Føler sig ensom

Tid: kl. 23.05
Vejr: Styrtregn
Omgivelser: Regn og skoven.
Sted: Skoven.
Årstid: Efterår.

Sydney ad oppe i tæ hun var iført en natkjole hun siddet ude regnen længe hndesår hang vådt ned af rygen på hende hun sukkede svagt og kiggede tænksomt frem for sig hun bed sig svagt læben hvorfor føler jeg mig så ensom" sagde hun trist før hun lagde sig bedre til rette på stammen

Victoria kom stille og roligt gånede gennem skoven, alle hendes sanser var ekstra meget på vagt, når det regnede sådan, alle lugtende og lydende kunne jo forsvinde på grund af regnen. Hun havde heldigvis husket en paraply, så hun ikke blev våd, Victoria havde jo kun et på tynde sko på, et par bukser og en bluse med lange ærmer som heller ikke så særlig tyk ud. Victoria gik roligt lidt videre, da hun svagt fik færten af en anden vampyr, det var svært at dufte på grund af regnen, men hun fandt roligt ud af hvem det var og smilte svagt af det, og gik roligt imod duften.

Sydney ænsede ikke færten af vampyren der på vej hun stirrede trist op på himmlen hun va ligså trist og grå som den var hun kløede sig svagt på næsen og hun vångede mere op hun fik færten af en vampyr hun skar svagt tænder men smilede det fært hun savnede så meget " ´Vic" mumled hun nærmest lykkelig Vic var den sidste hun havde forventet at se hun blev siddende træet hun kiggede tænksomt ud iluften " gad vide om Victoria har forandret sig" mumlede hun svagt og hoppede ned fra træet

Victoria havde ikke set Sydney længe og var derfor glad for at det ikke var en fremmed men en hun kendte som også var i skoven lige nu. Hun fik kort skimmet himlen med øjnene inde under paraplyen, for ikke at blive våd i håret, så derfor var det kun lige næsetipen og øjnene som kom ud. Victoria gik roligt og stille videre og kunne dufte at hun kom tættere på Sydney og smilet blev lidt størrer på hendes læber, hun stoppede dog da hun fik skimmet en skikkelse længere henne og Victoria smilte svagt.

Sydney stirrede lidt på personen smilede svagt færten af victoria var meget stærk og regnede med det var hende sydney betragtede kort Vic " Vic" sagde hun prøvende men man kunne meget nemt høre at at hun meget glad for se hende hun tog et par prøvende skridt over imod Vic

Victoria smilte skævt da hun hørte Syd´s stemme og nikkede, " hey Syd, længe siden" sagde hun roligt og betragtede tænkende Sydney, hun havde forandret sig imens de ikke havde haft set hinanden, Victoria derimod lignede sig selv, selv efter så lang tid, men hendes hår var blevet lidt længere, men havde stadig den røde farve og Victoria så smilende på Sydney og gik lidt frem imod hende.

Da sydney hørte Victorias stemme begyndte hun at løbe drog i mennske fart imod hende sydney syntes ikke at victoria så anderlendes ud end huskede da hun kommet tæt nok på ovefaldte hun Vic i et kram hun havde helt glemt at hun var våd og victoria var tør "alt for længe" sagde hun smilede bredt " du ved godt jeg savnet dig" sagde hun og prøvde på lyde streng men det lykkes ikke så godt for fordi hun ikke kunne skjule hvor glad hun var

Da Victoria kunne høre at Sydney begyndte at løbe holdte hun paraplyen lidt oppe, så den ikke skulle ramme Sydney i hovedet, da Sydney krammede hende, kunne Victoria desværre kun lægge en arm hende i et kram, da hun holdte paraplyen med den anden hånd, hun tænkte ikke så meget på at hun var tør og at Sydney var våd. Victoria smilte svagt over det Sydney sagde og nikkede, " jeg har også savnet dig Syd" sagde hun med et smil og krammede hende blidt med sin ene arm.

Sydney følte sig igen en smule oppe og mindre trist hun smilede meget hun kunne næsten ikke stoppe men der var alligevel en smule der nærede hende men lagde det mere og mere til side " hvad har du lavet i al den tid" sagde hun oglagd kor hovdt på skrå

Victoria smilte svagt over Sydney´s spørgsmål og trak lidt på den ene skulder
"Jeg har været derhjemme, tænket, spekuleret, siddet lidt for mig selv" sagde hun med et svagt smil og så derefter tænkende på Sydney, ja hun havde virkelig siddet og tænkt over mange ting, nogen ting kunne hun endna ikke forklare sig selv, fordi det var så kompliceret.

