Alene på café

Sted:: Caféen
Tid:: lidt over middag
Omgivelser:: få mennersker
Vejr:: Ingen sol over masser af regn
PÅklædning:: Som han plejer et par mørke bukser og en sort hættetrøje

Shin sad hende i højret af caféen.
Han havde siddet der i et stykke tid uden at have
gjort mine til at flytte sig. Nogle pige havde siddet og snakket om ham
og kastet et par blikke på ham, men han lod som ingenting og ´kiggede ud af vinduet
og så hvordan regnen faldt ned af vinduet.
Han sukkede lidt og lagde hovedet mod muen og lukkede øjene.

Lily kom gående ned af gaden. Det øsede ned som det altid gjorde i Forks. Hun løb mod cafeen for at få ly for regnen.
Da hun kom ind kiggede hun sig nervøst omkring efter et ledigt bord. Hun så et ledigt bord ved vinduet, og satte sig ned. Der sad en dreng ikke så langt fra hende. Han så trist ud, men hun turde ikke spørge om der var noget galt. Hun kiggede lidt på ham, men sagde ikke noget.

Da dørklokken ringede åbnede han øjnene og fik
øje på en pige der gik ind og satte sig ikke langt fra
ham. Han lagde mærke til at hun også så på ham, men denne gang lo han
ikke som ingenting og rejste sig op og gik hen til hende.
"Må jeg sætte mig" spurgte han og smilte til hende.
Hun duftede virkelig god og så var hun også smuk.

"Ja," sagde hun lidt overrasket over at han havde opdaget hende, men hun var meget glad.
Hun rødmede lidt, og var meget smigret over han gad at sidde ved hende.
Hun sad og kiggede på ham. Han var faktisk usædvanlig smuk, ikke lækker, men smuk.
Hun smilede til ham, og var bange for at bryde tavsheden.

Shin trak stolen ud og satte sig ned med et smil.
Jeg hedder Shin" sagde han og lod være med at give hende
hånden, for så skulle han til at forklare hvorfor han var så kold.
"Jeg syntes ikke at jeg har mødt dig før" sagde han med et lille charmerende smil.

"Jeg hedder Lily," sagde hun og smilede til ham.
"Jeg er lige flyttet hertil fra South Carolina med mine forældre"
Forklarede hun. Hun kunne ikke lide at være den nye pige.
Hun bed sig i generthed i læben. "Hvad med dig, har du altid boet her?"
spurgte hun.

"Så skal du vel begynde ned på skolen i Forks" spurgte han og smilte endnu
en gang til hende,.
"Jeg flyttede til Forks for nogle år siden, men så
flyttede jeg tilbage til Frankrig og kom tilbage
her til Forks igen for nogle dage siden" sagde han og lo kort og
fugtede sine læber.

"Ja, skal starte på mandag..." hun stirrede lidt ud i luften
det bliver så akavet" mumlede hun stille.
"Frankrig.. det er langt væk. Hvorfor flyttede du tilbage?"
spurgte hun og kiggede interesseret på ham.
Hun havde aldrig været andre steder end usa.

"hvor dog det" spurgte han og regnede
med at det var nok fordi at hun ikke kendte nogen
og det var aldrig sjovt at være den nye.
"Ja, jmine forældre flyttede dertil inden jeg var født og
så omkom de i en biluheld og jeg flyttede til Forks,
og så tog jeg tilbage for at lede efter en forsundet ven som jeg regnede med
var tage tilbage." forklarede han hende med et let smil.

"Fordi jeg ikke kender nogen, og jeg er ikke så god til at møde nye mennesker."
Sagde hun og sukkede dybt.
"Har du ingen forældre? Hvordan kan du så klare dig?"
hun kiggede på ham med store undrende øjne.
"Har du fundet din forsvundne ven?" Hun havde så mange spørgsmål.

"Jamen du kender mig nu, men keg går godt nok ikke på skolen,
men hvis nogen er efter dig, siger du bare til,
så skal jeg banke dem for dig" sagde han med en drillende tone.
"men jeg gætter på at mange vil være din ven, så smuk som du er" sagde han med et
lille charmerende smil.
"Jeg har ikke brug for så meget pleje, jeg arvede en masse penge og
jeg er myndig så jeg klarer mig" hvad han ikke fortalt var
at han ikke havde brug for mad eller søvn så han kunne nemt klare det hele selv.
"Neej hun var ingen steder at finde" sukkede han,
men smilte til hende.

