Well this is fun..

Bellatrix havde lænt sig tilbage på bænken og kiggede op imod himlen. Hun syntes at det var beroligende at se på stjernerne der ligeså stille begyndte at blive lysere og lysere. Det var nok det hun elskede mest ved at være i sådan en flække som Forks. Stjernerne var altid tydeligere i sådan nogle små byer, fordi at der ikke var så mange lygtepæle, som reflekterede lys oppe i himlen. Godt nok elskede hun mest storbyen, men man var også nødt til at nyde de små ting i livet mente hun. Hun tog et hiv af sin smøg og pustede det lige så stille op og lavede to små røgringe. Måske var det tid til at smutte indenfor igen, men hun følte sig så træt på en eller anden måde. Hun lod sin fod køre lidt frem og tilbage af sneen og lyttede til den lettere knasen under hendes fødder. Hvilket fik hende til at undre sig over noget andet, hun kunne høre nogen andre i nærheden. Hun satte sig straks ordentligt op og fik øje på denne fyr som var igang med at gå over imod hende. Hun hævede det ene øjenbryn, da han kun var iført en t-shirt og sweatpants. Det undrede hende en smule, men hun syntes dog at hun havde mødt nogle underlige typer heromkring i Forks. Måske var det bare sådan et sted hvor folk kom hen, når de var blevet skøre i hovedet. Måske blev folk sendt herover? Hun kunne ikke lade være med at grine lidt over hendes tanker. Hun var jo selv blev sendt til byen af hendes chef. Lidt humor havde hun da endnu

Hun lagde mærke til den fremmede fyrs smil og smilte stille tilbage igen, på en smule akavet måde. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre, tænk nu hvis han ikke var så rar en person som han lignede? Bellatrix havde efterhånden lært at man aldrig skulle skue hunden på dens hår, men hvad kunne hun gøre ved det? Hun tog et hiv af hendes cigaret og kiggede derefter lidt mere på ham, hun tillod sig lige at give ham et lille elevatorblik inden han var kommet helt tæt på.
Da han spurgte om hun undrede ham, kunne hun ikke lade være med at grine en lille smule. "Det var rent faktisk lige mine tanker!" sagde hun med et smil og kunne derefter ikke lade være med at ryste lidt på hovedet. Nogen gange var hun bare som en åben bog og det kunne være irriterende på nogen punkter, men lige her var det nu meget humoristisk. Hun så sig lidt omkring og derefter over på ham. "Ja, denne by er lidt sær efter min mening" hun trak lidt på skuldrende. "Men der er jo så mange sære steder her i verdenen, jeg har set værre" hun smilte og tog derefter atter et hiv af sin smøg.

Hun så nu endnu mere undrende på denne Aurius. Han snakkede som om at det var sandt at der var vampyrer rundt omkring. Måske prøvede at skjule det på en eller anden måde, ved at fortælle om rygterne. Hun kunne ikke lade være med at tænke lidt på mødet med denne Daniella, inde i caféen, der selv havde sagt at hun var en vampyr. Hun bed sig let i læben og så ned på sneen og kunne ikke lade være med at smile lidt af det han sagde. Hun kiggede derefter på ham, da han nævnte reservatet. "Altså dem jeg har interviewet indtil videre, har fortalt at vampyrer ikke er velkomne nede i reservatet" hun kunne ikke lade være med at grine en smule af det, men ikke lige så meget som hun nu havde gjort, når andre havde fortalt at vampyrer var ægte. Det mærkelige ved denne fyr, var at han ikke indrømmede at der var vampyrer, men han sagde det som om at det var sådan det hele tiden havde været. At alle burde vide at der fandtes vampyrer, ellers var man bare en smule dum. På en eller anden måde, så hun det mere overbevisende, end dem som havde sagt direkte at der fandtes vampyrer. Evner..? Når de nu allerede kunne løbe hurtigt, skulle de så have nogen ekstra oveni? Hun smilte en smule over det, da hun syntes at det lød en smule unfair, men hun vidste ikke hvad hun skulle sige til det.

