Piskende regn ^^

Roselinn sprang ned fra træet, og landede lige bagved Cun. Hun klappede ham 2 gange på hans skulder, hvorefter hun smilte svagt til ham.
"Vil du virkelig gerne vide...?" Spurgte Roselinn, og rynkede svagt sin næse.

Duncan smilede skævt..
" kun hvis du har lyst ti at fortælle mig det.."
svarede han og kiggede hende ind i øjnene

Roselinn lod sit hoved falde bagover, så hun så op mod nattenhimmelen, hvor få skyer gled over himmelen. Mon de ville overtage himlen, og lave regn, igen?
"Det er ikke fordi at det er en særlig spændende historie" Svarede Roselinn usikkert, og lod til at mene det, eller det mente hun selv ihvertfald xD

" det gør ingenting.. det er jo ikke en krimi vel?"
han så på hende..
" bare giv dig god tid.. og spring det over du ikke vil have jeg skal høre!"

"Jeg har været her 1 gang, dengang jeg var et menneske... Jeg anede intet dengang! Jeg ung og dum! Indså ikke meningen af at det jeg havde læst om vampyrer og varulve var rigtigt... Jeg mødte i en alder af 14 den mand, der gjorde mig til vampyr... Jeg mødte ham her i Forks" Startede Roselinn med blikket mod jorden, hvilket fik hendes koncentration lidt op.
"Han fortalte mig en masse... Snakkede om noget, men jeg lyttede selvfølgelig ikke til det, så jaa... 2 uger gik, og min familie og jeg tog tilbage til der, hvor jeg boede dengang. Der 3 år, hvor jeg hver dag tænkte på den mand jeg havde mødt, han var anderldes, og de advarsler! Jeg fyldte 18 og han dukkede op... og han bed mig, og forsvandt hurtigt igen... Jeg ville have svar på hvorfor han advarede mig, jeg ønskede at vide hvorfor det var mig han gik til... Og så af en anden grund også, men årene gik, hvor jeg ikke rigtig lavede andet end at tænke på ham, og på at styre mig selv som vampyr. Og for 2 år siden tog jeg så hertil Forks, for at finde ham, men det har været forgæves... Og selvfølgelig og 'den anden grund' " Forklarede Roselinn i grove træk, og vendte sit blik op på Cun, for at se om han var tilfreds med den del af det hele, hun fortalte. Hun undlod lidt, som hun ikke ønskede at sige højt, men holde for sig selv xD

Duncan lyttede..
det overraskede ham ikke at der lå mere, en blot en eftersøgning,
af ham manden..
" hmm.. ikke godt, måske er han flyttet?" han så kort på hende

"Du forstår ikke Cun... Han advarede mig, han ønskede jeg skulle være vampyr, men han nævnte det bare ikke direkte for mig, for du ved, mennesker må ikke vide noget om vampyrer og varulve" Sagde Roselinn roligt og vendte sit blik mod jorden. Der lå meget mere under, end det hun fortalte, og hun fortalte ikke engang hvad han advarede imod, hvad han havde sagt eller noget.
"Ved du slet ikke hvorfor du kom til Forks?" Spurgte Roselinn lidt efter med et svagt smil.

" hvorfor så advare, hvis han ønskede det?"
Duncan så undrende på hende..
" Man advare, hvis man er i mod.. men ikke når man er med.."
han så på hende, men overhørte det .. med vilje! xD

"Han advarede mig ikke mod at blive vampyr... Men mod" Sagde Roselinn, men lod med vilje sin stemme dø hen. Skulle hun fortælle Cun det? Skulle hun...? Nej, ikke endnu ihvertfald.

" men mod?" han så roligt på hende..
hun havde begyndt en sætning, så skulle
hun også afslutte den!

Roselinn så lidt på Cun, hvor tvivlen var tydeligt i hendes øjne. Skulle hun fuldføre Cun's sætning, eller lade være? Skulle hun fortælle ham det... Hele historien, som det foregik? Hun fortsat diskuterede med sig selv i tankerne, dog uden overhovedet at sige noget længe. Hvorfor var det så svært at sige det højt?
"Hvordan blev du vampyr?" Spurgte Roselinn i et håb om at skifte emne, men mest fordi hun ønskede at vide hvordan. Hun havde tænkt over hvordan han var blevet vampyr, siden de havde præsenteret sig for hinanden.