"Jeg kender også Chris.. men hun ved ikke jeg er flyttet til. Jeg har tænkt mig at overraske hende."
Hun smilede et snu smil, ved tanken om hvor glad hun ville blive.
Hun havde ikke set hende i 8 år, og hun glædede sig meget.
"Men det er godt at vide man altid har en bodyguard, hvis nogen kommer for tæt på"
Hun grinede let ved tanken om at kalde på hjælp.
Hun rødmede da han sagde hun var smuk. Det var ikke noget hun var vant til at høre.
"Du ser da rimeligt velplejet ud." sagde hun og kiggede på hans flotte ydre.
"Det var trist, med din veninde... Har du tænkt dig at lede videre, eller stopper du din søgen?"

Shin smilte da hun nævnte Chris.
"Jeg kender også Chris" sagde han mens han stadig smilede
"Det bliver nok noget af en overraskelse hun får" sagde han og tilføjede
noget til i tankerne. *Og sikke en overraskelse du får* tænkte han.
Hun havde jo forvandlet sig meget, da hun blev vampyr.
Shin smilte som tak og fugtede sine læber da hun spurgte om Kate.
"Jeg regner med at blive her i Forks lidt endnu, men på et tidspunkt
tror jeg at jeg vil tage af sted igen, men det finder jeg vil ud af" sagde han stille.

"Alle kender vel næsten hinanden i den her lille by" sagde Lily smilende.
"Ja, det er det jeg håber på." svarede hun til hans bemærkning om at Chris ville blive overrasket.
"Hvem skal også passe på mig, hvis du tager væk." sagde hun for at lette stemningen. Hun strøg hurtigt sin hånd gennem sit hår og lagde albuerne på det lille bord de sad ved.

"Stort set, det er ret svært ikke at kende hinanden
når byen er så lille, som den er" sagde han og nikkede og
så var der jo også lige det at de fleste var vampyr der tit stødte
ind i hinanden.
"Det ser i hvert fald sort ud for dig så, hvis store stærke mig
tager væk" sagde han og lo lidt. Han så sikkert ikke
særlig stærk ud, men det var han.
Han fulgte med i hver en lille bevægelse hun gjorde og
smilte venligt til hende.

//Bliver nødt til at logge xD//

"Ja, det er derfor det er svært at være ny... alle ved hvem man er,
men man ved ikke, hvem alle er" sagde hun stille.
Hun grinede lidt af hans joke. Han så ikke specielt pumpet ud, men han
virkede alligevel stærk, på en anden måde.
"Ja, så er det eneste våben jeg har at overleve med mit fantastiske udseende"
sagde hun og lagde tryk på 'fantastiske' og kastede overdrevent med håret for sjov og lo lidt.

"Det er ret forvirrende og stressende nogengange"
sagde han og trak lidt på smillebåndet,
men da hun begyndte at kaste med håret og
grine kunne han heller ikke lade være med at grine lidt
"Så skal du nok klare dig" sagde han og lo lidt igen.

Lily stoppede med at grine og strøg en hånd gennem sit hår, så det ikke stod ud til alle sider.
"Hvad skulle det være?" sagde en tjener meget kommercielt bag dem.
Lily så hende ikke nærme sig og hoppede lidt af forskrækkelse.
"Øhh... En cola" sagde hun spørgende til tjeneren.
Tjeneren nikkede bare og kiggede så spørgende på Shin.

Shin havde både hørt og lugtet at tjenerne
nærmede sig deres bord, så han blev ikke overrasket.
han løsrev blikket fra Lily og så smilende på tjeneren.
"Ingenting til mig" sagde han og vendte blikket mod Lily igen.
"Slankekur" sagde han kort som forklaring
på hvorfor han ikke ville have noget.

Lily nikkede forstående og tjeneren forlod deres bord for at hente hendes cola.
Hun pillede lidt af vane ved sit armbånd. Det var noget hun gjorde, når hun
ikke viste hvad hun skulle gøre af sine hænder.
Tjeneren kom tilbage efter lidt tid med hendes cola. Denne gang kiggede Lily ikke på hende.
Hun smilede bare og tog så en slurk. Hun smilede til Shin og tog en tår mere.

Shin så på hendes armbånd, da hun pillede ved den.
"Smuk armbånd" sagde han og lænede sig fremover
og rakte langsomt hånden frem.
"Må jeg se" spurgte han venligt og med et charmerende smil på læben.
Han lagde roligt sine kolde hænder på hendes arm og løftede den en anelse op
så han "bedre kunne se" men det behøves ikke, det var bare for at virke menneskelig.

