Mørk aften

Isabella var få skridt fra dem og sagde, "Hej."
Da hun kom helt hen til dem, så hun på Daniel og smilte. "Har du husket dit tøj den her gang." sagde hun og grinte lidt.
Hun havde ikke glemt sidste gang, hvor det var hans første gang.

Hun trak på skuldrene "Måske fortæller jeg dig hvorfor når vi har lært hinanden bedre at kende" mumlede hun og rettede blikket mod Isa. Hun smilede stort "Hej!" udbrød hun glad

"Øøøh.... Nej... Jeg lånte af...." Han pegede bare på Amira, han havde ingen anelse om hvad hun hed og smilte bare stort.

"Hva' Amira? Er du stadig lost som altid?" spurgte Isabella og smilte til Amira.
"Du lånte af Amira.. så havde du alligevel glemt dit tøj." grinte Isabella.

"Jeg ville bare gå en lille tur" sagde han med lidt røde kinder, men med et skævt smil.
*Amira* tænkte han kort og kiggede på Amira med et smil.

Amira grinede og vendte sig imod ham "Jeg hedder Amira" præsenterede hun sig og rakte hånden frem med et varmt smil og et drillende blik.

"Daniel" præsenterede han sig og rystede let hendes hånd.
Han gengældte også det varme smil og grinte lidt.

"Og jeg er Isabella." sagde Isabella for sjov og grinte lidt.

"Daniel..." gentog hun, smagte på ordet. "Sofistikeret" sagde hun så og grinede til ham. Så slap hun hans hånd smilede til Isa "Isabella siger du?" sagde hun drillende og tilføjede så "Hvad bringer dig på disse kanter?"

"Tja... gik en tur." sagde Isabella, "Og syntes jeg kunne fornemme tryghed, eller var det nu fare." Isabella smilte stort, hun havde jo kun lagt mærke til dem.

Amira grinede "Fare!" sagde hun drillende "Der er høj risiko for at blive kildet og set nøgen!"

"Sofistikeret? Du må forveksle mig med en anden" sagde han og grinte endnu mere.

"Optager du det eller hvad?" spurgte han Amira drillende og satte sig på jorden.

"Så gad jeg godt vide, hvem der er i fare." sagde Isabella og prøvede at se alvorlig ud.

Hun fnes "Du er for sexet til ikke at blive lagt ud på Youtube!" drillede hun Daniel. "Dig!" tilføjede hun dramatisk til Isa.

En kildren bredte sig i Isabellas mave , da hun hørte Amiras ord. *Damn, hvad sker der lige?* tænkte hun.
Isabella smilte skævt til Amira og spurgte, "Er det så nu, hvor jeg skal løbe skrigende væk?"

"Mange tak" sagde han og grinte lidt over hende.

Hun grinede "Ja, for jeg er det farlige massakre monster!" sagde hun og tog et truende skridt imod Isabella "Ya better watch out for the werewolf herself!"

Isabella løb rundt i rundskreds omkring Daniel og Amira og skreg stille. Hun grinte også midt i det hele. "Hjælp mig!" halvgrinte Isabella, mens hun løb rundt med armene i vejret.

Daniel stor grinte bare over dem.
"I er bare for åndssvage" storgrinte han.

Amira sprang hurtigt efter hende, hun tog fat i Isa og kildede hende frygtelig grusomt "Vi er meget intelligente!" grinede hun imens til Daniel.

Isabella vred sig for at komme fri. "Hold op..." prøvede hun at sige, mens hun grinede, som man gjorde, når man blev kildret. "Daniel, hjælp i stedet for at pynte." fik hun også sagt.
"Det er ikke fair."

//Skal ud med hundene//


"Ja det kan jeg se" drillede han dem begge og lagde sig selv på ryggen.

Amira grinede et "Muwhahahahahahaaaaa" grin uden at stoppe "Lad ham da pynte, det er han så god til!" sagde hun drillende.

//muhahaha... du kan ikke kilde mig mere, for jeg bliver nød til at gå (hvorfor altid på de sjove tidspunkter?).. cya//

//noooo !!! Ö///

"Siger du at jeg bare er pynt?" spurgte han og satte en fornærmede tone op.
Han kiggede på hende mens han stadig lå på ryggen.


//Vi ses Isa^^//

"Den bedste af slagsen!" grinede hun og slap Isa. Hun satte sig foran Daniel med drillende glimt i øjet "Har du noget at sige til dit forsvar Pretty Boy?" spurgte hun sødt og blinkede til ham. Hun fnes.

