Alene på café

Hendes blod duftede så godt, men hun betød for meget
for ham til at han ville gøre hende ondt, derfor
var det ikke så svært som da han lige først havde mødt hende. Men
han var hele tiden bange for at komme til at gøre hende ondt.
Han smilte til hende. "du komme til at sidde
rød i hovedet hele tiden" sagde han og lo lidt.
"og jeg takker uden at rødme" sagde han og lo lidt drillende.
"Jeg er faktisk ret så skræmmende så han burde også bare passe
på" lo han.

"Der er en ting jeg kommer til at hade ved dig, hvis vi er
sammen konstant" sagde hun drillende. "Dine
komplimenter" sagde hun og smilte.
"Flot, det kan jeg da også.. jeg gider bare
ikk" sagde hun uimponeret men smilte så.
"Ja, jeg tør næsten ikke sidde og snakke
med dig" sagde hun og grinte.

"det bliver du nødt til at leve med nu hvor vi er
hinandens bedre halvdel" sagde han og lo lidt.
"det er også mega krævende" sagde han og lod
som om han var meget udmattet og holdt sig lidt til bordet.
"Du må hellere passe på at jeg ikke kommer og spiser dig" sagde han med
et lille smil.

"Ja, jeg må se om jeg kan vænne mig til det" sagde hun smilende.
"Helt vildt... Det er derfor jeg vælger den
nemme vej; at rødme" sagde hun og smilede skævt til ham.
"Ad!" sagde hun og rynkede på næsen som om
hun havde lugtet noget ulækkert. "Det er da ulækkert, at være
kannibal" sagde hun og kiggede frastødt på Shin, mens
hun stadig rynkede på næsen.

Shin smilte lidt og nikkede. "Ellers må du jo
bare se at finde en anden bedre halvdel" sagde han og
lo lidt. "Men det bliver svært at finde en der er bedre end mig" sagde
han ironisk og grinte lidt.
"Du springer over hvor gæret er lavest, er det ikke sådan man siger" spurgte
han med et smil.
"Hvorfor? Det er da dejligt med lidt menneskeblod" sagde han og
blev helt fristet, men grinte bare lidt efter for at vise at det
skulle være en joke (xD)

Lily lo med ham. Hun stoppede for at snakke:
"Så skulle du jo også finde en ny bedre halvdel...
Og det er jo næsten på grænsen til umuligt at finde
en så dejlig som mig" sagde hun meget ironisk
og begyndte at grine igen.
"Lige med hensyn til det, gør jeg" sagde hun og smilte et lille smil.
Hun kiggede på ham som om han var sindsyg. "Bare tanken er så..."
hun udstødte en frastødt lyd og og gøs. "Nu har jeg jo slet ikke lyst
til det her" sagde hun og skubbede med den ene hånd sin cola væk fra sig
og hen mod Shin uden at kigge på glasset. Da glasset var helt henne ved
bordkanten ved Shin tog hun sin hånd til sig og krydsede
sine arme mens hun kiggede på ham.

"Ja det bliver svært, for hvor skal jeg
finde så dejlig en pige som dig" sagde han og
så tænkende på hende, men
efter lidt beyndte han at smile til hende.
Shin så på hende da hun skubbede glasset væk fra sig.
"pas pådu ikke skubber det på jorden" sagde han og smilte lidt, mens
han så holdt øje med glasset. "Cola og blod minder da overhovedet
ikke om hinanden" sagde han og lo lidt.
"Cola er intet samlignet med blod" sagde han for at drille hende, men
det var det faktisk. "Du skulle næsten prøve det" sagde han og lo lidt igen
"ej jeg skal nok holde op med at drille dig" sagde han for at sikre sig at hun
også forstod det som en joke, men okay hvordan skulle hun finde ud af at han var vampyr
ud for en lille kommentar, men på den anden side så var hun jo ikke dum.

Lily gjorde sit bedste for at acceptere komplimenten. Hun
smilte og bed sig lidt i læben, uden at rødme.
"Jeg er da ligeglad om det smager af blod eller ej...
det er bare fordi jeg kommer til at tænke på det som
om jeg sidder og hælder blod ned i halsen istedet
for cola." Hun fik kvalme bare ved at sige det, og hun ventede
lidt før hun fortsatte. "Og så kaster jeg sikkert op, og det tror jeg ikke du vil
se." sagde hun og rystede på hovedet ved tanken om opkast.
"Man skulle tro du var vampyr, så meget du ved om blod"
sagde hun da han havde forsikret hende om at han ikke ville drille
hende mere. Hun grinede og slappede lidt mere af, nu når
de var på vej væk fra blod-emnet.