Lily stivnede da han rørte ved hende. Han var utrolig kold. Hun ignorerede kulden og sad bare helt stille.
"Alle ledene symboliserer noget." sagde hun og sukkede lidt.
Det var ikke kun gode ting de symboliserede.
Hvergang hun så på den sorte blomst fik hun en klump i halsen.
Hun betragtede ham, da han så på armbåndet og bed sig lidt i sin underlæbe.

Shin smilte mens han så nærmere på armbåndet.
"Virkelig" spurgte han stadig smilende mens han rørte ved den sorte blomst
og holdt den mellem sine kolde finger.
"Hvad symboliserer den" spurgte han og slap både hende og vedhænget.
Han så på hende og fugtede sine læber og lagde hovedet en smule på skrå.

Lily tog sin arm til sig igen. Hun trak vejret dybt og sank klumpen
i sin hals da han nævnte blomsten.
Hun rømmede sig lidt. "Den symboliserer min søsters død" mumlede hun.
Hun kunne mærke tårrene presse sig på. Hun trak vejret dybt
og lukkede øjnene hurtigt for ikke at græde.
Hun tog en tår af sin cola som afledning men det hjalp ikke.
Hun så ned i bordet i stedet for på Shin.

SHin lagde mærke til at han havde gjort hende ked
af det.
"Det er jeg ked af" sagde han og man kunne høre at
han virkelig mente det.
"Det var ikke min mening at gøre dig ked af det" sagde han stille,
men så hun kunne høre det.

Lily kunne mærke ærligheden i hans stemme og hun vidste at han mente det.
"Det er gør ikke noget" sagde hun stille.
Hun lagde armen med armbåndet ned under bordet, så hun ikke så på det hele tiden.
Hun tog sig sammen og kiggede op på ham igen.
"Det kunne du jo ikke vide." sagde hun og smilede lidt for at lette stemningen.

Shin ville gerne vide hvordan hendes søster døede,
men ville ikke gøre hende mere ked af det.
"Er du sulten" spurgte han og sendte også hende et
llille smil.

Lily var vant til at folk stillede en masse spørgsmål, når hun nævnte hendes søster, og det var ikke altid hun svarede. Men hun følte at hun kunne stole på Shin, og hun ville ikke have noget imod at han spurgte. Selvom det var et hårdt emne at tale om.
"Nej... jeg er ikke særlig sulten" sagde hun og smilede til ham.
"Hvad med dig?" nåede hun lige at spørge, før hun rødmende tilføjede: "Nårh nej, du er på slankekur"
tænk at hun ikke engang kunne huske de få ting han havde fortalt om sig selv.

Shin sad et øjeblik og betragtede Lily med et lille smil.
Han nikkede på hovedet da hun nævnte hans slankekur,
som bare var en undskyldning for ikke at skulle spise noget af
det forfærdelige mad, som han underligt nok en gang holdt
så meget af.
"Har du nogle søskende" spurgte Shin da han ikke huskede at
hun havde nævnt noget om nogle søskende, hvis hun havde nogen.

"Jeg havde en lillesøster." svarede Lily og lagde tryg på havde.
"Hun døde i et uheld for omkring to et halvt år siden" fortsatte hun og tog en dyb vejrtrækning.
Hun kløede sig på halsen af vane, det var noget hun gjorde ubevidst, når hun snakkede privat.
"Hun kørte på cykel, og der var en bil der ikke overholdt vigepligten... han kørte direkte ind i hende med 90 km/t" hun holdt en lille pause og fortsatte så: "Hun døde i ambulancen af indrekvæstelser." Hun kunne mærke hendes hjerte hamre hårdt i hendes bryst. Hun trak vejret dybt for at få det til at sinke farten.

Shin havde ikke rigtigt tænkt sig om da han
nævnte søskende, han vidste jo godt at hendes søster
var død, men han vidste ikke hvordan. Han havde siddet og
tænkt op om hun havde andre, men det havde hun åbenbart ikke.
Han kunne høre hvordan hendes hjerte hamrede af sted og han
rakte sin hånd langsomt frem og lagde den blidt på hendes arm.
"Hvor må det havde været forfærdelig" sagde han meget stille, uden
at tage blikket fra hende.

Han virkede meget oprigtig når han trøstede hende, som om han havde prøvet det samme. Som om han virkelig forstod hende.
Lily smilede da han rørte hende og det hjalp ikke på hendes hamrende hjerte
Han var meget kold, men hun tænkte ikke så meget over det. Der var trods alt ret koldt i Forks.
"Ja... Mary var kun 2 år yngre end mig, så vi var meget tætte" sagde hun.
"Hun var min bedsteveninde" sagde hun stille, hun var ikke engang sikker på han hørte det.
Hun kiggede hurtigt væk, men ikke længe.
Hun havde blanke øjne, da hun kiggede på ham igen, hun var ikke meget for at vise svaghed overfor andre.

