Piskende regn ^^

Roselinn lyttede tavst mens Cun fortalte. Det hele lød så roligt.
"Tror du på den historie?" Spurgte Roselinn roligt, som selv var i tvivl om hun troede på den.

Duncan trak på skuldrende..
" det er ikke meningen at man skal tro på hvert eneste ord.."
svarede han roligt og så hende..
" og nej, i starten troede jeg ikke på det, jeg fandt det som andre,
mærkelige fortællinger! men nu tror jeg på noget.. ikke alt sammen
- nej langtfra.. men lidt!"
han fortalte i det samme rolige- flyvende tonefald.

"Ærlig talt, så tror jeg på... intet af det" Sagde Roselinn roligt, og rynkede svagt næsen.
Myten virkede forkert på en måde, men hvorfor, kunne hun ikke rigtig selv forklare.
Hun betragtede roligt Cun med et svagt smil.
"Hvad tror du på i myten?" Spurgte Roselinn med sin rolige stemme, og svage smil.

" at der har eksistret en som hed Lilith,
og som havde en form for stor betydning.."
svarede han og tilføjede,
" dog erdet ikke ensbetydende med at jeg tro hun er vores alle sammens moder..
jeg tror bare, hendes status er ændret for at fange flere
få historien til at virke spændende.."

Roselinn nikkede, og det gav faktisk mening, det Cun sagde.
"Du har fat i noget..." Sagde Roselinn med sin rolige stemme,
og lod sit svage smil blive meget lidt større xD

Duncan nikkede med et lille smil..
- det var godt hun forstod det, og så havde han endda
ikke vist, eller sagt noget om beviserne..
" noget tyder på det!" svarede han roligt, og
betragtede hende let!

Roselinn betragtede Cun. Noget af det, faktisk det hele virkede usandt på en måde.
- Hvem kunne tro på denne historie?
Roselinn holdt det dog i sig selv, tvivlen på myten, og det hele. Det fandt hun bedst.

Duncan så på hende.
afventende..
" når.. nogle indveninger?"

oselinn hævede svagt sine øjenbryn. Nogle indvendinger? Neej da (Sarkatisk).
Roselinn rystede svagt på hovedet, så behøvede hun jo ikke forklare noget.

Duncan løftede det ene øjenbryn.
" fint !" svarede han og så på hende..
hun vidste at hun ikke var helt ærlig.. men det var blot fint!

"Hvad gør at du tror på noget af det?" Spurgte Roselinn med sin rolige stemme. Når hun spurgte sådan behøvede hun jo ikke indrømme at hun ikke troede på det. Det syntes hun selv var smart at gør det på denne måde xD

Duncan så på hende..
" jeg har fundet beviser!"
svarede han roligt..
drillende, på en usynlig og skjult måde..

"Hvad for en slags... Beviser?" Spurgte Roselinn roligt, og skjulte sin interesse så godt hun kunne. Havde han fundet beviser på at noget af det var rigtigt? Cun var utrolig, at han bare havde fundet beviser i det hele taget.

Duncan smilede kort.
" Beviser for at noget i denne myte er sand
på en hvis måde..
HAn havde besluttet sig, for at fortælle Rosie det..
Selvom han ikke troede på andre 100% var hun dog over gennemsnit,
" Papir på at en har levet.. og nu vil jeg bare tjekke at det er rigtigt.."

//Sorry tiden... Min bror ville ABSOLUT have at jeg skulle høre hans stil igennem (KEDELIGT!) xD//

Roselinn betragtede roligt Cun. Hendes blik viste svagt hendes interesse i det Cun fortalte om.
"Hvad har du fundet, der gør at noget af myten er... Sand?" Spurgte Roselinn roligt med et svagt smil. Hendes rolige øjne hvilede på Cun, og afventede hvad han havde fundet.

// hehe xD //

Duncan så roligt på hende..
han nød, i skjul, at hun var så nysgerrig!
" Beviser, for at en som Lilth har eksisteret.. eller starten på det.."
svarede han og tilføjede..
" dog skal du ikke regne med det var adam s første kone og det der!"

Roselinn nikkede og lyttede. Hun lænede sig op ad et træ idet, hun havde fået lukkede sin interesse inde inden i sig selv, hvor resten af hendes følelser også var låst inde. Hun så kort mod jorden, og tænkte det igennem, som Cun lige havde nævnt.
"Hvad for nogle beviser har du fundet?" Spurgte Roselinn med sin helt rolige stemme, og lod kort sine øjne glide rundt i mørket, der havde overtaget alt, sammen med natten.