Shin lo lidt. "Det lyder som om at du ikke
kan lide blod" sagde han og smilte lidt drillende.
"Neej, det syn vil jeg dog helt slippe for, men hvis du nu kastede op,
skulle jeg da nok hjælpe dig. Du ved holde dit hår og sige
at det er okay. Er det ikke sådan de gør i alle film" spurgte han med et
lille smil.
"Måske er jeg det også, hvormeget ved du om mig" spurgte han og
smilte lidt dramatisk, men efter lidt ændrede det sig til hans
normale friske smil.

"Blod, organer.. idet hele taget bare ting der er inde i
folk" sagde hun og smilede skævt til ham.
"Jeg er ikke sikker på at det bliver mindre ulækkert af
at du holder mit hår og prøver at berolige mig. Men hvem
ved, Hollywood lyver jo aldrig" sagde hun ironisk
og smilede tilbage med et lille smil.
"Jeg tror ikke på at du er vampyr... du ville jo nok ikke have
boet i Frankrig med alt den sol, for det kan vampyrer vist ikke
tåle, og heller ikke hvidløg og kors.. og det er nok et problem i længden"
sagde hun som om hun gennem gik en indkøbsliste. "Og vampyrer
skulle vist også være utroligt smukke, så der er vist ingen tvivl om at du ikke
er vampyr" sagde hun drillende og slog sin ene arm ud mod ham
som bevis, før hun begyndte at grine.

"det er måske også et lidt underligt emne at snakke om"
sagde han og lo lidt.
"Meen en ting kan jeg sige dig. Du skal ikke være læge" sagde
han advarende og lo lidt igen.
"men det er jo ikke mig det går ud over for jeg er jo superhelt og dør
aldrig og kommer aldrig til skade" sagde og nikkede smilende.
"Sol, hvidløg og kors. Er det ikke bare total gammeldags" lo han drillende.
"Nårh nej jeg kan i hvert fald ikek være vampyr" sagde han og smilte sødt til hende.
"Er du sikker på at du ikke er vampyr så" spurgte han for at drille hende til hvis hun
rødmede igen (xD)

"Det satser jeg heller ikke på at blive... Man skal vist
også have ekstremt høje karaktere og alt muligt."
sagde hun og smilede et lille smil.
"Nårh ja.. du er superhelt... så er det klart du ved så meget om
blod" sagde hun som om det var en selvfølge.
"Jo, vildt retro.. men det betyder jo ikke at det er forkert,
medmindre vampyrerne har tilpasset sig vores verden.
Evolution" spekulerede hun, men rystede så på hovedet "Ej, så er de ikke
rigtige vampyrer hvis de kan tåle alle de ting" konkluderede
hun og smilte tilfreds med resultatet af sin spekulation.
"Ja, for ellers ville jeg jo ikke være istand til det her" sagde hun
og pegede mod sine rosenrøde kinder mens hun smilte et smil
der var en blanding af generthed og sødme.

"Er du ikke klog" spurgte han og smilte lidt.
"Jeg var ellers sikker på at du var lidt af en bogorm der ikke
lavede andet end at læse" drillede han og smilte stadig til hende.
"Jeg ved i hvert fald hvad det der er være at vide" sagde han og lo lidt.
"Du er vidst lidt gammeldags, meen jeg er sikker på at de
har tilpasset sig, for det ville da være mega sejt" sagde han og grinte lidt.
"Meen det ville nu ikke være så fedt hvis de var var vampyr til og så de bare gik
rundt og bed alle folk"sagde han stille, smilte stadig.
Han kiggede smilende på hendes røde kinder.
"Nårh ja, var du også glad for det" sagde han varmt.

"Tja.. jeg får da gode karakterer og jeg ved en masse,
men jeg er bange for at min hukommelse snart er
noget en grænse" sagde hun, "og jeg har en masse ting
jeg hellere vil huske end nogle dumme fakta" tilføjede hun
og smilte lidt. Det lød ret mærkeligt når hun forklarede det på
den måde, syntes hun.
"Jeg læser ikke hele tiden, kun nogle gange" sagde hun og smilte skævt.
"Nej. Så ville jeg ikke turde være alene, hvis der gik
vampyrer rundt omkring på gaderne." sagde hun og gøs ved tanken.
"Helt vildt glad for det" sagde hun ironisk og smilede til
ham mens den røde farve forsvandt.

