Alene på café

Shin smilte til hende.
"men et smil klæder dig også" sagde han og kiggede
hurtigt over mod drengen. Shin kunne ikke lade
være med at smile stort da han så tilbage på hende.
"Men det kunne være sjovt hvis jeg kendte ham"

"Det var godt... for der skal meget til for at gøre mig sur"
sagde hun og smilede tilbage
"Jeg ville ikke lade dig gå derhen, om så jeg
skulle bruge vold" sagde hun og smilede skævt.
Hun havde jo næsten brugt vold. Hun havde jo skubbet til ham.

"Jeg har gjort dig sur 2 gange ved vores første
møde, så det tror jeg ikke helt på" drillede han.
han kastede et hurtigt blik på drengen, men da han kiggede
over mod dem, smilte han bare til ham og vendte blikket på Lily.
"Og lille fine du ville kunne holde mig tilbage" fortsatte hans sin drilleri.

"Du er også utrolig irriterende" drillede hun tilbage.
Lily fulgte Shin's blik over til den stakkels ukendte dreng
som stadig kiggede på dem.
Hun smilede og kiggede tilbage på Shin.
"Jeg er jo utrolig stærk" sagde hun og spændte sine
ikke eksisterende muskler og lo.

Shin grinte lidt.
"Jeg er meget irriterende" sagde han med et smil.
Han lagde mærke til at hun kigger over mod drengen igen.
"Hvor meget skulle få dig til at gå over at sige hej" spurgte han og smilte til hende.
"Arrgh, du er stærk" sagde han med en meget barnlig drillende stemme.

"Tæller det som et af dine spørgsmål?" sagde hun mens hun tænkte
Hun kiggede over på drengen endnu en gang, for at betragte ham grundigt.
Han var ikke lige frem grim at se på, men heller ikke gudesmuk.
Han havde lidt langt brunt hår og så vidt hun kunne se mørke øjne.
Det gjorde det bare sværere for hende at gå der over.
"For at få mig til at gå der over... så skulle det nok være livsnødvendigt"
sagde hun.

Shin nikkede. "Ja lod os sige at det er det" sagde han og
lo lidt da hun kiggede over mod ham igen.
Shin kunne nemt se alle drengens detaljer. Shin smilte til Lily
og lo lidt.
"Hvorfor dog, han ville helt sikkert gerne ud med dig" sagde han og smilte igen til hende.

"Men det ville sikkert blive akavet, og jeg er altså ikke så trænet i alt det der dating noget"
sagde hun og rødemde over hendes mangel på erfaring.
"Desuden så har jeg slet ikke selvtillid nok til at gå derover. Hvad hvis han har en kæreste?"
Hun fandt flere og flere grunde til at det var en meget dårlig idé at gå derover.
"Nej, det er altså en meget dårlig idé at invitere en fremmed ud" fastslog hun til sidst.

Shin rystede på hovedet. "Du skal bare være dig selv,
og slappe af, så gør han det samme og det kan kun blive hyggeligt"
sagde han med et lille smil. "Hvis han havde en kæreste havde han ikke siddet og
savlet over dig på den måde" lo han og blinkede til hende.
"Hvordan vil du så finde den rigtige" spurgte han smilende.

Hun trak på skuldrene."Jamen jeg ved ikke hvem mig selv er."
sagde hun og smilede skævt.
"savlet?" hun grinede. "Det er måske en overdrivelse"
Hun kunne ikke forestille sig nogen savle over hende.
Hun kiggede ned på sine hænder.
"Det ved jeg ikke" mumlede. hun en smule trist.

SHin smilte lidt til hende. "Så har du et
problem hvis du ikke ved hvem du selv er." sagde han og smilte
igen til hende. "Men jeg kan sige hvem jeg tror du er,
du er en stille genert piger, der holder sig meget for sig selv. Smilende, sød,
sjov og smuk" sagde han og tænkte om der var noget han havde glemt.
"og helt speciel" tilføjede han.
"Du regner bare med at han kommer til dig"

Lily rødmede mere end før.
"Tak" hun smilede genert, ligesom han lige havde beskrevet.
Hun kløede sig på halsen og bed sig lidt i læben
"Har du fundet frem til det i de få timer vi har snakket?" spurgte hun smilende.
"Jeg regner da med han falder ned fra himlen," sagde hun og grinede.

