Piskende regn ^^

Mie kiggede på hende og sagde " du tar fejl!"
Mie var faldet da hun blev skubbet
"jeg er sulten!!!!!!!!!!!!!"

tårene løb fra hendes kind hun var bange for de andre

"Der er noget der hedder jagt!" Sagde Roselinn i et iskoldt tonefald, og så med kølige øjne på den klynkende vampyr. Hvem var så... Klynkende? Roselinn rullede med sine iskolde øjne.

Mie kiggede over på Roselinn " hvad har jeg gjort jer, hvorfor kan i ikke hjælpe mig, jeg kender jer ikke i kender ikke mig, jeg erk un lige flyttet til byen ,!!. hvordan skal jeg jage, har ikke prøvet det før" hun rejste sig atte op og gik væk fra clair og over mod roselinn

Hun rystede på hovedet af Mie. "Du er fuldstændig ynkelig" sagde hun koldt og så på hende. "At tude over så lidt!?" hun sparkede Mie hårdt i maven og så køligt på hende. "Lær det! Du bliver aldrig stærk og du kommer aldrig nogen sinde til at blive ligesom os andre, og det mener jeg overhovedet ikke godt.. en vampyr tuder ikke af så lidt!" hvæsede hun og var vred over at Mie ikke bare skred, det var så tydeligt at hun ikke var velkommen!?

mie hostede lidt og tørrede sine øjne og stoppede med at græde hun var sur, og vidste ikke hva hun skulle gøre.

"Hvorfor glo i bare på så hfå hende dog væk fra mig" sagde mie til de to andre

Roselinn så fra den klynkende, og mod Claire. Roselinn's blik mod vampyren, Claire var anerkendende! Hun frydede sig over hvordan den klynkende var. En vampyr græd stortset aldrig, faktisk aldrig, eller få gjorde, men ikke så meget! Roselinn rullede med øjnene, og så på den klynkende iskoldt. Det kunne da ikke være så svært at jage!

mie rejste sig og sagde " jeg kommer tilbage og får min hævn, "
hun så ondt på de andre og rejste sig fra jorden og gik over mod Roselinn og sagde " bare vent!"
Mie gik ind mod træerne

"Har vi noget at frygte?" Spurgte Roselinn med et hånligt smil, og et iskoldt blik. Hun himlede med øjnene, og lod sit blik glide rundt i omgivelserne, de mørke mørke omgivelser.

Hun grinte dunkelt og rystede på hovedet af hende, "helt ærligt.. du er svag, du kan ikke gøre noget imod os!" hvislede hun koldt og så derefter på Roselinn med et skævt smil. Hun kunne ikke rigtig gøre for det, hun elskede bare at håne Mie, og desuden hadede hun hende også overalt på jorden. Hun lagde mærke til at Roselinn heller ikke helt kunne lide Mie og det gjorde jo sådan at de havde noget til fælles!? xD Så hvorfor ikke lære hinanden at kende? Hun rakte hånden frem, "Claire" præsenterede hun sig.

Duncan kunne ikke lade vær med at grine, over det hende pigen sagde..
- jeg kommer og får min hævn..
hvor lød det godt.. især når det kom for en tudende pige som hende..
ja den hævn gad han godt at se..

Mie forsvandt ind i skoven. der gik noget tid hun var alene.
Efter noget tid kom hun tilbage og håbede de stadigvæk var det, hvilket de var hun stod bag et træ hun vidste ikke om hun skulle gå frem hun tørrede sig om munden der var stadigvæk lidt blod, hun rykkede tættere på dem men gemte sig i nu.
hun kunne lugte dem. mon de kunne lugte hende. hun ville tage sin hævn nu, hun ville hævne sig på clair nu når hun havde fået mad (kald det hva i vil ). hun smilte ondt men vidste alligevel ikke helt om hun turde...

" titte bøh.. er det hævnen der lurer der?"
Duncans stemme var rolig og let som vinden..
Hans øjne var rettet mod jorden..

Roselinn trykkede Claire's hånd, og smilede roligt til hende.
"Roselinn..." Præsenterede Roselinn sig venligt, og grinte hånligt indvendigt over den klynkende vampyr.
Roselinn lugtede den klynkende vampyr. Var hun virkelig allerede tilbage? Turde hun virkelig vove sig?

Hun grinte og rystede på hovedet af den lille snigabe der var et eller andet sted. Hun tog sin hånd til sig og blinkede til Roselinn før hun så sig omkring. "Helt ærligt, giver du ikke snart op din lille mide!?" råbte hun ud over det hele og smilte grumt. Hun vidste at dette slagsmål hurtigt ville blive ordnet, især fordi at Mie var en nyvampyr og ikke vidste noget som helst, tydeligvis. Og hende selv? Hun havde trænet i så mange år, var blevet så stærk og var også en alfa vampyr, en meget stærk vampyr.

Mie trådte frem og kiggede ondt på dem alle sammen " jeg er ikke klynkende mere bare vent og se!!!" hun kig hen på roselin og slog hende. hun grinte og sagde " jeg er ikke svag jeg er ikke ynklig, jeg er som jer!!"