"Vidste at du ikke var en der lavede larm og ikke lavede
lektier" sagde han og smilte lidt. "Meen nogen gange kan jeg godt være
den, men jeg er begyndt at tage mig sammen" sagde han og trak smilende på skulderne.
"hvilke dumme fakta? Lige meget hvilken uddannelse skal man da
huske på noget" sagde han og lo lidt.
"Meen husk nu hvis du møder en vampyr kan du jo bare kalde
på superhelte her" sagde han og pegede på sig selv med sine tommelfinger og
grinte lidt efter.

"Man kan heller ikke have en klasse uden sådan nogle typer"
sagde hun og smilte. "Ellers er det alt for kedeligt at gå i
skole" tilføjede hun og lo lidt.
"Det ved jeg da godt" sagde hun og lo. "men det er jo dumme
fakta hvis det er noget man ikke interesserer sig for."
sagde hun og trak på skulderne.
"Jaja... det skal jeg nok huske. Selvom jeg tvivler på at du vil
kunne høre mig råbe på dig" sagde hun og så
lidt spørgende på ham, men stadig med et smil på læben.

"Livet ville være kedeligt uden folk der er anderledes" sagde
han og nikkede smilende.
"Jo, men hvad interesserer du dig så for?" spurgte han og så lidt på hende
inden han igen sendte hende et smil.
"jojo.. Huske jeg er superhelt og en superhelt har en
super hørelse" sagde han nikkende inden han begyndte at grinte
lidt igen.

"Tja.. jeg spiller guitar, men det er nok ikke den bedste karriere
at satse på," sagde hun og smilede. "Og ellers ved jeg
ikke hvad jeg interresere mig for.. Og jeg
ved slet ikke hvilken uddannelse jeg skal vælge"
sagde hun en smule overvældet og stresset
over alle de beslutninger hun skulle tage.
"Er en superhelt, super til alting?" spurgte hun og grinede lidt.

"Det er også forvirrende med alle de uddannelser
der er mulighed for, men du finder vel ud af det, ellers må du
jo bare prøve dig frem" sagde han og smilte lidt da han
følte sig lidt klog i det øjeblik.
"Jeg er super til alting, så det må vel passe" sagde han og lo kort.

"Ja... jeg tror bare jeg lader være med at tænke så meget
over det, og bare tager hvad jeg helst vil når jeg
engang skal vælge" sagde hun og trak på skuldrene.
"Du har ikke mangel på selvtillid," konstaterede hun og
kiggede på ham mens et smil spillede på hendes læber.

"Man bliver også nødt til at leve livet. Det
nytter ikke noget hvis man har en mega god uddannelse,
men man faktisk ikke brænder for det" sagde han og lo lidt af
sig selv. "Jeg ævler vidst lidt løs nu, du mp hellere stoppe mig mens
du kan" lo han.
"Neej da, meen hvorfor skulle jeg ikke det" sagde han drillende.

Lily grinede af ham, men stoppede så for at se på ham
med falsk alvor "Stop" sagde hun i en bestemt tone,
men hendes opløftede mundvige afslørede
hende, og hun begyndte at grine igen.
"Det er et godt spørgsmål... måske fordi du er en teenager og
de fleste teenagere indklusiv mig selv har ingen selvtillid" gættede hun
og smilte da hun nævnte sig selv. Det var ret tydeligt at hun
havde lav selvtillid; hendes rødmen, var et tydeligt tegn.

"ihh, så må man bare ikke snakke mere" sagde han og spillede
fornærmet, men efter lidt formede sig et lille smil på hans
læber.
"Og så alle teenager har bare dårlig selvtilid. Meen det burde
du i hvert fald ikke at have" sagde Shin og smilte til hende.
"Jeg bliver nødt til på en eller anden måde at overbevise dig at du
har ikke noget at være ked over. Du er smuk" sagde han og smilte til hende.