Duncan smilede over emneskiftet..
" blev bidt, går jeg ud fra!" svarede han roligt..
og valgte at ' glemme' det andet emne om Rosie..
for en stund

"Jeg fortæller det hele senere... Skal bare lige tænke det hele igennem" Sagde Roselinn med et svagt smil, og rystede på hovedet af sig selv. Hvad havde hun forventet? At han var blevet vampyr ved at blive kørt ned af en gigantisk lastbil? Eller tromlet ned af 10 gigantisk elefanter?
"Nårh ja" Sagde Roselinn med et svagt smil, og betragtede ham. Hun sparkede lidt i jorden under sig, og lagde sine arme over kors.

//Skal logge... Cya Cun, og G'nat//

" det er bare helt fint!"
svarede han roligt
og smilede usynligt..
Øjnene var rettet mod mørket

"Kan du lide vampyr-livet?" Spurgte Roselinn pludseligt, efter lidt tavshed, og betragtede Cun, og afventede et svar, og smilte skævt til ham. Hun tænkte muligheder igennem ved at være vampyr, fremfor at være menneske, og hvad hun selv syntes var bedst. At være vampyr var helt klart det bedste! xD

" ja.. " svarede han roligt
" det er bedre end både, menneske og ulv!"
han så på hende, " og jeg er sikker ¨på, at du mener det samme! "

Roselinn nikkede, og så med det skæve smil på Cun. Hun betragtede ham et stykke tid, før hun i det hele taget svarede.
"Ja, om jeg gør" Sagde hun med et let grin, og placerede sin ene hånd mod et træ, der stod til venstre for hende. Hun pustede til noget hår der hang ned i hendes øjne, men det flyttede sig ikke, så hun pustede bare mere, men det flyttede sig stadig ikke. Dumme hår, var det eneste hun kunne finde i sine tanker (xD).

" alt andet ville også være mærkeligt!"
svarede han med et lille smil..
godt han ikke havde så langt hår..

Roselinn mumlede surt for sig selv over sit hår, det hår der elskede at sidde ned i hendes øjne, irritere hende mest muligt, og det hjalp. Hun pustede lidt mere, til hun til sidst indså at det var umuligt, og fjernede det med hånden, men selvfølgelig skulle det falde tilbage. Typisk.
"Meget mærkeligt... Sådan da" Svarede Roselinn med det skæve smil, og opgav lidt efter lidt kampen mod sit hår, der hang ned i hendes øjne.

" måske skulle du bare klippe det af?"
drillede han og kunne ikke lade vær med at smile

Roselinn så surt på Cun. Klippe det af? Var det en joke?
"Du kan klippe dit eget af" Drillede Roselinn igen, og så drilsk på ham. Gad vide hvordan Cun så ud, uden hår. Skrækkeligt! xD Hun rystede hurtigt tanken af sig, men blev bare erstattet af den samme tanke som før, men med sig selv istedetfor. Endnu mere skrækkeligt. Hun smilte drilsk til cun, og pustede igen til det tot hår, der hang ned i hendes blanke øjne.

Duncan kvalte et grin" hvis du gør det, gør jeg det også.."
han smilede " så kan vi være skaldede sammen ! det vil sikkert være yndigt! "

"Ihh ja... De skaldede vampyrer overtaget Forks, og til sidst verden" Sagde Roselinn med en let latter, som var lys og let. En latter hun ikke havde haft længe, en latter hun sidst havde, dengang hun selv var et menneske.

Duncan smilte ved lyden af hende latter..
den lød flot!
" jaa.. lige præcis! - det er dem jeg taler om!" svarede han

Roselinn smilte skævt til Cun. Hun havde ikke haft en latter siden hendes forvandling til vampyr, hun havde faktisk ikke haft det sjovt, eller bare lidt! Ikke engang en lille latter!
"Hvem snakker ikke om de skaldede vampyrer der overtager verden?" Spurgte Roselinn med det lille skæve smil, og vendte kort sit blik mod jorden, lod tankerne få frit løb i hendes stille indre.