Sydney så lidt skuffet ud hun håbetpåat der ville komme en meget bedre forklaring hun nikkedekort hun havde ikke selv lavet så meget hun betragtede kort Victoria " jeg faktisk ikke lavet det store selv" sagde hun og blev en smule flov over at hun ikke selv kom med en meget bedre forklaring men de sandt hun smilede svagt

Victoria nikkede og smilte svagt, hun bed sig derefter tænkende i læben og lagde hovedet lidt på skrå
"Slet ikke lavet noget, ikke mødt nogle søde eller venlige drenge" drillede Victoria med et svagt grin og puffede Sydney blidt på skulderen og sendte hende et svagt smil igen lidt efter og holdte nu paraplyen over dem begge, selvom Sydney allerede var våd

Hun kiggede tænksomt rystede kort på hovdet hun smilede kort " næe nej" løg hun og bed sva læben men hun kunne ikke nævne Shin men han havde nok allerede fundet en anden hun sukkede dybt da hun kom til tænke på ham men tvilien var der stadig

Victoria lagde bekymret hovedet på skrå og havde fortrut lidt at have spurgt hende
Hun lagde en hånd på Sydneys skulder og smilte svagt til hende, " noget glat, er det noget du vil snakke om?" spurgte Victoria roligt og sendte hende et svagt smil igen og nussede hende lidt på skulderen med hånden

Hun sukkede igen " jeg er forelsket i et mennske men jeg kan bare ikke" sagde hun sukkede opgivende " hanhar sikkert også fundet en anden"sagde hun og smilede svagt til Victoria hun "hvordan går de med dig og" hun tav da hun ikke kunne huske navnet på ham " dig og a" sagde hun opgav

Victoria var ligeglad med om personen Sydney elskede var menneske eller vampyr, bare Sydney elskede denne person var godt nok for Victoria, men da hun sagde at han nok havde fundet en anden, fik Victoria et trist udtryk og bed sig i læben, " det gør mig ondt Syd, men jeg er sikker på at du nok skal finde en som du vil komme til at elske højre end ham du elsker nu" sagde hun blidt og nussede Sydney lidt på skulderen igen. Victoria kunne ikke lade være med at grine lidt over at Sydney ikke kunne huske Andrews navn, men det var klart, når Victoria ikke gik og talte meget om ham helle tiden og at hun ikke havde været ude i noget tid, " det går fint, han er lige kommet hjem fra en rejse med sit job som læge" sagde Victoria og smilte svagt til Sydney.

" de er godt vide at det går med dig og ham" sagd hun da hun ikke kunne komme i tanke om hans navn og det gjorde hende en smule flov over hun ikke kunne huske det hun betragtede Victoria det var næsten som en pigen der stod foran hende var kommet tilbge fra de døde hun smilede " Vic jeg trorede du havde glemt mig" sagde hun lagde ikke skjul på at hun virklig havde savnet hende

Victoria så trist på Sydney og bed sig svagt i læben, hun havde dårlig samvitighed over bare at have været væk så længe og hun smilte svagt, men trist til Sydney, " undskyld det var ikke min mening at gøre dig ked af det, men jeg havde skam ikke glemt dig, jeg tænkte faktisk på dig, jeg savnede dig rigtig meget, men nu er jeg jo kommet tilbage, og har ikke tænkt mig at forsvinde igen" sagde Victoria og smilte svagt igen.

" jeg ved det men jeg har altså også en del i det" sagde hun var glad for at Victoria hvade lovet det og det vidste hun også godt selv havde haft større del " Vic du er min allerbedste veninde" sagde hun sandfærdigt hun gik væk fra paraplyen hun gik hetil træ hun havde noget hun ville vise hende noget hun kravlede hurtigt op i træet tog en kæde med vedhæng vedhænget var den sten hun havde fået af Vic hun hoppede ganske let ned af træet hun løb igen under paraplyen for at vise hende kæden "se hvd jeg har fået lavet" sagde hun rakte kædefrem imod hende hun ville gern have sagt det til hende men det var så lang tid siden de havde set hende

Victoria smilte svagt og lukkede kort øjnene, " du er også min bedste veninde Syd" sagde hun og sendte Sydney et varmt smil, hun så efter hende, da hun løb væk under paraplyen og hen til træet, da Sydney kom tilbage, blev Victoria både overrasket og helt vildt glad, hun tog forsigtigt kæden og holdte den i håndfladen og så på den, " det var jo den sten jeg fandt til dig, jeg troede ikke du havde den mere" sagde Victoria og så smilende på Sydney.