"Du bad selv om det" sagde hun og grinede af hans
mislykkede forsøg på at se fornærmet ud.
Lily kiggede surt på ham, da han sagde, hun var smuk.
Hendes kinder blusede op som altid, og hun sukkede irriteret. Hun smilede
lidt over hvor uhøflig hun egentlig var, men stoppede så
for at fortsætte sit skuleri.
"Du ved godt at det er en umulig opgave du har givet dig selv der" sagde hun
og smilte skævt til ham.

"det kan du have ret i" sagde han med et smil.
Han lo lidt over hendes surmuleri og lidt efter rystede han på
hovedet. Han lagde hurtigt mærke til hendes blussende kinder og duften
af hendes lækre blod. Han fugtede hurtigt læberne, uden at tage blikket fra
hende.
"Du bliver da nødt til at tro på dig selv. Bare lidt" sagde han alvorligt,
men stadig med et smil på læben.

"Jeg tror da også på mig selv, bare ikke på at jeg er" -hun
hævede hænderne for at lave gåseøjne i luften-
"smuk"- hun sænkede sine hænder og fortsatte. "Jeg har ikke
noget imod at sige mine meninger og sådan" sagde hun og smilte for sig
selv; hun var nogen gange ret aggresiv, når
folk havde meninger, der efter hende, var 'forkerte'. Og det var
flere gange endt med at hun havde gjort nogen ting hun var knap så stolt af.

"Og hvorfor tror du så ikke at du er smuk?" spurgte han og
så lidt overrasket på hende. "Jeg er sikker på at der er masser af
drenge der ville dø for at få dig" sagde han alvorlig, men med sit charmerende smil.
"Du siger i hvert fald din meninge overfor mig, men
jeg kan tage det. Jeg er superhelt" mumlede han højt nok til at hun kunne høre det
hvorefter han lo lidt.

"Du er godt nok optimistisk... Jeg tror altså ikke ligefrem der
er nogen der vil dø for at få mig. Og hvis der er
så mange, hvorfor er jeg så single?" spurgte hun og kiggede på ham,
mens hun ventede på et svar. "Man kan ikke forklare hvorfor man
synes noget er smukt eller ej" tilføjede hun med et lille smil.
"Århh... har jeg fornærmet dig?" spurgte hun, pludselig en smule
bekymret over om han var sur på hende.

Shin rystede på hovedet. "det er da mega svært for
drengen at få fat i dig når du siger nej til at tage på date med
dem" sagde han og smilte lidt.
"Jo, du skal bare sige fordi og så har du ret, så er alt bare smuk" grinte
han og blinkede til hende.
"Meget," sagde han i en drillende tone.

"Der er ingen der har spurgt mig, så der er ingen der ved
hvad jeg vil svare, ikke engang jeg ved hvad jeg vil svare, hvis en
dreng invitere mig ud" sagde hun og smilte lidt usikkert.
Hun rødmde lidt men grinede. "Det er ens egen beslutning om man synes
noget er smukt, det kan jeg da ikke bestemme for alle," sagde
hun bagefter lidt mere alvorligt. Hun ville da ikke
bestemme hvad andre synes.
Hun smilede da hun fandt ud af at hun ikke havde fornærmet ham, men
spillede med på joken alligevel. "Hvad kan jeg gøre, for at det
bliver bedre?" sagde hun med en uskyldig stemme.

"Hmm, men så er drengene da bare dumme i hovedet" sagde han og smilte lidt.
"men nu husker du at du lovede mig en tur i biograffen" sagde han og
løftede pegefingeren, som en lærer ville have gjort hvis en elev ikke havde lavet lektier.
"Det kan du have ret i, men så efter min mening er du meget smuk" svarede Shin og
blinkede til hende. Det var utroligt hvor afslappet han var i hendes selvskab.
"hmm" sagde han tænkende og klemte øjene lidt sammen og lo lidt efter.
"Du kan jo bare lade min få ret" sagde han og lo lidt. Han havde stadig ikke rigtigt fået ret endnu.

"Nej, de er ej. De gider bare ikke invitere mig ud, og har derfor ikke gjordt det"
sagde hun og trak på skuldrene som om det var indlysende. "Og jeg skal nok huske
at tage i biografen med dig," sagde hun og grinede et stille grin af hans løftede pegefinger.
"Det har jeg fundet ud af... men tak alligevel" sagde hun og rødmede næsten ikke
denne her gang; hun var ved at vænne sig til hans komplimenter, og de fik hende ikke til at
føle sig utilpas længere. "og i lige måde" tilføjede hun hurtigt efter lidt tid, da hun kom i tanke om det.
"Give dig ret?" sagde hun og kløede sig på siden af hovedet som om hun virkelig
overvejede hans krav. "Det kommer an på hvad jeg skal give dig ret i" sagde hun og
kiggede lidt nysgerrigt på ham. Havde han mon noget bestemt i tankerne?

