Kold aften

Kayli løb efter ham og lag sine arme om livet på ham "du må ikke gå, måske kan du komme til at elske mig" hviskede hun og ikke havde lyst til at give slip på ham

"Kayli.. du bliver nødt til at indse det. Jeg går, for du bliver ved med at tro du kan ændrer min følelser..", sagde han neutralt, og bandt sine snørrebånd.

"Theo ikke gå" peb hun og så på ham "jeg skal nok lade være, jeg skal nok være sød, ikke gå" peb hun og gik hen og stod foran døren

"Det har du sagt før..", sagde han og sukkede, "Jeg kan ikke mere..", han tog sin jakke på og stilte sig foran hende.

Kayli så op på ham "jeg lover" hviskede hun og så ked af det op på ham hun låste døren "du må ikke gå" peb hun hun så ned på gulvet mens hun gik helt tæt ind til ham og lag sin arme om livet på ham i et kram

Han skubbede roligt hendes arme væk.."Kayli, lad mig nu bare gå.. det er bedst for os begge..", sagde han stille.

hun rystede på hovedet "du må ikke forlade mig" hviskede hun og gik væk fra døren "hvis du virkelig vil såre mig dybt. så gå" hviskede hun og så op på ham "men hvis du virkelig holder af mig og jeg bare betyder en lille smugle for dig så bliv" hviskede hun og lag sit hovede på skrå

"Det er dine regler.. Jeg holder af dig, men kan ikke holde det her ud!", han gik hen til døren og låste den op. Han kastede et sidste blik på hende.

//Logger nu^^//

"farvel" hviskede hun og bed sig hårdt i læben "vi ses jo nok ikke igen, er ikke venner med folk der ikke holder af mig" sagde hun blidt selv om hun prøvede at lyde hård hun gik hurtigt hen til ham og kyssede ham på munden *den eneste dreng du ikke har haft lyst til at dræbe* tænkte hun og rystede på hovede mens hun gik et par skridt væk fra ham "hun elsker dig ikke" sagde hun en sidste gang inden hun vende sig om og gik ind i stuen og satte sig i sofa'en og tog sin dyne over sig selv om den duftede af ham nu

Han var irriteret, "Tror du ikke godt at jeg ved det?!", råbte han, mens han stadig holdte hånden på dørhåndtaget. "Jeg har fattet at du ikke kan fatte at jeg holder af dig, men ikke kan holde til at du nedgøre mig på den her måde!", han råbte stadig og var godt sur på Kayli.

Kayli så over på ham "jeg nedgør dig ikke" sagde hun lidt og lag sit hovede på skrå "du vil gå når jeg er mest ked af det når jeg har mest brug for en hos mig... så holder du ikke af mig" hviskede hun og så den anden vej

Han rystede på hovedet, "Du er ikke den eneste der er ked af det"!

hun rystede på hovedet "ved jeg da godt" mumlede hun ked af det og så hen på ham "men jeg har brug for dig" hviskede hun inden hun så ned i sofa'en

"Men det er som om at det eneste du prøver på er at få mig til at føle skyldfølelse, og så du prøver at benytte dig af den, og udsætte mig for psykisk vold", sagde han lavt, men irriteret.

Kayli så chokket på ham ogrystede på hovedet

Han kiggede udtryksløst på hende, og rystede så på hovedet, og åbnede døren.

"Theo ikke gå" råbte hun så højt hun kunne mens man kunne så at hun havde smerte inde i

Han vendte sig om imod hende, "Helt ærligt.. Hvorfor ikke?", spurgte han tomt.

"du er min ven" sagde hun blidt og lag sit hovede på skrå

"Ja, men du opfører dig ikke som en!", sagde han stadig tomt..

Kayli rejste sig om "jeg prøver, du ved ikke hvor svært det er" råbte hun til ham inden hun satte sig ned igen

"Jo jeg gør!", råbte han igen, "Jeg ved udemærket godt hvordan du har det!"

"så lad være med at være så dum" råbte hun til ham mens hun lukkede sine øjne hårdt i "jeg har brug for dig, du er min ven" hviskede hun

"Det kan godt være jeg er dum.. dte er jeg ligeglad med, men du kunne i det mindste også prøve at være sød?!", råbte han.

"ja det kunne jeg hvis du holde op med at råbe" råbte hun uden at tænke over at hun også råbte af ham hun holde jo virkelig meget af ham og havde ikke lyst til at miste ham selv om det betød at de ikke skulle være sammen sammen

"Fint!", råbte han, og rømmede sig, "Jeg mener; fint..", sagde han i et lavere tonefald.

Kayli nikkede og så efter ham "du må altså ikke gå"

"Jeg bliver nødt til det, Kay..", han smilte trist, "Det er for hårdt for os begge.."

"Theo" sagde hun hurtigt og rystede på hovedet "undskyld, ikke gå" hviskede hun og kravlede ned fra sofa'en og kravlede hen til ham "Theo bliv jeg skal nok være sød"

Han kiggede undersøgende på hende, "Nej..Kayli.. jeg bliver nødt til det", han åbede døren helt og tog et skridt ud.

Hun så efter ham "så vil jeg aldrig se dig igen" råbte hun efter ham og bed sig hårdt i læben

Han stoppede op, og stod der lidt og tænkte sig om. Han vendte sig langsomt om, "Hvorfor ikke?", spurgte han lavt, og kiggede ned på gulvet foran hende.

hun så op på ham "du vil ikke være her for mig" mumlede hun og så ned i sit skød "så vil jeg aldrig se dig igen"

Han rystede på hovedet, "Hvorfor piner du mig på denne måde?", han kiggede trist på hende.

"bliv dog" mumlede hun og bed sig i læben men slap den lidt efter "det er dit valg om du vil blive eller ikke"

"du piner mig Kayli..

Kayli slog ned i gulvet "hold nu op med at sige sådan nået"

"Vil du have jeg skal lyve eller snakke sandt?", spurgte han skeptisk.

"jamen du siger det jo hele tiden" hviskede hun og bed sig i læben

"Ja, men det er fordi det er sandt!"

"ja, måske" mumlede hun og gav et suk fra sig "men tror du det er fedt for mig at jeg hele tiden får at at vide"

Han sukkede irriteret, "Farvel Kayli.."

"farvel din lort" råbte hun og rejste sig op og skubbede ham alt hvad hun kunne ud af døren og smækkede døren efter sig inden hun satte sig ned og lag sine arme om sig

Han stod lidt foran døren, og satte hånden op for at banke på, men sukkede og lod hånden falde slapt ned igen, han vendte sig om og begyndte at gå, han sparkede til en sten.

Kayli sukkede og ventede bare på at han ville banke på

Han gik videre og så sig ikke tilbage.

hun blev bare siddende "kom nu kom nu" hviskede hun mens hun så op på døren

*Well.. I've tried..", han gik hen til enden af stien op til hendes hus, og vendte sig kort om og betragtede huset.

hun bed sig hårdt i læben og så bare på døren

Han sukkede og proppede hans hænder i lommen, og gik stille videre.