Alene på café

Shin nikkede lidt og svarede alligevel på hendes
svar. "´Det er lige som hvis du ikke er opdraget til at kramme og sige jeg
elsker dig, så er det også grænseoverskridende når folk du ikke har snakket med
mere end et par minutter giver dig et kram" sagde han og lo lidt af sin forklaring.
"Ehm, jeg flyttede til Forks, og senere mødt jeg så min bedste ven, som
blev fjernet fra sit hjem og sendt til hendes familie her i Forks, men så... døde hun." sagde han
stille men så stadig på hende.
"Så tog jeg fra Forks og så mistede jeg en anden ven og min daværende kæreste" sagde han
og nikkede kort.

Lily smilede af hans forklaring.
"Men det er stadigvæk ikke helt det samme... hvordan skjuler man for eksempel at man er sur? Det ville jeg aldrig kunne" sagde hun og smilede lidt ved tanken. Når først hun blev sur, var der ingenting der kunne gøre hende glad igen.
Hun kunne mærke hvor svært det havde været for ham at miste sin bedsteven.
"Det gør mig ondt" sagde hun og tog hans hånd for at trøste ham.
"Hvordan reagerede de på at du er kommet tilbage?" hun kunne godt forestille sig hvor akavet det måtte være for alle.

Shin kunne ikke lade være med at smile.
"Det lyder også mærkeligt, men vi var stort set tvunget til det"
sagde han og trak på skulderne.
Han så på hende da hun rørte hans hånd. Han vidste at
det måtte være ubehageligt for hende, når han var så kold.
"Det er okay, jeg klarer mig, men tak" sagde han og sendte hende
et taknemligt smil.
"Først så kram og så skæld ud og så snakkede vi om gamle dag" sagde han og smålo lidt.

Lily kunne mærke kulden fra hans hånd.
Hun troede stadigvæk ikke på hans undskyldning om at han altid havde kolde hænder.
Lily grinede lidt af hans beskrivelse.
"Hvorfor skældte de dig ud? Sagde du ikke farvel eller noget?"
Hun kiggede undrende på ham.
Hvis det var hende der bare lige pludselig var blevet forladt var hun blevet forfærdelig sur.

Shin frygtede at hun ikke troede på hans undskyldning,
men han kunne ikke sige det til hende, for så var han nødt til at
enten slå hende ihjel eller forvandle hende, og han havde ikke lyst til
nogen af delene.
"Ikke rigtigt, de troede at jeg var død" sagde han og
havde også selv været ret så sur hvis jeg fandt ud af en
af sine venner var taget væk og man så gik og troede de
var døde.

"Død?" sagde hun og trak sin hånd til sig.
Hun lænede sig tilbage i stolen og kiggede meget uforstående på ham.
"Hvorfor ville de tro du var død?" Hun lagde hovedet på skrå og rynkede panden lidt.
Nu kunne hun godt forstå at de var blevet sure.
*Hvordan kan man tro at en person er død, bare fordi de er rejst?*
tænkte hun for sig selv

Shin blev lidt overrasket over hendes reaktion,
men sagde ikke noget til det. "jeg tog til Frankrig og Italien" sagde han
og kom i tanke om at det kun var vampyr der tog til Italien
for at gøre en ende på deres liv. "ehm, du ved mine forældre boede i Frankrig
så de troede at jeg var taget derned for at leve, men da de ikke hørte fra mig" prøvede han
at redde den.

Lily sad stadig rimelig stift. Hun kunne mærke han løj for hende.
Hun lagde armene over kors og løftede sit ene øjenbryn.
"Og så ringede dine forældre til Forks for at fortælle at du var død, selvom de ikke engang var sikre på du var?
Og hvordan vidste de at du boede i Forks? Og døde dine forældre ikke i en bilulykke?"
Hun havde en million spørgsmål. Hun var lige ved at få tårer i øjnene.
Her havde hun siddet og fortalt om hendes søsters død, og så løj han bare for hende.
Havde han også løjet om alt det andet han havde sagt?
Hun trak vejret dybt for at berolige sig selv.