Shin rystede på hovedet. "jeg troede at hvis ham drengen, der sad derover for lidt
siden, spurgte dig, ville du sige nej" spurgte han hende anklagende og nikkede over
mod det sted drengen havde siddet.
"Det var godt, ellers kommer jeg og slæber dig afsted" lo han og blinkede endnu en
gang til hende. han smilte lidt mere da hun også gav ham en kompliment. "og jeg takker,
se det er ikke så svært at tage imod komplimenter, og så gjorde jeg det helt uden
at rødme" lo han drillende.
"Du skal give mig ret i at du er smuk" sagde han og fugtede sine læber.
"Ellers tvinger du jo mig til at snyde igen" sagde han og ventede spændt på om hun kunne huske
hvordan han snød.

Hun kunne godt huske at hun havde sagt det, og nikkede lidt tøvende med hovedet,
mens hun overvejede hvordan hun skulle forklare sig selv. "Det er det, jeg tror, jeg vil
sige, hvis han spørger mig. Men jeg ved det jo teknisk set ikke," sagde hun og kiggede nysgerrigt på
ham, for at se om han havde forstået.
"Det bliver ikke nødvendigt... jeg skal nok komme" sagde hun og lo stille. "Jeg kan da også
godt tage imod komplimenter..." sagde hun lidt tvært, og fortsatte, "og du sagde selv at det ser
sødt ud når jeg rødmer" sagde hun og smilede drillende til ham.
"Nej" svarede hun hurtigt og lagde sine arme over kors, før han nåede at sige mere. Da han så
nævnte at han ville snyde, tænkte hun først i to sekunder før hun kom i tanke om hvad han mente.
"Stort dilemma..." sagde hun tøvende. "Men jeg tror altså ikke engang det at du snyder, ville
få mig til at give dig ret" sade hun og trak på skuldrene.

Shin smilte lidt og fugtede hurtigt læberne. "meen du sagde ja til mig,
så hvorfor skulle du så ikke sige ja til ham" spurgte han lidt efter.
"Jeg kan jo bare lige finde ham så kan vi hurtigt finde ud af hvad du ville gøre" sagde han og
lo lidt.
"godt, så er jeg lidt mere rolig" sagde han og smilte til hende. "Det ser sødt ud når du rødmer,
men du er stadig ikke så god til at tage imod komplimenterne." sagde han og
nikkede for at vise at det var ham der havde ret, men stadig med et smil.
"Du tvinger mig til at snyde" sagde han og prøvede at virke truende.

Hun tænkte lidt over hans spørgsmål, for det var svært at svare på. "Du tog dig jo også tid til at lære mig at kende." sagde hun og så lidt spørgende ud, fordi hun godt vidste at det var et dumt svar.
"Jeg tror ikke lige du kan finde ham." sagde hun og kiggede lidt mistroisk på ham før hun hurtigt tilføjede: "Og det er ikke en opfordring!" Med en bestemt stemme. "Og jeg tror ikke han ville spørge mig, bare fordi en eller anden fremmed dreng vil have ham til det" sage hun og kigede på ham stadig ikke helt overbevist.
"Shh!" tyssede hun lidt overdrevet og lænede sig ind over bordet for at hviske til ham. "Du skal ikke afsløre min svaghed... mine fjender er overalt" hviskede hun og grinede lydløst.
Hun prøvede at se bange ud på grund af hans trussel, men mislykkedes stort, og så mere ud som om hun var retarderet, hun lo stille før hun svarede. "Jeg tvinger dig ikke til noget, du er her af egen fri vilje" sagde hun og smilede stort, fordi hun kom i tanke om at han faktisk selv havde valgt at sidde og snakke med hende, og ikke var gået endnu.

