En kold fuldmåne aften

Sted.::. Skoven!
Omgivelser.::. No one
Tid.::. 22.34
Vejr.::. Koldt og der er ingen vind.
Dato.::. 11. oktober
Dag.::. Søndag

Elizabeth gik rundt ude i skoven. Hendes smil var stort den aften. Hun så sig omkring efter nogen. Hendes øjne var næsten sorte som kul. Hun trak vejret dybt gennem næsen så hun kunne få en duft af alt det der kom i nærheden af hende. Hun ventede..

Christabel kom gående.. hendes øjne var den normale mørkebrune farve, idet hun lige havde spist et måltid. Hun stoppede op, da hun fik den skarpe lugt af en anden vampyr, skudt direkte i hovedet. Hun kiggede sig omkring, og fulgte derefter lugten, indtil hun så en hun-vampyr smile, med kulsrote øjne. Hun vidste ikke om det var en god vampyr.. Hvis man da kunne være god, som vampyr. Hun spurgte vampyren med et lidt hånligt, men forstående smil "Sulten, hva?". Chris kiggede på den anden vampyr, og ventede på et svar.

Elizabeth vendte blikket over mod en anden vampyr som pludselig stod der. Hun kunne ikke li den kolde tone og stod med rank ryg "Måske lidt" sagde hun lidt køligt og så på vampyren.

Chris tænkte sig om.. Havde hun set vampyren før? .. Sikkert ikke.
"Skal jeg hjælpe?", spurgte hun.. Hun prøvede at spørge venligt, men den anspændte tone gjorde det svært, "Altså.. med at fange noget?"..

Elizabeth grinte lavmælt over forslaget "Jeg har ikke brug for din hjælp" sagde hun og så sig omkring.

"Neij, det har du nok ret i..", Chris følte sig dum, over sit forsøg på at få en ny ven.. Måske var det bare ikke meningen at Chris skulle have nogle venner, overhovedet.

Hun ville ikke give op endnu, hun ville forsøge én gang til; "Hvor lang tid har du så været.. eh.. vampyr?", spurgte hun lavmælt, og så spørgende på den anden vampyr.

Elizabeth så på pigen med et lidt mere muntert og stolt blik "208 år" sagde hun med stor stolthed i stemmen. Hun betragtede pigen lidt "Hmm.. Hva med dig?" spurgte hun nysgerrigt.

Chris måbede. *208 år?!*, tænkte hun. Hun kiggede lidt ned i jorden, og følte sig fjollet og lille. "Et par uger.." svarede hun stille.. Hun ventede på et grin fra modpartens side.. Og hun var bange for at blive totalt udstødt, pga hendes unge alder..

Hun grinte lavmælt. Ikke et hånligt eller ondt grin, men et lidt du-er-ikk-den-eneste- grin og så på hende "Du er ung, men det er der mange der er. Jeg er ved at drukne i unge vampyre" sagde hun drillende og grinte lavmælt igen.

"Héh..", sagde hun tøvende og nervøst. Chris var glad for at den gamle vampyr var tøet op.. "Eh, hvordan blev du egentlig bidt? - du behøves ikk at sige det hvis det ikk rager mig, selvfølgelig", Chris følte sig endnu engang dum, og sit sætnings-valg..*Hvorfor siger jeg altid sådan noget baby-plidderpladder-noget?!*

Hendes ansigt blev blegere end det var normalt og hendes ansigt spændtes "Jeg..." mumlede hun, men rankede så ryggen og stod stolt og så på pigen "Ham!" snerrede hun, vred ved mindet. Hun blev ved med at se på pigen ".." der var stilhed.

Kim blev forskrækket over den måde hun ændrede sig på.
"Du behøves ikke at snakke om det..", sagde hun tøvende, og kiggede forsigtigt på hende..

Hun rystede på hovedet "Måske ikke" sagde hun og grinte et stift og hæs grin "Men det er ikke godt at holde det inde.." hun så på pigen med et hårdt blik. Hun var ikke sur på pigen, men mindet om dengang var kommet tilbage til hende. En ting hun havde lovet sig selv at det ikke skulle gøre.

"Neij.. det er nok rigtigt..", sagde hun og så hvor hårdt den anden pige kiggede på Chris..

"Forresten, jeg hedder Christabel", sagde hun ivrigt, "Christabel Isadora Bach, men du kan bare kalde mig Chris".

Hun nikkede kort og så på Chris "Elizabeth Carolian Dorian" præsenterede hun sig og prøvede på at blive i bedre humør.

Chris kunne se at hun Elisabeth ikke havde det så godt.. "Eh.. Er du okay?.. jeg mener.. altså, undskyld at jeg spurgte dig om det der.. det var ikke min mening at få dig til at tænke å noget du ikke vil tænke på..", sagde hun og kiggede prøvende på Elisabeth.

Elizabeth rystede svagt på hovedet "Det gør ikke noget" sagde hun med en venlig stemme. Hun så på Chris "Du kunne intet vide om at jeg havde nogle dårlige minder" sagde hun og prøvede på at smile, men det blev bare til et akavet skævt smil.

"neij..", sagde hun, og gav Elisbeth ret, "Men alligevel, undskyld". Hun smilede tilbage til hende.

Hun gav et kort nik fra sig "Undskyldningen accepteret" sagde hun høfligt og smilte lidt mer muntert.

