Besøg i Forks

Sted:; Caféen
Tid:; ved en 3 tiden på eftermiddagen
Vejr:; Regner og himlen er fuldt med skyer
Omgivelser:; mennesker
Påklædning:; Sorte bukser med røde seler der hænger ned af siden, en rød t-shirt og et par sorte sko

Maddie var næsten lige flyttet til Seattle, men hun var efterhånden mere i Forks end Seattle. Hun havde forelsket sig i den lille by og elskede at tage dertil og bare gå rundt i gaderne. Selvom byen var lille, kunne hun nemt få flere timer til at gå i den. Hun havde fået meget tidelig fri fra skole, på grund af deres lærer var blevet syg. Hun havde straks besluttet sig for at tage et lille smil til Forks.
Hun gik ned af en lille gade i byen, da regnen overraskede hende og hun søgte ly inde på en lille café der var. Den så meget hyggelig ud og der var næsten ingen mennesker, så hun købte en cola og satte sig lidt væk fra vinduet med et tomt bord. Hun sad skiftevis, og drak af cola'en og så på de få mennesker der var inden på caféen. Men efter lidt tid begyndte det at kede hende lidt og gav sig til at sidde og tromme med fingerne mod bordet, mens hun ventede på at regnen ville forsvinde igen.

//Håber ikke det gør noget jeg har svaret ^^//

Jamilah sad ved et bord for sig selv, med en kop varm kakao foran sig. Hun sad henne ved en af vinduerne på caféen og stirrede på regnen. Kakao dampede en smule, men den var fuldstændig urørt. Det så dog ikke ud til at nogen havde lagt mærke til det. Menneskerne lagde ikke rigtig mærke til den slags små detaljer.
Hendes øjne var mørke. Mest fordi hun ikke havde spist i et par dage. Hendes hals var en smule tør, men efter at have været vampyr i et par år, lærte man at styre sin tørst en smule. I hvert fald så meget at man ikke behøvedes spise hver eneste dag. Hun plejede at spise med jævne mellemrum. En gang om ugen, nogen gange to. Og helst i andre stater end Washington. Det ville være mærkeligt hvis det var i den stat at alle mord skete. Specielt dem hvor kroppene var tømt for blod. Så hellere tage på besøg i et par andre stater eller Canada. Tanken fik hende til at smile lidt.
Hun så op, da en pige kom ind på caféen. Ligesom alle andre mennesker, duftede hun for Jamilah godt. Eller det var jo ikke rigtig hende, men hendes blod der duftede godt.
Smilede til hende og fortsatte så med at stirre ud i regnen.

// Det er da helt i orden //

Maddie forsatte med at tromme mod bordet og det fyldte rummet med en del larm, da de fleste af folkene på caféen
bare sad og læste. Hun kendte jo bare ikke nogen i byen og derfor havde hun ikke nogen at snakke med.
Maddie lod hurtigt blikket glide hen over mennesker hvor hun stoppede ved en person. Hun var meget smuk. HUn lignede ikke de anden og derfor tiltrak hun sig meget opmærksomhed. Maddie kunne ikke lade være med at kigge på hende, men efter lidt tænkte hun at det nok var ret så uhøfligt at sidde og stirre sådan.
Maddie vendte blikket mod sin cola. Hun tog en slurk og trommede igen mod bordet. Hun lagde mærke til at manden der stod bag diskende kastede et blik på hende og himlede derefter med øjene.

//Okay xD//

Jamilah vidste godt at pigen havde kigget på hende, men det vidste pigen jo ikke. Hun havde ikke set hende før i byen, så hun var sikkert ny eller en besøgende fra enten Port Angeles eller Seattle. Eller måske var pigen bare på ferie gennem landet eller noget i den stil. Det var meget forskellige mennesker, som rejste igennem Forks eller bare kom til Forks. Men dem som kom til byen, plejede at have et godt indtryk af byen. Godt nok var det en stille by, men det var helt sikkert også en tryg by. Medmindre man selvfølgelig kendte noget til vampyrene. Så vidste man at den ikke var så tryg alligevel. Medmindre man igen vidste noget om varulvene, som sørgede for at der ikke var nogen som blev bidt.
Hun rejste sig op og gik hen mod pigen. Hun så utrolig elegant ud, men det var hun ikke selv bevidst om. Hun var hurtigt blevet træt af at ligne en gudinde eller noget i den stil.
"Undskyld, må jeg sidde her?" Hendes stemme fra blid, men frisk og imødekommende. Hendes mørkeøjne var også venlige.

Maddie kiggede ud af vinduet for at se om regnen snart var over, men det så det ikke rigtigt ud til. Hun trommede stadig mod bordet, men da pigen kom hen og spurgte om hun måtte sætte sig, stoppede hun med det samme. Det var hende den smukke pige. Maddie smilte venligt og nikkede. "Ja, det er jo et frit land vi lever i, og jeg ejer ikke stolen" svarede hun kækt og smilte endnu en gang til hende.
Maddie var næsten altid glad og imøddekommende. Hun rakte sin hånd frem mod hende. "Jeg hedder Madigan, men kald mig bare Maddie" sagde hun og lo lidt af sit navn.

Jamilah satte sig overfor pigen. Pigen virkede meget flink. Derfor smilede hun venligt til hende. Det gjorde hende om muligt endnu smukkere. Det var hun dog fuldstændig ligeglad med. Det var almindelig høflighed, at smile til andre mennesker eller vampyre. Selv varulve. Hvis man var venlig overfor folk, så var de tit også venlig over for en selv.
"Fedt at møde dig, Maddie" Hun så tøvende på hånden. Skulle hun tage den? Hvis hun gjorde, så ville Maddie sikkert spørge hvorfor hun var så iskold. Hvis hun ikke gjorde, ville hun virke uhøflig. Hvorfor skulle det være sådan et stort dilemma? Det irriterede hende.
Derfor tog hun hendes hånd og klemte den blidt. "Jeg er Jamilah, men kald mig hvad du vil" Hun smilede glad og slap så hurtigt Maddies hånd igen.

Maddie gengældte varmt hende smil. Maddie kunne ikke lade være med at ligge mærke til hende skønhed, hun var smukkede end normalt. Maddie gav et lille gisp fra sig da Jamilah tog i mod hendes hånd, der var iskold. Det føltes lidt ubehagelig, ligesom at stikke sin hånd ned i en snedrive uden hansker på. Alt for kold.
"Der er vidste nogen der ikke har fået varmen efter at være ude" sagde hun i en drillende tone. Men det måtte da også være svært at holde varmen når det var så kold, som det var det meste af tiden i Forks.
"Og i lige måde" svarede hun venligt. "ihh, så vil jeg kalde dig Milla" sagde hun i en spørgende tone, for at være sikker på at det var i orden. Det var trods ikke alt der lod en fremmede pige kalde dem kældenaven.

Jamilah forstod godt Maddies reaktion. Det var jo ikke normalt at mennesker var iskolde eller så blege som hun var. Men Maddie måtte hel klart vænne sig til kold hud. Hun ville klart møde mange vampyre i byen. Der var kommet utrolig mange vampyre! Det var hende en gåde, hvordan at varulvene kunne holde det ud og at der stadig kun var så få varulve.
"Njaah, jeg har en sygdom der gør min hud er meget kold og bleg" løj hun, men det kunne ikke ses. Hun var vant til at stikke folk den løgn. Så blev de altid mundlamme eller sådan noget og så turde de nærmest ikke snakke mere om det, fordi de var bange for at hun ville blive ked af det. Der var vist ret få folk, der havde lyst til at få nogen til at græde.
"Det er fint med mig"