Shin rystede på hovedet.
"Nej du misforstår, mine forældre efterlod sig et
hus, og det arvede jeg." sagde han og fugtede sine læber.
"Men der havde bare været så mange dumme rygter om det, ja
jeg ved sgu ikke helt hvordan de havde fået det at vide" sagde han.
Han kunne se at hun var ked af det og det var han tur til at trøste hende.
Han lænede sig lidt længere frem og så hende i øjene.
"Du tror ikke på mig, gør du?" spurgte han lidt efter.

Lily slappede af lidt af og lagde sine hænder i sit skød.
Hun rystede på hovedet, selvom den anden grund gav mere mening, lød det stadig som en løgn.
"Nej..." mumlede hun og kiggede ned på sine hænder.
Hun kunne mærke en enkelt tåre finde sin vej ned ad hendes kind.
Hun kiggede op på ham igen.
"Hvis du har tænkt dig at lyve, så går jeg altså bare" hun mumlede stadig.

Shin lagde mærke til den tåre det løb ned af hende kind og
bøjede sig frem og tørrede den hurtigt væk med sin hånd.
"Det lyder også meget langt ude" sagde han og bed sig i læben.
"Okay sig hvad du gerne ville havde at vide og jeg lover at sige sandheden" lovede
han.

Lily lukkede øjnene da han tørrede tåren væk.
Hun havde stadig ikke vænnet sig til at han var så kold.
Hun tænkte lidt over et godt spørgsmål.
"Hvorfor er du så kold?" sagde hun så, meget tilfreds med sit spørgsmål.
Det var en af de ting hun næsten vidste var en løgn, da han fortalte det.

Shin smålo lidt over spørgsmålet, men vidste ikke
hvordan han skulle sige det uden at afslørre noget.
"Det bliver lidt svært at forklare, jeg har ikke noget særlig godt
blodomløb" det var ikke løgn, men det var ikke hele sandheden, for han var
jo død og havde derfor ikke noget blodomløb.

Lily tænkte lidt over hans svar. Hun troede på ham.
"Okay" sagde hun for at gøre det klart at hun havde godkendt hans svar.
Hun tænkte lidt over sit næste spørgsmål
"Øh.... hvorfor tog du på café hvis du ikke spiser eller drikker på grund af din slankekur?"
Hun syntes selv at det var et ret lamt spørgsmål, men hun ville ikke lade sådan en god mulighed, for at få svar på så mange ting, gå til spilde.


//Jeg logger af.. sees ^^//

Shin begyndte at frygte at hun var ved at blive ret så meget
mistænktsom over for ham.
Men grinte lidt over hende spørgsmål. "Tjo her er bare så
hyggelig, og så bor jeg ikke lang herfra, men det bliver lidt for
kedeligt i længden" sagde han og ventede på næste spørgsmål.

"Synes du det er hyggeligt at sidde her alene?" hun kunne ikke helt forstå hvad der var hyggeligt ved at sidde alene ved et bord mellem alle mulige fremmede der snakkede sammen.
Lily bed sig i læben mens hun tænkte over et godt spørgsmål. Hun kunne ikke rigtigt komme i tanke om noget, så hun valgte bare at spørge om tilfældige ting, der ikke havde noget med det de havde snakket om at gøre.
"Jeg ved godt det her er et dumt spørgsmål, men det er stadig godt at vide... Hvad fortryder du mest af alle de ting du har gjort i dit liv?" hun syntes det var et meget dumt spørgsmål, og hun smilede lidt genert til ham.

Shin trak lidt på skulderne. "tjo det kan vil godt være kedeligt, men
jeg havde bare lige lyst til at komme lidt væk hjemmefra" lo han.
Han tænkte sig lidt om da hun spurgte om det næste spørgsmål.
"Jeg har gjort mange ting i livet, som jeg fortryder, men det jeg fortryder mest...
er..." han trak sætningen ud, da han stadig tænkte. "at jeg gav op med at
lede efter min ven" sagde han lidt efter.
"Har du flere spørgsmål" spurgte han med et smil.