" Det ved jeg ikke.. troede ikke emnet var så omtalt! "
svarede han roligt,
hendes latter hang stadig i luften og gav stedet et ekstra pift!

Roselinn så på Cun med sine klare mørke øjne. Hverken tørst eller mæthed var over hende... Hun havde det, som hun skulle: Tilpas! Hun blinkede et par gange med øjnene, og lod mørket være en mystik i sig selv, lod mørket være omkring dem og over dem, men ikke imellem dem, for der skinnede månen jo svagt igennem. Roselinn lod sine klare mørke øjne glide rundt i omgivelserne, til hun til sidst endte på Cun, betragtede ham længe, uden at sige noget, var helt tavs.
"Troede jeg egentlig heller ikke... Eller nærmere ved" Svarede Roselinn med sin rolige stemme, og lod sin latter være skjult dybt inde i sig igen. Helt derinde, hun ikke selv kunne nå ind.

" man lære noget nyt hver dag!"
han smilede skævt..
det var nu rart, ikke at snakke om noget, og dog alligevel snakke..

Roselinn så mod jorden, der var blevet sort i det, efter natten havde sænket sig over Forks. Det var den mørke jord Roselinn elskede, i det hele taget bare mørket og natten! Det var rart ikke at kunne ses, eller høres!
"Ja, det gør man... Og hvis ikke, så har det været en kedelig dag" Sagde Roselinn roligt, og betragtede Cun med et meget svagt smil. Hun kørte hurtigt en hånd igennem sit hår, så der ikke var noget, der irriterede hendes øjne.

Duncan nikkede..
" helt enig!"
svarede han roligt og så på hende..
et lille smil, over hendes hår xD

Roselinn mærkede et vindpust kom bagfra hende, hvilket fik det til at svagt gibbe i hende. Hun vendte sit blik mod jorden, og fastholdt det der. Hun lod sig bakke få skridt tilbage, så hun stod lænet op af et træ, som hun så tit gjorde. Lidt efter lod hun sit blik atter glide op på Cun, og fastholdt det på ham.
"Hvad har du så fået lært for idag?" Spurgte Roselinn roligt, og dog meget svagt drilsk. hun vendte sit blik mod den mørke mørke jord igen, mens hun lyttede til alle de lyde, natten havde at byde på.

Mie kom gående hun vidste ikke hvor hun helt præcist var men hun kunne lugte andre. hun forsatte ind i skoven .
hun riskede på begge sine hænder.Mie havde det ikke særligt godt!
Mie vidste ikke hvad der var i vejen med hende, eller hvad hun skulle gøre!

" en masse!"
svarede han med et lille smil
" hvad med dig?" han så undrende på hende

"Åhh ja, det har jeg: At efter så mange år som vampyr, og uden en enkelt latter overhovedet, så kan den alligevel være lys" Sagde Roselinn med sin rolige stemme, og nikkede overbevisende, dog stadig med sit blik mod jorden. Hun havde helt svækket sine sanser, da det var udmattende for hende at holde dem oppe, og igang konstant. Hun havde det bedst når hendes sanser var svækkede.
Roselinn vendte sit blik mod himmelen, og så skyerne glide over den før så smukke nattehimmel - Skyerne overtog brutalt magten! xD

Mie kom hen i mod de to andre, hun prøvede at lidste men fik trådt på en gren så den knækkede rimelig højt.

Mie standsede og var stivede fast til jorden

Duncan ignorerede den anden..
rosies ordforråd morede ham. xD
" Det er jo super, så vil jeg ikke være lyseslukker !" xD svarede han let

Mie kom hen til dem, og kiggede på dem og sagde " Hjælp.!"
hun kom hen til dem og faldt ned på knæ
hun små græd

Roselinn opfattede ikke rigtig noget. Hun forholdt sine sanser svækkede, og det var derfor ubrugeligt, at prøve. Hun så mod Cun, og derefter rundt i det tunge mørke, der omgav Cun og hende selv. Var der nogen? Eller var det noget hun bildte sig selv ind? Det var vel ikke egernet, der var kommer igen, vel? Spørgsmålene kom en efter en igennem Roselinn's før så stille sind, og nu var hun fuld af spørgsmål, og nogen, som hun ikke engang kunne svare på, alt på grundt af, at hun havde svækket sine sanser.
"Husk nu på, at det var dig jeg havde latteren med, så du er jo ikke ligefrem lysseslukker her" Sagde Roselinn med en mindst ligeså let stemme, som Cun havde. Hun lod et svagt smil være over sine læber, dog var det næsten helt fuldkommen usynligt i det tunge mørke, som natten mestrede at have omkring dem. Roselinn nød mørket, nød at det ikke var højlys-dag (Eller hvad man nu siger xD).

