Alene på café

Shin nikkede. "det var lidt mere voldsom end normalt" sagde han og
smilte lidt. "Hmm, det kommer an på hvordan man ser det, dit svar er nok det bedste for
for dem man elsker, for hvor mange vil have deres kærste, mand eller forlovet til at dø
i armene på en" sagde han og smilte lidt. Han lagde mærke til hendes rødme og kunne slet ikke
lade være med at smil. Det klædte hende virkelig og han fortød sine tanker
da han mødte hende om at forvandle hende, hun var perfekt som hun var. Han lovede sig selv at
ingen skulle så meget som tænke på at gøre hende ondt.
Shin sendte hende endnu et lille smil inden han takkede hende for hendes kompliment.

"Normalt? Er det noget du får tit?" spurgte hun med undren og lidt bekymring i stemmen
sammentidig med hun lagde hovedet en anelse på skrå.
"Det har du måske ret i... men det er da bedre at have dem i ens arme når de dør,
så man når at sige at man elsker dem, end at de dør i et flystyrt uvidende om ens
kærlighed til dem." sagde hun og blev lidt trist ved tanken, om ikke at nå at sige hvor meget man elskede sin partner.
Det var utroligt så mange ting Shin og Lily havde snakket om. Mange af tingene var meget mere
private end man normalt ville snakke med en 'fremmed' om, men Shin kunne vist heller ikke
gå under ordet 'fremmed' længere. Og det føltes godt at åbne op til en, man ikke havde kendt så lang tid.

"meget tit her på det sidste" sagde han og trak smilende på skulderne.
Det var efter at han var begyndt at dræbe dur i stedet for mennesker, at hans smerte og
tørst brændte hver gang han var for tæt på et menneske, men det var noget han skulle lære.
"Det kan du selvfølgelig have ret i" sagde han og tankte kort over det.
"men der er et eller andet smuk over at dø i armene på sin elskede" sagde han
og smilte svagt til hende.

"Ved du hvorfor?" spurgte hun og smilede lidt igen, for ikke at virke for bekymret.
"Ja..." sagde hun lidt distraheret mens hun prøvede at foretille sig det i sit hoved.
"Men det er nemmere at forestille sig det når man ved hvem ens elskede er" sagde hun og sukkede stille.
Der var altid et sløret billede når hun forestillede sig sådanne ting, fx. når hun en sjælden gang forestillede
sig hvordan hendes bryllup skulle være, så var gommen altid sløret og utydelig.
Det irriterede hende grænseløst.

Shin rystede på hovedet. "Nej har ingen idé, men det er sikkert
mig der er et tudefjæs" sagde han og lo kort.
Han betragtede Lily inden han sagde noget igen. "Så du har ikke mødt den enste ene
eller bare en der mindede om ham" spurgte han lidt efter.
Han vidste at hun ikke havde nogen fyr, men derfor kunne hun godt gå rundt og
tænke på en bestemt.

"Det er du sikkert" sagde hun og grinede.
"Der er jo drengen derovre" sagde hun og drejede hovedet for at kigge hurtigt over
på drengen de havde snakket om før, mens hun grinede.
"Ej, jeg har ikke mødt nogen" sagde hun mere alvorligt og smilede halvt.
"Hvad med dig? Har du mødt din soulmate?" spurgte hun og smilede.

Shin drejede hovedet og kiggede diskret på drengen med
et stort smil. Da han så tilbage på Lil' (Shin's kælenavn til Lily damn det er svært når navnet er
så kort xD) og lo lidt. "nårh ja, ham havde jeg jo helt glemt" sagde han og lo lidt igen.
"Men det gør du sikkert engang" sagde han og fugtede sine læber, det var en
vane han efterhånden var ved aat få.
"Hmm, jeg har mødt mange piger, men jeg ved ikke om det er min soulmate" sagde han og
trak kort på skulderne.

