Alene på café

"Sikkert ikke" lo han kort og vente blikket mod
drengen. "ja, jeg håber virkeligt at i kommer
til at sidde sammen i alle de timer i får sammen" lo han og så
på hende igen.
"Jeg tror han vil snakke til dig så" sagde han og smilte til hende.

"Så spørger jeg bare om jeg kan få flyttet mine timer"
sagde hun og smilede over hendes knap så geniale plan.
"Hvis han snakker til mig så.." hun tænkte over noget hun kunne gøre.
"Så ignorere jeg ham bare og går" sagde hun og smilede.
"Eller også beder jeg dig om at banke ham" sagde hun og lo.
"Du har jo lovet at banke dem der er efter mig"

"kan du ikke lide ham, hvis vi bare snakket udseendet nu"spurgte han smilende.
"og hvis han kan lide dig, må han da havde god smag" lo han og
blinkede til hende.
"jeg tror at han og jeg ville kunne bliver gode venner" sagde han og lo lidt.
*hvis det ikke havde været fordi han var menneske*

"Jo, han er da meget pæn" sagde hun og rødmede lidt.
Hun kiggede over på drengen for at være sikker på han ikke hørte det.
"men nu snakker vi ikke kun udseende... jeg er jo ikke overfladisk" sagde hun og kiggede på Shin igen.
"Og desuden tror jeg at jeg har spildt alle chancer, ved at sidde og
stirre over på ham sammen med dig" sagde hun og grinede lidt.
"Det kan da være det var dig han sad og savlede over"
sagde hun og grinede.
"Sikkert... så kunne I sidde og lægge planer om hvordan i kan irritere mig"
Hun smilede skævt og kiggede hurtigt over på drengen.

Shin lo lidt. "jamen du kan jo ikke rigtig bedømme ham
på andre måde lige nu. Du har jo ikke snakket med ham, måske er
han den eneste ene" sagde han med en stemme som en fortæller
ville have det i en gamel film.
"Ja du har ret det er helt sikkert mig hab sidder og svaler over,
hvordan kunne vi tænke andet" sagde han drillende og grinte lidt.
"Men det kunne være ret fedt, vi kunne ligge de ondste planer"

"Uhh... den eneste ene" sagde hun og lød som om hun pludselig var vildt interesseret.
"Nu er jeg jo slet ikke bange for at sige noget dumt til ham" sagde hun ironisk
Hun grinede lidt.
"Nemlig... du er jo klart den mest attraktive her ved bordet."
sagde hun og grinede, men mente det stadig.
"Sikkert.. I kunne gøre mit liv til et helvede" sagde hun og grinede,
men var stadig lidt bange for at han faktisk ville gøre de.

"Du har siddet her og snakket med mig i jeg ved
ikke hvor mange timer, og du er bange for at snakke med ham i nogle
få minutter. Jeg er sikker på at han ikke er mere farlig en jeg er" sagde han med et smil.
"Jeg ville nu ikke mene det samm" smilte han og så
hurtigt ned i bordet.
han lavede et skummelt smil da han så på hende igen.
"Jeg har masser af onde planer" han lagde en ond latter som de gør i
de mega langt ude film.

//Bliver nødt til at logge sees ^^//

"Jeg vil lige gøre opmærksom på, at det var dig der snakkede med mig først"
sagde hun selvom hun godt vidste at det var en dårlig undskyldning.
"Det er er klart ud ikke mener det samme; du er jo ikke normal"
sagde hun og brugte hans egne ord imod ham
Lily grinede af ham da han grinede ondt.
"Jeg bliver helt bange" sagde hun drillende og lavede et overdrevent bange ansigtsudtryk.

"Men hvad så hvis det var ham der snakkede til dig,
så sagde du at du bare ville lade som ingenting" lo han og smilte til hende.
"Neej og jeg er så ond at du ikke kunne lade være med at snakke
med mig" sagde han og nikkede smilende.
"Du skulle også være bange" sagde han og fugtede sine læber, mens
han så på hende.