" jeg fik lavet kæden for nogl måender siden" sagde hun og kom til grine hun kiggede li på stenen" tro det eller lad være men da du gav mig den sten" sagde hun stoppede hun vendte igen bliket imod victoria " så vidste jeg at du ville blive en af mine aller bedste veninder"sagde hun genert hun plejede ikke at være så genert men det var altså nu " og derfor beholdte jeg den for minde mig om det" sagde hun når hun kiggede på en kom hun altid til tænke på Victoria " for at den skulle minde mig om dig" sagde hun og bed svagt læben me ligesom Kayli betragtde hun Victoria som farmilie

Victoria stod og blev helt rørt over de ting Sydney sagde til hende, hun havde kun haft et tæt venskab og det var længe siden, fra da Victoria var helt lille og nu havde hun fået et til som hun var glad for, Victoria kunne havde grædt hvis hun ikke havde været vampyr og hun smilte svagt til Sydney. Victoria smed derefter paraplyen og omfavnede hende, " det er så sødt gjort Syd, jeg holder virkelig meget af dig, og vil altid være der for dig når du har brug for det" sagde hun og holdte blidt om Sydney.

" jeg holder også af dig" sagde hun og gengældte krammet hun var virkelig glad for at Victoria var kommet hun bed sig svagt læben " og fra nu vil gøre noget for vores venskab" sagde hun det hun mente var at hun ville sørge for at det aldrig tog så lang tid imellem at de skulle ses hun lagde hovdet på skrå den hun mistet sin bedste tilham havde Vic altid været der støttet hende og hun var glad for at de var så tætte

Victoria smilte svagt og gav Sydney et kort klem i krammet, fordi hun havde savnet hende så meget, " der er sket mange ting imens jeg har været væk, en af delene er at du har forandret dig lidt med udseendet, men du er rigtig køn Syd" sagde hun og smilte varmt til hende, Victoria slap lidt efter Sydney og så smilende på hende

hun smilede svagt Sydney havde altid syntes at Victoria var pæn hun lagde hovdet på skrå så kot hun nu kunne hun ville aldrig give slip igen " ia jeg fået krøller" hun havde haft en koncert havde taget en stor beslutning hun trængt til noget forandring besluttet sig for at få krøller hun havde stadig ikke rigtigt vænnet sig til dem hendes øjene va også blevet mere lyse men vidste ikke hvorfor det var sket med det var de altså hun smilede " du er nu eller ikke værst" sagde hun

Victoria nikkede og smilte skævt, " ja det klær dig rigtig godt med krøller" sagde hun stadig med et smil på læben og betragtede let Sydney, imens hun tænkte lidt, " tak, men det eneste som har forandret sig med mig er at mit hår er blevet lidt længere" sagde Victoria og smilte skævt igen, hun havde savnet at snakke med Sydney, hun havde kendt hende siden Sydney flyttede til Forks og i den tid hun havde været menneske, det havde i starten kommet som et chok at Sydney var blevet vampyr, da Victoria ikke havde noget imod at hun havde været menneske, men Victoria havde vænnet sig til at Sydney var vampyr og havde ikke noget imod det.

" det ved men jeg altid syntes du var smuk" hun kom tanke om halskæden tog den omkring sin hals hun vidste godt at det vr kommt som chok at hun var blevet vampyr men var bleven nød til det ellere de ville sige at hun blevet ved med presse Madelaine var hun også blevet ved med være mennske hun lagde kort hovdet på skrå

Victoria smilte varmt til Sydney og lagde hovedet lidt på skrå, " tak det betyder meget for mig at du synes det, men du er da også meget smuk Syd" sagde hun og smilte varmt igen, hun rettede sit hoved op stadig med et smil på læben, Victoria tog derefter sin hånd op til Sydneys hår og tog blidt fat i en af hendes krøller og betragtede det tænkende.

Sydney blev flov smilede et meget piget og fjantet smil der var ikke ret mange der fortalt hende og hun blev flov og gernert når de gjorde hun kiggede på hende hun bed svagt læben btragtede Victoria " jeg ikke pæn nok" mumlede hun vendte blikk ned jorden