Piskende regn ^^

Duncan så på Vampyren.
som nikkede til ham.
" Sikke et yndigt selvskab du har fundet dig her!" svarede han,
med et strejf af humor over ordene!
Han så kun på vampyren (Rosie xD )

"Ja, ikke?" Svarede Roselinn ironisk, da hun løsrev blikket fra hvalpene, og så så på den anden artsfælle (Cun? (Ikke god til kælenavne ^^)). Hun så med et blankt blik mod skovbunden, som stortset kun bestod af mudder og nedfaldne blade fra træerne. Mørket var idet mindste ved at have sænket sig, hvilket passede Roselinn ganske fint.

( fine fine xD )
Duncan så på hende, med et lille tyndt smil
" Duncan!" præsenterede han sig.
" og du er?"

"Hvad er jeres Navne Blod sugere"sagde han

Duncan så på varulven..
" har du for meget pels i ørene Fido, eller er du bare generalt dum?"
Duncan blik var roligt som hans stemme..

"Roselinn" Præsenterede Roselinn sin til Cun (^^), men det var så lavt, at det kun var Cun der ville kunne høre det, og vendte sig så kort mod hvalpen.
"Du kan ikke få æren af at kende mit navn" Sagde hun roligt og koldt til hvalpen, men med en yndefuld stemme, hvorefter hun himlede roligt med øjnene.

" mig en ære at møde dig Roselinn!" svarede han med et skævt smil..
han snakkede i et toneleje som gjorde at kun Rosie, kunne høre det ^^

"Æren er da helt på min side, Duncan" Sagde Roselinn i et roligt tonefald, og nikkede en enkelt gang til Cun, anerkendende! Han virkede anderledes, men på en god måde. Han var ihvertfald ikke som andre! Roselinn bakkede et par skridt tilbage, og spejdede op mod himmelen, hvor månen ikke kunne trænge igennem de mørke skyer, som forårsagede regnen - Den piskende rolige regn. Et meget svagt smil dukkede op over hendes læber, men forsvandt dog hurtigt igen.

// logger nu.. ses og sov godt xD rosie ^^ //

//Ihh altså ^^ Men jaa Sess og sov godt og G'nat ^^ Cun xD//

Emily hævede et øjenbryn og trak på skuldrene. Hun satte sig op af et træ og betragtede Duncan med et vagtsomt blik,dog uden at afsløre noget. Hun lukkede kort sine øjne og åbnede dem så igen.

Duncan vendte sig roligt mod Gadekrydset ( Emily xD)
Lugten var blevet stærkere.. og han havde på fornemmelsen hvad det skyldes..
Han betragtede hende lidt. jo det var den samme slags, som ved Madelaine..
Dog sås der intet frygt eller usikkerhed i hans øjne, de forblev kun klare og blå.
" Længe siden!" svarede han.. Tonløst, og elegant!

Emily nikkede roligt "Det tør siges" svarede hun ligeså Elegant og uden at Afslører noget i hendes ansigt eller øjne. "Hvordan går det så?" spurgte hun høfligt uden egentligt at føle interasse for en Igle's liv

Duncans øjne hvilede roligt på hende.
han svarede ikke men undgik roligt spørgsmålet..
" Hvor længe har du været.. overKryds?"^^ spurgte han i det samme rolige tonefald.
og afslørede stadig intet!

"overkryds??" spurgte hun roligt og hævede et øjenbryn. Hun undlod at svare på spørgsmålet og gik ud far at han havde lugtet det.

" Ja.. eller er det bare de måneder uden bad, som er ved at hobe sig op?"
Han så roligt på hende..

"hvor er du sjov" sagde hun sarkastik og smilede roligt til ham "Jeg må lige minde dig på at jeg 'ikke har været i bad i flere måndeder' nu, det er nok det der er galt" sagde hun selvom hun godt vidste at han vidste at hun løj xD

Duncan så roligt på hende..
"nej hvor fantastik!" svarede han roligt..
- hvor dum var hun lige?

"Det er jo lige det" sagde Emily med en rysten på hovedet. Hvorfor gik hun ikke bare? Emily bagyndte muntert at grine indenhun slog en hånd for panden.

Duncan. vendte sig roligt,
det regnede stadig, og det betød, at han måtte vente her.
Selvom der var et overkryds, var han ligeglad..
Hun viste sig at være ligeså dum, og efter han nu for 4 gang havde indset det,
Den store fejl som skabte dette! var han ligeglad, det ville ikke engang overraske ham, hvis krydset, ikke kunne komme ned..

emily smilede muntert op i himlen "Hvor er du Kedelig!" kommenterede hun irriteret, men muntert "Du burde være mere Positiv og knapt så kedelig-Negativ-agtig." sagde hun og smilede til Duncan.