"Det kommer nok an på hvad han siger" sagde hun og smilede.
"Hvis han siger noget dumt så ignorere jeg ham, men hvis han forksempel
siger noget sjovt, så kan det godt være jeg ikke ignorerer ham" sagde hun tænkende.
"men det er ikke sikkert" sagde hun og smilede skævt.
"Ja, jeg turde ikke andet end at snakke med dig" sagde hun og grinede lidt.
"Jeg er rædselslagen" sagde hun og smilede drillende.

"Du skal have lidt mere selvtillid og bare slappe af og
snakke med ham som du snakker med mig lige nu" sagde han og nikkede
smilende til hende.
"Du skal også være bange" lo han og blinkede til hende.

"Det er ikke 'bare' for mig. Jeg slapper altså ikke helt af lige nu.
Det gør jeg aldrig når jeg er sammen med andre, ikke engang min familie."
hun smilede lidt.
Da hun indså at han var den første hun havde sagt det til,
kiggede hun genert ned på sine hænder.
"Og du får mig alligevel aldrig til at gå over til ham, lige meget hvad du siger"
tilføjede hun og kiggede op på ham igen med et smil på læben

"hvorfor dog ikke" spurgte han stille og lagde hovedet en smule på skrå,
mens han betragtede hende. "Se jeg er helt afslappet" sagde han og smilte til hende.
Men han var ikke så afslappet som han så ud. Han kæmpede med at
lade være med at bide hende, selvom han havde været på jagt den dag, men han var ret ny og det
var stadig meget svært for ham.
"Jeg skal nok lade være så" sagde han og kiggede over mod drengen og
lo kort inden han så tilbage på Lily.

Hun betragtede ham med hovedet på skrå, mens hun tænkte.
"Jeg tror det er en forsvarsting..." sagde hun tænkende
Hun drejede hovedet lidt og kiggede ud af vinduet.
"Jeg tænker altid over hvad folk tænker om mig." fortsatte hun stille.
"Og derfor opfører jeg mig til en hvis grad altid som jeg tror folk gerne vil have"
sagde hun og kiggede tilbage på Shin.
"Men det gør alle mennesker vel" sagde hun og smilede lidt.

Shin smilte lidt. "Du kan roligt slappe af i mit
selvskab, jeg har mødt værre uhyre end dig så. Du kan vel ikke
overraske mig så meget" lo han. Shin fulgte hurtigt
hendes blik ud af vinduet, men så hurtigt på hende, så det lignede
at han ikke havde taget blikket fra hende.

"Jeg gør mit bedste" sagde hun og lænede sig lidt tilbage,
i et forsøg på at virke mere afslappet.
"Bare vent... jeg er helt vildt overraskende"sagde hun og grinede lidt.
Hun sad og smilede mens hun tænkte.
"Hvad for nogle uhyre?" spurgte hun så.

Shin lo lidt. "ja sådan skal det være, be cool" sagde han og nikkede sjovt med
hovedet inden han igen grinte.
"jeg tror ikke du kan overraske mig" sagde han med en
udfordrende stemme og et smil.
Shin lænede sig frem og holdt igen hånden op til munden som om han skulle hviske
hende noget, men var meget forsigtig med sine bevægelser så han ikke skræmte hende
elelr noget, så hun ville gøre noget uventet. Hendes blod duftede i forvejen alt for godt.
"Drenge" hviskede han og lo.

Lily grinede og smilede skævt.
"Bare vent" sagde hun snedigt og kiggede på ham hemmelighedsfuldt,
før hun begyndte at grine igen. Hun lænede sig frem så hun kunne høre hvad han ville sige.
Da han havde sagt det begyndte hun at grine.
"Uuhh.. jeg bliver helt bange ved tanken" sagde hun og grinede så igen.
"Jeg har faktisk også mødt sådan nogle uhyrer et par gange i mit liv"
sagde hun som om hun var vildt stolt.

