Et lille besøg.

Victoria smilte svagt og trak vejert roligt og tungt, "tak Andrew, men vil du så ikke fortælle mig hvad det er du tænker på hele tiden, det gør mig lidt bange at jeg ikke må vide det" sagde hun stille og så op på ham igen

Andrew så lidt overasket på hende og så lidt tænkende væk "Hmm .. Alt muligt .. " Han var ikke sikker på hvad han skulle svare, han tænkte altid grundigt over alting, sådan havde det været efter det med hans forlovede for flere år siden, han sank kort og begyndte at fjerne sig igen, han ville helst ungå flere spørgsmål han ikke kunne svare på.

Victoria sukkede og rejste sig stille op, hun trak stadig vejert roligt, men hun blev lidt urolig, *blev han mon sur på mig* tænkte hun og rystede lidt i kroppen, "undskyld Andrew, jeg skal nok gå nu hvis jeg gjorde dig sur" sagde hun stille og trist imens hun gjorde sig klar til at rejse sig fra sengen uden at se på Andrew

Andrew sukkede stille og så hen på hende "Victoria, vil du ikke nok blive .. " han tog sig kort til hovedet og så lidt ned "Undskyld, det var ikke menningen du skulle tro jeg var sur .. " han så kort hen på lusca der kom listende og bukkede sig ned og aede hende hen af ryggen og tænkten endnu en gang *Måske .. Ville hun forstå det bedre .. hvis hun vidste det ?* han sank kort og aede fortsat lusca, han så tænkende på katten og glemte kort victoria sad på sengen og så på ham.

Victoria sukkede og rystede på hovedet, og gik hen til Andrew, "jeg vil gerne blive, men det nytter jo ikke noget at jeg gør dig ked af det og sur over at jeg ikke kan holde mig fra din fortid, jeg kan ikke lide at gøre dig skidt tilpas" sagde hun og lagde sin ene hånd op på ansigtet, pludselig begyndte hun at græde stille, hun vendte sig om så Andrew ikke så det og tørte sine tårer væk og fandt ud af at det var blod, heldigvis var der ikke meget, men hun græd stadig lidt

Andrew så forsigtigt op på hende og rejste sig "Victoria, Jeg ville gerne .. " han knækkede så over midt i sætningen da han så hun havde vendt sig om , Han sank kort og gik stille hen til hende og lagde armende om hende og vendte hende om, han så hendes tåre og så trist på hende "Jeg har fået dig til at græde .. "Han blinkede kort med øjnene og slap hende "Und-Undskyld .. " han sank stille og vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre men omfavnede hende stille og var helt tavs.

Victoria lagde stille armene om Andrew og sukkede, "det gør ikke noget, jeg har det fint og jeg græd ikke så grund af dig, men på grund af mig selv og fordi jeg ikke kan lade det ligge, jeg er så egoistisk" svarede hun stille og lagde ansigtet ind mod hans bryst, hun tænkte ikke lige over at hans skjorte blev beskidt af hendes blodtårer, hun var også selv blevet beskidt på sin bluse af dem

Andrew holdte om hende og tænkte lidt, han ignorerrede blodet og sank lydløst "Victoria .. VIl .. du gerne vide hvorfor .. Jeg tænker så meget over tingende ?".

Victoria nikkede stille ind mod hans bryst og sukkede så, "ja men kun hvis du selv vil fortælle mig det, jeg vil ikke tvinge dig" sagde hun og kiggede så op på Andrew, nogen af hendes blodtårer løb stadig ned af hendes kinder og ramte hendes bluse

Andrew så kort på hendes trøje og tænkte lidt "Vil du ikke låne en trøje først ?" Han tørte en blod tåre væk fra hendes kind og slap hende forsigtigt "Så fortæller jeg det hele bagefter .. " han kyssede hende kort på panden og så lidt ned af sig selv, da han også havde fået blod på tøjet.

Victoria så ned af sig selv og smilte lidt, " jo tak, jeg ser ikke særlig lækker ud lige nu" sagde hun og smilte

Andrew smilede skævt og så på hende "Du altid lækker .. " sagde han så lidt drillende og gik hen til sit skab og fandt en sorte skjorte frem og gik hen til hende "Her .. Du kan bare tage den her på .. " han smilede en anelse og hev trøjen af sig selv og smed den hen på en stol, han gik så hen til skabet igen for at finde en trøje.