Shin nikkede. "jeg er meget opmærksom" sagde han
og smilte lidt. Han lagde faktisk mærke til mange ting,
selvom han godt kunne virkelig
virke lidt dum nogengange.
"En fortabt engel, der er væk hjemmefra" lo han.
"Men helt seriøst, hvordan er din drømmefyr så" spurgte han med et smil.

"åbenbart" sagde hun og smilede tilbage.
"Min drømmefyr?" sagde hun.
Hun havde ikke ligefrem et bestemt billede i hovedet af hvordan han så ud.
"Det ved jeg virkelig ikke" indrømmede hun.
"Han er sød og opmærksom og lidt beskyttende tror jeg....
Og så er han sjov, men kan være alvorlig." Hun smilede lidt.
"Men det er vel sådan alle pigers drømmefyr er" tilføjede hun og smilede skævt.

Shin trak lidt på smilebåndet mens han lyttede til
hende beskrivelse af hendes drømmefyr.
Han rystede på hovedet og lo lidt.
"Nogen kigger mest på udseendet " sagde han og smilte lidt.
"Nogle er jo ikke lige så sød som dig, og er overfladiske"

"overfladiske mennesker får overfladiske kærester."
Hun smilede skævt.
"Han må da også godt være pæn" sagde hun smilende.
"Jeg synes bare at ens drømmefyr er en man kan leve resten af sit liv med.
og jeg kan bare ikke forestille mig at leve med en dum egoistisk nar."
sagde hun og smilede lidt.

SHin grinte lidt af det hun sagde, selvom hun havde ret.
"Du er klog" sagde han i en drillende tone.
"Men jeg tror at du skal lede et stykke tid for at finde den rigtige,
for os drenge" han lændede sig frem og lagde hånden ved siden af hans
mund, som små børn gør når de skal fortælle en hemlighed som de andre ikke må høre.
"er ikke til at stole på" hviskede han og lo kort, før han satte sig som han havde siddet før.

"Jeg er den kvindelige Einstein." sagde hun og grinede.
Hun lænede sig frem for at hører hvad han ville sige.
Hun grinede og rystede lidt på hovedet.
"Og du synes det er mærkeligt jeg er bange for drenge"
sagde hun og grinede.

Shin lo af begge ting hun havde sagt.
"Du er et geni" sagde han og blinkede til hende.
"Vil du ikke havde noget at spise, vi har siddet og snakket i lang
tid, du må da være sulten" sagde han og lo lidt.
"Selv så en klog pige som dig skal da spise" drillede han.

//SKal logge nu så vi sees ^^//

"Jeg er faktisk lidt sulten"
Hun kunne høre hendes mave knurrer.
Hun rødmede lidt.
"Det synes min mave i hvert fald" sagde hun og smilede.
"Og du vil sikkert ikke have noget" sagde hun og smilede.

Shin smilte lidt da hendes mave lavede lyde.
"Jamen så skal du have noget mad" sagde han og gjore
tegn til tjeneren til at han skulle komme over, men
inden svarede han på hendes spørgsmål.
"Ikke hvis jeg kan blive fri" smilte han.

Lily smilede til ham.
"Så bliver du fri" hun smilede og kiggede
hen mod tjeneren han havde vist tegn til.
Hun så tjeneren komme over til deres bord.
Hun vidste ikke hvad for noget mad de havde,
så hun kiggede bare over på Shin.

"Jeg takker" sagde han og holdt vejret
da tjeneren nærmede sig. Det var svært nok for ham
at holde sig fra Lily, og han havde ikke brug for at gøre noget
dumt så heller være sikker, men da hún kiggede over på ham, blev han nødt
til at svare. "Du kan stort set få alt mad her, alt fra salat til pizza og kød" sagde han
og lo lidt. Han havde været på caféen lidt for meget.

Lily smilede taknemmeligt over hans forklaring.
"Jeg tror bare jeg skal have salat"
sagde hun og kiggde op på tjeneren.
Han noterede det på sin lille blok og kiggede på Shin.
Hun kiggede også over på Shin og smilede.

"Skal du ikke havde noget at drikke til" spurgte
han smilende, men da tjeneren så på ham
bed han sig i læben. "Ehm, jeg skal bare have et glas vand" sagde han og
kørte en hånd igennem håret og tænkte at hvis han skulle få noget ned måtte
vand da være det nemmeste.

"Nej, jeg klarer mig" sagde hun smilende.
Hun blev lidt overrasket over at Shin overhovedet bestilte noget.
Tjeneren forlod deres bord, og Lily slappede af.
Hun blev altid lidt anspændt når hun skulle bestille eller købe ting.
"Vand? Jeg troede du helst ville være fri"
sagde hun og smilede skævt.

