Alene på café

"Du havde sikkert givet mig en eller anden undskyldning om nogle
lektier der skulle laves eller noget som det,
har jeg ret" spurgte han og lo lidt.
"Nææ" sagde han drillende og smilte til hende.
"Men du er sød når du er langsomt" sagde han med en drillende stemme.

"Ja, måske... Men det ville være lidt mærkeligt hvis jeg
havde fået lektier for før jeg startede i
skole." Sagde hun og smilede. "Men så langt
havde du sikkert ikke tænkt" drillede hun.
"Jeg er altid sød" sagde hun med sukkersød stemme og grinede.

Shin lo lidt over hans fejl.
"Men som sagt så langt tænker jeg ikke,
så havde du bare fundet en eller anden undskylding." sagde han og smilte
til hende.
"Jeg sagde jo også at du var sød når du er langsomt,
det er vidst hele tiden" sagde han og grinte drillende.
"ej, nu skal jeg nok være sød"

"Ja, jeg ville sagtens kunne have fundet på et eller
andet, som du ville tro på" sagde hun og smilede.
Lily kiggede ondt på ham.
"Du kan ikke finde ud af at være sød" sagde hun som om hun var
fornærmet og skød underlæben ud
som om hun surmulede.

"Så ved jag det til når vi skal i biograffen, og du ringer og siger
at du er optaget den aften og desværre ikke kan komme med" sagde han
da han lige ville minde hende på at hun havde lovet at
de ville tage en tur i biograf en aften.
"Men så bliver du nødt til at lære mig det" sagde han med et bedende smil.

"Biografen? Det er rigtigt.. " sagde hun, da han mindede hende om det.
"men hvad vil du gøre, hvis jeg giver dig en dårlig
undskyldning? Opsøge mig?" spurgte hun og smilede ved tanken om
ham troppe op hjemme ved hende.
"Jeg kan ikke ud rette mirakler" sagde hun og grinede.

Shin tænkte sig ikke længe om.
"Jeg ville tage hjem til dig og slæbe dig med ned i bilen og
køre så hurtigt væk at du ikke har en chance for at slippe væk" lo han
og var faktisk stolt over sin "gennemtænkte" plan.
"Nu er du ond" sagde han og spillede ked af det.

Lily lo af hans såkaldte geniale plan.
"Hmm... Jeg er ked af at skuffe dig, men
jeg tror ikke du kunne slæbe mig med. Og
ellers ville jeg bare flygte når vi ankom til biografen" sagde
hun og grinede lidt.
"Undskyld... men jeg er ikke selv specielt sød,
så det bliver svært at lære dig at være det"

"ork jo, det kan jeg nemt" sagde han og smilte drillende
til hende.
"Jeg tager bare en snor med og binder
dig fast til mig - så løber du ingen vegne" lo han og smilte
til hende.
"Så bliver du nødt til at lære det, for jeg bliver simpelhen nødt til at
lære at være sød, så jeg kan imponere nogle piger" sagde han og blinkede til
hende.

"Så tager jeg en saks med" sagde hun drillende.
"Jeg er altid et skridt foran dig" sagde hun
snedigt og grinede let.
"Som om det er et problem for dig at" hun løftede hænderne for at
lave gåseøjne mens hun sagde"imponere piger."
hun sænkede hænderne igen og fortsatte. "Har du ikke sagt
at du både har en eks og en eller anden ny pige som
du har følelser for og omvendt?" spurgte hun.

Shin lo lidt. "Men jeg har en jernkæde med
i bilen, med masser af låse, så jeg låser dig bare fast
til mig" smilte han.
"Ikke længere" sagde han og slog en latter op, der skulle forstille en ond latter.
"jo, men det er bare problemer, jeg mener hvornår jeg
finder en rigtig sød pige, der ikke skaber en masse problemer"

"Fristende" sagde hun og grinede, da det godt kunne misforstås.
"Men hvis du låste mig fast, ville jeg da bare distrahere dig så meget
at du ikke ville være i stand til at køre" sagde hun og smilede.
"Det er det store spørgsmål.. hvor finder man et ordentligt medlem af det
modsatte køn, som man gider at bruge meget af din fritid med?" sagde hun
og rystede på hovedet som om det var umuligt.

