Piskende regn ^^

" hvis du slår hiver jeg!" svarede han
og hev i halen for at vise at han mente det.
Egernet skreg skarpt og højlydt.
og dens mørke øjne blev opspilede ig lignede at de var på randen,
til at falde ud, af hovedet på den..
Duncan fandt det komisk, og var parat til at se om øjnene,
ville falde ud efter næste forsøg xD

Roselinn skulle til at daske så hårdt hun kunne til Cun, men undlod.
Hun gav slip på Fluks, og lagde hovedet svagt på skrå med hævede øjenbryn.
"Var det dette du ville have?" Spurgte Roselinn roligt med hævede øjenbryn.
Hun smilte i sit indre, det sted, som ingen kunne se af hende.

Duncan strakte sin arm,
så det lille skræmte dyr, hang foran hans,
dybt blå øjne!
" dette var blot opvarmingen til begyndelsen!" svarede han
og gik roligt mod den anden ende af lysningen med egernet hængende
foran. Svajende frem og tilbage - Tilbage og frem..

Roselinn fulgte med hastige skridt efter.
- Hvad kunne Cun finde på at gøre med... Fluks?
"Hvad har du tænkt dig?" Spurgte hun roligt, med hævede øjenbryn.

//Beklager at det ikke er lange indlæg, men mit håndled smerter utrolig meget hver gang jeg trykker på tasterne (Forklaring på min profil...)//

" at lege en lille leg.."
forklarede han og nåede sit mål.
Et træ med en passende krone!
Han kravlede op, og satte sig overskrevs
på en tyk gren. han så ned på egernet, og hev så en lille snor frem..
- det skulle nok blive sjovt!

// når stakkel xD det fint //

//Jaa... Det er simpelthen forfærdeligt med forstuvet håndled!//

Roselinn fulgte Cun med øjnene, da han kravlede op i træet.
- Hvad lavede han deroppe? Og så med Fluks?
"Cun" Snerrede Roselinn med en rolig stemme, og hævede øjenbrynene.

// synes det sker tit for dig? 0o ..//

Duncan så ned på Rosie.
" jarh?" spurgte han roligt.. flydende.
Som en del af den lette vind, som fyldte luften.
og bevægede bladende som stadig sad på træerne.
Han holdt stadig fast på egernet.. og snoren.

//Ikke så tit, som det kunne *Rynker på næsen* oO ^^//

"Hvad skal du med Fluks?" Spurgte Roselinn snerrende roligt, og med hævede øjenbryn.
Han kunne lige vove på at gøre noget med Fluks!

" bare en lille leg!" svarede han roligt.
samme tonefald som før.
De Blå øjne så på det rystende egern..
" Den vil intet mærke, hvis den er dygtig!"
svarede han så, og bandt snoren rundt om dens hale..

// skal logge.. bye bye ^^ //

Roselinn så skarpt på Cun og Fluks.
Lege? Hvad var nu det for noget...
"Hvad har du tænkt dig at lege med det lille egern?" Spurgte Roselinn ksarpt, og hævede øjenbrynene.

//Huh okayy Cun... Sess du ^^//

" en sjov leg.." han sikrede,
at snoren sad stramt fast om halen..
Så bandt han den anden ende fast til grenen,
som han selv sad på..
" så mangler jeg blot en kæp,
og så er jeg parat til en omgang,
Egern-træ-tennis!" svarede han roligt

Roselinn knyttede svagt sine hænder, dog var det ikke fordi hun havde et tæt forhold til egernet.
- Nej fordi hun hadede andre være sådan - Overfor et dyr! xD
"Lad det stakkels egern gå!" Sagde Roselinn med sin rolige stemme, og blanke grønne øjne.

Duncan så på hende..
" Hvorfor?" spurgte han roligt.
HAn forventede en grund, en god en..
Mens knækkede han en gren af..

"Tænk på at du ville forsvare sig, hvilket egernet ikke kan" Sagde Roselinn roligt med himmelvendte øjne.
Hvad bildte Cun sig ind at gøre mod det lille egern?

" den har blot gvet op,
hvilket jeg aldrig ville." svarede han
og hppede ned.. og lod snoren falde, så
Egernet han, bundet om hale og gren..
Dunca betragtede det..
Dette var hans natur, og han så intet forkert i det!

