Hmm.. føler jeg sorg eller glæde?

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: IRL
Vejr: Mørkt, og det regner lidt
Sted: På Victorias værelse
Årstid: Efterår
Omgivelser: Ingen, hun er helt alene hjemme

Victoria lå på sin seng og så tænkende op i loftet, en enkel tårer faldt ned af kinden på hende og landte på hovedpuden, hun tørte sin kind og lagde sig om på siden, hun savnede Andrew så meget, så det næsten gjorde ondt, Hun ville ønske at han var her, men så alligevel, ville han mon blive sur over at han ikke havde ringet til hende i over en uge og ikke havde givet lyd fra sig. Hun sukkede tungt og trist, og snøftede lidt, hun rejste sig fra sengen og gik hen til sit bord, på bordet stod hendes blå rose i en glas vase, hun tænkte tilbage på dengang han havde givet hende den, hun sukkede igen og begyndte blidt at rører blidt på en af bladene, flere tårer løb ned af hendes kinder og hun græd stille, men lydløst

Andrew kom gående ned af gaden med sin frakke trukket godt op om halsen for ikke at blive våd, han stoppede foran victorias hus og sukkede, Han havde slet ikke fået snakket eller ringet til victoria på grund af arbejde, han åbnede så havelågen og gik op til hoveddøren, han vidste godt hendes søskende ikke var hjemme, så han gik helt lydløst ind af døren, han hængte jakken på en knage og pjuskede lidt i sit våde hår, han knugede kort hænder og var en smule nervøs over om hvordan hun havde det, han gik så i menneske tempo op af trapperne og stod nu foran hendes dør, han åbnede forsigtigt døren og så ind "Victoria?" sagde han forsigtigt og bed sig diskert i læben.

Victoria så hurtigt og overrasket mod døren da hun hørte og fik færten af Andrew, hun tørte hurtigt tårende væk og vendte sig mod døren, " hej Andrew" sagde hun stille og gik over for at sætte sig på sengen, hun så kort på ham og så tænkende ud af vinduet, " hvorfor har du ikke ringet til mig i en held uge?" spurgte hun trist og så på Andrew igen, helt uforventet så hun en anelse sur ud, men også skuffet

Andrew sukkede stille og gik hen til hende "Undskyld, Jeg har haft så forfærdeligt travlt på arbejdet .. " sagde han undskylende og lagde armende om hende "Jeg har skam også savnet dig skat .. " han havde det forfærdeligt med at se hende sådan, især fordi det var hans skyld at hun var ked af det, han prøvede at få hende i bedre humør og nussede hende blidt på armen "Men jeg er her jo nu .."

Victoria sukkede igen og lagde tøvende men roligt armende om Andrew, og tårende begyndte at løbe ned fra hendes kinder igen, hun rystede lidt, " jeg har sådan savnet dig, jeg har følt mig så alene, og..." hendes stemme knækkede og hun pustede ud for at berolige sig selv, " og jeg føler at vores forhold smulre på grund af at vi er så meget væk fra hinanden" sagde hun og græd stille, hun knugede sig blidt ind til ham, " og jeg har sådan savnet din berøring og at du kyssede mig" sagde hun stille og snøftede lidt og holdte sig stadig ind til ham

Andrew knuggede hende ind til sig "Sådan må du ikke sige .. " han lukkede øjnene hårdt sammen og kyssede hende blidt på panden "Jeg vil aldrig slippe dig .. før du selv går fra mig" han havde det endnu mere skidt med det nu, han havde virklig såret hende, han sank kort og kunne mærke hvor skidt hun havde det.

Victoria faldt lidt til ro da Andrew kyssede hendes pande og sukkede stille, hun bed sig tænkende i læben og så på Andrew.
"Giv mig en rigtig god grund til hvorfor jeg nogensinde skulle gå fra dig" sagde hun og så nysgerrigt på ham, hun græd ikke så meget mere, og snøftede en enkelt gang, hun tørte sine øjne og så på Andrew igen og tænkte lidt

Andrew nussede hende blidt ned af ryggen og havade nu åbne øjne som hvilede roligt på hende "Man kan aldrig være sikker på sine følelser .. det kan jo være du ikke elsker mig mere en dag?" sagde han roligt, selvom han tit havde været urolig for om hun skulle gøre det, for han elskede virkelig Victoria højt og ville aldrig forlade hende.