Duncan vendte sig mod hende.
Et usynligt smil var om hans læber..
" jaså?"

"Yeps! tag dig sammen og bliv da lige lidt glaaadere" smilede hun "Det kan ske at man kommer til at 'Walking On Sunshine'" smilede hun og kiggede op i himlen

Duncan fandt dette her, mindst ligeså skørt som den gamle i pirat-tøjet..
Han så på hende, men smilede dog kort..

"Du er hermed også Mundlam, eller hvad??Jeg føler at jeg taler til en Dør!" Smilede hun og kiggede stadigop i himlen med et tænksomt og nysgerrigt blik indenhun hurtigt tog noget hår væk fra sit ansigt

" Eftersom, du siger ting, man ikke behøver svare på..
ser jeg ingen grund til det!" svarede han roligt. toneløst!

"du kunne da godt give mig ret!2 smilede hun og begyndte dæmpet at nynne .

" det ville være et kønt syn!" svarede han roligt

"Tjoooh" smilede Emily "Det kan du nok have ret i" kommenterede hun med munter tone og og kiggede på ham me dhovedet på skrå..han kunne da godt s,miiiile xD

Duncan så på hende..
hun virkede som en som ikke anede hvad der skete,
og bare levede på en lille sky.
Duncan så op..

Ceciliede kom gående, mens hun nynnede. Hun var så fandens glad for tiden, sikkert på grundt af Nonec.
SÅ fik hun øje på Rosalinn. "Rosalinn!" Lo hun glad, og stod i det samme ved siden af hende.

"heiiij CISSE!!" råbtehun oppe fra træet ogvinkede til hende inden hun kiggeede på Duncan som hun kom til at grine dæmpet over.

Duncan så kort på den nyankommende.
Nikkede som hilsen..
Kendte overkrydset alle?
han løftede det ene øjenbryn.

Hun så forpint på Emily. "Emily, jeg er ked af det.. Men vi kan ikke være venner." Sukkede hun og vendte sig om mod den mandelige vampyr. "Dem har jeg set før, har jeg ikke?" Hendes tanker var kaotiske for tiden.

Emilygrinede "Deter viheller ikkeCisse^^ Vi erRivalinder" Smilede hun og kiggede muntert smilende på Hende.Emily var i godthumør og var ligeglad med om alle andre var sure.

Duncan så på den anden vampyr..
" det tror jeg ikke.." svarede han med et lille smil.
" Hvad er dit navn?"

// Problemer med mellemrums tasten XD? //

"Sandt nok.." Smilede hun. "Det var derfor du kom på besøg i skoven for leden?" Smilede hun muntert.

Hun vendte sig mod vampyren. "Cecilie Sophie Isabella River Silver. " Hun nejede formelt. "Datter af den frygtede oberst River." "Og du?"

HAn nikkede, med et næsten usynligt smil om sine læber.
" Duncan Moore!" svarede han og bukkede kort!

"Rart at møde dig." Lo hun, med strålende øjne. *Ny bekendt OG Sin Nonec.*
Du må undskylde mit fantastiske humør.

" i lige måde!" svarede han roligt,
og med et lille glimt i øjet..

Emily nikkede "Du kan jo ikketilade dig at Tage min bedste ven helt fra mig,vel??" smiledehun og kiggede på dem med et fnis

//Ja..Shiiiit det er træls!//

Hun løftede et øjenbryn, over køteren.
Men tog ikke blikket fra Duncan. "Så, hvor længe har du været vampyr?"

// Hvordan er du blevet alfa o.o? //

//Madelaine xD//

Emily trak på skuldrene og lagde sig til rette i træets grene.

" ikke i lang tid!" svarede han roligt..
" hvad med dem?" han hvilede sine blå øjne på hende!

"Jeg er født 1211, og forvandlet i kongens år 1227." Smilede hun.
Hun lod sin vægt gå over på sit ene ben, hendes øjne var rolige, og havde et drillende, men samtidigt charmerende glimt.

" det var længe!" svarede han roligt.
og så rundt, med de krystal klare øjne..

"Ja." Sukkede hun.

Han betragtede hende let.
" Er du været her længe så?"

"Nej." Sagde hun overrasket, og kiggede ud på skoven, alle de drenge hun havde såret, og slået ihjel. "Jeg er her hvert 100 år, så er mine tidliger døde for længst."