Hun smilte lidt af hans kommentar med at de nok ikke var velkomne nogen steder, hvis det kom til stykket. Det var måske også meget indlysende, siden at de var så farlige. Især hvis de ikke kunne styre deres tørst for menneskeblod. Hun kunne ikke rigtig forstille sig hvordan det var at drikke blod. Hun syntes at det så så tykt ud og bare ved tanken om det, fik hun kvalme. Hun bed sig let i underlæben og så sig rundt omkring. "Det kunne da godt være at varulvene kan stoppe dem" sagde hun med et drillende smil. "De har da i det mindste ikke lysten til at drikke menneskeblod" hun gøs lidt. "For at være helt ærlig, ville jeg nok hellere være varulv end en vampyr" hun grinte lidt.
Hun rystede på hovedet, da det var at han spurgte ind til rygterne. "Jeg tror ikke på dem. Jeg er virkelig ked af hvis du er en troende, men jeg ser det bare ikke muligt sådan noget" hun så op imod himlen og sukkede en smule. Hun lod en hånd køre igennem hendes hår og samtidig var der en lille brise der kom, så mere af hendes dejlige menneskeduft ramte denne fremmede fyr.

Hun nikkede. "Det er altid bedst at tro på beviserne. Lige for tiden har jeg kun hørt nogle pokkert overdrevne rygter" hun smilte lidt ved tanken om at denne fyr, rent faktisk virkede meget normal, i forhold til alle de andre hun havde mødt. Godt nok havde han ikke meget tøj på, men der var jo nogen der frøs mindre end andre. Det kunne endda være at han var ude for at løbe, der plejde folk jo ikke at tage så meget tøj på.
Hun tænkte lidt over hans mening om at det nok var bedre at være vampyr, men hun rystede stadig lidt på hovedet. "Jeg ville ikke kunne leve med at dræbe uskyldige mennesker. Så at leve med det resten af ens liv? Og det er jo endda meget svært at dræbe en vampyr, så chancen for at man dør er meget liv" hun gøs en smule ved tanken om at drikke menneskeblod. Hun fik lettere kuldegysninger på armene og smilte derefter en smule. "Men tilgengæld vil varulvene jo gerne beskytte menneskerne. De er jo også mere menneskelige end vampyrer ikke sandt?" hun smilte lidt. "De har heller ikke trangen for at dræbe nogen"

Hun hævede det ene øjenbryn, da han nævnte det med vampyrene. Måske var han ikke så normal som hun havde håbet på. Måske var hun bare alt for desperat efter at finde nogen hun kunne snakke fint med. Men nu hvor han alligevel sad her, kunne man da godt diskutere det lidt længere ud. Hun havde alligevel ikke så meget andet at lave. "Det er jo sygt at tænke det på den måde.." sagde hun stille og rystede lidt på hovedet af ham. "Jo, vi spiser kød" hun bed sig let i læben. "Men det er køer og grise og alt det der. Vi spiser jo ikke hinanden" hun kiggede på sine fingre og kunne ikke forstille sig at blive spist. "De vampyrer har jo været mennesker før i tiden, så jeg ser det direkte som kanibalisme. Det kan godt være at det bare er sådan det er, men hvorfor ikke bare leve med dyre`kød?" hun kiggede på ham og syntes at det lød meget som om at han selv sagde at han var en vampyr, med de sidste sætninger han kom med. Men det kunne være hun havde misforstået noget, så hun valgte at ignorere det.

Hun rystede på hovedet af ham og kunne ikke rigtig se hvor han ville hen med den mening omkring vampyrer. Hun kunne ikke rigtig forholde sig til sådan nogen meninger, især når der var uskyldige mennesker der døde af det, ikke fordi at hun troede at det var vampyrer. Hun kiggede på ham og kunne ikke lade være med at grine lidt af hans mening. "Du får det næsten til at lyde som om at du er en vampyr selv" hun sendte ham et smil, jo de var godt nok mærkelige her i Forks, hun havde allerede oplevet en som havde sagt at hun var vampyr. "Det kan da ikke passe at du holder mere sammen med de såkaldte 'vampyrer' i stedet for at tænke på hvilke uskyldige sjæle der bliver dræbt rundt omkring" hun så sig om igen og sukkede lidt. Hun var begyndt at blive en lille smule træt og hendes øjne begyndte at føle sig tunge. Hun fandt endnu en smøg frem, hun var begyndt at ryge utroligt meget her for tiden, nok fordi at der var så meget stres omkring hende. Så det hjalp lige at tage nogle hiv.