"Jeg venter allerede" sagde han og sendte hende et lille
smil. Shin var helt rolig da hun var så tæt på ham,
men mest fordi han vidste at hun ville komme tæt på når han ville hviske
noget til hende. Det var meget nemmere når han vidste at han skulle holde fokus.
"Ja, det ser ud til at du holder dig helt væk fra dem fra nu af." sagde han og
gjorde et lille nik mod drengen fra før.

"Ja... hellere det end at løbe end kæmpe risiko"
sagde hun og kiggede hurtigt over på drengen fra før.
"Men der er nogle få jeg ikke er helt så bange for"
sagde hun og blinkede til Shin som en hentydelse.
hun smilede drillende til ham og fugtede sine læber.

"Så du er overhovedet ikke bange for mig" spurgte han med
en stemme der skulle lyde lidt skræmmende, men da han kom til at
grine lidt blev det lidt ødelagt, men han smilte bare til hende.
"Det burde du ellers at være, hvad nu hvis jeg er et meget farligt
monster" spurgte han og lo lidt igen.

Lily rystede grinende på hovedet, mens hun forestillede sig Shin
som et stort grønt monster."Jeg har svært ved at se dig som et"
hun løftede hænderne for at vise gåseøjne mens hun sagde:
"meget farligt monster" Derefter lagde hun igen sine hænder på bordet.
"Og hvis du var et monster er jeg sikker på at du ikke ville gøre en lille
uskyldig pige som mig noget" hun lavede et uskyldigt ansigt, og grinede så.

Shin lo lidt, og trak på skulderne. "jeg ligner måske ikke et
monster, men hvis du lærte mig bedre at kende ville du vide hvor farligt jeg er"
sagde han og lo lidt igen, så han ikke så for hård ud da han sagde det.
Han lod som om han tænkte lidt. "Ved du hvad? jeg fortrækker at skræmme livet af
små uskyldige piger som dig" sagde han igen med en drillende stemme.

"Du ligner da helt vildt et stort grønt monster," sagde hun med
falsk alvor "du opfører dig bare ikke som et" fortsatte hun og smilede.
"Du er en anelse for sød til det" forklarede hun og blinkede til ham.
Hun tænkte lidt over hans svar.
"Okay, hvis du er et monster, som elsker at skræmme små uskyldige
piger som mig, så prøv at skræm livet af mig" udfordrede hun ham
mens hun smilede skævt.

"Så jeg ligner et grønt monster, av den sved" sagde han og lo
lidt. "Du ved godt at det er din skyld hvis jeg får dårligt selvvære og
springer ud fra en bro og dør" sagde han sarkastisk og lo lidt.
"Så er det din skyld" gentog han drillende.
"Hvis jeg først har skræmt dig bliver jeg jo nødt til at vise mit sande jeg og så
bliver jeg nødt til at slå dig ihjel, ligesom James Bond" lo han.

"Skyldfølelse er ikke en god ting at drille med" sagde hun
alvorligt men smilede stadig."Men det virker ikke, for hvis
du er et monster dør du vel ikke af at hoppe ud fra en bro"
sagde hun og grinede.
"Så du skræmmer små piger, og så dræber du dem bagefter?"
sagde hun og rystede bekymret på hovedet.
"Det er altså ikke vejen frem her i livet" sagde hun stadig som om hun var hans mor.
Men hun kunne ikke holde masken længere, og grinede så.
"James Bond? Du har godt nok høje tanker om dig selv"
sagde hun og grinede lidt.

Shin smilte lidt da hun skældte ham ud.
"Hvad ved du om monstre siden du kan sige at jeg ikke
dør hvis jeg springer ud fra en bro" spurgte han og fugtede sine
læber mens han sad afventende på et svar.
"Det kan du have ret i" lo han og så hurtigt ud af vinduet, men
vente derefter blikket mod hende igen.
Han kunne ikke lade være med at le. "Pas nu på med at gøre
mig sur" sagde han og lo stadig.