Victoria så tænkende på Andrew og kyssede ham så roligt ved mundvien, " jeg vil aldrig nogen sinde holde op med at elske dig, bare du ikke stopper med at elske mig" sagde hun stille og så på ham, " øhm.. der er faktisk også noget jeg gerne ville spørge dig om" mumlede hun og så væk for ikke at møde hans blik, hvis nu han sagde nej, det ville self være ærgeligt, men det var hans beslutning

Andrew hvilede roligt blikket ¨på hende og strøg et lok hår bag hendes øre "Sig frem .. " sagde han så stille og holdte om hende med med den anden hånd, han blev en smule urolig for hvad det avr hun havde at sige, men viste det selvfølgelig ikke *Jeg håber ikke hun er gravid eller sådan noget ..* Tænkte han nervøst og smilte svagt.

Victoria så tænkende på Andrew og åbnede stille munden, " øhm.. jo ser du.. jeg tænkte på om.. du ville.." hun stoppede stammende op og tænkte lidt igen, men smilte så trist til ham og rystede på hovedet, *jeg ville ikke kunne klare at han sagde nej, jeg tror bare at jeg ikke skal sige noget* tænkte hun og smilte svagt til ham, men det var også lidt trist, " ikke noget alligevel bare glem det" sagde hun og så væk fra Andrew og over på rosen, men hun tænkte stadig og bed sig i læben

Andrew sukkede stille og tog hendes hoved mellem hænderne og lagde panden mod hendes så deres ansigter var helt tæt på hinanden, han så hende dybt i øjnene "Victoria min egen .. Sig hvad du víl sige .. Jeg er sikker på det ikke er slemt" sagde han stille og gav hendes et lille kys på munden og slap hendes hoved "Du ved jo godt jeg elsker dig lige meget hvad du siger .." sagde han med et lille smil og ´lagde godt mærke til hendes tænkende blik.

Victoria så tænkende på ham og tog derefter hans hænder væk fra sit ansigt og puffede ham lidt væk og så trist på ham, " du vil bare hade det, du vil synes jeg er for meget" sagde hun og rejste sig fra sengen, hun kunne mærke tårene komme igen, men holdte dem hen lidt endnu, hun ville ikke græde igen lige med det samme, hun vendte sig lidt væk fra Andrew og holdte den ene hånd op til ansigtet og fik et lidt pint udtryk

Andrew så lidt forbavset på hende og knugede kort hænderne og rejste sig i et suk "Vel vil jeg ej Victoria .. " han gik hen til hende og lagde trøstende armende om hende "Sig det nu bare ?" sagde han blidt og prøvede at virke rolig, selvom han var ret nervøs over at hun ikke ville fortælle det og at hun lige havde skubbet ham væk fra sig.

Victoria sukkede trist, hun kunne ikke modstå den trang til at holde om Andrew, det var så lang tid siden at de havde set hinanden og hun savnede virkelig at han ikke havde været der og holdt om hende, men nu havde hun jo chancen også skulle hun abselut skubbe ham væk, hun lagde så armene stille omkring Andrew igen og lagde sit hoved mod hans bryst og tænkte kort, " jeg ved godt at det kommer lidt pludseligt og at vi kun har kommet sammen i en måned, men... jeg tænkte på om du måske havde lyst til at bo sammen med mig" hun hviskede næsten det sidste, fordi hun var så nervøs for hans svar, og rystede lidt

Andrew smilede så lettet og strøg hende let over håret "Selvfølgelig må du det skat" sagde han blidt og kyssede hende på håret "Hvorfor skulle du ikke måtte det .. Så kan vi også være mere sammen " sagde han og knugede hende ind til sig, han var faktisk rigtig glad for at hun spurgte og fik det helt godt indeni.