Shin forstod hurtigt hvad hun mente og han begyndte at
grine. Han smilte lidt derefter.
"Ja ikke også" lo han. "Men jeg er nu ret god i en bil" sagde han
og smilte lidt.
"Men det må da kunne lade sig gøre" sagde han lidt tænkende.

"Og jeg er ret god til at distrahere" sagde hun og grinede.
"Ja, der må være en eller andet et
eller andet sted der ikke bare er en idiot,
ligesom alle de andre" sagde hun ret opslugt i sine
spekulationer.

"Ja det er du" sagde han og blinkede til hende
Han kunne slet ikke lade være med at grine lidt over
at hun igen vandt diskutionen.
"øv nu vandt du vidst igen" lo han.
"Sikkert, et eller anden sted " sagde han stille og smitle til hende.

"Ja, det gjorde jeg vidst" sagde hun med en forundret stemme.
Hun var ikke vant til at folk kommenterede når hun vandt.
"Jeg vidste slet ikke at jeg vandt så tit" sagde hun og smålo.
Lily kiggede ud ad vinduet mens hun tænkte. "Jeg håber bare
jeg finder ham, og gerne snart...." sagde hun tænkende.
"Medmindre det er en jeg allerede kender, men jeg bare ikke ved det"
sagde hun og kiggede tilbage på ham og smilede.

Shin lo lidt. "Du er ret god til det her" roste han hende.
"Meen det kan jeg så lige informere dig om at det
gør du, det er næsten ikke til at få et ord indført" lo han.
"det sker sikkert snart. Men det kan jo også, som sagt, være
at du allerede kender ham" smilte han.

"Ej, jeg er sikker på at du kan vinde over mig i en eller
anden diskussion, foreksempel noget med sport"
sagde hun opmuntrende og smilede.
"Det er bare surt, for så skal jeg til at spekulere over hvem
det kunne være..." sagde hun opgivende.

"Så skal det i hver fald ikke være noget om sport,
for det ved jeg virkelig ingenting om" sagde han og smilte lidt.
Sport havde aldrig været noget der sagde ham noget.
"Den diskution ville du helt sikkert også vinde."
"Ja, men du har masser af tid" sagde han og trak lidt smilende på skulderne.

"Jeg ved mindre end ingenting om sport.... men så kan du nok
vinde en diskussion om noget andet, som du ved en
masse om" sagde hun og smilede til ham.
"Ikke nok, hvis jeg skal lede overalt..." hun sukkede men smilte så et lille smil.
"Hvad med dig... er du slet ikke bange for at du aldrig finder din
soulmate, eneste ene eller hvad det nu hedder?" spurgte hun nysgerrigt.

"Okay.." sagde han og sukkede.
"Se nu vandt du igen" udbrød han og hoppede lidt op og
pegede grinende på hende, men lagde mærke til at alle kiggede
på ham og han slog hurtigt blikket ned og satte sig på stolen igen, mens han grinte lidt.
"Jeg har fundet min bedre halvdel, så klarer jeg mig vel nok" sagde han og
så smilende på hende.

Lily så forskrækket op på ham da han sprang op,
men begyndte så at grine, da hun så folks reaktion. Hun fortsatte
med at grine da han satte sig ned.
"Ja..." sagde hun og prøvede på ikke at grine. "Men hvis det
hjælper, så er du helt sikkert den bedste til at få folks
opmærksomhed" sagde hun og begyndte at grine.
"Ja, så længe jeg har min bedre halvdel, så skal det hele nok gå" sagde
hun og smilede tilbage til ham.

Shin lagde mærke til at hun fik et lille chak da han sprang op,
men valgte ikke at drille hende med det. (xD)
"det er jeg sikkert, men det er ikke altid den bedste måde
jeg får opmærksomheden på" sagde han og smilede sit "shin-smil" som
han huskede at Kate kaldte det.
"Vi 2 skal nok klare det" gentog han og smilte til hende.

