aften (:

Dato : fredag 18 september
Sted: byen, i den lille park.
Tid: 20.27
Omgivelser: ikke særlig mange mennesker..
Vejr: solen er nede, vejret er lunt.
Årstid: efterår.
Tøj: cowboy shorts (lårkort), hvid lang top og en grøn top over, tennissko.

Isabella gik rundt inde i parken, hun håbede Will kunne finde hende mellem træerne. Hun var lige kommet tilbage til byen, huna havde nemlig lige kort været hjemme for at aflevere noget. Isabella gik rundt og tænkte lidt, hun vidste ikke helt over hvad, men hun vidste heller ikke hvorfor. Hun sukkede kort og så mod himlen og så mod jorden igen.

"Det er noget at en park her" sagde Will oppe fra et at træerne og smilte.

Isabella havde hørt nogen, hun så sig omkring, men kunne intet. Lidt efter mærkede hun lugten, der var kommet. "Will?" spurgte hun.

"Ja hvem ellers" sagde han og smilte lidt og trådte frem i et gadelys.

Isabella trak på skulderne og sagde, "Det ved jeg ikke."

"Aner det ikke selv" sagde han og smilte stadig stort.

"Du smiler." lagde Isabella mærke til og smilte selv.

"Skal jeg bare lade være?" spurgte han og smilte til hende.

"Jeg ser bare ikke så mange gøre det." sagde hun og kløede sin næse.

"Jeg ser ellers rimelig mange" sagde han og smilte stort.

"Så må du se dig selv hele tiden." grinte Isabella. Mens hun grinte, holdte hun den ene hånd for munden.

"Ikke hele tiden" sagde han og grinte lidt selv.

"Det kunne jo være." sagde Isabella og lod armene falde ned igen.

"Hvordan er der egentlig i La Push?" spurgte han og kiggede på hende.

"Der er ret stille og ikke særlig mange mennesker... men der er hyggeligt." sagde øisabella og smilte.


//smutter.. skal spise, ved ikke hvornår jeg kommer på igen.//

//tilbage//

"Ja det er dejligt" sagde han og storsmilte.

"Har du været der?" spurgte Isabella.

//sorry, tiden..//

"Nej, lyder bare sådan" sagde han og satte sig op af en gadelygte.

"Jeg har ikke været der så længe, så det kan jeg ikke sige med garanti." sagde Isabella og smilte.

"Okay" sagde han og kiggede stadig på hende.

"Men jeg kan jo give dig min mening, når jeg ved mere." sagde Isabella og smilte (:

"Behøves ikke" sagde han og smilte bare. "Det er tydeligt du kan lide det" sagde han og grinte bare.


//Varulve og vampyre må desværre ikke være venner//

Isabella hævede øjenbrynene. "Kan lide det? Jeg synes her er lidt gråt og måske kedeligt.. men jeg er glad for at vi flyttede." sagde hun.

//hmm... ok.//

"Vil du måske hellere jages rundt?" spurgte han og kiggede op i himlen.

"Det var ikke det jeg mente.. men jeg har faktisk ændret mening." sagde Isabella, da hun tænkte over det, hun kunne lide at være her nu.

"Det var hurtigt" sagde han og smilte.

"Jeg har kun ændret mening på grund af Varulvene og Vampyrene." sagde Isabella og smilte.

"Ahhh" sagde han og smilte, men smilet famlede langsomt. "Du ved godt at vi ikke kan være venner... Ikk?" spurgte han svagt.

Isabella tænkte lidt, mens hun bed sig i læben. "Hvorfor så ikke? Er det ikke lige meget, det er jo ikke imod pagten." sagde Isabella og lagde armene over kors.

Der Har du en pointe" sagde han med et smil over at hun havde opdaget det.

"Jeg ville fortolke den sådan her: Varulve og Vampyrer skal bliver venner i stedet for at bekrige hinanden." sagde Isabella og nikkede over sin fortolkning.

"Ja, Du har vel ret" sagde han mens han nikkede.

"Men der er jo dem, der tror de er bedre end andre osv..." sagde Isabella og sukkede.

"Ja, dem har jeg mødt" sagde han med et smil.

Isabella smilte. "Jeg ser gerne at alle blev venner i stedet." sagde Isabella.

"Det er ikke alle der vil være venner" sagde han og kiggede på hende.

"Ja, men hvis nu man gik sammen, så kunne man jo overtale personen, eller vise at det kan gå." sagde Isabella.

"Tro mig det vil ikke hjælpe" sagde han til hende.


//Gider du klikke på den der thanks knap ved mig?//

"Det må de jo selv om." sagde Isabella og sukkede.

//jo, men hvad gør den enlig.//

"desværre" sagde han og kiggede på hende.


//Gir mig bare respekt, jeg har også givet dig respekt//

Isabella lagde armene om sig selv og så ned i jorden. Hun fik en kriblende fornæmelse i maven, på samme tid fik hun også kuldegysninger. *Livet er hårdt.* tænkte hun. Hun mumlede noget uforståeligt.

"Sæt dig dog ned" sagde han og klappede ved siden af sig selv.

Isabella smilte og gik over og satte sig ved siden af ham. Hun prøvede at ignorere lugten.

"Jeg stinker, ikke?" spurgte han og kiggede på hende.

"Nja.. det er bare en uvant lugt, som er lidt heftig." sagde Isabella og smilte og tænkte, *Den beskrivelse passer da meget godt.*

"Helt ærligt, jeg kan se din næse nærmest rive sig sammen" sagde han venligt.

"Stinker jeg måske ikke?" spurgte Isabella igen, mens hun kløede sig på næsen.

"Jeg har ingen lugtesans" sagde han og kiggede på hende med et lidt bedrøvet blik.

"Hvorfor ikke?" spurgte Isabella overrasket.