"Kan du ikke bare begynde at lede igen?" spurgte hun og smilede lidt.
Hun tænkte lidt og svarede så: "Nej, jeg kan ikke komme i tanke om flere"
"Har du nogen spørsmål til mig?" sagde hun og smilede.
"Jeg skal nok svare ærligt" tilføjede hun og smilede skævt.

Shin trak lidt på skulderne. "Jo, men det ville ikke være fair overfor
mine andre venner, hvis jeg bare forlod dem igen" sagde han og lo
lidt da det var hans tur til at stille spørgsmål.
"Mmmh, nu ved jeg næsten ikke hvad jeg skal spørge om."
Han tænke lidt. "Hvis du havde chancen for at leve et liv med mange store
kræfter, ville du så tage chancen eller ville du leve dit liv som det er nu" spurgte han og lagde
hovedet en anelse på skrå-

"Nej, det ville det ikke..." sagde hun stille
Lily sad lidt og tænkte over hans spørgsmål.
"Hmm... det kommer an på hvad for nogle kræfter...
og hvad jeg giver op.. Er det alle mine venner og familie...
og skal jeg rede verden?" Hun tog hans spørgsmål ret alvorligt.
Han ville åbenbart meget gerne vide det.

Shin var glad for at hun tog det alvorligt for han
ville gerne vide det.
"Hmm, styrke, hurtighed, udødlighed" svarede han med et smil.
"Nogle af dine venner og familie, ville du vel blive nødt til at opgive, men
ikke noget med at redde verden" sagde han og lo lidt.
Han skulle sørge for at han ikke afslørede noget for hende.
"Noget af det ville da være ret sejt" sagde han og lød meget mere
menneskelig.

"Udødelighed?" gentog hun overrasket.
"Det ville være lidt sejt... men man kunne nok ikke fortælle det til nogen,
så tror jeg hellere at jeg vil være mit kedelige jeg." sagde hun og smilede
"Især hvis jeg var den eneste der var sådan i hele verden." tilføjede hun
"Hvad med dig, ville du tage chancen?" sagde hun og kiggede nysgerrigt på ham.

Shin vidste ikke rigtigt om han skulle give hende en
eller anden undskyldning med nogle lektier der skulle laves. For hvis hun
ikke ville forvandles kunne det var farligt for hende at være tæt på ham,
men han blev siddende. Det var jo også farligt for hende bare at snakke med ham, men han blev.
"Det ved jeg ikke helt, der er jo nogle fordele, men også ulemper" sagde han og
trak på skulderne.
"Klar til næste spørgsmål." spurgte han og ville ændre samtaleemnet
"Er du så vild med nogen her for tiden" spurgte han da det var noget helt andet at snakke om.

Lily blev meget overrasket over emneskiftet.
"Jeg kender jo ikke rigtig nogen her... så nej ikke lige for tiden"
sagde hun stadig lidt overrasket over det private spørgsmål.
"Hvad med dig.. er du vild med nogen?" sagde hun
for at han ikke skulle spørge ind til hendes ikke eksisterende datingliv.

"Heller ikke nogen der hvor du kommer fra" spurgte han
smilende.
Han trak kort på skulderne. "Det kan vist godt sige" sagde han og lo kort,
selv om det ikke rigtigt var noget at grine af.
"Men jeg troede at det var min tur til at stille spørgsmål" spurgte han og grinte igen.

//Bliver nødt til at logge.. Sees ^^//

"Nej, jeg snakker normalt ikke med drenge" sagde hun og smilede.
"De skræmmer mig lidt" sagde hun og lo.
Hun syntes det var en lidt mærkelig reaktion at grine, når man spurgte hvem han kunne lide.
"Hvad mener du med det?" spurgte hun og kiggede på ham.
"Jo, det er rigtigt... jeg skal nok stoppe" sagde hun og smilede skævt.

"Skræmmer de dig" spurgte han overrasket. Han kunne ikke rigtigt
se hvad der var skræmmende med menneskedrengen, men han var jo også vampyr.
"Det er bare lidt indviklet" sagde han og trak lidt efter på skulderne.
"Det gør ikke noget, jeg kan godt lide at svare på dine spørgsmål" sagde han muntert.
Shin rettede sig lidt op og bevægede sig en anelese i stolen. Han havde siddet
meget stille i stolen og havde snakket, det virkede ikke særlig menneskeligt hvis han ikke
bevægede sig.