Victoria faldt lidt i staver og Andrew med bar overkrop, men vendte sig lidt om og hev sin egen bluse af, *heldigvis har jeg en lille undertrøje på så han ikke kan se så meget* tænkte Victoria smilende og tog Andrews bluse op og så lidt på den, hun havde ikke lagt mærke til at man kunne se hendes store ar på siden under hendes ribben

Andrew fandt endelig en random t-shirt og trak over hovedet, han vendte sig så forsigtigt om og fik øje på det store ar "Hvad .. er der sket ?" sagde han stille og gik helt hen til hende og så på aret og blev en smule bekymret.

Victoria stivnede lidt og smilede så tøvende til Andrew og kiggede ned på sit ar, og tænkte lidt, "ikke noget" løj hun kort og begyndte at tage hans bluse på

Andrew så så alvorligt på hende og tog fat i trøjen inden hånd nåede at tage den helt på "Det ligner altså ikke "Ik noget" fortæl så Victoria?" han så på hende og ned på aret.

Victoria tænkte lidt og så ned på sit ar, men hun lod blikket falde ned på gulvet bagefter, " en uge efter mine forældre døde fik jeg meget stor skyldsfølelse fordi jeg tænkte at det var min skyld at de døde, og så en aften sneg jeg mig ud og gik midt ud på vejen og jeg stod stille derude og jeg ønskede bare at dø, så kom der en bil kørende ligepludselig, personen fik selv et chok og trykkede på bremsen, men den ramte mig alligevel" Victoria stoppede op et øjeblik men fortsatte så, "jeg fik at vide da jeg vågnede, at meget af min venstre var brækket, mine tre nederste ribben var brækket så de var nød til at opeare mig for at sætte dem på plads ordenligt ellers ville jeg blive helt skæv, min venstre arm var brækket to steder og mit ben var brækket tre steder og jeg kunne ikke gå i to uger, og jeg havde fået et hul i hovedet, lægen fortalte at jeg havde været heldig", hun stoppede igen og trak vejert tungt, "efter det blev jeg sat til psykolog hjælp fordi jeg havde prøvet at begå selvmord, det virkede godt, men alligevel valgte vi at flytte, for min søster mente at det var London der var skyld i min ulykke og ikke mine selvmords tanker" sluttede Victoria af med og så på Andrew igen

Andrew sank kort og så på hende "Det .. " han var ikke sikker på hvad han skulle svare, men slap så taget i hendes trøje og lod hende tage trøjen på, tænkte lidt og satte sig på sengen "Det var ikke din skyld .. hm .. ".

Victoria så ned på Andrew, men tog så trøjen på og satte sig ned ved siden af ham, hun tøvede lidt men tog hans ene hånd og kyssede den på håndfladen og sukkede så igen, "det følte jeg virkelig det var, selvom jeg hele tiden fik at vide at det ikke var min skyld, jeg ønskede virkelig ikke at leve mere, men nu har jeg jo fået en ny grund til at leve... Dig" svarede Victoria med lukkede øjne imens hendes læber stadig var ved hans håndflade

Andrew så på hende og ned på sin hånd "Jeg .. Okay" Han vidste ikke rigtig hvad han skulle svare, men håbede på at hun havde glemt at han skulle fortælle sin historie, for han var ikke sikker på hvordan han skulle formulere sig.

Victoria pustede lidt på hans hånd og lagde den så tilbage på sengen og satte sig op på hans skød og så på ham, "vil du så være sød at fortælle mig din historie, jeg vil gerne høre den og du ville også fortælle mig den" sagde hun stille og så på ham

