Victoria på besøg ^^

Dato :: Hmm... Irl?
Årstid :: Iiirl ^^
Dag :: Guess! IIIIRL x3
Vejr :: overskyet
Sted :: hjemme hos Daiya
Tid :: Eftermiddag
Omgivelser :: Tomt uden for huset.

Dai fumlede med nøglen,
til familiens skur.
Derinde lå Suki gemt,
og hendes killinger lå self,
ved hende.
Dai fik endelig åbnet døren,
og trykkede på kontakten.
Hun låste endnu en dør op,
med den samme nøgle,
og kom ind i et rum der
lignede en lade.

Victoria fulgte nysgerrigt med og sagde ikke noget, hun kiggede kun hvad Dai lavede

Dai hoppede op på en hø balle,
i det medtagne, stenskur,
med den let afskallede hvide maling.
Hun falmede igen i mørket,
og fandt en kontakt, så der
blev lyst.
Rummet var fyldt med hø, og
lege ting til katte.
"Det er kun mig der har nøglen."
hviskede hun og trippede forsigtigt,
over til et hul i hø'et.

Victoria så nøje efter hvis Dai skulle falde, men det så ud til at gå fint, Victoria smilte lidt og så stadig på Dai

Dai vaklede i en bunke hø,
men fandt balancen, og satte sig på hug,
med en bunke sort, som lå midt
i hø-hullet.
"Du kan godt komme nu Victoria." hviskede hun lavt.
Suki stod og slikkede Vanilje, og
Mokka så op på Isha, som miavede,
da hun så dem.
"Jeg tror at Roy er ude og føjte."
nynnede hun lykkeligt.
Kattene var helt ens, undtagen øjnfarven.
Suki var lidt mere grå.

Victoria lå på hug ved siden af Dai meget hurtigt, og så ned på dem, "de er søde" sagde hun smilende

Vanilje gav sig med det samme
til at gnide sig op af Thora's ben.
Mokka miavede tilfreds da Dia,
kløede hende og Isha, bag øret.
Dai forklarede navnene for hende.

Victoria kløede Vanilje bag øret og hun begyndte at spinne, Victoria lytte intersseret efter hvad Dai sagde, med hvem der hed hvad

Det ser ud som om Vanilje
godt kan lide dig." hun lød glad.
Vanilje nikkede.
Dai spærede sine øjne helt op.
*Godt nok ved jeg at kattene er
mærkelige men at de forstår hvad
jeg siger, og så ligefrem NIKKER?!*

Victoria grinte stille og nikkede, " jeg har et godt forhold til dyr" sagde hun og så smilende på Dai

Hun lo varmt.
"Men lov mig nu at du er sød mod dem...
Jeg ved virkelig ikke hvad de er i stand til.
De har gjort lidt af hvert af mærkelige ting."
Hendes stemme klang af nervøsitet.
Hun gned Mokka's øre og efterlignede,
et perfekt miav.

Victoria nikkede, " det lover jeg, og jeg har jo også sagt at du bare kan komme og tjekke når som helst hjemme hos mig" sagde hun og smilede

Dai sukkede lettet og lagde sig ned i høet.
"Måske er det slet ikke noget, men jeg er
altså lidt overtroisk..."
Hun grinede let.
"Sorte katte, med forskellige øjne?"
Hun smilede varmt.

"Nåå du mener uheld og sådan?" spurgte Victoria og så på Dai

"Nej." hendes stemme var klar.
"Bare lidt mere som uforklarlige hændelser."
hviskede hun så lavt så et almindeligt
menneske aldrig ville have hørt det.
Hun gned fraværene lidt mere på Mokka's
pels, mens hun sank ind i Suki's øjne.