Mie kom helt hen til duncan valkende og så på ham med tåre i hendes øjne hun var bange for dem men der var ingen andre i nærheden. hun var tørstig (eller hvad jeg skal klade det) hun havde ikke prøvede at jage før, Mie faldt ned på knæ for ham og kiggede bedende om hjælp op på ham

" sorry Rosie.. en tigger er kommet.."
han så køligt på pigen, foran ham..
" og du vil?" spurgte han køligt

"Bare rolig, Jeg kan vente" Sagde Roselinn i et hemmelighedsfuldt tonefald, men nu mest fordi den anden vampyr var i nærheden. Roselin's blik gled fra Cun, og mod den anden vampyr med kølige og blanke røde øjne. Roselinn sagde ikke noget til hende, betragtede hende blot, helt uden følelse, og forholdt blot et helt igennem køligt blik.

"hjælp mig, kan ikke selv!!!" sagde mie mens hun halv græd hun vidste ikke om hun kunne sige det til dem om de måske bare ville grine af hende, hun kendte demi kke og turde der for ikke sige noget

" Så Tag dig dog samme tøs!" Svarede Duncan skapt..
hun var jo værre end diise afskum..
" lad vær med at drukne os!"

Roselinn forholdt sin helt igennem kølige facade, ikke en eneste bevægelse kom fra Roselinn. Hun rullede med øjnene. Klynkende vampyr? Nu havde hun fået den med. Hun rystede kort på hovedet, og vendte sit blik mod himmelen, stadig med et køligt blik. Hun triumferede sig over skyerne der overtog nattehimmelen, og fjernede det, som før havde været så smuk xD

Claire kom tilfældigvis forbi og fik øje på den usle og irriterende Mie!? Hun lagde mærke til at hun bad Dun om noget og hun grinte en smule ondt. "Helt ærligt, få dig et liv og kom videre!?" hun så koldt på Mie. "Og du kan ligeså godt droppe at prøve at få hjælp, du lære det aldrig, du er så ussel at de ved at du ikke kan klare at være det du er!?" sagde hun hårdt og koldt. Hun gik over imod dem, "skrid med dig.." hvislede hun koldt.

Mie kiggede opog rejste sig hun var svag men sulten. "jeg ved ikk hvordan jeg gør?? får deres blod jeg vil ha deT!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!"

hun gik hen til claire " du forvandlede mig så hjælp mig dog!"

Hun gik nogle skridt tilbage, "jeg var ikke alene om det!" hvæsede hun. "Du kan ligeså godt lære det.. du er svag og er intet værd!" sagde hun koldt og nedstirrede hende. "Ligemeget hvad du siger om dig selv, ved du ikke hvordan du skal leve dig ind her i Forks.. og når du ikke har lært det, har du heller ikke ret til at kunne snakke med os andre!" hendes øjne lynede. Hun hadede Mie overalt på jorden. Og nu var Kevin der jo ikke til at redde Mie.

"hvad vil du. hvorfor gjorde i det her ved mig!!jeg ville bare være normal!"

Roselinn vendte sit blik mod den klynkende vampyr, og den nyankommende vampyr. Det var en fryd at høre hvorden vampyren, Claire, satte den klynkende på plads. Et iskoldt blik var rettet mod den klynkende.

Hun fnøs, "giv ikke mig skylden tøs!" hvæsede hun og skubbede let til hende, "lær det.. du er svag.." mumlede hun og så på hende. "Skrid så med dig.. de gider dig overhovedet ikke.." sagde hun koldt og fnøs. "Du fortjener ikke at være her.. så flyt ud af byen, kom væk fra det hele, for der er ingen der gider at snakke med dig!" det sidste hviskede hun og hun smilte skævt af det.