Piskende regn ^^

"Hun er slet ikke så slem." Smilede hun. "Hun var bare rasende.."

Duncan smilede skævt..
" hun skræmmer mig ikke hvis det er det du tror!" svarede han roligt

"Det tror jeg ikke." Lo hun. "Du kunne bare få det indtryk af at hun var en hævnagtig ond tøs.."

" nej, jeg har det faktisk omvendt!" svarede han roligt

Roselinn løsrev blikket fra der, hvor hun nu så hen, og vendte det mod Cun og Cille. Hun forholdt sig selv tavs, som hendes øjne, der bare var blanke, ulæselige.

Hun smilede, det var lettende, for Madelaine betød meget for hende.
Hun tog den strigle hun altid havde på sig, frem, og begyndte at strigle den sorte hingst.

Duncan så på Rosie.
" Noget specielt du tænker på Ros? " spurgte han roligt

Cecilie trak på smilebåndet. Nu kom det igen, den rolige facade, og nygerrigheden.
Hun striglede løs, for ikke at begynde at le.

"Nej" Svarede Roselinn hurtigt og roligt, og så på Cun. Det var der egentlig, men hun hadede at indrømme det. Hun vendte sit blik mod Cille med et svagt smil, og betragtede hendes bevægelser.

Duncan nikkede med et usynligt smil..
han lod blikket flyve over skoven..
igennem regnen

Der slap et fnis over hendes læber, og det fik det bare til at blive sværer at holde masken.
Hun Redte hingstens manke med den anden side som var beregnet til det.

Roselinn så lidt undrende på Cille, med et svagt smil.
"Hvad fniser du af?" Spurgte Roselinn roligt, og hævede svagt sine øjenbryn, dog morede hun sig selv over det at Cille var glad, men det var ikke tydeligt.

Duncan satte sig bedre til rette..
Blikket var stadig endeløst, vendt mod skoven

"Det er bare." Fnisede hun. "I har sådan en rolig facade, men alligevel er i så fandens nysgerrige!" Hun brød ud i latter.

"Pas på Cille... Du vil vel nødigt ligge i det mudder, vil du?" Spurgte Roselinn roligt og drilsk på samme tid. Hun så fra Cun til Cille med sit svage smil.

Duncan så kort ned på Cecilie med løftet øjenbryn..
Han valgte dog at så op igen.. uden at sige moget til det

Hun smilede, hendes øjne lo voldsomt.
Så sprang hun op ved siden af dem.
"Noget galt..?" Spurgte hun Duncan.

Roselinn så fra Cille til Cun. Hun hoppede ned fra træet elegant, og lænede sig mod stammen, og så op mod dem. Hun kørte en hånd igennem sit hår, og forholdt sig tavs.

Duncan så på Cecilie..
" nope.." svarede han roligt

"Bare sig til." Sagde hun mens hun trak på skuldrende, og sprang ned til Roselinn.

Duncan blev siddende..
Han ventede på at der ville ske noget..
" Yes Ma'am!" svarede han med et skævt smil!

Roselinn betragtede Cille og derefter Cun med sit svage smil. Mørket havde sænket sig over Forks, hvilket kun fremkaldte ordet endelig hod Roselinn. Hun så op mod himmelen, som var dækket af de tunge skyer der fortsat lod det piske ned med regn.

Hun begyndte at fnise igen.

Duncan så fra den ene til den anden..
HAn hoppede ned, elegant og uden en lyd..
Der stod han så og kiggede på dem!

Cecilie begyndte stille at gå baglæns.
Hun begyndt at le igen, og satte kursen mod et andet træ.

Roselinn rystede kort på hovedet af Cille med et skævt smil, og kravlede op i træet igen. Hun lænede sig mod stammen oppe i træet, og så ned på Cille og Cun.

Duncan så rundt..
han ventede fortsat!

Roselinn begyndte lavmælt at nynne en italiensk melodi hendes mor havde nynnet for hende, da hun selv var meeget lille, og menneske.