"Han er helt klart min soulmate" sagde hun sarkastisk og grinede.
"Det håber jeg da at jeg gør. Jeg nægter at leve alene" sagde hun bestemt og smilede så.
"Jeg har da også mødt mange drenge, men jeg tror da ike at nogen af dem er
min soulmate... Jeg tror bare at man skal lede og så på et tidspunkt er der en man
bare snakker ekstra godt med og som man er sig selv sammen med"
sagde hun og smilede. "og så ved man ikke præcis om det er ens soulmate, men man
ved bare at man umuligt kan leve uden personen. Og derfor kæmper man for at få
personen helt for sig selv." sagde hun og smilede kærligt.
"Men jeg er også en håbløs romantiker, uden nogen dating erfaring, så hvad ved jeg"


//Yay, et kælenavn^^//

Shin lo lidt igen. "ja det tror jeg også" fortsatte han på joken.
"Jeg kan sige at du ikke kommer til at leve alene, drengen står sikkert i kø
for at få dig" sagde han og smilte varmt til hende.
Shin lyttede til hvad hun sagde og nikkede en gang i mellem. Han så lidt efter ned i bordet inden han
igen så på hende.
"Jeg tror faktisk at du har ret" sagde han med en stemme der lød overrasket over at hun havde
ret i noget, men det var bare for at drille hende, da de ikke for længe siden havde slået
fast at Lil' havde ret i alt hvad hun sagde, hvilket fik Shin til at smile

Lily grinede og nikkede anerkendende.
"Hvor starter køen, for jeg vil da gerne møde nogle af de drenge"
sagde hun og blev glad ved tanken om en kø af drenge der kunne lide hende.
Lily sendte ham et ondt blik, fordi han lød overrasket over at hun havde ret,
og grinede så. "Selvfølgelig har jeg ret; Jeg har altid ret,"
sagde hun og smilede selvsikkert.
"Og det har du også sagt," mindede hun ham om.

Shin smilte lidt over hendes udsagn. "Den begynder lige her" sagde han og pegede på
sig selv. Han blinkede og lo kort.
"Det må jeg desværre også give dig ret i" sagde han og sukkede inden hans
ansigt lyste op i endnu et smil.
"Det er vidst min tur til at være glemsom" sagde han selvom han overhovedet ikke havde glemt det.

Lily lo ikke med ham, men rynkede panden og kiggede undrende på ham.
"Hvad mener du?" spurgte hun varsomt, og kiggede ned på sine hænder.
"Det er nemmere at glemme ting man ikke vil huske"
sagde hun og smilede skævt. Hun havde på fornemmelsen at han bare
drillede hende.

"Jeg syntes du er en sød, smuk og dejlig pige" sagde han og fugtede sine læber.
"Hvem ville ikke gerne kende sådan en pige som dig" sagde han da det var ment som et retorisk
spørgsmål. Han sendte hende et smil og lændede sig lidt frem og støttede albuerne på bordet
mens han betragtede hende lidt.
"jeg har da heller ikke lyst til at huske at du altid har ret, det
gør det meget svært at diskutere med dig" lo han.

Lily kiggede stadig ned, så Shin ikke kunne se hendes rødmen. Hun bed sig
i læben og tog sig sammen til at kigge op. Hun havde ikke
opdaget at Shin havde lænet sig frem, og blev lidt overrasket over hvor tæt han
var på hende i forhold til før hun havde kigget ned.
Hun var ikke vant til at være så tæt på drenge og hun sad lidt og betragtede
den smukke dreng hun havde lært så godt at kende og holde af på så kort tid.
"Tak.." sagde hun, mens hendes kinder blev en dyb rødlig farve.
"...og det ved jeg ikke" mumlede hun, selvom hun godt vidste det var et retorisk spørgsmål.
Hun vidste ikke hvad hun skulle sige og valgte bare at tie stille og smile usikkert til shin.
"Man kan ikke diskutere med mig" sagde hun og smilede skævt.

Shin lagde godt mærke til hende rødmen selvom hun kiggede ned. Han slappede af i kroppen og
prøvede at lade være med at koncentre sig om hendes søde menneskeduft, der var så fristende
at det var ret så farligt for hende at være så tæt på ham, men han bed tænderne lidt sammen og
holdt blikket rettet mod hendes kønne ansigt.
"Jeg kan godt lide at diskutere med dig" sagde han og sendte et drillende smil og han lod smiltet blive siddende på læben,
mens han betragtede hendes røde kinder. Han lo blidt, men sagde ikke noget til det.

Lily, som før havde siddet rimelig tilbagelænet, lænede sig frem så hun også støttede med albuerne på
bordet ligesom Shin. Hun sad helt lydløst og betragtede ham med et lille smil på læben og stadig lidt røde kinder,
men ikke så meget som før. Hun kunne mærke hendes hjerte slå en smule hurtigere end normalt,
og hun var sikker på at han kunne høre det.
"Men du er ikke særlig god til det" sagde hun drillende, men smilede kærligt.
"Hvad griner du af?" spurgte hun nysgerrigt, for hun havde en anelse om at det var hende han syntes var sjov.