//Sorry jeg bliver nødt til at smutte. //

"Man kan ikke kalde noget for et monster, hvis man kan dræbe det
ved at skubbe det ud fra en bro. Hvis man dør af det og ligner et monster,
er man allerhøjest bare en retarderet mutant." sagde hun og grinede.
"så er du en retatrderet mutant, eller et monster?" spurgte hun smilende.
Hun fulgte hans blik ud af vinduet men kiggede så tilbage på ham.
"Jeg har altid ret" sagde hun grinende.
Hun grinede stadig da hun sagde: "Hvad vil du da gøre hvis du var sur på mig?
dræbe mig?" sagde hun uimponeret.

Shin lo lidt da hun forklarede foskellen mellem et monster o
en retarderet mutant. Shin sad lidt tænkende, "hmm, jeg hører
vel til ved monsterne."sagde han og sendte hende et truende blik, men efter lidt begyndte
han at grine igen. "Du har altid ret" gav han hende ret xD
"eller jeg kunne bare gå over og snakke med drengen der over
det kunne være han ville blive glad for en lille date" lo han.

"Uhh" sagde hun som om hun var bange.
"Må jeg så skubbe dig ud fra en bro?" sagde hun entusiastisk
og smilede stort.
Lily skulede til Shin "Du vil virkelig gerne have mig på
date med ham" sagde hun lidt tænkende.
"Jeg er meget ked af at skuffe dig, men hvis du
arrangerede en date, ville jeg bare ringe og aflyse" sagde
hun og smilede snedigt. "Så det er ikke den store trussel
for mig" tilføjede hun med et skævt smil.

"Du må meget gerne skubbe mig fra en bro hvis du tror du kan" sagde han
og smilte lidt. "Men jeg tror ikke at du ville turde skubbe mig" sagde han og fugtede sine
læber inden han vente blikket mod drengen. "Jeg er nu ikke helt sikker på
om han ville kunne holde til det, man ved jo aldrig om det kun er monster du skubber
ud fra broer" sagde han og smile lidt inden han så tilbage på hende.

"Pas du hellere på næste gang du går på en bro" sagde hun og smilede drillende.
Hun kiggede over på drengen, der efter de mange blikke, virkede lidt ligeglad med
at hun gloede på ham. "Jeg kunne da ikke finde på at skubbe ham ud fra en bro,"
sagde hun med tryk på 'ham'. "Han virker meget harmløs" sagde hun og kiggede
smilende tilbage på Shin. "og ligesom visse andre gør jeg ikke uskyldige folk fotræd"
sagde hun og hentydede til Shin.

"Eller også fordi du gerne ville ud med ham, men
det kan jo også bare at det er mig der læser alle tegnene forkert" lo han, men
hans mine bliv lidt mere alvorlig da hun snakkede om at skade uskyldige mennesker.
"Og du tror jeg går rundt og angriber uskyldige folk" spurgte han og smilte lidt for
at vise at han fortsatte på joken istedet for at tage det alvorligt.

"For det første vil jeg ikke ud med ham; Jeg dater ikke. Og for det andet;
hvilke tegn?" spurgte hun lettere forvirret.
Lily så at han blev lidt fornærmet over hendes kommentar, men blev glad
for at han jokede videre, og besluttede at gøre det samme. "Er det ikke en
del af det med at være et monster, at skade uskyldige? eller har jeg misforstået
ordet monster?" spurgte hun og gengældte hans lille smil.

Shin kiggede ikke over mod drengen da han sikkert efterhånden
må være lidt træt af at blive gloet på, men Shin var meget god til at smugkigge
på folk, noget han havde taget med fra sin mennesketid. "Hmm, du sagde bare
lige før at du gerne ville ud med ham, men du havde sikkert ikke mod til det" sagde han og lo lidt.
"Jeg er et sødt monster der prøver at være flink og gøre det rigtige"sagde han med et smil.

Lily kom pludselig i tanke om at hun havde sagt det og smilede lidt forlegent.
"Ups.." sagde hun og smilede. Hun kunne mærke hendes kinder blive varmere i takt med at hun rødmede.
"Lige meget hvad dater jeg altså normalt ikke." mumlede hun lidt genert og kiggede ned på sine hænder.
"Så du er et godt monster, måske lige frem et helte monster?" sagde hun og lo,lidt.