Roselinn så mod egernet med en vis ligegyldighed, der var skyllet over hende.
"Du kan godt lide den slags ting... Kan du ikke?" Spurgte hun i et roligt tonefald med himmelvendte øjne.
Roselinn så mod skovbunden kort, og lod et hemmelighedsfuldt smil være over sine læber.
- Skulle hun hente egernet?

" alt andet ville være unaturligt..
og kedeligt!" svarede han
og vejede kæppen i hånden..
Mon egernet ville skrige? eller dø på stedet??

Roselinn bakkede tilbage, og stod nu i de tunge skygger, som hurtigt slog om hende, og gjorde hende useelig.
Hun lod sit ansigt være helt uden følelse, og så opå mod det stakkels egern.
Skulle hun hjælpe Fluks, eller forblive i skyggerne, eller måske prøve at give Cun et chok(xD).
Ideerne farede rundt i hovedet på hende.

Kæppen lå godt i hånden..
De sorte øjne så forskræmt på ham..
Han blinkede. Og lagde vægten på den bagerste fod..
Klar.. Duncan så på egernet.. Nu ville den snart holde op..
Helt op, med at kæmpe..

Roselinn kravlede op i træet og ud til egernet, og lod sit hoved være nedad ved siden af egernet.
(Spørg ikke hvordan, kan ikke forklare xD)
"Lad dog det lille egern være, og tag en grævlig istedet" Foreslog Roselinn rolig, og afslørede intet i sit ansigt.
- Lod sig være helt tom, mens få tanker var i hendes stille, stille sind xD

//Skal liige hurtigt noget... xD Kommer igen! //

// fint xD //

Duncan lagde hovedet på skrå..
" dens hale ryger af?"
og ganske rigtigt, den lille hale blev længere og længere!

Roselinn rullede med øjnene, men hoppede så elegant ned foran Cun.
"Bøh!" Sagde hun roligt, og lagde hovedet let på skrå med et meget lille smil xD

//Skal spise... Kommer igen xD//

Duncan rystede på hovedet..
et lille smil var fremme..
Egernet begyndte at pive højt..
Duncan reagerede hurtigt, den lille kniv fløj gennem luften, og skar snoren over, så egernet faldt gennem luften.
'Dunk' Kniven satte sig dirrende fast i stammen over for.
Duncan nikkede.

// god ædning xD //

Roselinn betragtede roligt Cun.
Hvad lavede han dog?
En nysgærrighed viste sig svagt i hendes øjne, men ikke over hvad.
Roselinn betragtede først egernet, og derefter Cun.

Egernet faldt til jorden, da snoren ikke længere
holdt den oppe i luften..
den rystede..
Dog gik Duncan roligt over til Træet, for at se nærmere på sit kast.
Så rev han kniven ud, og efterlog blot et hak,
og en knækket snor som stadig gyngede lidt frem og tilbage.
Kniven gemte han hurtigt væk..

Roselinn betragtede Cun og derefter egernet.
- Smukt lavet... xD
"Hvad skulle du egent med egernet?" Spurgte Roselinn med hævede øjenbryn.
Hun trådte nogle skridt tilbage, og faldt ind i de tunge skygger fra et træ, og lænede sig så mod træet xD

Dunacn nikkede kort
" spille Egeren-træ-tennis!" svarede han roligt
som om det var en anerkendt sportsgren xD

Roselinn hævede svagt sine øjenbryn.
Hvis egerntennis blev indført, så var det ikke Roselinn der skulle være mesteren afsporten xD
"Wow... Spændende sport" Sagde Roselinn i et ironisk tonefald, og et skævt smil over sine læber.

" meget!" svarede han kort,
og så på egernet der rystede, med snor om sin hale..

Roselinn gik hen til egernet, og tog det op.
"Såså" Hviskede hun køligt til den, og tog snoren af dens hale.
Roselinn satte det lille egern ned i skovbunden, og lod den gå... I sikkerhed.
- Langt væk fra egern tennis, og Cun! xD

XD

Duncan så efter den..
han sagde intet

//skal spise //

Roselinn så hvordan Fluks løb hurtigere og hurtigere.
- Hvorfor følte hun at det var så forkert at sætte den fri?

//Okayy... God spiselyst xD//

Duncan så hende..
Roligt rankede han sig og valgte så at nævne noget for hende..
Selvfølgelig kun meget lidt..
Han rømmede sig, klar til at snakke.. se..

