Ingen regn xD

Sted:: Gaderne i Port Angeles
Tid:: Middagstid
Omgivelser:: Ikke så mange mennesker, da de fleste er på arbejde
Vejr:: Overskyet, men det regner for en gangs skyld ikke
påklædning:: Mørke bukser og en sort t-shirt og en sort jakke over

Shin gik ne gennem en gade i Port Angeles. Der var ikke særlig mange mennesker
ude på gaden, da de fleste var på arbejde og skole. Men et par unge, der havde pjækket fra skole,
gik fra butik til butik, mens de åbenbart hyggede sig. Shin holdt rolig øje med dem, han huskede tydelig hvordan
man havde det når man pjækkede fra skole. Man følte sig bare fri og glad, men også en smule nervøs for om
man ville blive opdaget. Men den følelse ville hurtigt forsvinde. Shin kunne ikke lade være med at
le lidt af dem. Han fortsatte ned af gaden og gik og kiggede lidt på nogle butikker og andre mennesker
der også befandt sig på gaden.

Efter sin tur til Italien havde Victoria været væk i nogle uger og det var næsten blevet til måndeder nu. Ingen havde hørt fra hende, ikke engang de som stod hende nærmest, for på en måde ville hun heller ikke have haft dem rendene efter sig som hunde, for det mindede hende bare om de køtere som vampyrerne holdte afstand til. Victoria havde begivet sig gennem Port Angeles for at komme hjem til Forks igen, man kunne næsten ikke engang kende hende mere, fordi hun havde forandret sig rigtig meget. Hendes lange røde hår var blevet næsten helt sort, hendes øjne var blevet dybhavs blå, hendes ansigt havde også fået en lidt anden form, men det gjorde hende heller ikke grim, for selvom hun var forandret så var der stadig skønhed over hende. Victoria gik roligt gennem gaden, da hun mærkede duften fra Shin, hun stoppede hurtigt op med det samme og så sig lidt nervøst omkring. Det eneste der dog ikke var forandret ved Victoria var hendes duft, den var sød og mild som altid, næsten ren sommerduft.

Shin fortsatte ned af gaden mens han holdt blikket rettet mod jorden. Han lignede lidt en der enten
ledte efter noget han havde tabt, eller bare en eller anden klodset teenager der gerne ville sikre sig at
han ikke faldt. Men ingen af delene var rigtigt, han holdt bare blikket sænket for at bedre ikke koncentrere sig
om de dejligere dufte der kom fra de få mennesker der gik forbi. Men da en sød duft ramte ham
løftede han hovedet lynhurtigt og så sig lidt om. Han smilte lidt da han genkendte duften. Det var Victoria. Det var
efterhånden længe sinden at han havde hørt fra hende. Han savnede hende meget og
vendte sig derfor hurtigt i retning af duften. Han fulgte den i menneskefart, selvom han havde mest lyst
til at løbe afted i vampyrfart. Det ville gå meget hurtigere.
Da han fik øje på en vampyrpige, som duften helt sikkert kom fra, stoppede han op. Han stod
ret langt fra hende. Han lagde forvirret hovedet på skrå og rynkede lidt på den hvide pande. Det lignede ikke Victoria, og hvis det var hende havde hun i hvert fald ændret sig meget.

Victoria blev mere og mere nervøs da hun duftede at Shins duft som tættere imod hende og hun bed sig rimelig hårdt i læben.
Hun ville ikke se Shin lige nu og slet ikke imens hun så ud som hun gjorde, men hun savnede ham rigtig meget alligevel.
Så derfor kunne hun ikke så sig selv til at flytte sig, men hun var bange for Shins raktion over hendes nye udseende.
Victoria stod nervøst og lyttede til de andre folk omkring hende, men hun holdte også øje med hvor langt væk Shins duft var, så hun kunne gøre sig sådan nogenlunde parat. Men da hun endelig så Shin foran sig, hvor det som om hendes hjerte hoppede et kort sekundt på grund af nervøsiteten. Hun havde allermest lyst til at gå fordi ham og skynde sig væk, men istedet vendte hun blikket lidt ned mod jorden og bed sig tænkende i læben. Derefter begyndte Victoria at gå roligt over imod ham, men stoppede igen, da der var en meter imellem dem ca. "Heii Shin" hilste hun roligt, hendes stemme var stadig blød og rolig som den plejede, så det var faktisk kun hendes udseende der havde forandet sig, intet andet havde.