Helt forventet begyndte hun at græde igen, men denne gang smilte hun samtidig og puttede sit ansigt længere ind i hans bryst og holdte ham ind til sig, " jeg er så glad lige nu, du ved ikke hvor meget skat, jeg er virkelig glad for at vi kan mere sammen" sagde hun stille men glad og tænkte lidt igen, " gad vide hvad Kevan siger til at jeg så flytter" det var mest et spørgsmål til hende selv, men hun tænkte højt

Andrew smilede stille og lo lidt "Hvorfor græder du ?" sagde han stille og holdte stadig armende om hende, han kunne slet ikke vente til hun skulle flytte ind, han glædet sig rigtigt meget, så kunne han også holde bedre styr på hvor hun var og sådan, så han ikke altid skulle lede alle vejne efter hende.

Victoria så på Andrew og grinte lidt selv, " fordi jeg er glad og du vil jo ikke se mig græde på grund af at jeg er trist, så nu gør jeg dig den tjeneste at græde når jeg er glad istedet" hun synes selv det lød lidt forvirrende og tænkte lidt, hun var allerede kommet i bedre humør og smilte stadig, men hendes smil blegnede lidt og tænkte lidt, " øhm.. der er også sket noget andet imens du har været væk.. jeg er ligesom blevet angrebet af en varulv" sagde hun stille og viste lidt af sin arm hvor man kunne se noget af et hvidt ar

Andrew smilede lidt men det blegnede hurtigt da hun sagde det med varulven, Han blev kort helt stiv i kroppen og så ned på aret "Modbylige køtere" mumlede han så og slap grebet om hende, han tog forsigtigt fat i armen og trak trøjen helt op så han kunne se aret ordenligt "Kender du varulvens navn ?" sagde han så alvorligt.

Victoria så kort ned af sin arm og tænkte lidt og rystede så på hovedet.
"Nej, han sagde ikke så meget andet end at han ville slå mig ihjel næste gang han så mig, men jeg har det fint, der skete ikke noget alvorligt" sagde Victoria, men alligevel var hun også lidt nervøs for at skulle møde ham igen, hun rystede lidt og så på Andrew igen og smilte svagt

Andrew sukkede stille og slap hendes arm "Fra nu af .. ind til jeg finder den varulv .. Går du ikke ud alene, jeg vil ikke resikere noget" Sagde han alvorligt og kyssede hende blidt på kinden og smilede meget svagt, han var ret urolig og turde ikke lade hende går udenfor alene mere.

Victoria viste godt hvorfor Andrew sagde sådan men alligevel, " Andrew jeg kan sagtens passe på mig selv, og desuden bliver jeg altså også nød til at spise, du kan jo helle ikke være hos mig 24/7" sagde hun og smilte svagt, hun vendte sig væk fra ham og gik over til sin blå rose, men hun så tænkende på den og rystede lidt på noget og mumlede utydeligt noget som Andrew ikke kunne høre

Andrew sukkede endnu en gang og var ikke meget for det "Jamen, tænk hvis han kommer igen?! .. Jeg vil altså ikke risikere at han slår dig ihjel!" sagde han alvorligt og gik hen til hende "BAre du ikke er alene .. Bare sørg for at være sammen med nogen .. Og hvis det er kan jeg jo bare tage med ud og jage?" sagde han stille og så på rosen.

Victoria så på Andrew igen og tog sin hånd op på hans kind og nussede den stille.
"For det første så jager du ikke det samme som mig om natten, så er vi alligevel væk fra hinanden, og du har et arbejde at tænke på, og jeg kan heller ikke være lukket inde på mit værelse når jeg ikke er sammen med nogen, han kunne jo finde mig på skolen eller herhjemme imens jeg stadig var sammen med nogen" sagde hun stille og tog sin hånd til sig igen og gik hen til sit skab

Andrew tog forsigtigt fat i hendes hænder og flettede sine fingre ind i hendes "Hør her Victoria .. Jeg vil ikke kunne gå nogen steder uden at tænke på at en varulv når som helst kan komme efter dig og fræbe dig .. Vil du ikke nok for min skyld prøve at undgå at være alene?" han så bedende på hende og smilte et lille skævt smil.

