Aften gåtur..

Dato :: 24. september.
Årstid :: efterår.
Dag :: Torsdag.
Vejr :: Koldt.
Sted :: queets river.
Tid :: omkring 22:01
Omgivelser :: floden.





Dominic sad ved floden og stirrede ned i vandet, han stak en finger ned i det iskolde vand og lod den køre rundt i vandet. Han havde kun en hvis T-shirt så man kunne se hans hvide arme, et par sorte bukser der sad lidt tæt til ham og et par sorte sko med et par solbriller på selvom månen var fremme. Han så rundt og så op på månen, den lyste ned på ham, men han smilte ikk. Han havde ikk set nogle i ret lang tid nu og savnede lidt nogle at snakke med, men kunne mærke sin blodtræng komme frem og prøvede at holde den nede, hvilket ikk gik særlig godt. Han havde en halskæde der skulle forestille ying og yang, men med en tredje så de formede en cirkel..

Claire kom frem fra nogle træer. Hun var iført en sort kjole der gik hende til knæene og som var ret så løs. Der var nogle blodpletter på, det var dog nogle gamle nogen da hun ikke havde været på jagt endnu. Hun fik øje på Dominic og smilte skævt, hun kunne sagtens huske ham, kunne sagtens huske at det var hende selv der havde bidt ham. Hun trådte med det samme frem og kom bag ham. Hun tog armene om ham og hviskede let i hans øre, "hvordan har min lille ejendom det..!?" den var meget rolig og hun fik det til at lyde som om at hun var en af de største englebørn nogen sinde. Og stemmen beroligede også en del på en fortryllende måde.

Han stivnede, men kunne genkende hendes stemme og hvæste og fik løsnet sig fri fra hendes greb "fri mig fra det der..! er ikk din ejendom fordi du bed mig!" hvæste han af hende og blev vred, men slappede af og så bare koldt på hende, han gad ikk til at diskutere, men han ville ikk ændre sin mening om det og gik lidt tættere på hende. Han lagde mærke til blodpletterne som var tøre, han kunne huske hans allerførste møde med hende hvor hun havde en hvid kjole på som ogs var dækket af blodpletter. Han kunne mærke sin blodtræng boble frem og så sig sultent rundt, intet spiseligt, typisk..

Hun grinte let, "du er nødt til at se det i øjnene min lille dukke.." hviskede hun let og tog armene om ham igen. "Jeg holder af dig.. om så vi har kendt hinanden i lang tid eller ej.. jeg kan stadig godt lide dig.." hun fugtede let sine læber og så indgåene på ham. "Eller fortryder du at have lært mig at kende..?" hun så på ham med de store og ravklare øjne.

Han blev beroliget og så på hende "jeg fortryder ikk for jeg kender dig jo ikk rigtigt!" sagde han ig lod hende omfavne ham, han rørte sig ikk, men så stadig på hende som om hun bare var noget han ikk ville kendes ved.. Han så lidt på floden, men så tilbage på hende, han forstod ikk hun kunne lide ham, de havde mødtes én gang før..

Hun kunne mærke tårene presse på, det var som om at der var en anden lille sjæl der lige overtog denne gang. "Undskyld.." mumlede hun og så ned, men hun holdte dog stadig omkring ham. "Jeg har det bare lidt svært.. jeg kan få folk til at glemme, men jeg kan ikke få mig selv til at glemme noget, og det er svært.." mumlede hun og tog en dyb indånding. Hun prøvede at lade være med at græde, det var overhovedet ikke normalt at vampyre græd, i hvert fald ikke for hende. Hun så det som noget svagt, og det gjorde Dominic nok også, så det var svært at gøre det foran ham. Men hun ville ikke slippe ham, hun ville kunne slippe ham netop fordi at hun bare gerne ville have nogen i nærheden.

Han så overrasket på hende og lagde armene om hende "rolig nu.. hvad er det du ikk kan få dig selv til at glemme?" sagde han og så på hende, han kunne nu godt forstå hun havde det svært. Han så hende ind i øjnene og ville ikk stoppe øjenkontakten, ligenu var hun da meget sød imod ham, men mon det bare var en facade eller ej måtte tiden selv vise.. Han så på hende "du må godt græde hvis du vil, det er okay" sagde han og så på hende, han havde intet imod at vampyrer græd, det viste bare at de stadig havde lidt følelser tilabge hvis man kunne kalde det følelser.

