Sne Cafe

Dato ~ 11 December
Dag ~ Lørdag
Tid ~ Formiddag
Vejr ~ Smuk sne
Omgivelser ~ Ikke ret mange mennesker.. Det er nok vejret?
Sted ~ Nede bagerst, ved vinduerne
Påklædning ~ Ava + sort slips + sorte jeans.. + Hvide sko ^^

Elias mumlede ned i koppen, noget som ingen kunne høre.
Hvis han havde været et menneske, ville han havde svoret at han følte sig alene.
Men nu var han en vampyr, og vampyre kunne ikke føle sig alene.
For de var nemmelig døde... // Meget lære-agtig-stemme
Hans hvide, kedlige, kop indeholdt brandvarm kakao.
Han kunne ikke mærke at det var så varmt..
Han var jo en vampyr.
Kulden glinsede på vinduerne, og der var sne i de flestes jakker, og pelse..

// Må desvære logge..

Chantelle trådte langsomt ind i Caféen. Hun så rundt med sammenknebne øjne og slog så ud med armene. Hendes hår var hvidt af sne, da hun havde stået for lang tid udenfor, men havde så besluttet sig for at gå indenfor tilsidst. Hun så lidt rundt, men vidste ikke rigtig hvor hun skulle sætte sig.. Chantelle var iført en sort lang jakke, der var lidt stor til hende, et par lyse jeans, sorte ballerina sko, hvor man kunne se de hvide strømper. Hendes hår var løst, fuld af sne og lettere bølget..

Han kunne ikke lade være med at se på hende i et stykke tid.
Hun var en smuk vampyr.
Hun udstråle varme.. Ben i næsen.
Det kunen han se, uden at kende hende.
Han smilede skævt, og rodede i sit blonde hår.

Chantelle så lidt rundt og bemærkede så en blond vampyr, sidde ved et af bordene for sig selv. Hun smilte lidt og besluttede sig så for at gå hen til ham. Hun smilte til ham, da hun stod foran en stol overfor. "Er det iorden jeg sætter mig?," spurgte hun høfligt og smilte skævt til ham.

"Ja, det må du gerne." sagde han venligt, og slog ud med armen.
Han nippede til den brandvarme kakao igen.
"Elias. 797 år gammel."
Det sidste gang sagde han ret muntert.
Han kløede sig i nakken, et øjeblik.

Chantelle smilte til ham og satte sig ned. "Okay, hyggeligt at møde dig," sagde hun og smilte høfligt til ham. "Chantelle og jeg tænker lige lidt over alderen," sagde hun så og grinte lidt, mens hun betragtede ham.

Han smilede lidt over hendes svar på alderen. "Hvis den er groet væk, kan du da godt bare slippe." Han smilede skævt. "Men det er rart at vide om ens ven er en olding som en selv." Han så lidt på hende med nogle søgene topase øjne. "Du er ikke vegetar? Jeg er kun delvist.. To om måneden måske?.."

Chantelle smilte skævt. "Tjaa.." mumlede hun, stillede albuen på bordet og lod hagen hvile i håndfladen. Hun betragtede ham lidt. "Tjaa, så vidt jeg husker er det 21åf eller noget.." brummede hun og smilte skævt til ham. "Så det er måske en smule - nej! - meget forskel!," sagde hun så og grinte. "Hmm.. nej, ikke rigtig.. tjo, en smule?," sagde hun så og grinte ikke mere.

Han lagde hovedet på skrå, og spejlede hendes stilling. Med den ene albue på bordet. "Jeg kan se det på dine smukke øjne." sagde han muntert. Han havde lyst til at lege med hendes hår. Han elskede bare vampyr hår.

Chantelle smilte til ham og trak så på skulderne. "Tjaa.. det kan du vel sikkert?," svarede hun skævt smilende og betragtede ham lidt..

"Jeg ved godt at," han så sig diskret omkring, for at sikre sig at ingen hørte godt efter. "at vi ikke spiser eller drikker normalt, men kan jeg byde dig på noget?" Han smilede skævt til hende. Han elskede bare det smil. Det var så meget hans sjæl det der ^^