A Date? (Bellatrix)

"Tja, jeg er i hvert fald færdig med min dessert," sagde han med et skuldertræk, og en gestus imod det tomme bæger foran ham. "Så det er sådan set dig, der bestemmer, hvornår vi går," sagde han med et smil. Mens smilet var ægte nok, var han dog ikke helt glad, da han havde kunne dufte en anden vampyr lige før. Han kunne ikke helt genkende duften, men det bekymrede ham dog alligevel. Især fordi vampyren havde været lige ved siden af hende, uden at han kunne gøre noget.

Det eneste der havde gjort, at Aurius var blevet siddende og ikke var styrtet derud var, at den anden vampyr kunne have gjort noget imod Bellatrix, men ikke havde gjort det. Hvis den anden vampyr ville det, kunne den have dræbt hende eller bortført hende før Aurius ville kunne reagere. Desuden var vampyren væk øjeblikkeligt. Aurius blev nødt til at finde den vampyr når han og Bellatrix var færdige.

"Det der kan du godt glemme," sagde han med et lidt drillende smil, da hun begyndte at lede efter sin taske. Da tjeneren kom med regningen betalte Aurius hurtigt, mens han sendte Bellatrix er blik der klart sagde, at indvendinger ikke ville nytte noget. "Men du kan så få lov til at bestemme, hvad vi nu skal lave," sagde han, med endnu et drillende smil.

"Hjem til mig? Jeg tror at det ville tage lidt tid, siden jeg fortsat bor i Forks. Det ville nok blive for sent," sagde han, da det nok ville blive ret sent før de så kunne komme fra Forks igen, og han ville helst, at Bellatrix sov i sin egen seng i nat på grund af den vampyr, som havde været omkring dem.

Selvom han ikke viste det, var Aurius lettet over, at Bellatrix accepterede hans ræsonnement. Trods det brød han sig dog ikke så meget om, at hun åbenbart var blevet lidt skuffet. "Sådan gør vi bare." Sagde han, mens han gengældte smilet. Han havde dog tænkt sig at gøre tingene lidt anderledes, idet han ikke selv ville tage en taxi, men snarere holde øje med Bellatrix for at sørge for, at der ikke skete hende noget.

Aurius gengældte krammet og smilede tilbage til hende efter at hun kyssede ham på kinden. Derefter vinkede han til hende så længe han kunne se hende, hvorefter han smuttede ind i en af gyderne og derfra op på husenes tage. Hvis han ville følge hende kunne han ikke så godt være på fortovet. Sådan ville han blive ved indtil hun kom tilbage til sin lejlighed, hvorefter han så ville kravle op på taget af det sted, for at holde vagt over hende. Han kunne ikke afkræfte, at den anden vampyr kunne være efter hende, så han blev nødt til at være forsigtig.