En normal gåtur

Hun nikkede og smilte til ham
"Ja nu har jeg det godt" hun blinkede kort til ham
og grinte hun lagde sig ned og så smilene op på himmlen

Han lagde to fingre på halsen hvor hun havde bidt ham. Han smilede skævt "Hvorfor kyssede du mig?" spurgte han helt alvorligt.

hun trak på skulderne
"Fordi jeg ved det kom til og gøre ondt"

Han smilede stort "I så fald er du velkommen til at gøre det igen!" drillede han og rykkede en smule tættere på hende. Ikke at nogen af dem nogensinde ville begynde at fryse, men alligevel var det jo så hyggeligt!

Hun smilee og kiggede stadig på himmlen
"Heh det skal jeg nok huske" sagde hun glad


//Skal gå med min hund ///

Han grinede lavt og fulgte hendes blik. Det var begyndty at lysne en smule og klokken var nok også omkring 7.

Hun smilede og kiggede så op på Matt uden at sige noget

"Hvad tænker du på smukke?" spurgte han lavt.

Hun trak på skulderne og kiggede ned
"Jeg ved det ikke" sagde hun og sukkede
hun fugtede sine læber og kiggede op på himmlen

Han trak vejret dybt ind, lænede sig over imod hende og trykkede et blidt kys på hendes kind uden at sige en lyd. Han kunne jo ikke modstå, det kunne hun umuligt forvente af en som ham!

Hayley bed si i læben da han kyssede hendes kind
hun kiggede på ham og vidste han ikke kunne gøre for det og blev derfor ikke sur

Han så ned, en smule skamfuldt "Undskyld" hviskede han næsten uhørligt "Jeg er bare så pisse glad for dig" han bed sig let i læben.

Hun nikkede og sukkede lydløst
"Det ved jeg og det gør ikke noge..bare du ikke kysser mig på munden" hun kiggede på ham

Han nikkede langsomt "Kan du nogensinde blive forelsket i mig?" spurgte han lavt, selvom han godt vidste at det var et urimligt spørgsmål.

Hayley sukkede og trak på skulderne
"Det ved man aldrig Matt..Men lige nu er der et problem jeg er allerede forelsket"
hun sukkede igen og kiggede på ham´"Men sorry" hun kiggede ned på sine hænder

Tomheden der spredtes indeni ham var ubeskrivelig. Men hvorfor havde han set det komme?
Han vidste det ikke. Hvad vidste han overhovedet? At han var forelsket i hende, det var sikkert og vidst. Han kunne få næsten hvilken som helst pige i hele verden, og så vælger han hende som ikke vil havde ham.
Hvorfor skulle hun også ville det? Han var en player, og det var der ingen vej udenom. Men han havde været sikker på at han kunne forandre sig. Men alt hvad der havde været af mod til at gøre noget ved det var tabt.
For Hayley var forelsket i en anden, og Matt burde ikke engang et forsøg på at få noget til at blive omvendt!
Han var helt stille imens han tænkte dette igennem men så sagde han endelig "Det er selvfølgelig okay, og jeg forstår det godt og alt det der" hans normale varme, dybe og flirtende stemme var erstattet af noget tonløst og uægte. Sådan ville det nok blive ved med at være forevigt.

Hun klappede hænderne op i hovedet og bed sig rigtig hårdt i læben
så hun begyndte og bløde "Undskyld" hun fjernede ikke hænderne og sagde ikke andet
hun havde det rigtig dårligt for hun kunne godt mærke at han ikke havde det så godt

"Du skal ikke sige undskyld" mumlede han, og så frem for sig uden rigtigt at lægge mærke til at solen glimtede en smule igennem skyerne og fik hans hud til at glimte hist og pist. Det var ham alligevel også lige meget.
"Det er mig der er en idiot i den her situation, det skal du slet ikke tænke på..." han gav sig hjælpeløst til at pille ved stoffet i hans bukser.

Hayley sukkede og satte sig op hun lagde armen om ham i et kram
"Lad nu tiden vise" sagde hun ved hans ører

"Jeg vil virkelig ikke give dig dårlig samvittighed og sådan nogle ting..." sagde han stille "Du skal ikke tænke på mig, jeg fortjener det alligevel også.." det var jo egentlig rigtigt. Hvor mange gange havde han ikke fået en pige til at føle det sådan her? Specielt med Kayli. Han kunne næsten ikke tilgive sig selv for at have såret hende så meget.