Shin nikkede. "et par timer eller hvad der nu er gået, man mister tidfornemmelsen når man er
i så godt selvskab som jeg er med dig" sagde han med et lille svagt smil.
Shín kunne ikke lade være med at le lidt. "Jeg tror jeg er bedre til at finde frem til folk, end du tror jeg er" sagde han
og fugtede læberne. "Men jeg skal nok lade være, for jeg er ret sikker på at hvis jeg ville kunne jeg
nemt, husk nu jeg er en superhelt" lo han.
"Han ville helt sikkert, for han så over mod dig, lad os bare sige et par gange" svarede han med en
drillende stemme.
Shin kiggede sig omkring, "Det må du undskylde" hviskede han. "vi skulle jo nødig have folk til at finde ud af at
du rødmer meget" sagde han lo igen.
"nårh ja, det havde jeg helt glemt" sagde han og rejste sig op. "Men så længe du ikke holder mig tilbage, tror jeg at jeg vil smutte" sagde han og gik forbi hende og hen mod døren.
Han vendte hurtigt om og kyssede hende på kinden og satte sig hvor han sad før. "Så siger jeg bare min mening at du er smuk, så har du intet at sige" drillede han.

Hun smilede lidt men hendes tanker var andre steder. Hvad var klokken? Hun kiggede sig omkring efter et ur, men uden succes. Hun sad lidt og hoppede i sin stol; hun var ikke så god til at håndtere streds. Hun kunne mærke hendes håndflader blive varme og vidste at hun snart ville begynde at svede. Hun tog en dyb indånding og besluttede at det var lige meget: Hendes forældre ville være ligeglade hvornår hun kom hjem, hvis bare hun sagde hun havde mødt nogle folk. Hun smilede lidt usikkert, for hun vidste at det var uundgåeligt at han ikke havde opdaget hendes lille stress udbrud. "Jeg kunne ikke være mere enig" mumlede hun og bed sig i læben.
"Jaja, superman... rolig nu, jeg undervurdere bestemt ikke dine evner" sagde hun og grinede.
"Jamen hvorfor gjorde han det så ikke?" spurgte hun og kiggede lidt skeptisk på Shin.
Lily lo og nikkede. "Ja, det er kun meget trænede FBI agenter der opdager sådan nogle svagheder" sagde hun og kiggede med falsk frygt over på en mand der sad ovre i hjørnet af cafeen med sort jakkesæt og solbriller.
Hun kiggede skuffet op på Shin da han sagde at han ville gå, havde hun virkelig været så dum at høre på? Sikkert. Hun skulle ikke have mindet ham om at han bare kunne gå. Hun kunne mærke sine skuldre falde fremad i skuffelse, og det smil der næsten permanent have spillet på hendes læber forsvinde. Hun sukkede højlydt, men blev afbrudt midt i sukket af et par kolde læber på hendes kind. Hun kiggede halvt skræmt halvt pinligtberørt op på den der havde givet kysset og hun åndede lettet op da hun så at det var Shin, men kiggede så ned. Hun brugte tiden det tog ham at sætte sig ned igen, på at gnide sin baghånd mod sin kind og prøve at dæmpe den rødme der løb gennem sine kinder som en bølge.
Hun var næsten for optaget af sin rødmen til at opfatte hvad han sagde. "Jeg har en masse at sige" sagde hun og kiggede brat op på ham. "Jeg er ikke smuk, og hvis du bliver ved med at sige at jeg er så går jeg. Og rigtigt, ikke bare sådan falsk ligesom dig" sagde hun i en bestemt stemme. Hun var ikke sikker på om det var rigtig, men det var ikke en total løgn.

Shin lagde mærke til at hun blev lidt fraværende og kiggede på klokken. Hun så lidt stresset ud og Shin så
bekymret på hende. Han rynkede lidt på den hvide pande og rettede kort blikket mod uret. Han var også overrasket over at klokken var så mange, men han havde jo masser af tid, det så bare ikke rigtigt ud til at hun havde det på samme måde.
"Nogen galt" spurgte han lidt efter og så stadig bekymret på hende.
"Det kan være du skal hjem, før jeg kan godt følge dig hjem, det er jo for farligt at gå rundt alene" sagde han og smilte til hende.
"Han kunne jo ikke rigtigt spørge dig om du vil med i byen, når du sidder sammen med en anden dreng, ligemeget om det
så er ens bror" sagde han og lo lidt efter. Shin kastede et blik over mod manden i jakkesæt og solbriller. Han sprærrede øjene op og lænende sig lidt mere ind over bordet, mod hende.
"jeg tror ikke rigtigt at vi kan snakke så højt nu hvor han er her, han er alt for trænet til supermand her" sagde han og lo lidt igen.
"Okay, skal vi lave den aftale at jeg syntes at du er smuk, så må du sige hvad du vil og jeg lover ikke at afsløre din hemlighed for ham" sagde han og nikkede over mod manden med solbriller.