Victoria så på deres hænder som var flettet ind i hinanden og tænkte lidt, før hun svarede Andrew igen.
" jeg skal nok prøve, men jeg kan ikke love noget, men jeg skal nok prøve, det lover jeg dig" sagde hun stille og smilte svagt, hun gik lidt tættere på ham og så stadig op på ham

Andrew smilte lidt og kyssede hende ømt på panden "Tak .. " sagde han så taknemmeligt og var glad for at hun i det mindste ville prøve, han slap så forsigtigt hende ene hånd og lagde den på hendes kind og nussede den blidt inden han pressede sine læber blidt mod hendes.

Victoria blev helt overrasket over hvor meget hun havde savnet hans læberes berøring og belv helt glad for at de kyssede igen, hun smilte inden i sit hoved og lade sin frie hånd om bag nakken på ham og følte sig ind i kysset, hun håbede ikke at han stoppede lige med det samme for hun havde sådan savnet det

Andrew blev meget overasket over hvor meget han havde længtes efter at kysse med hende og være så tæt på hende, Han slap forsigtigt hendes anden hånd og lagde den om livet på hende og fortsatte kysset.

Victoria holdte stadig sin ene hånd bag hans nakke og kyssede forsigtigt med i kysset.
Da hendes anden hånd nu blev fri, lagde hun den på hans bryst og nussede hans bryst stille og lidt tøvende, for da det jo var over en uge siden at de havde kysset hinanden, så ville hun for det første ikke virke for ivrig eller for hurtig, så hun lod ham styre kysset

Andrew nussede hende blidt ned af ryggen og gjore kysset mere lidenskabeligt og følte en underlig lykkelighed i kroppen, han var her sammen med hende og de skulle flytte sammen, alt sammen gik så godt nu, bortset far det med den ækle varulv.

Helt imod sin vilje slap Victoria hurtigt kysset og så undskyldene på ham, hun løb over til døren og låste den og trak Andrew ud på badeværelset og lukkede døren efter dem og så på ham, men så satte hun øret til døren og snuste lidt i luften, hun sukkede og stod utålmodigt og ventede på at der skete noget, "fordømt" mumlede hun irreteret men samtidig også lidt nervøs

Andrew's næsebor blev pludseligt fyldt med stanken fra en varulv, han knurrede lidt og blev anspændt i kroppen "Victoria .. det nytter ikke noget at vi gemmer os .. Flyt dig fra døren inden han flår døren op i hovedet på dig" Sagde han med et alvorligt klang og havde helt knugede hænder.

Victoria sagde ikke noget til Andrew, hun stod stadig helt stille og lyttede, hun synes hun hørte et lille dump og fik et lille chok af det, men blev hurtigt helt rolig, hun så kort på Andrew, " jeg skal lige tjekke noget.. bare vent her" hviskede hun og åbnede forsigtigt døren og da varulven ikke var inde på hendes værelse, begyndte hun stille at gå ud

Andrew tog hurtigt fat i hendes arm og trak hende tilbage "Du går ingen steder" sagde han stift og gik ind foran hende "Lad mig klare det .. Jeg vil helst ikke have du skal op og slås med en varulv .. " sagde han og gik så ud af badeværelset og var stadig spændt i kroppen.

Victoria tog selv hurtigt fat i hans arm og holdte ham lidt tilbage, hun var ikke stærk nok til at trække ham imod hans vilje.
Hun så bekymret på ham, " hvis nu der sker der noget slemt, det vil jeg ikke have.. kan vi ikke bare komme væk herfra istedet, han dropper sikkert jagten på mig" hviskede han og holdte stadig om hans arm

Andrew trak armen til sig og ignorerrede det hun sagde, han gik så hen og åbnede døren ud til værelset og gik ud, Han snuste lidt ind mod sin vilje for at opspore varulven.