Da hun kom tættere på kæmpede han igen med sig selv, men det foregik inde
i hans hovedet og han vidste ingen tegn på vildskab og efter lidt faldt han lidt til ro, selvom hendes
duft stadig var der.
Det gjorde det ikke bedre at han kunne høre hendes hjerte slå og sætte farten op, men det fik ham til at smile
lidt. "Neej, men det er fordi det er svært at diskutere med en der altid har ret" sagde han som om
han var helt ked af det. "ikke noget, jeg syntes bare at det er sødt at du rødmer" sagde han og strøg blidt en
finger over hendes røde kinder.

Lily fulgte hans hånd med sit blik da han rakte frem for at røre hendes kind. Hun fik kuldegysninger
og hendes hjerte hamrede afsted da hans iskolde finger da den strøg hendes hud, men hun havde
ingen intentioner om at sige fra.
"Mmm.. okay" mumlede hun for at vise hun var enig, men hun var lidt distraheret af hvor tæt
han var på hende. Hun smilede og kiggede ind i hans dybe gyldne øjne.
Hun fik en trang til at række frem og mærke hans blege hud mod sin, men hun turde ikke og
rødmede lidt ved tanken.

Han lod sin finger glide kort over hendes kinder og fortsatte ned til hendes
mund og smilte til hende, inden han trak langsomt hænden til sig.
Det frydede ham lidt da se at han ikke var den eneste der blev påvirket ved at sidde så tæt
på hinaden.
"Men der var da en måde at få dig til at give mig ret" sagde han stille og
så stadig hende i øjene.

Lily gøs lidt over kulden. Hun bed sig i læben da han fjernede hånden og
smilede så et lille smil. Hun tog en dyb indånding og lukkede hurtigt
øjnene for at kunne fokusere på at tale igen.
"Det tæller ikke; du snyder" sagde hun og smilede skævt, men det virkede ikke så
drillende, fordi hun havde svært ved at fokusere når hun var så tæt på Shin.

Shin sagde først ikke noget, men sad bare og så smilende på hende.
Han trak lidt på skulderne uden at smillet forlod hans læber. "Ville det også havde
været snyd, hvis jeg havde kysset dig" spurgte han mens han stadig sad lændet en smule
over bordet og så på hende med sit charmerende vampyr-smil.

Lily tænkte lidt over hans spørgsmål, mens hun kiggede på ham.
"Måske..." svarede hun tænkende, men også smilende. "Ville du synes det
var snyd hvis jeg kyssede dig?" spurgte hun og vendte spørgsmålet over til ham.
Hun smilede kærligt og kiggede nysgerrigt på ham.

Shin prøvede at gemme hans smil lidt, da hun skubbede spørgsmålet
over til ham. Han sad lidt og så lidt tænkende ud. "Hmm, sikkert" sagde han og smilede
så. "Men jeg kan jo ikke svare for hvordan jeg føler før det sker" sagde han og lo blidt.

Lily tog en dyb indånding og bed sig nervøst i læben. Hun lænede sig frem,
så hun var mindre end 10 centimeter fra Shin. Hun kiggede ham dybt i øjnene
og rødmede, før hun afsluttede afstanden mellem dem og blidt pressede sine læber mod hans.

Shin prøvede at slappe helt af da hun nærmede ham langsomt, men
vidste ingen tegn på svaghed. Han overvejede om han kunne klare når hun var så tæt på,
men rørte sig ikke før hun pressede sine læber mod hans.
Han lagde hånden på hendes kind og gengælte blidt kysset.

Lily blev mere end glad, da han gengældte kysset og hendes rødmen
forsvandt næsten. Hun strøg roligt sin hånd fra hans kæbe og op til
hans kind og tilbage igen. Hun trak så lidt tilbage og kiggede på ham
med et stort smil på læben.
"Er det snyd?" spurgte hun og lo stille.

Tørsten brændte i halsen på ham da hun rørte ved han kind, men
da hun trak sig lidt tilbage, smilte han bare og nikkede.
"ja, det snyd i allerhøjest grad" sagde han og smilte igen til hende.

"Så er vi enige" sagde hun, smilede skævt og nikkede en
enkelt gang. Hun fugtede sine læber og kiggede lidt nervøst
ud ad vinduet. Hun var lidt usikker på hvad hun nu skulle gøre.