Hun rystede på hovedet af hans spørgsmål, det var rigtig nok, der var så mange her i Forks der var underlige og den tanke havde strejfet hende ret ofte, i forhold til andre steder hun havde været. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til ham omrking det med vampyrene, at det næsten kunne forklares som at være en tro for dem. Det fik hende til at tænke på hvor meget mere mærkelige de var. Hun bed sig let i læben og tog et hiv af hendes cigaret. Hun lænede sig tilbage og tog sin fri hånd ind i jakken på hendes canada goose imens hun prøvede at få varmen. Det kunne godt være at jakken var varm, men hendes ben frøs og hænderne med. Hun så op imod stjernerne og begyndte at føle sig en smule rolig og træt. Hun pustede røgen ud af munden inden hun tog endnu et hiv. "Det er nu meget godt at jeg alligevel snart skal væk herfra" sagde hun med en stille mumlen, hun vidste ikke om hun kunne tillade sig at sige det til ham. Tænk nu hvis han var så glad for at være her i Forks, at han ville blive sur over at hun glædede sig så meget til at komme væk. Bellatrix havde dog det problem at hun aldrig rigtig kunne holde sine meninger for sig selv og vise hvad det var hun følte. Det var derfor at der efterhånden var mange der ikke kunne lide at blive interviwet af hende. Ligesom den mand hun var kommet til at grine af i caféen, fordi at han gik så meget ind for at der fandtes vampyrer. Han var til sidst blevet så sur, at han var tæt på at slå hende. Måske skulle hun til at tænke sig en smule mere om, når hun gjorde noget, men det var bare så svært for hende. Hun så op på fyren og sendte et lille undskyldene smil. "Det er ikke fordi at jeg hader det her sted utroligt meget, jeg synes bare det er underligt også har jeg fået en smule hjemve, så ikke tag det alt for personligt" hun tog endnu et hiv og kiggede igen op på stjernerne. Hun lavede tre små røgringe.

Bellatrix tog nogle hiv af sin cigaret, før hun knipsede den væk fra dem. Hun pustede røgen ud og så hvordan det ligeså stille forsvandt ud i luften. Hun trak lidt på skuldrende. "Jeg er tryg iblandt andre mennesker. Jeg er tryg ved nattelivet. Jeg er tryg ved at kunne se at andre har det godt" hun bed sig let i læben og lod derefter hendes tunge fugte hendes læber. Hun fjernede noget hår fra hendes nakke, så hendes herlige menneskeduft ramte fyren noget mere, men det var selvfølgelig ikke noget hun tænkte over. Hun sukkede lidt og så ned på sine fødder igen. "Jeg kan bare godt lide tanken om at se alle disse lys i storbyen. Jeg har en lejlighed over i New York som bare har den flotteste udsigt over byen. Jeg elsker at se på alle reklameskiltene og de forskellige lys der lyser det hele op. Det føles bare dejligt" hun smilte til ham og så ham dybt ind i øjnene. "Vent.." hun rynkede lidt med brynet, før hun begyndte at grine en smule. "Jeg har da slet ikke introduceret mig, har jeg det?" hun så undrende på ham. Nogen gange var hun så god til at glemme ting, hvilket kunne være en smule irriterende. Hun virkede så klodset og kluntret nogen gange. Hun rakte hånden til ham med et smil "Bellatrix" sagde hun med en rolig stemme. Han virkede nu meget venlig denne fyr. Måske en smule sær, men hvem var almindelige her omkring?

Hun smilte venligt til ham da det var han også indrømmede at han også havde glemt det. Så havde de i det mindste noget tilfælles. Godt nok var det en mærkelig ting at have tilfælles, at glemme ting. Hun så på hans hånd da han rakte den og hun syntes at de så en smule blege ud. Men ligeså snart at hans hænder ramte hendes gøs hun og hun kunne mærke hendes nakkehår rejse sig. Hun kunne ikke lade være med at grine en smule da det var at han prøvede at varme sine hænder. "Det var godt nok mærkeligt" sagde hun med en lille mumlen. "Jeg plejer ellers at have så kolde hænder.. jeg har aldrig mødt nogen der har haft koldere end mine" hun bed sig let i læben, men der var selvfølgelig ikke så meget at gøre ved det. Nu havde hun da endelig mødt en som havde koldere hænder end hende selv. Hun så igen på hans beklædning og smilte lidt til ham. "Det er jo klart når du går rundt i så lidt tøj. Det overrasker mig rent faktisk at du overhovedet ikke ryster" hun lavede en lille skælven igennem hendes krop og tog straks hendes hænder ned i hendes lommer. "Jeg fryser konstant, selvom at jeg har sådan en dejlig canada goose" hun smilte lidt og så ned af hendes jakke.

Hun åndede en smule lettet op imens hun kiggede på hendes egen ånde. Hun satte sig derefter op. "Måske er det snart tid til at smutte hjemad" sagde hun roligt.

