Mørk aften

Tid: 21:00
Sted: Ved søen
Omgivelser: Skov og sø
Vejr: Koldt og stormende
Dato: 6. september
Årstid: Efterår

Amira sad ved søens bred, hvor hun havde stukket to fingre i vandet og rørte roligt rundt i vandet. Hun havde for mange tanker i hovedet som hun prøvede at overføre til vandet. Uden held.

Roselinn gik mod Lake Washington. Hun følte en frihed her, der ikke var i Forks. Der var næsten aldrig nogen på det område ved Lake Washington, som hun plejede at forholde sig til. Hun smilte svagt og køligt for sig selv, til hun mærkede stanken fra en køter. ordet føj passede hvis bedst til denne forfærdelige stank, der fyldte den ellers så friske luft i blæsten. Hendes hår dansede i vinden som flammerne i en stor og smuk brand.

Amira opfangede stanken af en vampyr der kom nærmere. Hun sprang på benene og tørrede nogle tårer væk der havde siddet i hendes øjenkrog "Hallo?" hvæsede hun ud i mørket.

"Ja, selv hallo!" Hvæssede Roselinn tilbage, og fnøs hånligt. De køtere var så sjove at høre på, og især sjove at drille - Irritere! Skulle hun gribe chancen, og irritere køteren, gøre hende så vred, at det ville være sjov!

Amira fuglte stemmen til hun stod over for en smuk død skabning "Jamen dog, er det halloween? Det ser ud som om at de døde er stået op af graven" sagde hun sukkersødt til pigen.

"Jamen dog, køter, Du har vel ikke tisset op af en lygtepæl, har du?" Svarede Roselinn igen med et hånligt fnys, og rystede hånligt på hovedet af pigen. Hvor dum var den køter? Sådan at lægge sig ud mod Roselinn?

"Vil du fortælle mig hvilket navn der står på din gravsten?" spurgte hun pænt "Og nej, jeg er velopdragen.. Det er vel mere end hvad man kan sige om dig!"

"Hey hør her, køter! Du burde tage og lukke din mund, og gå hen til den busk og rulle dig, som køtere som dig burde! Og hvis det er så vigtigt er det Roselinn... Og hvad er navnet på den ildelugtende køter foran mig?" Sagde Roselinn hånligt og køligt, og himlede med øjnene.

Amira stivnede "Hvad sagde du?!" hvæsede hun sammenbidt "Er du Roselinn, DEN Roselinn?!" Hun følte hadet blusse op i sig størrer end nogensinde før.

"Ja, hvilket Roselinn skulle det eller være?" Spurgte Roselinn med hævet øjenbryn, og forstod ikke rigtig hvorfor hun lige pludselig blev så vred. Var det noget hun havde sagt?
"Hvorfor så vred, køter?" Spurgte Roselinn køligt, og betragtede hende med hævede øjenbryn.

//Skal logge -.-' Videre senere? Og skrives... xD G'nat ^^//

"Er det en sød vanne du har, eller var det et uheld at du slog min bedste ven ihjel?" spurgte hun vredt



// Sov godt ;D Du svarer bare når du kommer på igen ;D///

"Var Lewis din bedste ven? Nej hvor synd" Sagde Roselinn med en falsk opsat trist mine. Skuespillet var tydeligt, medmindre man var godt dum ^^ Så Lewis var altså denne køters bedste ven? Hun fortrød dog intet.

"Det må være fantastisk for et misfoster som dig at ødelægge andres liv, som dit eget er!" hvæsede hun med foragt

Christine havde været ude at jage. hun fik pludselig færten af en artsfælle og en fjende. hun gik efter lugtene og fandt en køter og en Vampyr"hvorfor lugter der af lort?"spurgte hun koldt og kiggede hånligt på Amira

"sikkert fordi du har trådt i en" svarede Amira irriteret "Så gider du gå?" hun stirrede på den nyankommende med væmmelse.

"nej jeg tror mere at lugten kom fra dig"svarede hun koldt"og nej jeg gider ikke gå dette er et frit land, hvis du ikke bryder dig om mig må du jo selv gå"sagde hun koldt med et hævet øjnbryn

Amira himlede med øjnene "Åndsvage blodsugere" mumlede hun men blev stående

hun ignorerede køteren og holdt sig hånligt for næsen"føj for en stank"mumlede hun hentydende til Amira

"Kan du ikke sige noget andet?" spurgte hun sødt "Eller gik din hjerne istå da du døde? Til din orintering stinker du dobbelt så slemt!"

"jeg er ældre end dig og klogere, jeg har flere hundrede års erfaringer, hvis nogen her skulle være dum, skulle det være dig! jeg har erfaringer aldrig får"sagde hun rosensødt igen"jah jeg kan desværre ikke tage mig af hvad din slags synes om mig! desuden synes alle andre at jeg dufter rosensød, og jeg har endda hørt at nogen syntes at i stank for meget af...sved?"sagde hun koldt og lo hånligt

"Misundelig?" spurgte hun sødt "Og så er det jo fint at jeg har erfaringer du aldrig får! Er du virkelig bare et arrogant dræber svin helt naturligt? Eller er det en af de erfaringer du har tilegnet dig i dit ehm.. Liv? nej... din fordømte tilværelse?" Hun fnøs "Så selvfede i gamle mennesker er!"