"Great, and by the way; jeg elsker dit hår!", sagde hun, som om de havde været veninder i evigheder..

Hun grinte lavmælt og strøg nogle fingre i gennem sit hår og betragtede en tot af sit lange røde hår "Taaark" sagde hun og lød lidt mer som sit gamle jeg. Hun så på Chris og smilte stadig det muntre smil.

"Always du", sagde hun og smilede igen.

Hun smilte stadig og så op i himlen. Den var mørk og hun sukkede lavmælt.

Chris kiggede spørgende på hende..

Hun blev ved med at se op i himlen "Nogle gange ville jeg oss ønske at jeg ikke blev forvandlet til det her" sagde hun og sukkede igen og lød mer ulykkelig.

Chris nikkede. Hun forstod hvorfor, men alligevel var hun ikke sikker på at de tænkte det samme.. Elisabeth havde, trods alt, levet meget længere end Chris..

Hun så på Chris "Pris dig lykkelig over at du har nogen hos dig i mens du er sår'n her. Jeg havde ingen da jeg blev som jeg er nu. Ingen" Det sidste hviskede hun nærmest og bed sig i underlæben.

"Det er jeg.. Jeg er især glad for at det er min søster..", sagde hun og kiggede på Elisabeth, "Det må have været hårdt.."

Elizabeth så på Chris og nikkede "Det var det.." mumlede hun og sukkede igen.

Hun nikkede, "Men det går vel forhåbentligt bedere nu?", spurgte hun, og studerede hendes ansigt.

Hun smilte svagt og så på Chris og nikkede "Selføli. Når bare at jeg ikke tænker på det er jeg glad" sagde hun og strøg nogle fingre gennem sit hår.

"Godt så..", sagde hun og sukkede. Hun syntes ikke selv det var nemt, også selvom hun havde sin søster.

"Nu hvor jeg er så gammel er jeg jo ikke så sårbar som jer nye" sagde hun lidt drillende og grinte lavmælt.

Hun grinte mekanisk tilbage, for hendes tanker var et helt andet sted, og hun kunne ikke koncentrere sig om 2 ting..

Hun opdagede at Chris var et andet sted henne og lod hende være der. Hun så tålmodigt på hende og smilte svagt.

Chris lagde mærke til at Elisabeth stirrede på hende..
"Undskyld, jeg har det med at koble af..", sagde hun, og så ned i jorden.

Hun grinte en lavmælt, men dog alligevel klar latter og nikkede "Det forstår jeg godt" sagde hun og nikkede.

Det var dejligt for hende at snakke med en vampyr. For hun forstod hende.
"Det tænkte jeg nok..", sagde hun og smilte igen.


// Logger nu, skrives imorgen?.(:' //

Hun smilte skævt og så op i himlen igen med et svagt smil.

//Jaah da. Sees!//

"Nå, men nu skal jeg da nok lade være med at forstyrre dig mere, i din jagt..", sagde hun og smilede skævt.

Elizabeth så på Chris og rystede svagt på hovedet "Du forstyrre ikk. Jeg har ikke lyst til at dræbe et forsvarløst dyr" mumlede hun og sukkede

"Har du ikke?!#, sagde hun overrasket.. ikke fordi at hun ville. For Chis hadede at dræbe dyr og mennesker.. I det hele taget at dræbe.. hun var bare overrasket over at der var en vampyr der havde det på samme måde som hende..
"Eh.. ikke fordi jeg vil, jeg hader at dræbe, men jeg synes bare det er mærkeligt at møde en der har det på samme måde som mig, for de fleste vampyrer elsker jo at lege med dem, og dræbe dem.."

Elizabeth grinte lavmælt og så op i himlen og tænkte lidt over hvad hun skulle sige "Hmm.. Jeg hader folk som er så onde ved mennesker. De vampyre som vil dræbe varulvene og dræbe mennesker for at få stillet sin tørst, som vil komme tilbage senere" sagde hun og så tilbage på Chris "Jeg har stor respekt for varulvene og vores løfte til dem" sagde hun og lød stolt og stod med rank ryg og smilte skævt.

Hun tænkte sig lidt om. "Eh.. ja, hvad er det helt det regler går ud på?.. der er ikke rigtig nogen der har fortalt mig om dem..", sagde hun, og smilte svagt til Elisabeth.

Jackie smilte svagt og så på Chris "Vi må ikke angribe mennesker. Vi må ikke drikke deres blod. Vi må ikke krydse grænsen over til La Push og vi må ikke angribe varulvene" sagde hun og tænkte sig lidt om for at huske på om der var noget hun havde glemt.

"Arh..", sagde hun og skulle lige få alle sætningerne ind, "Hvor starter grænsen til La Push?", sagde hun og kiggede spørgende på Elisabeth.

Elizabeth tænkte lidt og kløede sig i håret "Jeg ved det faktisk ikk. Holder mig langt væk fra La Push sååh har faktisk ikke fundet ud af hvor den starter" sagde hun og grinte lavmælt.

Hun grinte kort, "Okay, det kan være jeg skal tage ud og lede en dag.. bare for sjov?"

Hun nikkede "Jaah det burde vi" sagde hun og tænkte "Vi kunne da gøre det nu. Jeg har altid undret mig over hvor grænsen går" sagde hun og grinte lavmælt.

"Yeah, why not?", sagde hun og smilede opfordrende til hende.