Hun nikkede til hans kommentar omkring hendes egen kommentar omkring hans hænder. Hun rejste sig op og kunne ikke lade være med at grine en smule af hans spørgsmål omkring hvilket hjem hun snakkede om. Hun pegede nedad imod motellet og grinte stadig en smule da det var at hun svarede. "Jeg mener indendøre i det dejlige motel der ligger lige dernede" sagde hun med en stille stemme. Hendes skuldre begyndte lige så stille at trække sig op imod, på grund af kulden. Hun trampede en smule i sneen for at få hendes ene ben til at vågne op igen, da det begyndte at sove. Hun så på ham med et smil. "Nå, men så vil jeg begynde at smutte derned af i hvert fald" hun begyndte at gå ligeså stille derned imod, indtil at hun bestemte sig for at vende sig om og kigge på ham. "Jeg kan byde på en kop kakao?" sagde hun med et smil. Det var ikke ofte at hun inviterede fremmede med hjem, eller ind på et værelse, men hun syntes nu at det her var meget hyggeligt.

Hun trak lidt på skuldrende og lod sit ene ben komme hen over armlænet og det andet krydsede hun henover. Hun fandt en cigaret frem og tændte den. Hun så hurtigt over på ham. "Nå ja, hvor er jeg dog uhøflig!" hun rakte pakken med cigaretterne over imod ham. "Vil du gerne have en?" spurgte hun og så på ham. Han havde ikke rigtig snakket om hendes pulseri, men det kunne jo godt være at han var ryger alligevel. Hun nikkede blidt til hans undren over hvad der var værst i storbyerne. "Det har også noget med al det lys byen kommer med. Det kommer op imod himlen og derfor kan man ikke se mange af stjernerne"

Hun kunne ikke lade være med at smile en smule skævt, da hun kunne se hvad han mente om rygning. Hun syntes efterhånden at hun havde mødt mange der ikke kunne lide den slags. Hun syntes at det var mærkeligt, her i byen så de altid meget irriteret på hende når hun fandt en smøg frem. Som om at det var noget der var helt forbudt i byen.
Hun nikkede til hans spørgsmål. "Jeg har prøvet at være ude og vandre sammen med nogle tidligere veninder" sagde hun med et smil. "Det er utroligt hyggeligt og vil så gerne prøve det igen en dag!" hun bed sig let i læben og tog derefter et bette hiv fra sin cigaret.

Hun kunne ikke lade være med at grine en smule og rejste sig op. "Nu er jeg ligesom lige kommet ind af døren og vi har ikke engang fået vores kakao endnu" hun gik over imod skabene og begyndte at finde tingene frem imens hun satte mælk over på gryden. Hun fandt en ske frem og begyndte at røre lidt i det. Hun så over på ham. "Desuden skal jeg jo også snart væk fra denne by og tilbage til storbyen!" sagde hun med et smil. Hun kunne simpelthen ikke beskrive hvor meget det var hun glædede sig til at komme hjem igen, hvis man altså kunne kalde det for et hjem.

Hun nikkede til hans lille fine rim, som var ret kendt rundt omkring. Men det var rigtig nok, det kunne godt være at hun elskede at rejse ud og opdage ting, men det var nu også meget dejligt når det var at man var kommet hjem og kunne slappe af på sin egen sofa og sove på sin egen seng. Det var bare mærkeligt at sove på moteller konstant og det var ikke altid lige dejligt. Nogen steder var simpelthen så klamme at være i. Hun følte helt at hun var heldig med dette motel. Mælken begyndte at dampe nede i gryden og hun hældte kakaoen ned i det imens hun blev ved at røre rundt. Hun så ned i gryden og duftede godt til det. Det duftede nu meget lækkert. Hun så op på ham. "Plejer du at rejse?" sagde hun med et lille grin. "Jeg har ikke rigtig set dig som sådan en som rejse til storbyer i hvert fald"

Hun smilte en lille smule og nikkede af hans spørgsmål og hvor vidt at det var nok for hende. Nu havde hun så heller ikke regnet med et stort svar. Hun fik lavet kakaoen færdig og hældte det over i to koppe, hvorefter hun rakte den til ham. "Vil du have noget sukker i?" spurgte hun imens hun selv hældte noget over i hendes. Hun rørte rundt med sin lille teske og drak derefter en lille smule af den hvorefter hun satte sig over i lænestolen igen. Det var nu meget hyggeligt at sidde med et normalt mennesker (af hvad hun vidste af) for en gangs skyld. Forks var simpelthen en alt for underlig by til at hun selv kunne bo der.