Shin smilte stadig mens han så på hende. Han lagde mærke
til at hun virkede lidt usikker.
"Er det noget du gør normalt" spurgte han og lo lidt.
"Kysser folk du har mødt den samme dag" spurgte han og smilede drillende til hende.

Lily kiggede tilbage på Shin da han drillede hende og smilede skævt til ham.
"Ja," sagde hun ironisk.
"Der går for det meste kortere tid,
men du var svær at overtale" sagde hun og lo drillende.

SHin lo og nikkede.
"ja, jeg kysser normalt heller ikke piger inden jeg har mødt hele deres
familie og vi er gift" sagde han og spillede med.
"Men du er noget for dig selv." det var dog ikke ment som en joke.

Lily lo af hans kommentar.
"Så må jeg være meget heldig" konstaterede hun og smilede.
"Tak" sagde hun stille og rødmede en smule.
"Det er du også" hun smilede kærligt til ham.

"Ja det må du" sagde han og smilte lidt igen.
"Jeg ved ikke hvad det er der gør det, men jeg føler virkelig at jeg
kan være mig selv sammen med dig. Ikke noget med at man skal opføre sig som
andre syntes. Det har jeg aldrig opblevet med en jeg lige har mødt" sagde han og
fugtede læberne.
Det føltes ikke længe som om han havde mødt Lily den samme dag, men at de havde kendt hinanden
i meget lang tid.

Lily blev helt varm inden i da han fortalte om hende. Og hun forstod ham,
for hun havde det jo på samme måde.
"Jeg ved hvad du mener. Som sagt har jeg svært ved at være mig selv omkring andre,
men når jeg er sammen med dig kommer det bare naturligt. Det er underligt,
men på den gode måde" sagde hun og smilede.
"Jeg fatter ikke at jeg først mødte dig idag" sagde hun overrasket da hun indså det.
"Det er som om jeg har kendt dig forevigt" sagde hun og bed sig i læben.

"Måske er vi hinanden bedre halvdel" sagde han og lo lidt.
"Eller er du måske bare min bedre halvdel, du kan vidst ikke blive
bedre" sagde han og smilte varmt til hende.
"Ja, det er ret vildt" sagde han og bed sig smilende i læben.
"Forevigt er et meget stort ord" sagde han tænkende, men smilede stadig.

"Hvis jeg er din bedre halvdel, er du også min bedre halvdel.
Det virker mest fair." sagde hun og smilte varmt tilbage til ham.
"Og jeg kan sagtens blive bedre," tilføjede hun.
"Det ved jeg. Det var derfor jeg brugte det ord" sagde hun
smilende og fugtede sine læber.

Shin grinte lidt og nikkede overgivende.
"Jeg kan jo ikke stå for dig så du vinder. Jeg er din bedre
halvdel" sagde han og smilte igen.
"Vidste du at vi kunne faktisk være sammen forevigt" sagde han og så hende i
øjene, men efter han havde sagt det slog han blikket ned.
Han ville ikke forvandle hende. Hun var perfekt som menneske.

"Jaaa" jublede hun over sin såkaldte sejr og lo.
"Hvad indebærer det helt præcis at være din bedre halvdel?"spurgte hun
og kiggede nysgerrigt på ham.
"Hvad mener du?" spurgte hun med rynket pande og kiggede undrende på
ham. Det var unormalt for ham at kigge væk, og det gjorde hende
bare endnu mere nysgerrig.

"Du vinder altid" sagde han og lo opgivene.
"Jeg kan lige så godt lade være med at prøve på at vinde" sagde han og
smilte til hende.
"Det indebærer bare at være lige som du er, og du gør mig til et
bedre.. person.." han nåede lige at rette sig selv inden han sagde menneske,
for man kunne ikke rigtigt kalde ham et menneske.
Han kiggede på hende og havde sit sædvanlige smil på læben.
"Det vil sige at vi ikke skal tage nogen steder uden den anden" sagde han i et forsøg på
at redde den.

