føler sig forfulgt

Dato :: 5 september
Årstid :: sensommer
Dag :: fredag
Vejr :: aften
Sted :: ude at gåi forskellige gader i forks
Tid :: 20:30
Omgivelser :: huse nogle af dem er der lys andre er der ikke

Sydney gik ned langs en gade hun havde hele tiden blikket rettet over skulderne hun fulgte sig forfulgt men hver gang hun rettede sit over skulderne var der ingen få øje på hun sukkede kort satte farten op man kunne se hun var en smule bange hun rettede igen blikket imod vejen slog sving rundt omkring hjørne forsatte ned af anden gade hun var en smule panisk ville helst væk

Victoria kom gående ned langs gaden, hun kedede sig meget, og gik nærmest i staver, hun fik færten af Sydney og fik øje på hende, Sydney så lidt bange ud så Victoria gik over imod hende

Will havde været rundt på en aften tur og da han lige rundede et hjørne stødte han ind i sydney. "Av for... Det må du virkelig undskylde" sagde han da han så hvad han var stødt ind i.

Ribanalon sad på sin stentrappe som altid, hun fuglte roligt alle 3 der var på den anden side ad hendes gade.

sydney faldte ned på numse med lille bump hun hvinede forskrækket da hun væltede hun ånede lettet op da hun så det bare var en dreng hun rejste sig børstede sine jeans af kiggede forlegnt på ham " nej det er mig undskylder" sagde hun rakte hånden over imod ham " Sydney Rice" sagde hun for sige noget hun ikke set den anden pige og Victoria

"Jeg havde selv lidt travlt" sagde han og præsenterede sig. "Will Lanza Noite"

Og rystede hendes hånd. Han mærkede at der var nogle andre vampyre.

" i lige måde" sagde hun kiggede sig over skulderne hun følte sig stadig forfulgt og var slet ikke tryg og trippede kort for at lave noget der hun fik øje på Victoria man kunne ane et meget svagt smil brede sig over hendes læber " hey Vic" sagde hun med en smule frygt i stemmen

Will smilte bare og kiggede på hende.

" kan vi ikke gå videre?" spurgte hun nervøst hun bed sig forsigt i læben man kunne tydeligt se hun var nervøs

"Jo" sagde han og drejede lidt rundt så han kunne gå sammen med med hende.

Sydney smilede bredt " takker" hun forsatte imod den reting hun var på vej ned af da hun var stødt ind Will hun kiggede koncenteret over skulderne før hun kiggede hen på Will " jeg går ud fra du er her fra Forks" sagde hun følte sig mere rolig i hans selvskab

"Ikke helt, jeg er bare flyttet til fra Irland" sagde han og smilte venligt mens han fulgte med hende.

" jeg ret ny jeg kom her til for tre uger siden" sagde hun sukkede trist hun lagde hovdet lidt på skrå hun var nu glad for være her

"Så er jeg lige så ny som dig" smilte han. "Jeg kom hertil fordi jeg arvede et hus fra onkel" sagde han og smilte.

" gid det var så vel for mit vekommende" sagde hun sukkede meget dybt hun satte trist en flyvsk tot hår bag øret hun hun bed sig kort i læben så op Will brune øjene

"Hvorfor?" spurgte han og kiggede på hende med nogle varme øjne øjne.

" hmm jeg vångede op på et hospital seattle for godt vel 4 uger siden finder ud af mine forældre er døde" sagde sukkede hun trak kort på skulderene før hun forsatte " jeg kan kun huske at slået med noget hårdt hovdet" sagde og holdte sine tåre tilbage satte farten mere op " jeg bor sammen med min bedstemor" sluttede hun satte farten ned igen

"Det er da bedre end at komme hjem til et helt tomt hus" sagde han og smilte.

" du forstår det ikke vel" sagde hun stille trak på skulderne og smilede svagt hun lagde hovdet på med smule nysrrighed blikket " er det et stort hus?" spurgte hun smilede en smule bredere

"Ja rimelig" sagde han og smilte.

Amira kom gående ned ad gaden. Hendes hjerte bankede hurtigere end hendes vejrtrækninger kunne følge med.
Hun stoppede og lod sig falde lidt ned. Hun fik øje på to personer der kom gående ned ad gaden. Hun bed sig nervøst i læben, men huskede sin fars ord. Så hun ventede på at de nåede frem til hende, mere nervøs end før.
"Hej" sagde hun forsigtigt.

Will lod som om han blev en smule overrasket. "Hey" sagde han og kiggede, med påtaget overraskelse, på pigen.