Victoria så nervøst efter Andrew og bed sig i læben, hun gik selv ud af badeværelset og så kort ud af sin dør, der var ret mørkt i huset, varulven havde sikkert koblet lyset fra, også selvom den viste at de så ligeså godt i mørket, hun vendte sig hurtigt om og så rundt i sit værelse da hun synes hun hørte noget, hun var meget nervøs lige nu

Andrew Stoppede op halvejs på trappen og lyttede vagtsomt efter vær eneste lyd og vejrtrækning, han så lidt op af trappen og blev lidt nervøs for victoria, men blev dog på trappen, han holdte vejret og stod som en statue på trappen.

Victoria stod nervøst inde på værelset og trak vejert meget tungt men også nervøst for at være alene, hun åbnede langsomt munden for at kalde på Andrew, da hun mærkede en kold ånde i nakken, hun stivnede og vendte rystede hovedet lidt og då en sort skikkelse hæve sig i luften, hun var for lammet til at kalde på Andrew

Andrew kunne så lugte varulven slet ikke var neden under, han gispede kort og løb op på værelset og var spændt i hele kroppen, han sprang ind i varulven med lynets hastighed så de landede med et knald ned i gulvet, han hvæssede højt "Du lad hende være modbydelige KØTTER!!"

Varulven knurrede højt af Andrew og skubbede ham hårdt ind i væggen så der blev efterladt et mærke, varulven gik derefter over til Victoria som stadig var lammet og tog sin ene pote op til hendes hår og strøg det væk fra hendes skulder og åbnede sit store gab for at gøre klar til at bide hende, hun var så bange at hun slet ikke kunne røre sig

Andrew sprang op på ryggen af varulven og tog fat i dens arm og brækkede den om på ryggen af den "Du rør hende ikke sagde jeg!" Hvæssede han truende og prøvede på at få varulven lagt ned så det var lettere for ham at gøre det af med ham

Varulven hylede som om den skreg og tog den anden arm og svingede den for at få fat i Andrew, men den fik ramt Victoria istedet så hun blev revet på armen igen, hun skreg og faldt om på gulvet og blødte ret meget, varulven kunne ikke få fat i Andrew og hoppede op i loftet for at masse ham mod loftet istedet

Andrew fjernede sig hurtigt og var nede på gulvet, han sprang hen til Victoria og så rædselslagende på hende "Victoria!" han satte sig ved hende og så rasende hen på varulven, Han Rettede sig op og viste tænder, han angreb så varulven igen og satte tænderne i nakken på den, han flåede så nakken op på ham og der strømmede blod ud *Nu bliver jeg slået ihjel af Vic's Store søster* tænkte han og fik varulven lagt ned, godt varulven ikke var så gammel, ellers havde han måske ikke klaret det alene.

Varulven lå og pev lidt, inden den blev stille og lå helt stille, blodet kom stadig ud af den, Victoria lå lidt på gulvet, han holdte hånden på såret og græd stille, det gjorde meget ondt og hun prøvede at sætte sig op, det gik ikke først, men fik sig så sat sig op og lænede sig op af væggen og så på den døde varulv der lå og blødte på hendes gulv, hun rystede i helle kroppen og græd mere denne her gang og krypede sig lidt sammen, på grund af smerten

Andrew rejste sig op og kunne stadig smage varulvens blod, han var en smule forpustet, han gik så roligt hen til hende og satte sig på hug ved hende, han tog så forsigtigt fat i hende og løftede hende op i sine arme "Rolig skat, Rolig .. Den er død .. Det healer snart .. " Sagde han roligt og var ikke længere anspændt i kroppen.

Victoria så surt på Andrew, " lad værer med at bekymre dig om mig hele tiden, hvad med dig? du kom da også til skade, han smed dig jo ind i væggen og prøvede at masse dig, er du klar over hvor skræmmede det er for mig at se dig blive tæsket på den måde, det... " hun stoppede og begyndte at græde igen og holdte den ene hånd op til ansigtet, hun kunne ikke klare at miste Andrew på grund af en varulv

Andrew bemærkede slet ikke sine egne smerter før hun nævnte det, han havde godt nok fået et par skrammer, men de var nok allerede ved at heale, han sukkede stille og kyssede hende blidt på panden "Jeg har det fint Victoria .. " sagde han beroligende og holdte hende ind til sig "Ik græde .. Rolig nu"