Før Mie ramte Rosie, trådte Duncan frem og skubbede hendes hånd væk
så hun ikke ramte..
" sigter godt, men rammer skidt!" svarede han roligt og let

Hun fnøs og så irriteret på Mie. Det var som om at hun virkelig troede at det ville gøre ondt på Roselinn. Hun rystede på hovedet, tog fat ved hendes hals og trak hende op af et træ. "prøv og hør her.. vi er ikke ligesom dig.. vi er ikke svag!" hvæsede hun koldt og så irriteret på hende. "Hvis du bare lærte at lade være med at komme frem og tilbage og prøve at spille smart, så kunne det være.." hun tæntke sig om. "Nej, bare glem det.. der er ikke nogen der overhovedet gider dig!?" hun slap hende og kastede hende hen over imod et andet træ.

Roselinn så hvordan Cun hurtigt var trådt til, før Den Klynkende's hånd ramte! Ordet tak fløj med vinden, hen til Cun. Hun smilte kort til Cun, hvorefter hun så iskoldt og hånligt på Klynkeren (Er det et ord? xD). Hun rullede hånligt med øjnene.
Troede den klynkende tøs virkelig, at hun kunne vinde over 3 vampyrer?

" se lille tøs.. du er så latterlig.. smut nu over til det afskum du høre til.."
han snakkede stadig roligt..

Mie ramte træet og landte på jorden og rejse sig kort e fter op igen og løb hen til dem og skreg " JEG HADER DIG!!!!" og hun hvæsede tænder og sparkede Clair i maven

Roselinn gik mod Klynkeren, og hævede sine øjenbryn. Denne klynker var Afskummenes hersker, ondt ment!
"Du kan ikke vinde, et afskum vinder aldrig, og især ikke et klynkende afskum!" Sagde Roselinn køligt, dog var der stadig en rolighed over hende, der gjorde hende uberegnelig!

Hun sukkede, hun havde nået at tage fat i hendes fod og vride den meget hurtigt rundt så man kunne høre et knæk i Mies ben. Claire var ikke god til at høre om benet var brækket eller ej, men hun var også fuldstændig ligeglad. Bagefter kastede hun med det samme hende ind i et træ til, ved bare at svinge hende ind i det.

Duncan stod roligt og betragtede det..
HEnde pigen var da fuldkommen spade, 100%!
HAn sukkede.. det var så latterligt..
han overvejede at stoppe det.. men ville godt se, hvor længe hun kunne holde..

mie landte på jorden og tog sig til benet og SKREG og sagde "din din. "

hun vidste godt hun ikke kunne vinde men hun ville hellere ikke give op !!!

"Jeg synes ligesom at du har glemt hvorda det er man taler..?" sagde hun med en hånlig stemme og satte hånden til øret for at lade som om at hun prøvede at skimte hvad hun egentlig sagde. Hun rystede opgivene på hovedet og så lidt nedværdigene på hende, "helt ærligt.. du skal lære at gøre det hele ordentligt og vælge dem der måske er på dit eget niveu..?" hun sukkede og så lidt over imod Roselinn og Kevin. "Skal jeg kaste hende langt væk så hun ikke længere forstyrre jer?" grinte hun lettere ondt og så derefter på Mie igen. "Eller vil du selv sørge for at du skrider..?"

"Giv dog op ynk'klynke!" Sagde Roselinn med en rolig stemme, med en iskold undertone. Skulle det stoppes? Nejj... Det var sjovere at se, om hun knækkede sammen til sidst! Roselinn lod et hemmelighedsfuldt svagt smil være over sine læber.

mie kiggede op og vræssede " STOP"
hun var bange for de andre men ville ikke vise det!!
hun troede hun var stærk men ikke stærkere end dem

Duncan så på pigen..
" skal du råbe sådan?"
han forstod hende ikke.. hun var jo det rene lort, fattede hun det ikke!

Hun sukkede og rystede på hovedet af Mie. "SKRID NU BARE MED DIG!" råbte hun irriteret og så rasene på hende. "Hvis du ikke skrider med det samme, kan jeg love dig for at du ville ønske at du ikke længere var født!?" hun kom med ægte trudsler, ikke tomme. Ikke fordi at hun ville gøre det lige med det samme, hun ville bare sørge for at hele hendes liv på Forks ville blive elendigt. Hun kastede sit hår over skulderen og så indgåene på Mie. "Gå.. med.. dig..!"