Victoria hørte det godt, men viste det ikke, "hmm" svarede hun bare kort og satte sig ned

Dai smilede og løftede Vanilje op på sin skulder.
Den var endnu ikke voksen nok til at veje ret
meget så Dai kunne sagtens løfte den.
Vanilje lagde sin hale, om Dai's hals og viftede
med den foran hendes næse, så Dai nøs.
"Tja, hun er lige fræk."
Vanilje miavede og landede i Victoria's skød.

Victoria grinte af Dai og så ned på Vanilje, hun begyndte at kælde hende på hovedet og Vanilje begyndte straks at spinne igen

Vaniljes øjne skindede livligt,
imellem orange og rød, og gul.
Det var som om de viste hendes
livlige sjæl.
"Du skal passe på, for hun er
mega fræk, og hun kan godt
lide leverposteg."
Dai lo.

Victoria grinte og så ned på Vanilje, " min hund kan også være fræk så de kan være frække sammen, og min hund kan spise is" sagde hun og smilede til Dai

Dai's ansigt blev krænget,
op i et skævt smil.
"Hvilken race er din hund?
Og hvad hedder den?"
Hendes fingre legede
med Isha og Mokka's hale.

Victoria tænkte lidt, " min hund er en labrador og hun hedder Peppels" sagde hun og smilte til Dai, Victoria sad stadig med Vanilje i skødet, hun spandt stadig og Victoria kløede hende fortsat i hovedet, imens hun sad og smilede, hun kunne dog ikke lade være med at begynde at tænke

Dai så flygtigt på sit sølv-
armbåndsur.
"Ej Thora, det må du
undskylde! Jeg har holdt
dig længere her, end
det var meningen."
Hun så undskyldene op.
"Jeg skal nok også... I seng."
Hun lo.

Victoria så smilende på Dai, hun kunne jo ikke sove, så det var ligemeget for hende hvornår hun skulle hjem, men hun lod alligevel som om, " det gør ikke noget Dai, det sker jo" sagde Victoria smilende og lagde Vanilja hen til moren, og rejste sig op, "men så vil jeg se at komme hjemad, så du kan få sovet" sagde Victoria smilende og hoppede ned fra høet og så igen op på Dai

Dai rejste sig klodset,
og holdte døren for hende.
Der var helt sort inde i
rummet ved siden af.
"Jeg skal sove? Hvad med
dig selv?"
Hendes stemme var
drillene, imens hun tog
Vanilje op i armene.
"Vil du have hende
med i dag?"

Victoria trak på skulderne, " tror jeg går en tur før jeg går hjem og sover" løj Victoria smilende men ret overbevisende og så på Vanilja og kløede hende en sidste gang på hovedet og rystede så på hovedet, " nej jeg synes hun skal sove hjemme en sidste gang inden hun flytter" sagde Victoria og smilede varmt til Dai og tog så hånden ned igen og så ind i det mørke rum, hun havde ingen problemer med at se noget, men viste det ikke

// Skulle lige hjælpe min lillbror med lektier ^^ //

Dai smilede.
"Jeg tror at Vanilje bliver
glad for at sove her
sidste gang inden hun
flytter."
Vanilje miavede tilfreds.
Hun havde ikke krafter
længre til at prøve at
gætte hvordan det kunne
gå at kattene forstod hende.
"Jamen så ses vi, Thora."
Hun lukkede døren bag hende,
og famlede efter kontakten.
"Hvor er den, dog hende?"
mumlede hun irreteret.

Victoria smilede og nikkede, hun var lige ved at gå da hun hørte klart og tydeligt hvad Dai sagde, hun vendte sig smågrinene om og åbnede stille døren, og så på Dai, " den er lige her" sagde Victoria små grinene og tændte på kontakten, hun lukkede døren igen, og på et split sekund efter hun havde lukket døren efter sig var hun Victoria væk igen

//okay gør ikke noget^^//

Dai sukkede, som hun ellers
aldrig plejede.
Hun låste døren, og forsvandt
ind i huset, som stadig var mørkt.
Hun regnede med at det sedvanlige
mareridt ville komme igen,
men hun prøvede at være
ligeglad.