Shin var helt sikker på at det var Victoria, hvem ellers ville kunne have sådan en dejlig duft, og han blev
endnu mere sikker da hun sagde hans navn. Han smilte svagt til hende.
"heej Victoria" sagde han lettet over at det var hende. Han havde ikke set hende i lang tid og var mega
glad for at hun ikke var taget tilbage til Italien igen. Han gik med hurtigt skridt hen til hende og skulle til at give hende
et kram, men han tøvede lidt. Han ville ikke gøre hende bange eller noget.
Han lagde langsomt armene om hende og gav hende et klem. "Hvor har du været henne" spurgte han lettet over at hun var tilbage. Selvom hun ikke lignede sig selv kunne hun jo stadig være den samme, men det var jo noget han blev nødt til at finde ud af. "Du gjorde mig helt bange" sagde han og slap hende og trak sig lidt væk
så han kunne se hendes ansigt.

Victoria stod bare helt stille og så på ham med et tænkende blik, hun viste ikke om hun skulle svare på hans hilsen.
Hun smilte ikke til ham eller bare viste den mindste reaktion på at hun var glad for at se ham, men det gjorde det ikke lettere for hende at se nogen hun holdte af se hende igen. Det var slet ikke meningen at hun ville have mødt nogen som hun kendte og slet ikket Shin, som var hendes bedste ven og som hun holdte så meget af. Det var ligefør hun havde trukket sig væk, da hun så at han ville kramme hende, men hun lod ham bare gøre det og lagde også selv armene roligt om ham og holdte ham blidt ind til sig. Hun ville vise ham at hun var glad for at se ham, men der kunne ikke komme noget smil frem overhovedet, hun stod bare stille og så på at han viste tegn på glæde imens hun ikke viste noget tegn på det. Victoria så tænkende op på hans ansigt og rystede lidt på hovedet, " det var ikke meningen at nogen jeg kender skulle have set mig endnu... Hvorfor kunne du ikke ignorere min duft Shin?" hun udtalte hans navn meget stille og forstigtigt og bed sig lidt i læben. Hun vendte blikket ned imod jorden og fumlede lidt med sine hænder.

Shin kunne mærke at hun ikke rigtigt gengældte hans kram som han lige havde håbet hun ville.
Han tog et skridt bagud da hun sagde at det ikke var meninge at han skulle se hende. Det sårede ham lidt da
hun var blevet sur over at han ikke bare var gået videre. Men hvordan skulle han kunne gøre det,
når han ikke havde set hende i lang tid. Han savnede hende virkeligt og så når han endelig fandt hende, ville hun ikke havde noget med ham at gøre. "Hvad har jeg gjort forkert" spurgte han stille og så undskyldende på hende.
"Det er jo så længe siden" tilføjede han i samme tone.
"Og hvorfor har du sådan forandret dig" spurgte han lidt med lidt mere liv i stemmen. Han var ikke sur eller ked af
det, bare lidt forvirret og såret over at hun ikke ville se ham.
"Er der noget galt" hans spørgsmål hobede sig op inde i hans hovede, men han lod kun et par enkelt komme ud. De
mest vigtigste.

Victoria kunne sagtens se på Shin at han var blevet lidt såret over det hun havde sagt og det var ikke meningen overhovedet.
Hun tog sig kort til hovedet, men kørte så hånden gennem noget af håret og bed sig hårdt i læben. Hun viste slet ikke hvad hun skulle sige, når tanken om at hun havde gjort Shin ked af det, trykkede mest på hende lige nu. Hun sank en lille klump, men gik så helt tæt på Shin igen og vendte blikket op på ham. Hun løftede forsigtigt sin ene hånd og lagde den på hans kind, " Shin.. jeg ehm..." hun stoppede og rystede kort på hovedet. Hun havde følelsen af at ville græde, selvom hun ikke kunne, men hun blev selv trist over sin handling mod Shin. "Du har ikke gjort noget forkert overhovedet... jeg er virkelig glad for at se dig igen men... jeg forandrede mig selv, for gøre det lettere for alle... så jeg ikke skulle gøre dem dårligt tilpas værd gang andre så mig... men det kan jeg allerede se at jeg har gjort med dig lige nu, det må du virkelig undskylde Shin" sagde Victoria og der var en lille anelse af gråd i hendes stemme. Hun vendte blikket væk fra ham igen og lod sin hånd glide ned på hans brystkasse og lagde den der.

Shin fulgte hver en lille bevægelse hun gjorde, noget han normalt elskede at gøre for han syntes at hun var så
elegant at se på. Men normalt ville et lille smil sidde på hans læber, dog ikke denne gang.
Han vidste ikke helt hvad hun mente med at det var for alle andre.
"Jeg forstår ikke helt" sagde han stille lidt efter. Da hun lod sin hånd glide ned på hans brystkasse lagde han
armene rundt om hende og låste hænderne fast til hende anden. Han ville ikek slippe hende, i hvert fald ikke endnu.
Hun var virkelig en af hans bedste venner og han kunne ikke klare tanken om at hun var ked af det.
"Du kan fortælle alt til mig, det ved du da" sagde han stille og hans stemme var uden særlig meget liv, men
han mente hvad han sagde.

//Undskyld den tid det har tage for mig at svare.. xD //