"Synes du ikke det var god opmærksomhed du fik lige før?" sagde
hun grinende og kiggede rundt på de folk
der stadig skævede lidt nervøst over på deres bord.
"Årh, hvor romantisk" sagde hun og sukkede som om det
var en lykkelig slutning fra en film.

Shin lo lidt. "folk tror bare at jeg er en eller
anden forvirret teenager der har fået for meget at drikke,
som prøver at voldtage dig" lo han og smilte til hende.
"Men jeg syntes også at du skal have en lykkelig slutning" sagde han
og blinkede til hende.

Lily grinede af hans kommentar. "Fuld, måske... men
jeg tror ikke du prøver at voldtage mig" sagde hun
og smilede. "Og du ville ikke kunne voldtage mig...
Jeg er alt for stærk" sagde hun og grinede.
"Det skal jeg nok få," sagde hun og smilede tilbage.

Shin lo lidt. "Jeg er da også stærk" sagde han
og smilte lidt til hende.
"Men ikke så stærk som dig, selvfølgelig" tilføjede han og
lod hende igen vinde endnu en diskution, med et smil.
"Ellers skal jeg nok hjælpe dig" lo han.

"Ej, du er nok stærkest," sagde hun så hun ikke vandt igen.
"For ellers kan du umulig være en superhelt. Og du ville nok også
have svært ved at rede mig fra en ond person, hvis jeg
alligevel er stærkere end dig." forklarede hun smilende.
"Og hvordan vil du gøre det?" spurgte hun intereseret

"wee jeg vandt" sagde han og lo lidt.
"Selvom jeg har på fornemmelsen at du bare lod mig vinde,
men ligemeget. Jeg vandt" sagde han og lo igen.
"Det ville i hvert fald blive svært, men jeg kan næsten alt" sagde han og
smilte til hende.
"Hvis vi er hinandens bedre halvdele, så må vi da på en eller anden måde
kunne give hinanden en lykkelig slutning" sagde han og smilte igen til hende.

Lily lo lidt. "Tillykke, jeg sagde jo at jeg ikke vandt hver gang."
sagde hun og smilede. "Jeg kunne da ikke finde på
at snyde, selvfølgelig vandt du" sagde hun
og smilede uskyldigt.
"Ja, det har du nok ret i..." sagde hun og smilede en smule.
"Se nu der;" sagde hun ret højt. "Du vandt igen!" sagde hun meget
entusiastisk og slog armene ud mod ham.
Bagefter kiggede hun sig lidt pinligt berørt omkring på menneskene
der kiggede skræmt og en smule irriteret på hende.
Hun lagde roligt sine hænder i sit skød og kiggede rødmende ned på dem.

Shin lo lidt. "Jeg vandt en gang" sagde han stolt og
rettede sig op så han lignede en der troede han var mere end
andre, men efter lidt begyndte han at grine.
"Jeg vandt igen" gentog han og smilte stort da hun rødmede. Han kiggede rundt
på de mennesker der kiggede på dem og mens han vidste at hun kiggede
væk sendte ham dem et meget ondt blik som kun en vampyr kan. det resulterede i at
alle kiggede hurtigt væk og nogle betalte og skyndte sig ud.
"Du er lige så underlig som mig" sagde han og smilte drillende til hende.

Lily sad lidt og kiggede ned ind til hun
var sikker på at hendes rødme var næsten
væk.
Hun var lidt overrasket over hvor få
mennesker der var der da hun kiggede op
igen; hun var sikker på der havde været
flere for lidt siden. Men det var sikkert bare
fordi hun havde været så forlegen, over sit eget udbrud.
"Ja, mindst lige så underlig" sagde hun og lo stille.

Shin lagde mærke til at at hun opdagede at der
ikke var så mange folk tilbage. "De forsvandt nok da du
er så underlig" drillede han hende med et smil.
"Så er vi underlige sammen" sagde han og smilte stort.
"men hvad lavede du før du mødte mig, eller skulle
jeg sige før du flyttede til Fork?" spurgte han og smilte til hende.