Shin blev lidt nervøs da hun blev overrasket over
at han købte noget, han havde kun gjort det for
at virke en smule menneskelig. "Ja, men vand feder forhåbentlig
ikke" lo han og blinkede til hende.
"Men hvorfor flyttede du og din familie til Forks" spurgte han
da han havde tænkt på det i et stykke tid.

"Først og fremmest trængte vi til forandring.
Og så da min far fik tilbudt et nyt job her i Forks,
som er helt anderledes end South Carolina,
syntes vi det var en god chance, så vi tog den." sagde hun og smilede.
Hun var glad for Forks, der var godt nok ikke så varmt,
men det havde en mystisk stemning som hun elskede.

SHin smilte lidt og kunne høre hvordan
folkene lavede Lily´s salat og lidt efter kom
tjenerne ud med hendes salat og Shins vand.
"Hvad laver din far så, siden han kunne få job har i
byen" sagde han og smilte lidt til hende.

Lily spiste noget af sin salat før hun svarede.
"Han abejder på hospitalet" sagde hun og smilede.
"Han er læge" tilføjede hun og spiste noget mere.
"Men du har vel hørt at der kom en ny læge til byen"
Hun regnede med at der i en by som Forks
ikke gik lang tid før alle vidste sådan nogle ting.

"Læge, så må i da have efterhånden mange penge" sagde han
med et lille smil. "Godt jeg blev venner med dig" drillede han og lo kort.
"Jo, jeg har hørt at der var en ny læge i byen, men har ikke set ham og vidste
ikke at det var din far" sagde han og kiggede lidt på hendes satalt, der sikkert en gang
ville havde set lækker ud for ham, men det gjorde den ikke rigtig mere.

"Ja, det har vi vel" sagde hun og smilede
"men det er ikke noget jeg går så meget op i"
Hun spiste noget mere og kiggede op på ham igen.
"Det er det... men jeg tror ikke du kan kende ham
hvis du ser ham. Det håber jeg i hvert fald ikke"
sagde hun og smilede skævt.
Hun så ham kigge på hendes salat.
"Er du sikker på du ikke vil have noget?" spurte hun.

"Så du vil ikke havde at jeg møder dine forældre" spurgte han
med et drillende smil. "jamen så kan det være at jeg bliver
nødt til at slå mig for at møde ham" sagde han og lo lidt, da han vidste at
der skulle meget til før han ville slå sig, men hvis det skete kunne han ikke
tage til hospitalet eller lægen.
Shin rystede på hovedet. "nej tak, jeg holder mig bare til min vand" sagde han
og løftede glasset og satte det til læben og drak en tår. Det smagte forfærdelig, men
han bed det i sig og lavede den der irriterende "arrh" lyd bagefter og fælte sig helt menneskelig.

//Sorry min net gik ned :/

"Du må da godt møde mine forældre. Jeg ville godt nok synes at
det ville være rigtig pinligt, men du må da godt møde dem hvis du vil"
sagde hun smilende
"De er jo ikke vant til at jeg kender drenge, så de ville nok få helt andre tanker"
sagde hun og rystede på hovedet over hendes uvidende forældre.
"Ville du slå dig bare for at møde mine forældre?" spurgte hun overrasket.

Shin smilte lidt. Han vidste at det nok ikke ville være smart hvis han mødte dem
han skulle jo lige vænne sig til det hele, og derfor
var det nok bare at være tæt på Lily.
"Det er okay, så længe jeg får dig at se igen, er
jeg glad" sagde han og blinkede til hende.
"Det tror jeg ikke, men man kan vel altid true med det" lo han.

"Nu har jeg jo lovet at gå i biografen med dig" sagde hun smilende.
Det var ikke et løfte hun ville have svært ved at holde.
"Man kan komme i fængsel for at true" sagde hun og lo med ham.
"Så pas du hellere på" sagde hun og lo videre.
Hun strøg hurtigt en hånd gennem sit hår og smilede til ham.

"ja det har du og jeg skal nok sørge for at du holder det" lo han
"Om jeg så selv skal slæbe dig af sted" sagde han og smilte til hende.
"Et fængsel kan ikke holde mig fanget" lo han og kørte hurtigt en hånd i gennem
det brune hår. "Der skal meget mere til" sagde han og smilte stolt.

Hun grinede lidt og smilede så til ham.
"Sikke ydmyg du er" sagde hun drillende.
"Er fængsler ikke bygget til at ingen ikke kan slippe ud?"
"Og så tror du at en lille teenagedreng som dig"
hun smilede drillende "kan flygte?"