"Pretty boy?... Det tager jeg som en fornærmelse" sagde han og grinte lidt mere.
Han kiggede på hende med et halvt fornærmede blik. Hvis der var noget han ikke fulgte, så var det mode og den kunne rende ham et vist sted.

"Det var en fornærmelse!" grinede hun og prikkede ham på næsen. Så sprang hun på benene og rystede rastløst på hænderne. "Argh! vi skal lave noget!" udbrød hun.

"Som?" spurgte han hende stadig fra jorden med et lumskt smil.
Han greb fat om hendes ankler og hev benene væk under hende så hun landte på numsen igen.

Hun skreg og sprang leende på ham, så han væltede tilbage på ryggen. Hun satte sig overskrævs ham med benene på hver side "Føler du dig i fare?" hviskede hun dramatisk og grinede til ham. "Jeg kunne jo kvæle dig nu!"

Han svarede ikke, men lavede bare et trick han altid havde lavet på sin bror når også sad sådan.
Han svingede begge ben op til hendes skuldre, fik dem sat fast ved hendes hals og lagde hende ned på ryggen og satte sig selv op.
"Jeg kunne kvæle dig nu!" imiterede han hende perfekt. "Føler du dig i fare?" hviskede han og grinte svagt.

Hun fnes "Nej det er stadig dig der er i fare!" sagde hun drillende "den fakta at du er i en meters radius af mig, er ehm... betegnelsen af livsfare! Du kunne dø af både betagelse, forelskelse, fortvivelse, desperation, frustration men mest af alt betagelse! Så smuk er jeg jo!" hun sagde det med stooor ovebevisning. "Og så er jeg en pige... Du må ikke slå mig, men jeg må slå dig!" hun grinede ondt.

"Jeg kunne aldrig finde på at slå en pige" sagde han ærligt. "Jeg vil bare kvæle dig" drillede han og smilte bare stort.

Hun spærrede øjnene op "Det... det må man heller ikke!" stammede hun, med et drillende glimt i øjet. "Piger er til for a drengene skal være søde ved dem, og give dem chokolade!" hun stirrede lidt ud i luften "uhm... Chokolade" mumlede hun så



//sorry tiden///

"Ja... Jeg kunne godt spise noget Chokolade, med karamel" sagde han med et drillende blik og satte sig overfor hende.

"mmmhmm.." sagde hun med et lille smil spillende i mundvigende "Jeg har ikke fået chokolade i... et år eller sådan noget!" hun stirrede frem for sig (FLASH BACK ) og så stirrede hun ind i øjnene på ham. Meget grænseoverskridene...

"du gir" sagde han så med et stort grin og lagde sig så på ryggen.

Hun smilede svagt "Jeg ville ønske jeg kunne..." mumlede hun "men jeg har ingen penge!" sagde hun så, lidt højere.

"Hvis det var mine bukser det her" startede han og grinte lidt.
"Så ville vi have penge nok til masser af chokolade" sluttede han og smilte bare.

Hun stirrede fnisende på ham "Hvad mener du?" spurgte hun med et stort smil og viftede lidt pandehår væk fra øjnene.

"Min familie har haft mange penge i lang tid... Men vi vil bare ikke blære os med det. Altså bortset fra min storebror" sagde han og kløede sig lidt i hovedet med et stort grin.
Det var jo sandt, hans brugte konstant penge til at prøve at score piger.

Hun grinede "Hvad har det med mine bukser at gøre? og hvad er der med din bror?" spurgte hun nysgerrigt

"Jeg har altid mine penge i en pung. Og den er altid i mine bukser.... Men prøver du da på at score min bror" drillede han hende otilføjede "For så har du virkelig dårlig smag"

Hun grinede "Nåårh på den måde!" så veg hun forskrækket tilbage "Argh! jeg sagde ikke noget om at score din bror?! jeg spurgte hvad der var med ham og penge?" hun stirrede lidt på ham, men snart boblede en lille latter op.

"Han udnytter at han har penge og score så de billige piger på den måde" sagde han stadig grinende.

Hun smilede svagt "Billige piger kan sagtens være søde!" kom det så ud af hende før hun kunne stoppe sig selv. Hun smilede hurtigt og nervøst til ham, og bed sig så hårdt i tungen. "Men det lyder da sjovt for ham..." sagde hun hurtigt for at skifte emne, men fortrød sit knap så intelligente input "eller ikke..." tilføjede hun

"Det har jeg heller aldrig sagt... Jeg siger bare at min bror score, dumme, storbarmede piger" sagde han og grinte.

Hun grinede lidt "hvor gammel er han da?" spurgte hun