"Ja" sagde hun og smilede skævt.
Hun var ikke helt sikker på hvad der skræmte hende ved det modsatte køn.
"Hvordan indviklet?" spurgte hun.
"Ups.. det er din tur til at stille spørgsmål" sagde hun så rødmede.
Hun kløede sig på halsen og kiggede på ham.

"Vi er også meget farlig" sagde han drillende, men alligevel med en undertone
af alvorlighed, for Shin var farlig.
"Jeg kan godt lide en pige, hun er helt vild sød og smuk, men så har jeg mødt min
eks, og jeg savner hende helt vildt, men ved ikke helt hvad jeg skal gøre, så der er
ret indviklet" forklaret.
"Det går nok, ´men hvad er dit største ønske" spurgte han og grinte lidt over hans mærkelige spørgsmål.

Hun lo lidt da han sagde at drenge var farlige.
"Der er vel en grund til at i ikke er kærester længere..."
Igen blev Lily overrasket over hans spørgsmål.
"Lad mig lige tænke" sagde hun.
"At finde min soulmate, tror jeg" sagde hun betænksomt.
Hun bed sig i læben.
Det var hendes største ønske, for hendes største frygt var at leve alene.

Shin nikkede, men det er ikke som alle andre." sagde han
og fugtede sine læber. Han lo lidt over hendes overraskelse over hans spørgsmål.
"Så du tror på den eneste ene" spurgte han igen,
for det var et meget godt ønske hun havde.
Shin havde været sammen med en del, men ingen af dem kom i nærheden
af hans "eneste ene"

"Hvordan er det så?" spurgte hun.
Hun kiggede nysgerrigt på ham.
Igen tænkte hun over hans spørgsmål i et stykke tid.
"Måske..." sagde hun og tænkte videre.
"for hvis man tror på den eneste ene tror man vel også på skæbnen, og det gør jeg ikke." forklarede hun.

"ehhhm, vi kom væk fra hinanden på en ferie og så
kunne jeg ikke finde hende igen, og hun blev meldt savnet og
der var ingen der fandt hende," sagde han.
Der var slevfølgeligt nogle menneskeligdetaljer der var blevet
flettet ind i historien.
"Skæben, tror nu heller ikke at der er en eller anden der sidder og bestemmer
hvem vi møder og hvad der sker for os"

Lily nikkede forstående
"Nemlig... og hvordan kan man have en soulmate uden skæbnen?"
Hun var ikke sikker på at det var et spørgsmål.
"Har du flere spørgsmål?" sagde hun og smilede skævt.
Det var sjovt at svare på mærkelige spørgsmål.

SHin nikkede lidt og lo lidt.
Han tænkte sig lidt om. Jo han havde masser af sjove
spørgsmål, men holdt de værreste tilbage.
"hvis ham drengen der over invtiterede dig ud hvad ville du
så sige" spurgte han smilende, da der sad en dreng og skævede til Lily en gang i mellem.

Lily havde ikke bemærket drengen før.
Hun kiggede på ham og han mødte hendes blik.
Hun kiggede genert væk igen.
"Det kommer an på hvordan han spurgte" sagde hun.
Hun kiggede hurtigt over på drengen igen for at se om han lyttede.

"Hvis han satte sig ned ved siden af dig og
spurgte om du havde lyst til at tage med ham i biografen en
aften" sagde han og smilte lidt da han lagde mærke
til hvordan de udvikslede blikke.

"Jeg ville nok lyve og sige at jeg skulle noget.
Selvom jeg inderst inde gerne ville.
Jeg ville lyve fordi jeg ville være bange for at det blev akavet."
Det var en lang men rigtig forklaring.
"Men jeg tror heller ikke at en fremmed dreng ville invitere mig ud"
Hun bed sig i læben.