Sydney fór forskrækket sammen hun var lige ved skrige men tav da hun så det var en pigen hun ånede lettet op smiled bredt " ey" sagde muntert vendte blikket imod Will " jeg vil se det en dag" sagde hun grinede kort af sig selv

Hun stirrede lidt på dem begge "Je... Jeg hedder Am... Amira" stammede hun så nervøst.

" Sydney Rice" sagde smilede en smule " der er ikke noget være nervøs for" sagde hun venligt og fugtede sine læber

"Will" sagde han og smilte venligt til hende.

Amira tog en dyb vejrtrækning "Nej det må i undskylde" mumlede hun "jeg er bare lidt... anspændt.." hun bed sig i tungen.
"Hyggeligt at møde jer" tilføjede hun. Hun stivnede da hun vejrede at drengen var en vampyr *Oh shit* tænkte hun men lod som ingenting.

"I lige måde" sagde han og kiggede kort på himlen og så tilbage.


//Hvordan ved du jeg er vampyr?//

Hun sank en klump "Undskyld, var i igang med en privat snak?" spurgte hun og følte sig en smule skyldig.

OOG// Det kan jeg jo lugte...///

"Det gør ikke noget" sagde han og smilte stort.

//Jamen der står at du er menneske?//

" skal vi forsætte?" spurgte hun begyndte selv gå videre hun drejede ned vejen til hendes hus håbede at de andre var hurtige nok til følge efter

Will svarede ikke men fulgte bare med hende.

Hun åndede lettet op "Dejligt" sagde hun, og strøg noget hår om bag øret. Hun mærkede hvordan hver eneste muskel i kroppen, langsomt begyndte at slappe af. hun gik efter dem, uden at stille spørgsmålstegn til, hvor de skulle hen.


OOG// Ja, men det er fordi at jeg oprettede min bruger her i aften, så Madeleine har ikke været online til at ændre det til varulv///

//Nååårh//


Will kiggede på hende med et smil. "Hvor kommer du så fra?" spurgte han Sydney.

Sydney stoppede op kiggede ind ved huset åbende lågen men stod stadigt stille "åh nej" gispede hun da hun fik øje på en skikelse inde i den mørke del af haven hun lod som ingenting styrtede ind værlset hvor hendes bedstemor lå hun lå helt livløs og var meget kold hun lod hende ligge og begyndte at græde inde i sig hendes ansigt udtryk var ligegyldig hun trakede meget langsomt ud af huset uden lukke døren hun forsatte forbi de andre op på vej imod gaden hun havde gået ned af for få minutter siden skikelsen var drog væk da hun var kommet ud hun følte igen den håbløshed som hun havde gjort den gang vångede op på hospitalet hun lod bare sine fødder føre vej og vidste ikke hvor gik hen

"Hold hende lige" sagde han til amira. Will løb også ind i huset Der hvor Sydney også havde været. Han lod to fingre køre hen over hendes hals for at mærke efter bidemærker.

Amira rynkede bemkymret øjenbrynene "Sydney, hvad sker der?!" spurgte hun og løb efter hende. Hun holdte fast om håndleddet på hende imens hun stirrede op på huset efter Will.

Sydney var blevet meget bleg hun vidste ikke hvor hun skulle gå hen hun havde ikke noget hjem mere og hun følte sig meget håbløs hun var lukkede sig ind i lille skal " sydney kunne ikke få sig til sige noget forhold sig tavs men prøvede drog at trække sig fri men orkede ikke gøre til sidst hun gøs bare en smule

Will kom ud igen og kiggede på dem begge.


//Var der bidemærker?//

Amira fornemmede at der var noget i vejen med Sydney, og lagde forsigtigt armene om hende og gav hende et lille klem "Vil du fortælle hvad der er sket?" spurgte hun stille imens hun så spørgende på Will.

// det må du bestemme men du kan bare ikke fortælle mig om det for er jou mennske //

Sydney stod og sukkede hun rettede blikket ned imod sine converses Sydney sagde stadig " han efter mig" var det eneste hun sagde hun var begyndt ryste voldsomt over hele kroppen

Han rystede på hovedet og nikkede mod Sydney. Han ville ikke fortælle nogen det uden Sydney havde sagt det var okay.


//Logger nu//

Hun nikkede kort og førte langsomt Sydney ned og sidde på jorden. "Hvem er efter dig?" spurgte hun vagtsomt, og tjekkede gaden til begge sider ud af øjenkrogen


OOG///Ok, ses///

// smutter oss skal tidligt op//

" jeg ved det ikke" sagde hun var meget u sikker