Hun bed sig i læben, "jeg kunne engang føle kærlighed.." hviskede hun let og så ham dybt i øjnene. "Og ham som jeg følte kærligheden for.. ham som fik mig til at finde en del af kærligheden, han har fuldstændig glemt mig.. jeg sørgede godt nok selv for det" sagde hun stille og en tåre gled ned af hendes kind. "Men jeg mente ikke at jeg fortjente ham overhovedet.. han forelskede sig i et menneske.. ET MENNESKE!?.." hun kunne bare ikke tro på det. Ikke fordi at hun mente at mennesket var grimmere end hende, selvom at hun stadig havde den tanke om dem. Men hun mente bare at mennesker var føde eller bare nogen som man skulle gøre til vampyr og eje..!? "Men.. jeg har fuldstændig glemt kærligheden.."

Han så på hende "prøv at få dig til at glemme ham hvis du virkelig afskyer han er forelsket i et menneske.. prøv" sagde han og så på hende, hun virkede utrolig ked af det og han forstod hvorfor, hun havde jo mistet den hun havde elsket, men hun havde selv sørget for det fordi han var forelsket i et menneske, "prøv at få genskabt kærligheden.. har du ikk en kæreste som du kan få genskabt kærligheden med ham?" spurgte han og så på hende, hun virkede virkelig som om hun skulle bruge en ved sin side, en som hun kendte godt og sådan en var han ikke, men kunne blive det..

Hun rystede på hovedet, "jeg har en kæreste.. men han aner ikke hvad det er jeg render rundt og laver.. jeg prøver at finde en kærligheden.. men det er jo svært når du jo prøver at holde dig så langt væk fra mig som muligt" smilte hun skævt og denne gang var hun vidste anderledes igen. Ikke rigtig trist længere, godt nok en smule, men ikke nær så meget som for kun få sekunder siden. Hun så på ham og lænede sig ind til ham.

Han så overrasket på hende "men.. jeg kan jo ikk hjælpe dig med at få genoprettet din kærlighed.. Prøv at tal med din kæreste eller skal jeg?" sagde han. Hun var blever anderledes igen, som om hun ikk var så trist mere, men mere sulten efter kærlighed elelr noget.. "Jeg aner jo ikk hvor du er, men kan ikk hjælpe dig med at få kærligheden tilbage.." sagde han og holdte stadig om hende, han slap ikk fordi han synes hun stadig havde brug for støtte.

"Men det er heller ikke det jeg mener.." hviskede hun let. "Jeg ved at det er svært at åbne sig overfor nye mennesker.. men.." hun så indgående på ham. "Jeg ved nærmest alt om dig, jeg siger ikke overdrevet alt.. men jeg har bidt dig.. og det ved du ligeså meget som jeg selv gør" hun fugtede atter sine læber og lod sine læber køre hen over hans hals.

Han så på hende, han blev lidt skræmt da hun sagde hun næsten vidste alt om ham. Han skubbede hende lidt væk da hendes læber kørte over hans hals "jeg kan ikke.. jeg har en kæreste!" sagde han og så så undskyldende på hende, han synes jo hun var sød, når hun altså ikk sådan skiftede mellem personligheder og sådan..

Hun så lidt på ham, "selvfølgelig.." mumlede hun. Hun blev nærmest helt stiv i ansigtstrækket. Hun så ned på sine fingre, "fint nok.." hun vendte sig om, sagde overhovedet ikke noget. Hun var ikke rigtig fornærmet eller noget, hun var måske bare lidt irriteret over at han ikke ville modtage hendes godmodighed. At han bare ikke ville kunne acceptere det hun var. Ingen kunne overhovedet acceptere det, kun en havde hun mødt der ikke rigtig havde svigtet hende, selv når hendes personlighed svingede. Kun en. Det var så typisk.

Han så på hende "undskyld, men jeg elsker min kæreste.. Og ja, selvom jeg kun har kendt dig i kort tid så holder jeg på en hvis måde af dig.. jeg beklager" sagde han og så på hende, han følte sig ret dum når han gjorde sådan hér. Han så på hende og gik over for at holde om hende igen, han ville ikk ha' hun skulle gå..

