Smerte, og totalt sorg - hvorfor??

Dato :: 26 oktober
Årstid :: Efterår
Dag :: Fredag
Vejr :: Overskyet, støvregn ^^ Åbenbart Daiya's yndlings vejr..
Sted :: Kirkegård, ved to specielle grave
Tid :: Formiddag
Omgivelser :: Der er ingen, tomt

Daiya sad på sin numse foran to grave. Hun forstod ikke hvorfor hun gjorde så stort et nummer ud af det. Den ene person havde hun ikke engang aldrig set. Den var ret udsmykket. Det var hendes storebror Jake's grav. Det var Cedric som havde køb den til ham, da han ikke havde så mange penge. Han havde brugt nogle af de sidste på Jake's grav. Han ville gerne være i samme by som sin døde bror. Den anden grav, var betydeligt mindre udsmykket, selvom den var meget smuk og enkel. Teksten var ikke til at tage fejl af, men den måtte ikke være for mystisk. Det var jo trods alt en vampyr grav.


// Det skal siges, at Cedric selv bestemte indholdet på gravstenen xD Jeg har intet med det at gøre

Claire kom gåene hen af vejen lige udenfor kirkegården. Men med det samme kom duften af menneske, hende til næsen og hun smilte skævt. "Mhh.." hun tog en dyb indånding, hun var med det samme blevet sulten da hun havd duftet det. Men alligevel, dette var i Forks? Hun kunne ikke bare lige bide i en person. Men alligevel, tillod hun sig lige at springe over muren til kirkegården. Hun fik øje på denne tøs og slikkede sig lettere om munden. Bagefter gik hun langsomt over til pige.

Claire var iført en sort kjole, der var lidt slidt og gammeldags i det. Den nåede hende til knæene og benene var helt bare. Hun havde overhovedet ikke sko på, så hun havde næsten lige været på jagt udenfor byen. Dog kunne hun stadig mærke sulten nå hende igennem hele kroppen. Hun så på denne tøs med lettere røde øjne og smilte en smule skævt.

Dai løftede blikket og så på pigen... Ja, der var ingen tvivl. Hun var helt sikker. Hun så på graven igen. Hendes sorte hår virvlede i luften, og hendes blå-sølv-grå øjne glitrede svagt i det sparsomme lys. Hun syntes godt om den nyankomnes udseene. Hun havde jo også set hende før. "Du var en af Cedrics venner, var du ikke? Jeg syntes at jeg har set dig før."

"Cedric..?" hun så med det samme på gravstenen og hendes øjne blev lidt lysere i det, i stedet for grønne. "Er der sket noget specielt..?" mumlede hun. Hendes stemme var helt følelsesløs imens at hun så på gravstenen. Hun vidste overhovedet ikke hvad det var hun skulle sige til dette, fordi at hun simpelthen ikke havde kendt ham i særlig lang tid. Men hun havde vidst at hun sagtens kunne snakke med ham.

"Ja der er." sagde hun roligt, uden at vise tegn på at hun var ved at græde. "Og jeg er helt alene. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre... Det der slog ham ihjel, er måske efter mig." Hun bed sig i læben. "Men det har ikke noget med dig at gøre. Du er mig så overlegen, at det kan være ligemeget hvis jeg dør. Ikke? Du kunne jo selv gøre det.." mumlede hun næsten stille.

"Det var netop det jeg lige tænkte på.." mumlede hun, hun ville ikke lyve overfor et menneske. Mennesker skulle alligevel dø på et eller andet tidspunkt, eller i det mindste bare gøres til vampyr. Hun havde bare den holdning at hun ikke ville have noget forhold med noget menneske, for hun vidste at i det næste tidspunkt ville hun enten æde dem eller bare efterlade dem i mørket imens at de blev forvandlet til vampyre. Hun elskede at 'eje' nogen, hun elskede at kunne bestemme over nogen.

"Ja, så tænkte du rigtig." sagde hun roligt, men ikke ondt, som de ord ellers var beregnet til. Hun så på Claire et par øjeblikke. "Er dit navn ikke Clara?" spurgte hun tøvene. Hun var ikke sikker på, at hun ville knytte bånd til en som hende, men hvorfor ikke? Hun havde aldelse intet at miste. Eller noget at vinde for den sagds skyld. Det eneste som betød noget for hende i det sekundt, var at at Cedric var død.

"Claire.." sagde hun roligt, hun havde overhovedet ikke lyst til noget andet end bare at smage denne tøs blod. Men alligevel, de var inde i forks, hun var nødt til selv at beherske sig. Selvom at det egentlig kunne være lidt ligemeget. De pelstotter kunne bare komme til hende hvis de havde et problem med hende overhovedet.

Dai trak på skuldrene. "Forresten, vil du tage med til Port Angels?" Hun rejstes sig, og børstede jorden af sit sorte tøj. Hun pustede en tot af sit sorte hår væk, og så afventene på hende.

Hun smilte skævt, "jamen selvfølgelig" sagde hun roligt. "Jeg har min bil her i nærheden, så kan vi køre ud med det samme..?" sagde hun roligt og skævede lidt til hende. Hun fugtede let sine læber, og kunne overhovedet ikke vente til at sætte tænderne i halsen på denne tøs.

Dai smilede skævt, og smuttede efter Claire. Hun havde virkelig brug for en shopping tur. Det var måske ligemeget hvem det var med, men Claire gav hende kuldegysninger.

Hun gik ud af kirkegården og hoppede hen over muren. Hvorefter hun begyndte at gå over imod hendes bil, der var på parkeringspladsen til kirken.

Dai så ikke engang efter hende, efter hoppet. Hun åbnede bare lågen, og smuttede ud. Hun gik mod parkeringspladsen, med en ret tavs mine. Hvordan var det Claire så på hende? Hun fik endnu mere gåsehud.

Hun satte sig ind i sin bil og sørgede for at køre den hen ved siden af Dai.

Dai viste intet tegn på at syntes at det var en anelse mærkeligt, at Claire var lidt hurtigere end hende. Hun satte sig hurtigt ind, og døren klikkede efter hende. Hun spændte sig fast, og støttede hovedet på hænderne. Hun kastede kort blikket på Claire, og så ud af foruden igen.

Hun kørte hurtigt afsted.

Dai sagde ikke noget. Hun ville forholde sig tavs til de var der. Hun havde på fornemmelsen at det nok var det bedste. Hun pillede lidt ved en fold i sin sweather. Hun bed sig lidt i læben.