//Sorry tiden xD//

"Ja, sikkert... De var nok bange for at det smittede;
først skriger du, så skriger jeg.. hvem ved hvem
den næste bliver?" sagde hun og grinede.
"Før jeg mødte dig, gik jeg rundt ude i regnen," sagde hun
smilende og kiggede ud mod regnen. Hun kiggede tilbage og
fortsatte: "Og før jeg flyttede til Forks, gik jeg i skole..."
sagde hun og tænkte over hvad hun ellers lavede.
"Og ellers lavede jeg ikke så meget..." sagde hun og smilede.

Shin lo lidt. "jeg tror du her ret" sagde han og kiggede
rundt. "Det smitter helt sikkert, tror du de alle ville forsvinde hvis vi havde
fråde om munden" spurgte han og lo lidt igen.
"Så er du da glad for at du mødte mig ikke sandt" spurgte han og
smilte varmt til hende.
"det lyder lidt som mit liv" løj han.
Han rejste rundt i verden, festede, hyggede sig med vennerne og
alle andre ting som kun en vampyr ville have tid til.

"Måske... eller også bliver vi smidt ud, og får at
vide at vi ikke må komme igen.. og hvis jeg ikke
må komme her, så ved jeg virkelig ikke hvor
jeg skal være henne." sagde hun og smilede.
"Ja... men ikke kun på grund af regnen" sagde hun
og smilte varmt tilbage.
"Virkelig? Det tror jeg ikke helt på... du kender nok
en hel masse mennesker, og dem har du vel ikke
mødt ved at sidde derhjemme og kukkelurer"
sagde hun og kiggede mistroisk på ham.

"Det er der også en mulighed for" sagde han og
trak smilende på skulderne. "Du kan da bare være
hjemme ved mig så" sagde han og nikkede smilende.
"Okay mit liv er måske ikke lige som jeg beskriver det for dig, men
det er ikke ligefrem spændende hele tiden" sagde han og
lo lidt. "men sådan er det vel for alle" sagde han og trak lidt på skulderne.

"Det kunne jeg vel godt, men jeg tror nu
ikke der vil gå så lang tid før du ville
begynde og hade mig." sagde hun og grinede lidt.
"Dit liv er helt klart mere spændende end mit...
jeg sidder mest bare derhjemme og tænker mens
jeg spiller musik." indrømmede hun og smilede
lidt usikkert over hendes kedelige liv.

"Jeg tror ikke at jeg vil kunne komme
til at hade dig" sagde han og lagde hovedet lidt på skrå
for at betragte hende. Han sendte hende et varmt smil og så hurtigt over mod
der hvor den dreng, de havde snakket så meget om, men han var gået.
Han var sikkert blevet srkæmt væk fra Shin.
"Men så skal du da bare med en gang i byen, eller bare være sammen med
mig" sagde han og lo lidt.
"jeg er selvglad idag"

//skal logge nu, men vi skrives ^^//

"Det tror jeg nu godt..." sagde hun og kiggede på ham.
Lily fulgte hans blik over mod der hvor drengen havde siddet,
og Lily blev lidt overrasket over at han var gået.
"Øv, nu er min beundrer gået" sagde hun og lod som om
hun var ked af det.
"Nu har jeg jo lovet at tage med i biografen; det er altid en
start," sagde hun og smilede.
"Ej, det er du da ikke" sagde hun og smilede.

"Hvad vil jeg så kunne komme til at hade ved dig" spurgte
han en smule overrasket, men han viste det ikke.
Shin kiggede også over mod stedet drengen havde
siddet igen. "jeg tror han er bange for at blive smittet" drillede han
og så tilbage på hende.
"En god start" sagde han og smilte til hende.

"Det vil jeg da ikke sige..." sagde hun og smilede. Hun
syntes ikke ligefrem man skulle gå at sige hvad
ens fejl er.
"Jeg tror han er bange for dig," sagde hun og smilede. "Drenge
er ikke så glade for konkurrence" forklarede hun grinende. "Og
han synes nok det er svært at overgå min bedre
halvdel" sagde hun smilende.

"Jo kom nu, jeg er sikker på at jeg bare
vil elske det" sagde han med et smil. "Okay så skal jeg fortælle dig
hvad du kommer til at hade ved mig." sagde han
og tænkte sig lidt om. "Jeg snakker meget, smiler næsten altid og
så har jeg svært ved at vise følelser udover glæde" sagde han og
trak smilende på skulderne.
"Han kan også bare lige komme an" sagde han og knyttede
næverne og så sig om efter ham.