Shin smilte lidt og nikkede.
"Jeg er heller ikke nogen normal teenager" sagde han
i en alvorlig tone og uden noget smil. Han ville gerne fortælle Lily hvad
han var, men det var ikke umuligt hvis hun skulle overleve.
Så derfor smilte han lidt efter han havde sagt det. Han mente det både
som en advarsel og som et drillende svar på hendes spørgsmål.
"Men det ved du da" lo han.

Lily blev overrasket over hans alvorlige tone.
Hun kiggede lidt spørgende på ham, men grinede så da han tilføjede det sidste.
"Ja, du er alt for sød til at være en normal teenager" sagde hun og smilede.
"Vi" sagde hun og referede til sig selv som teenager
"er meget mere temperamentsfulde"
hun smilede stadig.

Shin lo lidt. "Er du sikker på at du er en normalt
teenager så" spurgte han med et smil på læben.
Han havde aldrig smilte så meget før, hí hvert fald ikke hvad
han kunne huske af.
"Du virker også for sød til at være en almindelig teenager" sagde han
og blinkede igen til hende.

"Jeg er helt klart en normal teenager" sagde hun.
"Jeg har allerede nået at græde én gang, være sur på
dig to gange og grine utallige gange bare i det stykke tid vi
har siddet her" sagde hun og smilede skævt.
"Jeg virker sød," sagde hun snedigt
"men inderst inde..." hun lændede sig hen mod ham og gav tegn til at
han skulle komme nærmere, som om hun skulle afsløre
noget meget hemmeligt. "er jeg dødsensfarlig" hviskede hun og grinede.

Shin lo mens hun fortalte om hendes humørsvingninger hun havde
haft mens de havde snakket.
Shin lænede sig indover bordet da hun gjorde tegn til det og hendes
lækre menneskeduft slog imod ham og han bed sig selv i læben for ikke at fare op
fra stolen og bide hende. Han holdt vejret så længe de sad så tæt og med det samme hun havde
sagt hvad hun skulle sige lændede han sig tilbage i stolen og grinte.
"Du har ret, du er farligt selvskab for mig" drillede han, men mente det faktisk.

Hun lænede sig også tilbage og grinede.
"Farligere end du kan forestille dig" sagde hun snedigt og grinede så.
Hun havde grinet mere sammen med Shin idag end hun havde gjort i lang tid.
Hun kiggede ned på sin salat og spiste noget mere af den.
Hun slugte og kiggede op på Shin igen.

Shin nikkede. "Jeg bliver helt bange for dig" lo han
og ventede på at hun spiste lidt mere af sin salat, for at hun kiggede
ned smed han vandet ned i en potteplante og stillede det tomme
glas på bordet. Han havde hældt det ud så hurtigt at det
var umuligt at se. "Smager det godt" spurgte han og hentydede til hendes
mad.

"Det smager af salat" sagde hun og smilede
"Hvad med dit vand?" sagde hun og grinede.
Hun blev lidt overrasket over at glasset allerede var tomt,
hun kunne ikke huske hun havde set ham drikke det sidste,
men hun havde sikkert bare glemt det.

"Hmm, det smager meget af vand" sagde han og lignede en
der ledte efter ord da han sagde det, men selvfølgelig smagte det ikke af vand for ham.
"Er du spændt på når du skal starte i skole" spurgte han og lo lidt.

"Jeg tror skræmt er et bedre ord for det" sagde hun smilende
"Jeg kender jo ingen, og tænk hvis jeg møder ham drengen"
sagde hun og skævede over til den dreng de havde snakket om før.
"Det ville i hvert fald blive pinligt" sagde hun og smilede lidt skræmt ved tanken.

Shin lo lidt.
"Det bliver ikke så slemt, huske nu at jeg nok
skal banke dem der er efter dig" lo han og kiggede over
mod drengen.
"Ja, jeg tror i hvert fald at han går på skolen,
så du kommer nok til at møde ham et par gang,
jeg håber at i skal have nogle af de samme fag" drillede han hende.

"Jeg tror ikke at jeg bliver mere populær af det"
sagde hun og grinede ved tanken om hvordan folk ville holde afstand fra hende på gangene.
"Du håber nok også at vi skal sidde ved siden af hinanden" sagde hun smilede skævt.
"Jeg tror bare jeg lader være med at snakke med ham" fastslog hun.
"Overhovedet" tilføjede hun