Shin nikkede da hun forklarede ham det.
"Hvorfor dog" spurgte han og lo lidt og kiggede over mod
drengen. "han er da fræk" sagde han og kunne ikke lade
være med at grine.
"Så du vil ikke med ind og se en film en gang" spurgte han smilende.

Lily grinede med ham.
"Du kender ham ikke, gør du?"
Hun blev pludselig bange for at han ville fortælle det hele til drengen bagefter.
"Du er jo ikke fremmed" sagde hun og smilede
"men det kommer an på hvilken slags film"

Shin smilte drillende lidt.
"Han går på den samme skole som mig" løj han.
Shin havde aldrig mødt drengen før.
Men han kunne ikke lade være med at drille hende lidt.
"jamen vi har da heller ikke kendt hinanden mere end et par timer" Sagde han smilende.
"Og hvis det var den film der aller mest havde lyst til at se"

Lily kiggede chokeret på ham.
"Seriøst? kender du ham?" sagde hun meget alarmeret
Hun kiggede nervøst over på drengen igen.
Han kiggede heldigvis ikke på hende.
"Du må altså ikke sige noget til ham, ellers..." hun tænkte over en passende straf.
"Ellers tvinger jeg dig til at spise en burger så du ødelægger din slankekur."
Hun lo lidt af sin meget uskræmmende straf.
"Så ville jeg nok sige ja" sagde hun smilende.
Hun vidste ikke helt hvor han ville hen med det.

Shin holdt masken lidt endnu og ville
presse hende lidt.
"jamen så tager jeg bare en lidt længere løbetur i morgen" sagde han og tog
sin mobil op.
"Jeg kan da lige sende ham en sms" sagde han så drillende på hende.
"jamen så tager vi en gang i biograf og ser en film som du gerne vil se, nu har du
lovet det" sagde han smilende.

Lily kiggede ondt på ham.
"Så finder jeg bare på noget andet."
sagde hun snu.
Da han nævnte smsen rejste hun sig hurtigt op
og rev mobilen ud af hånden på ham.
Hun satte sig ned igen og knugede mobilen til sig.
"Prøv at sende en sms nu" sagde hun og lo.
"Øv, en tur i biografen" sagde hun ironisk og smilede til ham


//Jeg logger... sees^^//

Shin lo da hun tog mobil.
"Jamen så går jeg bare over og snakker med ham" sagde han og
rejste sig langsomt op så han kunne se hvad hun ville
gøre.
"Han vil sikkert gerne høre alle detaljerne" drillede han.
"ja øv, og så er det enda med mig" lo han.

Lily sprang op fra stolen og prøvede at skubbe Shin tilbage i stolen.
Hvis ikke drengen kiggede før gjorde han det helt klart nu.
Men hun var slet ikke tæt på at være stærkere end Shin.
Hun kiggede lidt skræmt over på drengen og så tilbage på Shin.
"Ja, det bliver helt forfærdeligt" sagde hun og lo.

Shin var meget stærkere end hende, men lod sig falde
ned i stolen igen, så han ikke virkede alt for stærk.
"Du vil virkelig ikke have at han skal vide det" spurgte han med et
lille skævt smil.
"Bare rolig, jeg kender ham slet ikke" sagde han
og lo lidt igen.
"Men nu har du sagt ja" sagde han med et smil.

Lily kneb øjnene sammen og kiggede ondt på ham.
"Din!" Hun kunne ikke komme i tanke om et ondt nok ord,
så hun satte sig bare ned i sin stol med armene over kors.
Hun skulede stadig ondt til ham.
"Du er så..." hun snerrede næsten ordene
"argh!" afsluttede hun sin sætning og trak vejret dybt for at falde ned.

Shin lo lidt af hendes reaktion. "Håber ikke
du er alt for vred" sagde han når han holdt en lille
pause med at grine.
Men efter lidt faldt han til ro. Han smilte til hende.
"hvor er du sød når du er fornærmet" lo han.

Lily så på ham mens han grinte uden at
bevæge sig det mindste fra sin sure position.
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til hans kommentar.
"Tak" sagde hun og prøvede at lyde sur,
men hun mislykkedes og smilede skævt.
Hun var aldrig sur i særlig lang tid af gangen.