"Det er ikke en dårlig ting at du smiler meget" sagde hun og
smilte til ham. "Hvis du virkelig gerne vil høre mine fejl så
skal jeg nok fortælle det til dig," sagde hun og tænkte
lidt før hun fortsatte.
"Hvis du spørger mig om noget alvorligt, svarer jeg for det meste
med en ironisk kommentar, fordi jeg er meget indadvendt med
hensyn til mine følelser. Jeg har meget lidt selvtillid, og har
svært ved at håndtere komplimenter. Jeg rødmer konstant,"
sagde hun og bed sig i læben.
"Og jeg bider mig hele tiden i læben" sagde hun og
smilte lidt usikkert. Hun var ikke sikker på om det var en
god ide at fortælle det til ham.
Lily så på Shin's kampklare position og grinede."Bare rolig, jeg skal nok
sige hvis han er nærmer sig dig" sagde hun og lo videre.

Shin smilte lidt. "Livet bliver også så svært
når man tager det hele så seriøst" sagde han og fugtede læberne.
"Du burde have mere selvtillid, for der er ingen grund til at du
ikke skulle have det, du er smuk" sagde han og ventede på at hun rødmede,
som hun sagde at hun ville gøre.
"Og det er bare sødt når du rødmer" sagde han stille og strøg hende blidt
over kinderne.
Shin lo kort og kiggede på hende igen.
"Så kan jeg jo være hel tryg, men husk at advare mig i god tid" sagde han smilende.

"Ja.. folk kan lære noget af dit smileri" sagde hun og smilede. "Jeg tror
det smiter det der med at smile så meget" sagde hun smilende.
Lily rødmede, som hun havde sagt hun ville.
"Tak..." mumlede hun da han strøg hendes kinder og kiggede
derefter ned i bordet. "jeg sagde også til dig at jeg har
svært ved at tage imod komplimenter" sagde hun stille og
kiggede fortsat ned i bordet.
"Jeg advare dig så snart jeg ser ham" sagde hun og smilede tilbage til ham.

Shin kunne slet ikke lade være med at
smile da hun rødmede.
"Du har ret du kan virkelig ikke tage imod komplimenter" sagde han og
lo lidt. "men det er da ligemeget, det klæder dig" sagde han og
tog langsomt hånden til sig.
"Ellers andet jeg burde vide" spurgte han og smilte igen.
Han kiggede sig lige over skulderne.
"Og du er sikker på at jeg kan stole på dig" spurgte han drillende.

Hendes rødme forsvandt ikke men hun kiggede alligevel
op igen. Hun bed sig i læben. "Nej, det gør ej" sagde
hun og rystede på hovedet mens hun smilte halvt.
"Nej... det tror jeg ikke," sagde hun og tænkte lidt mens hun smilte.
"medmindre du kan komme på nogle irriterende ting om mig"
sagde hun nysgerrigt og lagde hovedet lidt på skrå.
"Det må du jo finde ud af" sagde hun snedigt og smilte.

"Har du måske set dig selv" spurgte han og så
smilende på hende. "Men så retter jeg det,
jeg syntes at du ser sød ud" sagde han og lo lidt.
"Du kan ikke bestemme hvad jeg syntes" sagde han og smilte
drillende til hende.
"Jo jeg har mens du kiggede væk lavet en lang liste" drillede han og rystede
på hovedet. "Nej, jeg syntes at du er sød, flink og sjov" sagde han.
"Nu føler jeg mig pludselig ikke så tryg" lo han.

"Du bliver ved med at give mig komplimenter" sagde hun
surt og kiggede væk mens hendes rødme endnu engang
viste sig. Hun smilte lidt ved tanken om at normale
piger elsker at få komplimenter, men at hun brokkede sig over det.
"Det er du da også" sagde hun og smilte til ham.
"Jeg tror ikke han tør angribe dig. Du er alt
for skræmmende" sagde hun og grinede.