Roselinn vendte roligt sit blik mod Cun, og så afventende på ham.
- Hvad mon han ville sige?
Måske noget om Fluks? Eller om andre egern?

Hans øjne var rolige men seriøse..
" kender du een af vampyrenes skabelsmyter?"
spurgte han, og sørgede for at holde øjenkontakten!

Roselinn rystede svagt på hovedet.
Hun kendte ikke engang en, da hun ikke havde prøvet at finde ud af noget, eller i det hele taget læst om det.
"Desværre" Sagde Roselinn med en rolig stemme, og et svagt smil.

Duncan så undrende på hende..
men han kunne godt forstå hende..
ved at bo her, mistede man noget..
" en skam, " svarede han roligt

Roselinn så mod jorden, følte et tab ved det liv hun havde mistet efter hun var blevet vampyr.
"Kan du da nogen?" Spurgte Roselinn i et roligt tonefald, og betragtede Cun roligt.

" ja.. men det er først for nylig, at jeg tror på dem.."
svarede han roligt
" eller den ene.." han så ned..
" selvfølgelig kan ikke alt være sandt, men meget tyder dog på at noget er !"

"Du fortæller bare..." Sagde Roselinn roligt med et lille smil.
Hun ville lytte, om hun så selv troede på historien eller ej! xD

" hostorien?" han så undrende på hende..
det var ikke sikkert..

Roselinn nikkede roligt, og betragtede Cun, afventende xD
"Bare fortæl den, som du har hørt den" Sagde Roselinn med et svagt smil.

/skal logge... :O Sess! xD//

Duncan så roligt på hende..
" som du vil, men færst skal du lige svare på et spørgsmål, oka?"
han så roligt på hende

Roselinn hævede sine øjenbryn, og spå afventende på Cun.
"Hvad er spørgsmålet?" Spurgte Roselinn roligere, end roligt xD

" kender du navnet Lilith?"
han så roligt på hende..
ventende på at hun ville sige nej, og han ville fortælle,
xD

Roselinn rystede roligt på hovedet, og så bare afventende på Cun.
- Hvor ville han hen med dette?

Duncan nikkede.
- godt..
" oka, dette er er af de myter om Vampyrens skabelse, som der findes.
dog er mange ren overdrivelse.. men den fangede mig.." duncan udlod at fortælle hvorfor.

" ser du, det hele startede med, at Gud skabte Adam.." begyndte han og forsatte.
" tiden begyndte at gå og i denne takt skabte Gud alle andre væsner..Der gik lidt længere tid, og Adam fandt ud at han var den eneste uden mage, derfor prøvede han at finde en, men uden held!" Duncan så mod Rosie, før han fortsatte " Derfor gik han hen til Gud og sagde: Vil du ikke nok lave mig en mage?' og det gjorde Gud så.. han skabte hende af dynd og slam, Adams første kone, Lilith!"
Igen så duncan på rosie, da han nævnte kvindes navn..
" Det gik god i starten og alle var glade, men tilsidst blev Adam og Lilith frygtelig uvenner.. Lilith udtalte tilsidst Gud hemlige navn, fik vinger og fløj.. lang væk hvor demonerne herskede..
Tiden gik, Gud var sur og Eftersom han opdagede at Lilith havde født en masse unger, Sendte han nogle afsted for at dræbe dem alle. Men Lilith var mor og hun gemte dem-
Hun gemte dem dybt i jordens indre, hvor solen ikke kunne nå dem,
Men jorden fortalte Gud hvad den gemte, og han tog ned. og han dræbte dem så.. men stadig kune lilith kke lade sine børn dø helt..så hun vagte dem til live igen; forandret! fra nu af kunne de kun leve af menneskets blod, for det var i blodet at livet var, og hendes døde børn kunne kun smage livet på denne måde.
Deres hud blev kold og bleg som døden og deres liv evigt.
Solen, selve symbolet på liv, blev dem dødbringende, og de levede deres dage i huler og klipper.

Da Lilith havde bragt sine børn tilbage, forsvandt hun.
Nogle siger hun døde, andre siger at hun gik i hi – men ingen ved det med sikkerhed.
Nogle vampyrer anser hende for at være vampyrernes gud, men det er de færreste.
Dog er én ting sikkert: Lilith er alle vampyrers moder, og er fejret som dette...

Afsluttede Duncan roligt og så afventende på hende,