"men mit ben det gør ondt!" hun rejste sig langsomt op hun kunne dårligt holde belancen

"Jamen så halt væk herfra..?" hun så undrende på hende, "hvis bare du forsvinder!" sagde hun koldt og fnøs. Hun så lidt irriteret på hende og vendte sig derefter om imod Kevin og Roselinn. "Undskyld mit råberi" smilte hun skævt og så på dem, "der er bare nogen gange hvor jeg bare kan få nok.." mumlede hun og så irriteret over på Mie igen.

mie prøvede at smile men kunne ikke hun var sur og havde ondt i set ben. hun kiggede på duncan og sagde " jeg hader jer alle 3 jeg ville bare være et menneske men så sker dette, takket været hende,"
mie nikker over til clair

Victoria havde stået i et træ og betragtede dem alle med et tænkende blik, hun skar dog ansigt da Claire brækkede benet på Mie, hun tænkte lidt om hun skulle blande sig, det var jo tre mod en, hun bed sig i læben og hoppede over i det andet træ som var tættere på dem og så ned på dem igen med et tænkende blik

Roselinn så hånligt på Klynkeren. Roselinn gav Claire 100% støtte i dette!
"Du behøver ikke at undskylde!" Sagde Roselinn med et roligt smil, og så på Claire med et skævt smil, og ændrede sig hurtigt til kølig mod Klynkeren. Hvad var den klynkende's problem? Roselinn rullede med sine øjne.
"Udgangen af skoven er i den retning du nu vælger at gå i!" Sagde Roselinn køligt og hånligt, og så derefter på Cun og Claire med et lille smil.

Hun smilte skævt til Roselinn, men kunne så dufte Victoria. Hun sukkede og så med det samme op i det træ som hun var oppe i. "Du behøver ikke at gøre noget.. hun har valgt at gå.." smilte hun skævt. Ikke fordi at hun ligefrem vidste at hun ville hjælpe, men hun kunne bare gætte sig frem til det, siden at hun var på den måde. Hun fugtede let sine læber og så ned på Mie, "gå..!" sagde hun med en kold og irriteret stemme.

Mie vendte sig om og haltede af sted det gjorde extremt ondt i hende. hun måtte stoppe efter nogen skridt og lændte sig op af et træ, hun var sur på dem, over de ikke ville give hende en chance

Duncan betragtede det hele..
han stod, hvor månen ikke nåede ham og sagde intet.
så kun en gang i miellem op på stjernerne, som virkede så glade, syntes han..

Victoria smilte svagt til Claire og hoppede ned fra træet, lidt efter stod hun ved siden af Mie og støttede hende med hånden, " er du okay?" spurgte Victoria og hentydede til Mies ben og bed sig lidt i læben, Victoria så dog kort tilbage på Claire, Roselinn og Duncan, men vendte så blikket tilbage på Mie

Mir rystede på hoved og sagde "nej det gør ONDT!!"
hun kiggede tilbagge på de andre og sagde " jeg vil bare være deres ven men så kom claire!"

Hun sukkede og rystede på hovedet af Victoria. Hun forstod bare ikke hvorfor Victoria var sådan overfor Mie, Mie var ikke til at kunne udholde. Hun pillede let ved sit hår og så tilbage på Duncan og Roselinn.

//Mine forældre vil have mig til at komme nuuuh .__.
derfor blev den ikke særlig lang//

Roselinn så iskoldt på klynkeren, og Den Klynkende's ven. Tænk, at nogen bekymrede sig over det afskum overhovedet! Roselinn rullede med sine iskolde øjne, og fnøs hånligt af dem. Roselinn så fra Cun til Claire med et lille skævt smil.

mie vendte sig og så på Roselinn og sagde " vendt bare til du er alene du skal ikke grine af mig og heller ikke dig" han kiggede fra roselinn til duncan

Duncan så roligt på dem..
det hele var latterligt.. især hende..
" hvis du kalder, komme grædende og afbryde, for at prøve at blive venner, for du et hårdt liv!"
svarede han kort, og let, som bar vinden hans ord..
han så på hende..
" du kommer bare, jeg vil kun glæde mig!"

Victoria sukkede," lad det nu ligge, dit ben healer alligevel, så det kommer sig hurtigt" forsikrede Victoria og smilte svagt til Mie og så tilbage på de tre andre igen, " var det virkelig nødvendigt at brække hendes ben?" spurgte Victoria undrende og så kort på Claire

"Jeg ser frem til at du vil prøve at få hævn! Det bliver... spændende at vinde over dig igen!" Sagde Roselinn roligt, og rullede mesd øjnene. Hvor den tøs dog kunne klynke, og komme med tomme trusler! Hvem ville nogensinde være bange for Klymkeren...

"hvor længe går der?, kan jeg slet ikek blive normal igen!" hun så bedende på victoria i håb om at hun ville svare at det kunne man godt!

Duncan så på Rosie..
de havde kommet og ødelagt deres samtale.. det svin!
" Hvis i kun skal hygge snakke, vil i så ikke gå?"
han så tålmodigt på dem..
" vi sad og snakkede.."

mie så ondt på ham og sagde " jeg hader dig din.. jeg får lyst til at smadre dig bare ved at kigge på dig!!"

Victoria så smilende på Mie, " bare rolig, dit ben bliver helt normalt igen efter lidt tid, det skal bare lige komme sig først, der går ikke særlig land tid, så er det frisk igen" svarede Victoria og så tilbage på de tre andre, hun fattede ikke at de gad rode sig ud i et skænderi, men hun viste også at hun ikke ville kunne gøre noget når de var tre mod en, så hun ville ikke selv starte et skænderi

" så kom nak mig bare.."
svarede han roligt, et udfordrende glimt i øjet..
" JEg skal nok lade dit ben være.."