//logger af... ses//

Shin smilte lidt da hun kom i tanke om det. Han kunne slet ikke lade
være med at smilte mens han havde siddet og snakket med Lily. Det var ret vild når
de kun lige havde mødt hinanden.
"Du er vidst lidt glemsom" sagde han drillende og smilte igen.
"Alle hader de der wannebe helte så jeg er bare den søde monster der redder
dem der har brug for det" sagde han og smilte lidt igen.

//Okaay vi sees"

"Ja" sagde hun og nikkede mens hende rødme forsvandt.
Lily grinede af hans kommentar. "Så du har ikke en kappe og tætsiddende
neonfarvet outfit?" sagde hun grinende.
Det var så nemt at være sig selv i Shins selvskab, hun var ikke vant til at
grine og smile så meget. Og slet ikke sammen med en hun lige havde mødt.
Hun smilede ved tanken.

"Er det normalt ikke kun gamle mennesker der glemme hvad de selv har
sagt" spurgte han for at drille hende lidt.
"Jo men det hænger, godt gemt hjemme i skabet" sagde han med et smil.
"Det er gået lidt af mode at gå med det, så jeg venter et par år til at det kommer
frem igen" jokede han og lo lidt.

"Jo, men jeg er jo også tudsegammel, 18 år, så det er klart jeg glemmer hvad
jeg siger" sagde hun og smilede skævt.
Lily grinede af hans joke. "Ja, der går helt sikkert kun et par år før alle går rundt i
superhelte kostumer" sagde hun sarkastisk og smilte.
"Hvad er de superhelte navn så?" spurgte hun med et skævt smil.

"Så gammel, uha, det var godt nok utroligt at du stadig
selv kan gå rundt uden hjælp" sagde han drillende. Han kiggede på hendes tallerken,
"er du mere sulten" spurgte han og nikkede mod den.
"Nogen kalder mig Shiiinieboy, så det m det vel efterhånden være" lo han og sendte endnu et smil

"Jeg ved det... jeg er et mirakel" sagde hun og slog ud med armene
for at vise sig selv frem som et mirakel mens hun smilede stort.
"Nej, jeg spiser ikke så meget" sagde hun og smilede. "hvad
med dig? stadig på slankekur?" spurgte hun.
"Shiiinieboy?" sagde hun og prøvede at holde grinet tilbage.
"Sexet" tilføjede hun og begyndte så at grine.

Shin holdt hænder op til munden. "jeg tror du har ret"lo han.
"Et levende mirakel"tilføjede han og så smilende på hende. Han kunne ikke lade
være med at smile lidt over at han sad og snakkede med et menneske, det var ret underligt at tænke
på at hvis det skulle være rigtigt burde han dræbe hende, men det ville han aldrig kunne få
sig selv til. Selvom de ikke havde kendt hinanden så længe ville han ikke kunne gøre det.
"Jep, man bliver jo nødt til at gøre noget for ikke at blive for fed" sagde han med et skuldertræk.
Han kunne ikke lade være med at grine.
"ja ikk" sagde han og grinte igen.

Hun gav Shin elevatorblikket. "Du er da ikke engang tæt på at blive fed" sagde hun
smilende og kørte en hånd gennem sit hår. "Men du må da spise noget for at få så mange
muskler" sagde hun grinende mens hun for sjov rakte frem og mærkede på hans overarme.
"Helt vildt... Er det så det jeg skal skrige hvis jeg er i fare, og har brug for en helt?"
sagde hun og lo lidt ved tanken om a skrige Shiiinnieboy når man var ved at dø, men
gøs så ved tanken om at være i så stor fare at man kunne ende med at dø.