Duncan lyttede, mens han så fremad!

Roselinn nynnede videre uden at bemærke, at Cun lyttede med. Hun lod et svagt smil glide over sine læber.

Duncan afbrød ikke..
Det lød godt..
Han så forsat bare fremad, skjulte at han lyttede xD

Roselinn nynnede videre, lod minderne overtage, og hive hende væk fra skoven, og tilbage til dengang, hun stadig var et menneske. Hun opfattede ikke at Cun lyttede. xD

Cecilie nynnede med, hun kendte den, selv om hun ikke vidste hvordan.

Duncan lyttede stadig, han sendte et stjålent blik mod hende..
Et lille smil, spillede om hans læber!

Cecilie stoppede og begyndte at le!
Åh gud de var søde.

Roselinn nynnede fortsat, da hun ikke rigtig opfattede hvad der skete omkring sig. Hendes tanker og minder havde hevet hende langt væk. Hun lænede sig mod træets stamme oppe i træet, og tog sine ben op til sig, og lænede sit hoved mod benene.

Duncan så med et hævet øjenbryn på Cel..
" hvad?" spurgte han

Hun smilede. "Det fortæller jeg ikke." Hun sprang leende op i træet, og he til grenen med Rose
"Vågn op sødeste." Sagde hun blidt. "Duncan vil have en autograf!"

Roselinn rystede hurtigt på hovedet og kom dermed ud af sine tanker, og stoppede med at nynne. Hun så på Cille med et skævt smil.
"Vil han?" Spurgte Roselinn i et ironisk tonafald, og med et smil.
"Du kan da komme op, Cun" Sagde Roselinn med sin rolige stemme, og et skævt smil.

"Du skulle se de stjålne blikke!" Hun blinkede til hende.

Duncan smilede, mens han rystede på hovedet
" ellers tak rosie.." svarede han roligt og rankede sig!

"Jeg har ellers en kuglepen på mig" Sagde Roselinn med et svagt smil til Cun, og betragtede ham kort, hvorefter hun vendte blikket mod Cille.
"Har han virkelig sendt stjålne blikke?" Spurgte Roselinn med et svagt skævt smil Cille, og kastede endnu et blik på Cun.

Duncan smilte skævt..
og rystede på hocedet..
Han satte sig op af stammen.. og kiggede dybt mellem træerne..
Hans øjne var ulæslige, men klare!

"Aha!" Lo hun, og sprang ned. "Jeg må også hellere smutte så kan i jo sidde og kysse i fred!" Lo hun, og begyndte så at gå.

/Logger!/

"Meget morsomt Cille" Sagde Roselinn med et skævt smil til Cille, og hoppede ned til Cun, og satte sig ved hans side. "Tænker du på noget specielt?" Spurgte Roselinn med sin rolige stemme.

//Ihh altså... Skal logge... Videre næste gang vi er på? xD//

//yup xD //

Duncan lod som om han overhørte det.
På den måde slap han for at sige noget til det!

Roselinn hævede øjenbrynene, men sagde intet til, at han ikke besvarede spørgsmålet. Selv hadede hun det spørgsmål, men hun kunne ikke lade være med, at bruge det selv indimellem.
Roselinn knipsede et par gange foran Cun's øjne, og lagde derefter hovedet let på skrå. Mørket var faldet mere på end før, så det var allerede begyndt at være svært, at se rundt i de omgivelser der var et stykke væk, dog generede det ikke Roselinn det mindste.

Duncan så på hende, med et skævt smil.
" JEg tænker ikke, men lytter i smug!" svarede han roligt og blinkede.

Roselinn blinkede et par gange med sine øjne, og så bare fortsat på Cun med et roligt blik, ulæseligt!
"Lytter til hvad?" Spurgte Roselinn roligt, og lod sin stemme blive svagt drillende ^^ Hun betragtede Cun fortsat, uden at tage blikket væk fra ham.