Shin strøg en hurtigt finger over hendes kind og
sendte hende et lille trist smil. Han kunne nemt høre hvad hun sagde og
nikkede derefter.
"Hvilket slags uheld var det" spurgte han stille uden at
tage blikket fra hende. "Hvis du ikke gider at snakke om det
skal du altså bare sige til" sagde han lidt efter. Han
ville ikke snage i hendes privat liv.

Lily vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre, da han rørte hendes kind.
Hun havde en utrolig trang til at gøre det ved Shin, men hun viste ikke om det ville være underligt,
så hun sad bare helt stille og smilede.
"Det er helt fint, så længe du ikke fortæller det til hele verdenen" sagde hun og smilede lidt.
"Et trafikuheld..." svarede hun kort, hun havde ikke tænkt sig at uddybe det mere.

Shin nikkede. "Det lover jeg" sagde han og trak langsomt
hænden til sig.
"Men hvad syntes du så om byen indtil videre" spurgte han og
skiftede emne så hun ikke behøves at
snakke om sin søster hvis hun ikke havde lyst.

Lily smilede lettet ved emneskifte.t
"Her er meget..." hun ledte efter ordet: "...stille" Stille var et godt ord. Alle steder i Forks var der dødstille i forhold til normale byer. Selv her på cafeen var der stille. Alle snakkede i et roligt tonefald, ingen råbte eller hævede stemmen. Hun tænkte på om der mon var ligeså stille på skolen, eller om det var der, alt larmen var.
"Men også en smule kedeligt" tilføjede hun. Det passede, der skete ingenting. Man havde åbenbart kun det sjov man selv lavede. Hun kiggede væk fra Shin for at se ud på regnen der slog mod vinduet. Det var trist at se på, hun blev en smule deprimeret af det og kiggede tilbage på Shin.

Shin nikkede roligt.
"Ja her er meget stille og kedeligt, men hvis du vil
have det sjovt, skal du bare tage til Seattle eller Port Angeles." smilte
han og tænkt tilbage til den gang han for første gang kom til Forks,
der var meget stille og roligt.
"Men tag aldrig af sted alene når det er mørkt" sagde han og fuldendte sætningen i
hovedet. *For det er der vampyrerne jager*
Han smilte til hende og smilede et lille skævt smil.

"Så skal jeg først finde en der kan køre mig...
Jeg har ikke bil" sagde hun og smilte skævt.
"Og der er ingen fare for jeg går ud alene om aftenen;
Jeg er en smule mørkeræd" sagde hun og rødmede. Hun havde været utryg ved mørke fra hun
var helt lille, det var ikke forsvundet da hun var blevet ældre.

"jamen hvis du en gang vil af sted skal
du bare sige til, for jeg har bil og vil gerne køre dig" sagde
han og lo lidt.
Da hun rødmede kunne Shin dufte hvordan hendes
dejlige og lækre blod strømmede igennem hende.
Han slog blikket ned og lignede en der lige havde fået et slag i maven.
Han holdt vejret og slappede lidt mere af.
Efter noget tid så han smilende på hende, som ingenting var sket.
"det er da ikke noget at være pinligberørt over, der er mange mennesker
der er mørkeræd" sagde han og trak smilende på skulderne.

"Fedt" udbrød hun og smilede stort.
Lily rynkede panden og kiggede bekymret på ham, han så pludselig syg ud.
Hun lagde hovedet på skrå og kiggede spørgende på ham,
men det gik over lige så hurtigt som det var kommet.
"Er der noget galt?" spurgte hun.
"Det er stadigvæk pinligt..." sagde hun og rødmede lidt mere.

"Så du skal endelig sige til" tilbød han smilende.
Shin vidste at Lily havde lagt mærke til at han var blevet lidt underlig,
men han trak bare hurtigt på skulderne. "Havde bare krampe
i benet" løj han og nikkede kort.
"jeg har masser af venner der er bange for mørket" sagde han og lo
lidt. "Ingen grund til at være pinligberørt" sagde han igen stadig med et smil.

"Skal jeg nok" hun smilede til ham
"Okay" sagde hun lidt tvivlende. Det var lidt mærkeligt at han fik krampe i benet lige pludseligt når han sad helt stille.
"Er du sikker? Du er også helt kold" sagde hun og mærkede på hans hånd, selvom hun godt vidste at det ikke var sådan man normalt målte folks temperatur. Hun syntes bare det ville være underligt at røre en rimelig ukendt person på panden.
"Jeg synes nu stadig at det er pinligt" sagde hun og smilede skævt.
"Nu har vi snakket om mit uinteressante liv... hvad med dit? Har du ikke oplevet noget spændende i dit liv?" spurgte hun og skiftede emne fra hendes pinlige fobier.