Shin smilte lidt og fugtede sine læber. "Men nu har
du jo heller ikke sit mig uden tøj på" sagde han i en drillende tone,
men et eller andet skulle han sige for at lade som om han havde nogle deller gemt under tøjet.
Da hun rørte ved hans arm holdt han igen vejret. Da hendes dejligere bløde hud røre ved hans
kolde marmor hud, mærkede han hvordan tørsten brændte i halsen. Det var meget smertefuld og
han blev nødt til at bide tænderne sammen og
prøve at slappe lidt af. "ja det er vel bare det, jeg har jo en superhelt hørsel så du
jeg skal nok finde frem til dig" sagde han og smilte lidt til hende.
Han lagde mærke til at hun gød og regnede med at det var tanken om døden.
"Hvis du skulle bestemme hvordan du skulle dø hvordan skulle det så være" spurgte han og lo lidt over
sit mærkelige spørgsmål.

Lily blev overrasket over hans kommentar og det tog hende lidt tid at opfatte hvad han mente.
"Nej, heldigvis" sagde hun og smilede, stadig ret overrasket.
"Så må du huske at høre efter om jeg råber" sagde hun og smilede tilbage.
Lily kiggede lidt mærkeligt på ham, som en reaktion til hans mærkelige spørgsmål.
"Hurtigt og helst uvidende, tror jeg. Helst ikke af alderdom eller efter et langt sygdomsforløb"
svarede hun, uden at tænke så meget over spørgsmålet, som normale personer ville.
Det var faktisk noget hun havde tænkt over. Hun synes det var ligesom at tænke over sit bryllup,
eller hvad ens børn skulle hedde. For alle dør jo på et tidsspunkt, så man kunne lige
så godt forberede sig selv.
"Nu synes du sikkert jeg er meget underlig, fordi jeg kan svare så hurtigt på det spørgsmål."
sagde hun og bed sig i sin underlæbe.

Shin smilte lidt over at det tog hende lidt at regne det ud.
"Jeg lytter altid, specielt når det er en smuk pige der er i nødt"sagde han med samme
tone som en tegneseriefigur ville have sagt det.
"Godt svaret"sadge han og nikkede lidt. Det undrede ham overhovedet
ikke at hun kunne svare så hurtigt, for han havde også selv en måde han ville dø på, men det
havde været hvis han skulle dræbes som vampyr, da han var menneske overvejede han slet
ikke sådan noget.
"nej, det er lidt en naturlig ting at tænke på" sagde han og smilte venligt til hende.

Hans kommentar fik hende til at grine. "Så kan jeg altid føle mig sikker"
sagde hun og slog ud med håret, i stil med dem fra kosmetik reklamer.
"Hvad med dig... Hvordan vil du helst dø?" sagde hun og kiggede
interresseret på ham. Hun syntes at det var et ret interresant
spørgsmål, og at det sagde en del om en person,.
"Det er sødt at du prøver at få mig til at føle mig normal, men det
er altså overhovedet ikke normalt at tænke på" sagde hun og rystede
smilende på hovedet.

Shin smilte lidt, men da hun slog håret ud slog hende duft
i mod ham. Hendes duft var sød og meget fristende. Han bed tænderne sammen og
slog blikket ned. Det tog noget tid for ham før han kunne slappe af igen.
Han så på hende og vidste at det næsten var umuligt ikke at undgå at se det.
"Krampe" sagde han forklarende og smilte venligt.
"Jeg tror jeg ville dø i armene på den jeg elsker" sagde han og smilte lidt genret over
at han var lidt romantisk anlagt på det led. Eller hvad man kunne kalde det.
"Du er ikke normalt, du er speciel på en god måde" sagde han og sendte hende et varmt smil.

Lily kiggede lidt bekymret på Shin med rynket pande, men nikkede så forstående da han
forklarede at han havde krampe. Selvom at hun ikke helt forstod hvordan han
kunne få krampe så pludseligt, valgte hun ikke at spørge.
"Aww.." sagde hun og smilede sødt. "Det er et meget bedre svar end mit"
sagde hun stadig smilende. Hun var lidt overrasket over at Shin var romantisk.
"Tak" sagde hun og kunne mærke hvordan hendes kinder blev varmere i takt med at
hun rødmede. "Og det er du også" sagde hun og blinkede til ham
og smilede et skævt smil.