Elizabeth kom gående og kunne hurtigt lugte Dominic. Hun smilte for sig selv og gik mod duften af ham og hendes smil forsvandt da hun så ham med en anden pige. Hun gemte sig bag et træ inden han kunne nå at se hende og så ulykkeligt ned i jorden.

"Slip mig dog.. din kæreste er her" mumlede hun og rystede på hovedet. Det var typisk at kærester altid lige pludselig kom. Det var som om at de kunne føle når ens kæreste holdte om en anden pige end en selv. Det var så skørt at sådan nogle piger altid lige ville komme over. Det var som om at de bare ikke kunne slippe deres kærester en smule fri. Men lige på dette tidspunkt, syntes hun at det var uheldigt for Dominic. Og hun havde jo allerede gjort livet mere surt for ham da hun gjorde ham til vampyr. Men han havde vel selv spurt om det?.. Hun fugtede let sine læber og så tomt ned på jorden.

Han kunne lugte elizabeth og gav slip. Han så ned i jorden, han gad det snart ikk mere og kravlede hurtigt op i toppen af et træ og sukkede, en tåre forlod hans kind og kunne ikk klare det mere.. ligenu ville han bare skride fra det hele, men ville ikk svigte dem alle selvom han sikkert havde svigtet elizabeth nu..

Elizabeth lod sig falde på knæ og vidste ikke hvad hun skulle tro; Ville Dominic virkelig gøre det mod hende? Eller var det pigen som var skyld i et eller andet? Hun vidste ikke om det var begge to der var svaret. Hun sukkede og gemte sit ansigt i sine hænder.

Hun fnøs, "i det mindste er hun vampyr.." mumlede hun og rystede på hovedet af at han bare sådan forsvandt og ikke gad til at gå over til sin kæreste? Det var da lidt for dumt at han bare ikke kunne forklare hende at han måske lige trøstede hende..? Hun bed sig i læben og smilte så skævt, hun kom på en idé og var lige pludselig foran Elizabeth. HUn så hende direkte i øjnene og sagde med det samme. "Glem dette der lige er sket.." hviskede hun en smule hæst. Og med det samme, gik det igang. Claire brugte sin kræft, brugte sin kræft på at få hende til at glemme at hendes kæreste lige havde krammet en anden.

Han rejste sig et op, men trådte for langt ud på grenen så den knækkede, han faldt og faldt, han ramte en masse grene og ramte så jorden. Han så på himlen og kiggede ikk p dem, han ville ligenu ønske han kunne forsvinde og nogle tåre kom frem på hans kinder, men stoppede hurtigt fordi han lå ned..

Elizabeth rejste sig hurtigt op da pigen så hende ind i øjnene og kunne mærke at synet af pigen og Dominic, forsvinde, men så lod hun sin hånd slynge igennem luften ramme pigen på kinden "Du skal ikke bruge det på mig!" sagde hun vredt og hun havde godt hørt om de vampyrer som havde kræfter. Hun sukkede og så på pigen "Undskyld" hviskede hun og gik over til Dominic eftersom at han var bange for at gå over til hende og så bekymret ned på ham "Er du okai?" spurgte hun med en trist stemme.

//Geez.. det der kan du bare ikke sådan lige gør tøs..
jeg smutter herfra..//

Han svarede ikk og rejste sig lidt "undskyld.." sagde han og så på hende, han tog sig til ryggen og kunne mærke smerten, men så bare på hende, han følte han havde været en idiot imod hende, det følte han og kunne ikk ændre det lige i det øjeblik.

Hun rystede svagt på hovedet og kyssede ham en enkelt gang på panden "Det gør ikke noget. Jeg elsker dig stadig, men hvad føler du for mig?" hviskede hun spørgende og rynkede panden forvirret og vendte sig om og begyndte at gå

//Elizabeth claire har faktisk ret..//



Han så efter hende og ville ikk gå for meget ellers fik han alt for mange smerter. Han så efter hende "jeg.. elsker dig, men holder altså ogs af hende!2 sagde han og så på hende, hun ville sikkert ikk høre det..

//Jaah sorry. Havde ikk læst det der stod på hendes profil x3//

Elizabeth stoppede op. Det var som om at hun ikke kunne gå. Hvis hun kunnet, ville hun havde brudt ud i gråd. Hun lod sig falde på knæ og gemte sit ansigt i sine hænder for ikke at vise at hun var ved at gå i spåner over det som Dominic havde sagt.