// Skal lige spise kommer om ca. et kvarter ;D///

"jeg ved desværre ikke hvad du mener med dræbersvin, for jeg har aldrig dræbt eller forvandlet et menneske!"sagde hun sukkersødt"Og nu min dumme køter vil jeg fortælle dig hvilken erfaring jeg har, min erfaring kan man også kalde for visdom. Du ved hvis man følger med i skolen lærer man noget, hvis man tager en uddannelse udanner man sig til noget. det er noget jeg har gjort i gennem hele mit liv"sagde hun hånligt

Amira fnøs hånligt "Hvis det er din livserfaring, har du ikke meget at prale af! Men du dræber dyr hver dag gør du ikke?" hun lagde armene over kors og hævede et øjenbryn.

"nej jeg dræber skam ikke dyr hver dag, men hvis du vil være vred på mig over at jeg dræber dyr, så skal du vidst også liige være vred på alle mennesker, og din slags for i spiser jo også dyr, eller er du nu vegetar?"fnøs hun hånligt til sidst

"100 % vegetar!" sagde hun pænt "Men du kan jo ikke gøre for at du er et monster... Du havde sikkert været en meget sød person da du var i live... Eller nu jeg tænker over det... Nej.. " Hun smilede stort

"nej jeg var ikke venlig som menneske, men det var nu mere min families skyld!jeg voksede op i en rig familie, jeg var forlovet med en rig mand, og jeg var en ægte bitch"sagde hun med et koldt grin"men du er jo ikke selv venlig eller noget så jeg burde vel ikke lytte til dig,vel?"spurgte hun hånligt

"Jeg er fantastisk venlig! Så længe det ikke gælder blodsugere... Du stinker jo... Og du indledte samtalen med at fortælle mig at jeg stank" Hun sukkede opgivende og så fraværende ud over søen

"virkelig venlig ja"sagde hun hånligt

Hun trak på skuldrene "Helt ærligt er jeg altså ligeglad med hvad du synes om mig... " sagde hun træt "Hvis du synes jeg er en bitch, så værsgod!"

"nej du er ikke bitch bare en køter"sagde hun og trak på skuldrene

"Som teknisk set er det samme" sagde hun opgivende.

"hvad jeg ved af så kan en bitch ikke forvandle sig til en ildelugtende hund"sagde hun koldt

"en bitch er et engelsk ord for en hun hund oh du kloge gudinde" snappede Amira irriteret "Jeg troede du havde så meget 'erfaring'?" Det sidste vrængede hun

"jamen så,'kloge' køter retter jeg det til dum blondine"sagde hun koldt og tog sig ikke af det hun sagde

Hun stirrede utålmodigt på hende "Jeg er sq da hverken dum eller blondine, jeg troede det var dig som ikke vidste hvad en bitch var??" hun tog sig til tindingerne og lukkede øjnene.

Daniel kom gående i ulveskikkelse.
Han havde endelig kunne forvandle sig til en ulveskikkelse uden at falde sammen af udmattelse.
*Glæde* tænkte han bare mens han gik videre.
Hans næse begyndte at vibrere da han kunne lugte en anden Varulv.

Amira smilede da hun opfangede lugten af en varulv. En fremmed varulv hun ikke havde mødt før. Hun vendte sig og så søgende ud i mørket "Hallo?" kaldte hun så, en smule forsigtigt. Man vidste jo aldrig med fremmmede.

Daniel i sort ulveform trådte frem med sine grønne øjne.
*Aaaah, hun er Varulven* tænkte han mens hans øjne kørte søgende op og ned at hende.
Han bukkede hovedet som et goddag og smilte bare.

Amira smilede til den smukke sorte(?) ulv. "Godaften" hilste hun så roligt

//Skal lige spise///

Han gøede bare kort at hende og snuste lidt ind.
Der havde været vampyre.
Han kiggede rundt efter dem, men kunne ikke se nogle.
*Gad vide hvor de er* tænkte han.

"Har du tænkt dig at ehm... blive menneskelig så jeg kan se dig ordenligt?" spurgte hun med spillende øjne. Hun rørte let ved hans bløde pels, men trak hurtigt hånden til sig.

Han rystede på hovedet, han havde jo intet tøj med.
*Som om jeg ville være nøgen overfor en fremmede' tænkte han og kiggede stadig på hende.

Hun fnes "På grund af tøjet? Tro mig, jeg har set en nøgen mand flere gange end du har set digselv nøgen!" Hun smilede skævt og trak et par løse bukser frem. "Jeg har altid nogle på mig i værste tilfælde" sagde hun og smed dem ned til ham "Lån dem hvis du vil.. og bare rolig det er drengebukser!" hun grinede til ham

Han tog imod bukserne og forsvandt ind i en busk.
Han kom tilbage igen lidt efter med bukserne på.
"Så det tror du?" spurgte han drillende og hentydede til hendes udtalelese om hvor mange nøgne hun har set.

Hun smilede stort "Det ved jeg" rettede hun ham, imens hun betragtede ham med sine spillende øjne.

//sorry tiden//


Han kiggede bare lidt undrende på.
"Det er bare underligt" sagde han underlig

isabella var sådan tilfældig gået rundt, da hun mærkede Amiras tilstedeværelse, men hun kunne også mærke Daniels. Hun smilte for sig selv. Hun snuste lidt til luften, hun fik færden og begyndte at gå videre. Hun havde sine stramme jeans, røde t-shirt og tennissko på.

Daniel kunne lugte Isa.
Han smilte kort, men blev lidt rød i hovedet eftersom han kun havde bukser på.