Andrew smilede skævt og så på hende "Når .. Ehm ja .. " Han bed sig kort i læben og snak kort, han så lidt ned og tøvede "Jeg var stadig menneske da jeg mødte den her pige,kate hed hun, som selvfølgelig også var menneske .. vi blev så .. mere og mere forelsket og efter et årstid .. friede jeg til hende, hun var blevet gravid og hendes forældre var meget imod at man var sammen inden man blev gift, så derfor valgte vi at blive gift .. " han holdte en kort pause og tænkte lidt " ¨så .. en aften, jeg var på en alvorlig sag, noget med mord .. jeg var politimand den gang .. det var aften og vi skulle sprede os .. " han holdte endnu en pause og så fortsat ned med et tænkende blik " .. Jeg så noget eller nogen længere fremme som stak af med lynets fart, jeg skyndte mig at løbe derhen, jeg råbte at personen skulle standse, men personen var væk, jeg begyndte at løbe ned gennem en smal og mørk gyde da personen kom frem bag mig .. Jeg vendte mig hurtigt, jeg sigtede med min pistol og så på personen som var helt bleg og havde helt mørke blodtørstige øjne .. jeg gik et skridt baglænds, jeg var bange .. selvom personen ikke havde våben på sig .. jeg skulle lige til at skyde, da personen tog fat min pistol og vred den ud af min hånd, jeg blev skrækslagende og ville ha' skreget hvis ikke personen allerede havdet skubbet mig op imod en væg og holdte mig for munden, jeg rystede i hele kroppen og mærkede en uudholdig smerte i skuldren da han med en ufattelig styrke havde skubbet mig så hårdt op imod væggen at min skulder var gået afled, pludselig mærkede jeg en forfærdelig smerte i struben, jeg kunne ikke trække vejret og det føltes som om min krop blev tømt for blod, mit syn blev dårligt og til sidst faldt jeg om .. " han stoppede kort med at snakke og sukkede stille " .. jeg vågnede næste morgen, jeg var en smule svimmel, jeg prøvede at trække vejret men det brandte bare i halsen og min krop føltes helt stiv, jeg rejste mig op og troede jeg var normal, jeg tog hjem og huskede intet, da jeg kom hjem, ventede kate på mig selvfølgelig, men ... " han lukkede øjnene og bed sig i læben " .. lugten af hende .. gjore mig skør ... jeg kunne ikke styre mig, jeg havde simpelthent igen kontrol .. jeg drabte både hende og barnet, da jeg fandt ud af hvad jeg var blevet til, ville jeg gøre alt for at forsvind fra verden, jeg havde ingen venner tilbage .. for jeg kunne ikke sige det til nogen .. folk ville tro jeg var sindsyg, Jeg prøvede selvmord flere gange .. men intet hjalp, jeg kunne ikke drukne, sårende healede .. jeg blev mere og mere indadvendt og alene, jeg fik et nyt job og fik langsomt bygget min hverdage op .. så flyttede jeg her til og mødte dig .. efter jeg mødte dig, føltes alt lettere .. nu kan jeg ikke leve uden dig, da jeg så dig græde, følte jeg at jeg skulle miste dig .. Men .. Jeg elsker dig og det håber jeg du ved .. " han så forsigtigt på hende "Jeg vil ikke begå den samme fejl .. jeg vil ikke miste dig .. som jeg mistede kate .. " .

Victoria så på Andrew og tænkte lidt, hun kunne mærke tårene komme op igen, men prøvede at holde dem tilbage, men alligevel løb et par tårer ned af hendes kinder og hun støttede panden mod hans pande og sukkede stille, "jeg kan godt forstå at du ikke ville snakke om det og jeg fortryder lidt at jeg fik dig til at sige det, men alligevel er jeg glad fordi nu ved jeg at vi kan stole på hinanden og fortælle det meste, jeg er virkelig glad for at have mødt dig, og jeg tænkte slet ikke at du var så ulykkelig, men... det var ikke din skyld at Kate døde med barnet, du var nyfødt og kunne ikke styre dig det kan de fleste ikke har jeg hørt.." Victoria stoppede og snøftede stille engang, " og jeg elsker også dig virkelig højt, og jeg vil heller ikke miste dig, jeg bliver så længe du vil have mig" sagde hun og tårene løb stadig ned af hendes kinder da hun kyssede ham forsigtigt på kinden og sukkede igen

Andrew så stille på hende og tørte forsigtigt hendes tåre væk "Tak, jeg vil aldrig forlade dig bare så du ved det og Jeg .. skulle jo fortælle det på et eller andet tidspunkt ? .. " han sukkede stille og så hende i øjnene "Ik græde .. " han sukkede stille og lagde hende ind til sig "Jeg kan ikke lide du græder .. " han strøg hende blidt ned af ryggen og lagde hovedet mod hendes.

Victoria smilte stille for sig selv, "jeg græder når jeg er glad for det meste, men jeg skal nok lade være med det mere idag" svarede hun og kiggede på Andrew, "men.. h..hvis Kate kom tilbage ville du så tage hende tilbage?" spurgte hun stille og kiggede ned på sine hænder

Andrew smilede skævt og holdte stadig om hende "Nej .. For kate er fortid" sagde han stille og kyssede hende blidt på håret og lukkede øjnene.

Victoria smilede igen, " der er faktisk to ting mig og Kate har tilfælles" sagde hun lidt grinene og kiggede på Andrew igen
"1: Vi vil begge gerne have børn og 2: Vi vil begge elske dig for evigt" sagde Victoria og kyssede ham igen på kinden og nussede den bagefter

Andrew blinkede kort med øjnene og valgte at ignorerre det med børn og kyssede hende blidt på kinden "Jeg vil også elske dig for evigt .. " han sukkede stille og så på klokken *05:46 .. *.

