Aften!

Dato :: 7 september
Årstid :: 2009
Dag :: Mandag!
Vejr :: Køligt og gråt
Sted :: Lake Washington
Tid :: Now
Omgivelser :: Ingen

Elizabeth gik rundt om søen. Hun så utrolig smuk ud i månens skær. Månen som ikke var fuld hang højt oppe på himlen. Hun smilte sødt for sig selv og tænkte.

Charlie kom gående ned ved søen han så på vandet og kunne ikke lade være med at stirre på det, han løftede stille hovdet og så Elizabeth"heej du"sagde han

Elizabeth havde kunnet lugte et menneske langt væk fra. Det var først nu hvor at det kom tættere på hvor hun kunne lugte at det var Charlie. Hun så sig over skulderen og så ham "Heey" sagde hun sukkersødt og vendte sig om mod ham. Vinden legede med hendes hår og hun så smuk ud som sædvanligt.

Han grinede"Hvad laver du her?"

Hun trak på skuldrene "Går, tror jeg" sagde hun og strøg nogle fingre gennem sit mørkerøde hår og gik over til ham.

Han grinede og så på hende og smillede"Hvad laver du? så her?"

Hun trak på skuldrene endnu en gang "Ik rigtig noget" sagde hun og smilte venligt og så op på ham.

"Heller ikke mig hehe"sagde han glad og smilte til hende.

Hun nikkede "Orkai" sagde hun og smilte sukkersødt. Hun så ind i hans øjne med sine mørke, flotte øjne.

Han så ind i hendes øjne og smilte"hehe skal vi gå videre?"

Hun nikkede "God idé" sagde hun og gik med hurtige skridt videre rundt om søen og indåndede den søde duft fra Charlie.

Han smillede og havde lyst til at kysse hende.

Elizabeth så med et sødt blik op på Charlie og smilte til ham.

Han kyssede hende med et smil

Hun så lidt overrasket op på ham, men havde forventet det. Hun smilte sødt og gik helt hen til ham så der kun var nogle få centimeter i mellem dem og så ham ind i øjnene.

Han så hende ind i øjnene og smillede.

Den søde duft fra ham var virkelig stærk nu. Hun strøg nogle fingre hen over hans brystkasse med et smil og så ham direkte ind i øjnene.

Han smillede og så dybt ind i hendes øjne.

Hun stalte sig op på tæer så hun var på højde med Charlie og lagde forsigtigt nogle iskolde hænder omkring hans hoved og så ham næsten hypnotiserende ind i øjnene.

Han smillede til hende og stolede fuld ud på hende.

Hun bed sig blidt i underlæben og lagde hovedet langsomt hen og lod sine læber ramme Charlies hals.

Han stivnede af skræk.

Hun kunne mærke at han blev bange "bare rolig" hviskede hun ind i hans ene øre og smilte svagt. Hun holdt et kærligt greb i ham og lod igen sine læber strejfe hans hals.

Han stolede på hende og smilte.

"Det her kommer til at gøre ondt" hviskede hun før at hun stak sine tæner i halsen på ham.

Han holdt smerten inde i sig og hans smil blev forvandlet til smerte.

Hendes greb stramtes om ham for en sikkerhedskyld så han ikke kunne flygte eller rive sig væk. Hun bed hårdere og gav så til sidst slip på ham.

"Hvad fanden var det"sagde han vredt og holdte på sit bid.

Hun så beroligende på Charlie og havde et kærligt greb omkring ham. Hvordan skulle hun forklare dette "Det er kompliceret" hviskede hun.

//Øv bliver nødt til at sove ellers sover jeg hele timen imorgen forsætter emnet senere?//

// Jah det kan vi godt//

"Si det jeg kan sikkert godt forstå det!!!"sagde han og blev med at holde på såret.

Hun rystede på hovedet "Jeg må ikke" hviskede hun og gav slip på ham og gik nogle skridt væk fra ham. Hun så ned i jorden med et sørgmodigt blik.

"Så si bare hvad det betyder og hvorfor?"sagde han og holdte på.

Hun rystede på hovedet og blev ved med at se ned i jorden "Jeg må ikke" sagde hun lavmælt.

"Hvorfor må du ikke?"sagde han

"Det er svært at forklare" sagde hun og gik fler skridt væk fra ham.

Han så rundt på sig selv"hvad har du gjort?"

Hun så op på ham og så så væk igen. Hun vendte sig om og kunne ikke få sig selv til at sige noget om det.

Han gik hen til hende og sagde"hvad har du gjort"roligt.

Hun så på ham "Jeg kan ikk.. Jeg MÅ ikke sige det" sagde hun lidt hårdt og gik væk fra ham og havde rettet blikket ned i jorden.

"Hvad er jeg si det!"råbte han med vrede.

Hun lagde hænderne for ørene. Hun så lidt barnlig ud. Hendes lange ærmer hang så de gik over hendes hænder og hun gik videre og kunne ikke få sig selv til at sige det.

Han gik efter hende og stilte sig forand hende
"Hør her jeg siger dette her engang det kan
være lige meget om hvad jeg er men måske har
tand problemeer men vil gerne være sammen med dig"

Hun så op på ham med et sørgmodigt blik, men det blev lidt roligere og hun lod sit hoved lænde op mod hans brystkasse. Hun tænkte og kunne mærke at han var forandret..