Hun slap krammet og bed sig i læben
"Følser kommer og går..måske til sidst kan vi finde hianden men lige nu er jeg ikke parat" sagde hun

Han trak på skuldrene "Det her ville gå så meget bedre hvis du bare kunne sige, at vi aldrig bliver til noget, så jeg kunne komme videre" sagde han stille "Du er jo alligevel ikke forelsket i mig..."

hun slap ham og rykkede sig lidt væk fra ham
"Det der med og slå mig selv ihjel bliver snart" sagde hun
og hun trode hun tænkte det

Han greb fat i hendes hånd og klemte den så hårdt at hvis den havde været noget som foreksempel jern, ville det blive pulveriseret. Men han så ikke på hende.
"Hvis du nogensinde siger sådan noget igen, lover jeg dig at jeg spærrer dig inde i et værelse sammen med mig, hvor jeg konstant kan holde øje med dig indtil at du er kommet på bedre tanker" svarede han indædt.

Hun kiggede på ham
"Er det ikke lige meget vis jeg dø" hun kiggede på ham
"Men det er min plan ikke nok med jeg iiii jeg sår bare så mange"

Han rystede på hovedet, stadig uden at se på hende "Jeg vil ikke have at du tænker sådan" sagde han stille.

Hun nikkede og sagde "Kig på mig"
hun bed sig kort i læben "Det ser bare ud ti at det er min vej og gå"

Han vendte modvilligt hovedet, ude af stand til at modsætte sig hvad hun bedte ham om. "Jeg vil bare ikke undvære dig" hviskede han.

Hun kiggede på ders hænder og hun bed sig i læben
"Jeg har tænkt mig og gøre det Matt og det bliver snart" hun kiggede op på ham

"Hayley, hvis du VIRKELIG havde tænkt dig at gøre det, så var du allerede død" svarede Matt og kunne ikke lade være med at blive mildt irriteret. Han kendte ikke antallet af gange hvor at han havde set en person begå selvmord. Hayleys problemer virkede på ham, næsten ubetydelige i forhold til hvad de mennesker havde gået igennem.

Hayley rejste sig "Hvor langt op skal jeg før jeg dør"
hun kiggede ned

Han så på hende "Værsgod at forsøg" sagde han "Men sæt dig ned igen når du er klar til at snakke om det igen, istedet for at fjolle sådan rundt."

Hayley gik hen til kanten og kiggede ned og efter 3 sekunder hoppede hun
hun langte på ryggen og hendes arme var sprallede op men ellers var der ikke sket noget

Ha så ned på hende med et hævet øjenbryn "Er du klar på at snakke nu?" kaldte han en smule træt af hendes opførsel.

Hayley lagde hænderne op foran øjene da hun fandt ud af hvad det var hun prøvede på
hun begyndt stillet og græde bare uden tåre da vampyre ikke kan græde med tåre

Han hoppede ned ved siden af hende og satte sig. Han trak hende op og sidde, og trak hende så ind til sig med en trøstende lyd. Han strøg hende langsomt over håret og ned over ryggen gentagende gange imens han vuggede hende forsigtigt frem og tilbage.

Hayley lagde den ene arm rundt om ham og lagde hovedet ind mod hans bryst
hendes arme var flænsed op og blodet dryppede ned hun græd lidt minder og lavt

Han nynnede en dyb beroligende melodi og lod hende sidde så længe hun ville.

Hun slappede mere af da han begyndte og synge hun lgade hovedet ind til ham
og lukkede øjene hun mærkede hvor bange hun blev for sig selv og begyndte så og
ryste meget voldsomt

Han holdte hende lidt tættere ind til sig "Såh såh..." mumlede han ned i hendes hår "Det skal nok gå.." han begyndte at synge igen, meget lavt og dybt i en melodi han selv havde komponeret.

Hun nød hans sang og lukkede øjene ´
hun følte sig tryg i hans arme og slappede lidt mere af hun sukede
og snak sammen som en smelted is

Han løftede hende blidt op og bar hende ind i huset hvor han satte sig med hende på sofaen. Han strøg hende stadig op og ned over ryggen.

Hayley havde armene om ham nu nød hans hånd og oå ned af hendes
ryg der var rigtig mange tænker der fløj rundt oppe i hendes hovede..hun var blevet ret svimmel

Han kyssede let hendes hovedebund og trak sig så væk, stadig nynnende.

Hayley tog sig til hovedet og bed sig i læben
hun holdte hænderne oppe ved panden og sagde "Unds...skyld" stammede hun
og bed sig igen i læben

"Det er okay" hviskede han "Du har ikke gjort noget forkert.."

Hun nikkede og bed sig i læben
"Det er anden gang idag jeg prøver på og slå mig selv ihjel" hvidskede hun
og kiggede op på ham

"Vil du ikke godt være sød at lade være?" spurgte han stille "Du har en evighed til at rette op på de fejl du synes at du har lavet, lad være med at såre folk endnu mere ved at være sådan her? Hayley... Jeg har mistet nok mennesker, jeg vil ikke miste dig også!"

Hun nikkede og kiggede ned
"Jo jeg stopper nu" hun bed sig hårdt i læben
og mærkede skyld følsen bobble op i hende

Han smilede lettet "Tak.." sagde han stille og strøg hende over håret igen.