"Du er sød når du forsøger" sagde hun og lo.
"Jeg tror godt du kan vinde." sagde hun smilende
"Du er nok bare bange for at se mig tabe"
"Det lyder ret fristende..." sagde hun som om hun overvejede en pris på noget."Og
du skal også bare være dig selv og gøre mig til en bedre person?" spurgte hun for at
være sikker på at hun havde forstået ham rigtigt.
"Ingen steder alene.. overhovedet" sagde hun tænkende.
"Det holder os jo stadig ikke sammen forevigt" sagde hun spørgende

"Jeg er ret sød ikke" sagde han og lo lidt. "Jeg ved nu heller ikke
helt om jeg tør, man ved jo aldrig hvordan du vil reagere" sagde han drillende.
"jep, er vi hinandens bedre halvdel" spurgte han og rakte
hånden frem så de kunne trykke hånd på det og det var
en aftale.
"hvordan skulle vi ellers være sammen for altid" spurgte han lidt efter.

"Du er vildt charmerende" sagde hun, men hun mente det ikke som en joke.
"Hvad tror du jeg ville gøre? Smide med ting? storme ud i protest?
Eller måske slå dig?" sagde hun og smilede snedigt.
"Jeg er altså ikke så vild med opmærksomhed, så jeg skaber det heller ikke ved
at gå amok" sagde hun og smilede.
"Jep" sagde hun og trykkede hans iskolde hånd med et falsk business udtryk, hvor
efter et smil brød frem på hendes læber.
"Det ved jeg da ikke. Det var dig der sagde det" sagde hun og bed sig i læben.

"Så minder vi vidst meget om hinanden, hvis jeg
er charmerende" sagde han med et smil.
"Jeg tror du vil blive sur og stille hive mig med udenfor
hvor du ville skælle mig ud" lo han drillende.
Shin turde ikke at give hendes hånd et klem, for hun var så skrøblig.
Han kunne ikke tage nogle chancer med hende.
"Men du glemmer jo også helt at jeg er underlig og snakker løs som
en gammel sladdertante" lo han.

"Jeg tror nu at du er en tand mere charmerende end mig" sagde hun og smilede.
"Jeg bliver kun sur hvis jeg taber når det er uretfærdigt, og hvis jeg opdager
at nogen snyder." sagde hun og smilede.
"Og jeg ville ikke hive dig udenfor og skælde dig ud. Jeg ville bare skælde
dig ud herinde i en meget stille men med en væsende og skræmmende stemme"
sagde hun snedigt. Hun havde tænkt på det hele.
"Det gør du da ikke..." sagde hun og rynkede på panden fordi hun var uenig.
"Du snakker lige tilpas, og ved hvornår du skal holde op" sagde hun og smilede.

"Jeg finder nu dig mere spændende, end mit eget liv er" sagde han og
lagde hovedet på skrå.
"Jeg kan jo kun vinde hvis jeg snyder, men hvis du har tænkt dig at være sur på mig
hvis jeg gør det, må jeg nok hellere lade være" lo han.
"Er du sikker på det. Jeg syntes jeg har en mærkelig måde at udtrykke mig på,
men så længe du forstår hvad jeg siger er jeg glad" lo han.

"Hvorfor synes du jeg er spændende? Du er da mindst
ligeså spændende som mig" sagde hun og lagde også hovedet på skrå.
Lily lo med ham. "Det er ikke sikkert jeg bliver sur...
Det kommer an på hvordan du snyder" sagde hun og smilede.
"Jeg forstår udemærket godt hvad du siger." sagde hun sikkert
"Det tror jeg i hvert fald" tilføjede hun så lidt usikkert og fugtede sine læber

Shin smilte lidt.
"Du er bare så.. anderledes.. på en god måde" sagde han og
blinkede til hende. Selv om det kun var nogle få år siden at Shin var menneske,
føltes det meget underligt at være i nærheden af mennesker.
"Du ved vidst godt hvordan jeg snyder" sagde han drillende.
Han lo lidt.

"Tak" sagde hun og smilede varmt til ham.
"Du er da også ret anderledes... på en god måde" sagde
hun og smilede skævt.
Lily tænkte en smule forvirret over hans mystiske svar. "Nååårh"
sagde hun så da hun opfattede hvad han mente, før hun
rødmede en dyb rød farve

"tak, men jeg ved ikke helt om det er på en god måde" sagde han
smilende. Han kunne godt lide at snakke lidt i gåder, hvilket han faktisk
tit gjorde.
"Er vi lidt langsom i dag" drillede han og smilte til hende.

"Det er helt sikkert på den gode måde... ellers var jeg gået
hjem forlængst" sagde hun og smilede tilbage.
"Åbenbart" sagde hun og hendes rødmen forsvandt en smule.
"Men det er der ikke noget nyt i" tilføjede hun og smilede.