Victoria smilede og sukkede igen lettet, "gad vide hvad mine søstre siger til at jeg har været væk i næsten 2 dage" spurgte hun sig selv og tænkte lidt, "jeg tror ikke rigtig at en undskyldning med at jeg var ude at jage virker" sagde hun og rystede smilende på hovedet, og sukkede igen, hun lagde armene om Andrew og tænkte lidt, *gad vide om mig og Andrew nogen sinde kommer til at snakke om at flytte sammen* tænkte hun lidt for sig og bed sig i læben

Andrew smilede skævt og så på hende "Vi kunne finde ud af det ? .. " han holdte stadig om hende og tænkte lidt på, hvordán der så ud hjemme hos hende.

Victoria tænkte stadig og smilede samtidig til Andrew og trak så på skulderne, "ja men min storesøster plager altid at flippe ud lige meget hvad man siger, og hvis jeg siger at jeg har været sammen med en dreng i næsten 2 døgn, så kan hun godt forestille sig en masse ting og jeg tror godt du ved hvad" svarede hun og så rundt for ikke at møde hans blik et øjeblik

Andrew smilede skævt og så lidt usikkert rundt "EHm .. jeg troede .. Dine søstre var søde ? .. Men hvis jeg tager med, kan jeg jo bare .. fortælle der ikke skete noget?" han så lidt på hende og var rat nysgerig efter at komme hjem til hende.

Victoria grinte lidt af Andrew og smilede, "bare rolig, min storesøster Hayley er bare meget overbeskyttende, og min tvillingesøster Rita er ret ligeglad med hvad jeg laver, men ellers er de meget søde og de acceptere altid de venner og nu den kæreste jeg tager med hjem, så hvis de ikke kan lide dig er det bare ærgeligt" sagde hun og smilede igen

Andrew smilede svagt og så på hende "Jeg skal nok prøve at opføre mig ordenligt .. " Sagde han drillende og kyssede hende blidt på kinden "Men .. Hvornår kunne jeg så møde dem ?".

Victoria bed sig i læbenog tænkte lidt, "når du har lyst, de er næsten altid hjemme, min storesøster er advokat, men alligevel er der ikke så mange sager lige for tiden" sagde hun og kyssede Andrew på kinden, "men du må kun møde dem på en betingelse" drillede hun og smilte igen

Andrew så lidt mistænkeligt på hende Og smilede lidt "Og hvad er den betingelse?" han holdte stadig om hende og var ret spændt på hvad hun nu ville have ham til.

Victoria tænkte lidt og smilede så, "jeg vil have et kys og du skal sige hvor fantastisk jeg er" drillede hun og små grinte

Andrew lo kort og så på hende "Ja okay .. Hvad vil du have først kysset eller at jeg siger hvor fantastisk du er?" sagde han med et smil og holdte om hende.

Victria smilte, "jeg vil meget gerne bede om kysset først og så kan du sige hvor fantastisk jeg er bagefter" grinte hun og så på ham

Andrew smilede lidt og lænede sig frem mod hende "Okay så .. " han lagde en hånd under hendes hage og kyssede hende ømt.

Victoria lagde armene om Andrews nakke og kyssede ømt tilbage, hun tænkte kun på ham når de kyssede

Andrew holdte kysset og nussede hende blidt ned af armen, han fjernede hånden fra hendes hage og lagde den på hendes kind.

Victoria kyssede roligt med og lagde sin ene hånd på hans kind imens den anden stadig lå bag hans nakke

Andrew slap forsigtigt kysset og så på hende "Så .. " han smilede lidt drilsk da han slap kysset så hurtigt "Men det er fordi du er så ubeskrivelig dejlig, sød og helt igennem smuk .. Der kan ikke sættes ord for hvor fantastisk du er , jeg elsker dig mere end noget eller nogen i denne verden .. ".

Victoria blev lidt irreteret over at han slap kysset så hurtigt, men hun viste det ikke, "tak og kan man få lov til at i lige måde " sagde hun stille imens hun smilede og kyssede ham på kinden

Andrew smilte lidt af hendes reaktion og holdte om hende "Selvfølgelig .. ´må jeg så også få et kys?" sagde han stille og så på hende.

Victoria smilede og nikkede, "selfølgelig må du det skat" svarde hun smilede og trykkede blidt sine læber mod hans igen og lagde sine arme en gang til rundt om nakken på ham

Andrew kyssede kærligt med og lagde hænderne om hendes liv, han nussede hende blidt ned af ryggen med den ene hånd og tænkte kun på hende.

Victoria tænkte lidt, men åbnede så stille munden og startede stille et tungekys, hun ville stadig ikke virke for ivrig, selvom hun gerne ville, men hun ville have Andrew til at styre det selvom det var hende der startede kysset

Andrew kyssede stille med og kærtegnede hende blidt på ryggen, han mærkede godt at hun holdte lidt igen, han tog så chancen og førte ud i et forsigtigt snav.