Det irriterede Shin meget at han skulle være så kold,
men der var ikke rigtigt noget at gøre ved det. han trak lidt på
skulderne og smilte venligt til hende.
"Jeg har altid kolde hænder" sagde han og prøvede at finde
en bedre undskyldning.
Han havde opblevet masser af ting, men ikke noget han kunne fortælle til
hende uden han blev nødt til at få hendes hjerte til at stoppe.
"Jeg boede i Frankrig til jeg stak af hjemme fra, du ved boede på gaden og tog
det arbejde jeg kan få" han fugtede sine læber inden han fortsatte. "Mine forældre omkom i
en bliulykke og så flyttede jeg her ti Forks" han havde opblevet mere, men
han ville vente lidt med at fortælle hende, for det var ret meget at fp at vide på en gang.

"hmm" sagde hun tænkende da hun fjernede sin hånd igen. Hun troede ikke rigtig på ham.
Lily sad med store øjne og åben mund og kiggede på ham da han fortalte om sit liv. Hun anede ikke hvad hun skulle svare.
"Wow" sagde hun bare åndeløst. Det tog hende lidt tid før hun kunne sige andet.
"Hvorfor stak du af?" spurgte hun da hun havde samlet sig lidt.
Hun havde stadig store overraskede øjne.

Shin vidste at det var en virkelig dårlig grund, ville de
fleste sige, men han havde det ikke godt derhjemme og stak derfor af.
"Mine forældre var meget rige og snobbet. De overossede en med gaver, de fleste
ville sige at det er da bare dejligt, men ikke når at de forventer
så meget af en til gengæld. De forventer at man er klogere end naboen,
stærkere end venindes søn og hurtigere end alle andre, hvis du forstår hvad jeg mener"
sagde han og rystede på hovedet.
"Man skulle altid være ordenligt i tøjet og det var ikke tilladt at vise sine følelser
i offentligheden eller noget"

"Det må have været forfærdeligt... Tænk at der er nogle der behandles sådan"
Hun kiggede lidt trist på ham. Han virkede så glad, på trods af en hård barndom.
"Jeg forstår det godt" sagde hun og nikkede forstående.
"Hvor gammel var du, da du stak af? selvom man ikke kan lide ens forældre er det jo en ret stor beslutning at tage."
Lily kunne ikke forestille sig at gøre sådan noget.

SHin trak lidt på skulderne han havde jo kun haft den barndom
og kendte derfor ikke til nogen anden, i starten troede han bare at det var
ham der var noget galt med.
"Jeg var 16. Det tog også langt tid før at jeg besluttede mig til at
det skulle være det." sagde han stille.
han var jo opdraget til altid at smile og derfor sad det stadig lidt på ham
ikke at vise sine føeleser til alle.

"Så er det ikke så lang tid siden..." sagde hun da han nævnte at han var 16 da han stak af.
"Eller har jeg lige fornærmet dig big time?" spurgte hun hurtigt lige efter, da hun kom i tanke om,
at hun faktisk ikke vidste, hvor gammel han var.
"Har det ikke haft store konsekvenser for dig, ikke at måtte vise føleser?" Hun så på ham meget interesseret.
Hun havde virkelig lyst til at vide mere om ham. Hun lagde hovedet lidt på skrå.

Shin rystede på hovedet. Det var 7 år siden hvis man talte vampyr år med,
men det var vidst bedst hvis han ikke sagde det.
"Nej det gjorde du ikke jeg er 19 år" sagde han og smilte lidt.
Og igen rystede han svagt på hovedet. "Nej jeg havde lært at leve med
det den gang jeg var mindre, men efter hånden var det virkelig svært og ja så
kender du resten, eller det gør du faktisk ikke for der er sket så meget mere siden da" han vidste
ikke hvorfor han fortalte alt det til hende. Han syntes virkelig godt om
Lily selvom de ikke havde kendt hinanden i så lang tid.

//Logger nu.. Så sees xD//

"Godt" sagde hun og smilede lettet.
"Jeg forstår ikke hvordan man kan vænne sig til ikke at vise føleser" Hun sagde det ikke til Shin.. mere til sig selv.
"Så stak du af... og hvad skete der så?" Hun så spørgende på ham.
Hun var ikke vant til folk åbnede sådan op.
Hun lænede sig ubevidst frem, fordi hun ville være sikker på hun hørte hvad han sagde.