" ting som tyder på at hun engang har været i live..
men desværre kan intet vides med sikkerhed, før jeg finder det smykke.."
han så ned, tænkende

Roselinn betragtede Cun med sit hoved svagt på skrå. Smykke? Han havde vel altså fundet ting der tydede lidt på det. Roselinn vendte sit blik ned mod jorden. Hvem ønskede at have evigt liv frivilligt? Hvem ønskede at være vampyr, rigtig være vampyr forevigt? Spørgsmålene kom en efter en, mens andre af hendes tanker var ledt hen på myten om Lilith og skabelsen af vampyrer xD

Duncan så tavst på hende..
det var ikke svært at se at hun tænkte..
og mere end normalt.
" Nævn det du tænker på!" svarede han roligt!

Nævne det hun selv tænkte på? Roselinn lod sit blik være mod den mørke jord, og blinkede et par gange, hvorefter hun svarede med sin normalt helt rolige stemme.
"Der er ikke så meget at nævne" Hun rynkede på næsen, da hun ikke rigtig selv kunne forklare det hun tænkte på, eller ihverfald ikke rigtig sige det højt. Hun kørte hurtigt en hånd igennem sit hår, da noget af det sad generende for hende i hendes øjne.

Duncan smilede usynligt..
HAn så op.. tænkende..
tanken om at en anden allerede havde fundet det han ledte efter forekom næsten umuligt,,
Kun ham selv, vidste hvor den lå gemt..
HAn tvivlede dog stadig, i alle disse år måtte en jo kunne støde på den, og hvis det var sket vidste han hvad han skulle..
- og hvem han skulle snakke med!

"Hvad tænker du selv på?" Spurgte Roselinn med en rolig stemme, og kravlede op i det træ hun stod lænet op ad. Hun satte sig på en af de højeste grene, der stadig var tyk nok til at kunne holde hende. Hun så ned på Cun, og derefter mod den mørke himmel, hvor regnen var stoppet med at piske ned fra, og nu afslørede den smukke nattehimmel, der havde været gemt bag de tunge skyer. Månen lyste meget svagt, og kun så lidt, at man lige kunne se opp fra trået, hvad der skete nede på jorden.

" ikke så meget!" svarede han som hun selv havde gjort.
Han så kort op på hende.. tænkende..

Roselinn lænede sig mod træets tykke stamme, hev sine ben op til sig, så hun kunne læne sit hoved mod knæerne. Hun så udover mørket i skoven, og idet hele taget mørket der havde sænket sin over lille Forks. Et svagt næsten usynligt smil var over hendes læber.
"Hvad hentyder du så til med 'ikke så meget'?" Spurgte Roselinn med sin rolige stemme, og kastede sit blik ned på ham.

Han så hende 'pakke sig sammen'
" Det samme som dig!"
svarede han roligt

Roselinn så ned på Cun, og lod et svagt smil være over sine læber. Hun vidste godt hvad han mente, men hvordan kunne han være så sikker om hende, når hun langt var sikker når noget angik om Cun? Hvordan kunne han... Nej det virkede for dybt at stille sig selv disse tanker, for de gjorde jo næppe nogen gavn! Hun lagde hovedet let på skrå, og så ned på Cun.
"Om vampyr-myten?" Spurgte Roselinn med den samme rolige stemme som før, og det svage smil var som klisteret over sine læber xD

" måske.."
svarede han roligt og så rundt,
som om emnet kede ham, som om han vat ligeglad?
- men det var han ikke.. langtfra!

Hvor var Cun egentlig svær at finde ud af! Alt for svær!
"Har fundet noget der tyder på, at noget af myten er sand?" Spurgte Roselinn efter noget, hvor hun blot havde set på Cun, prøvet at finde ud af Cun, knække Cun-koden, men forgæves xD

Duncan så på hende..
kort.
" JA?" svarede han roligt.. afventende.
xD

"Hvad har du fundet?" Spurgte Roselinn med hovedet svagt på skrå, men til den anden side denne gang. Hendes tanker var et helt andet sted en myten. Hun så kort mod den mørke himmel, hvor stjernerne lyste svagt på, og var næsten hel useelige.

" det har jeg fortalt!" svarede han..
han så ud i natten.. med øjne som var lyse, og mørke på samme tid.
Han tænkte ikkke, lod bare sit sind være tomt!

Roselinn nikkede kort. Tydeligt overbevist sig selv om, at hendes tanker slet ikke var på myten mere, men et helt andet sted. Mest for at bryde sine tanker, vendte hun sit blik over Forks skov, eller det hun kunne se, da mørket var altopslugende, og derfor også nem at forsvinde ind i. Alle lugtende var svære at lugte, da det lige havde regnet, og derfor fået de fleste lugte, der eller altid var stærke, til at blegne en smul,e eller rettere sagt meget.

ligesom Rosie så han fremad..
men han besluttede dog at afbryde den dræbende stilhed.
" Hvad fik der egentlig til at komme herhen.." han så stadig fremad.
" altså til denne by!"

Roselinn så overrasket ned på Cun, da han stilte det spørgsmål. Hun lukkede sine øjne hårdt i, og lod sig selv være tavs et kort øjneblik, før hun svarede lavmælt.
"Der er et par grunde..." Roselinn så på Cun, og håbede ikke at han spurgte mere ind til det. Hun plejede ikke at tale med andre om hvorfor hun kom, og derfor var det overraskende for hende, når nogen endelig stilte dette spørgsmål. Hun sukkeede i sit stille indre, men spørgsmålet om, om hun skulle fortælle Cun hvorfor hun tog til Forks.
"Hvorfor tog du hertil Forks?" Spurgte Roselinn lidt efter. Hun var enig med sig selv, hvis han fortalte hvorfor han tog hertil, så ville hun også selv.

" Det ved jeg ikke.." svarede han ærligt..
han havde stilt det samme spørgsmål flere gange..
MEn ja, han vidste det ikke..

"Ved du ikke hvorfor du tog hertil Forks?" Spurgte Roselinn med hovedet let på skrå. selv vidste hun godt hvorfor hun tog til Forks, men det var ikke noget hun fortalte til andre. Hun havde faktisk kun holdt det for sig selv. ^^

" er det mærkeligt?"
han så stadig bare frem for sig..
men han fandt det ikke mærkeligt
" hvad med dig så?"

"Nej det er ikke mærkeligt!" Sagde Roselinn med et roligt svagt smil, hvorefter hun hurtigt så væk. Skulle Cun være den første hun fortalte det til? Skulle han være den, som hørte hvorfor hun var har i Forks, som den første? Hun holdt sig tavs, men hun diskuterede med sig selv xD

Duncan ventede tålmodigt, uden at
afbryde hendes indre diskution xD

"Det er kompliceret" Svarede Roselinn efter noget tid, og så med et suk mod jorden, den jord, der var omkring Cun, men ikke lige der hvor han stod. - Hun så på det der var Forks, den by hun var flyttet til i et desparat håb, men intet. Hendes indre diskution fortsatte, mens andre tanker lagde sig over, med mørke og en underlig kulde. Var det hende selv der var så kold?

" det er alt, hvis man graver langt nok ned.."
svarede han roligt..
som tegn til hende, om at det ikke var en undskyldning, for at tie!

Roselinn brød sin diskution, men lod de andre tanke fortsat komme til sig. Hun så fortsat mod jorden Cun stod på, den jord hvor det træ hun sad i stod plantet. Den by hun havde håbet ville være der hun ville finde sit svar, men intet havde vist sig, end ikke det hun søgte! Hun lod sig tie, selvom hun vidste hvad Cun mente, og hun selv vidste at undskyldningen ikke var god nok, at den ikke galdt ved Cun. Hun lukkede kort sine øjne, og lod sig være helt blottet for følelser, lod alle følelserne være låst inde dybt inde i sig selv. Helt derinde, hun aldrig selv kunne nå ind, og faktisk ikke ønskede at nå ind!

Igen ventede Duncan tålmodigt..
Det var ikke svært at fornemme at dette ikke var nemt..
Men havde det været det?, da han fortalte om historien?
måske næmere..
han skævede kort op på hende..
Hun så yderst tænksom ud.
" Ledte du efter noget?" spurgte han så..
Det var jo det de fleste gjorde..

Roselinn så ned på Cun, overrasket! Hvordan vidste han det? Dog sagde hun intet, og lod sig være helt uforudsigelig. Hun ønskede ikke ydeligere at tale om det, det var tydeligt, men det var delvist sandt.

" jeg har måske ramt rigtigt, her i mørket?"
han ventede intet svar..
mest bare sit eget lille nik

"Måske, måske ikke" Svarede Roselinn med en rolig stemme. Delvis havde Cun ramt rigtigt, hvilket overraskede Roselinn meget. Hvordan kunne han det?

" og du vil ikke fortælle mig det?"
svarede han roligt

"Lad os... Vente lidt" Svarede Roselinn, og ledede desparat efter et emneskift, men intet kom frem. Ordet skønt dukkede hurtigt op i hendes tanker, som det eneste ord i hendes stille sind.

" fint.. det er ikke et must .." svarede han
og så roligt rundt