//Ihh, det er ikke lige min dag i dag.. Alt krea'en er væk.. -.-' xD//

Lily rystede først på hovedet, men det udviklede sig stille til et nik. "Det kan godt være..." sagde hun lidt tøvende; hun var ikke meget for at afslutte deres dag sammen. "men jeg er ikke sikker på om jeg tør gå hjem alene, så du må meget gerne følge mig hjem" tilføjede hun i en lysere tone og smilede et skævt smil tilbage til ham.
Lily var stadig ikke overbevist om han havde ret mht. drengen fra før, men hun valgte at lade være med at svare igen; han virkede så sikker på at han havde ret, så hvad var grunden til at diskutere alligevel?
Lily grinede med ham, og kiggede over til den uskyldige mand der pludselig var blevet emne for deres snak. "Jeg skal nok love at hviske," hviskede hun tilbage og så meget alvorlig ud før hendes mund forandrede sig til et smil og hun begyndte at grine stille.
"Det er en åndsvag aftale" mumlede hun surt, og var fistet til at lægge armene over kors som et forkælet barn. "men okay... hvis du lover ikke at sige eller gøre noget som helst som ville gøre ham mistænksom." hun sendte manden et meget mistæntsomt blik, før hun fortsatte. "Og at du holder dine tanker om mit udseende for dig selv, for jeg gider ikke høre på det," hun smilede et lille smil for at vise at hun ikke var sur og fortsatte. "Og at jeg må sige lige hvad jeg vil, lige meget hvad det er jeg har lyst til at sige" Hun kiggede tænkende op i loftet før hun nikkede tilfreds. "Jep... det er mine krav" sagde hun i en på en måde lettet stemme og smilede til ham.


//Undskyld at jeg først svarer nu og min krea er også langt langt væk^.^//

Shin rejste sig op og skubbede sin stol ind til bordet og gik om på siden af Lily og rakte hånden ud mod hende. "Det vil være mig en ære at følge dig hjem, i sikkerhed" sagde han med et lille fjollet smil. Han ville meget gerne sikre sig at Lily kom sikkert hjem, for selvom de var inden for Forks grænser, kunne man aldrig være for sikker, og man skulle aldrig stole på en vampyr man lige havde mødt. (xD) Men Shin følte sig ikke længe som fremmede overfor Lily, han følte sig som hendes ven. Det var i hvert fald sådan han så hende, selv efter de ikke havde kendt hende i mere end et par timer, så havde det været som om de havde været venner hele livet. Total kliché at tænke sådan, men det var bare sandheden.
Han så i retning af manden og lo lidt. "Så kan jeg jo også sikre mig at han ikke følger efter dig" lo han og smilte til hende.

Han lyttede til hendes forslag og overvejede det lidt. Det var sikkert det bedste hun ville tilbyde, så han skyndte sig at svare. "Det var ikke så lidt der faldt til din fordel, men okay, det er en aftale, hvis du så lover at vi laver noget sammen en anden dag, vi kan jo tage ude og shoppe, har hørt at i piger er så glad for det, eller noget anden du godt kunne tænke dig" sagde han og smilte helt uskyldigt.
"Hvor bor de egentlig henne af" spurgte han og smilte lidt. "Vent lige her, jeg smutter lige op og betaler for salaten, det ville være synd at skulle tvinge dem her ned ikke" og inden hun kunne nå at svare smuttede han op til disken og lagde et stort beløb og bedte pigen til at beholde resten. Det var jo trods alt kun penge. HUn stod og så måbende efter ham da han gik tilbage til Lily.
"Så er du klar til at gå" spurgte han og så ud af vinduet, det var allerede ret mørkt udenfor, utroligt, de havde næsten brugt hele dagen på caféen. En meget god dag på caféen.

//Helt i orden, har hellere ikke selv været for hurtigt til at svare.. xD//

Lily grinede lidt af hans høflige svar på hendes spørgsmål; han var så uberegnelig, på den gode måde. Hun tog hans hånd og rejste sig op så hun stod ved siden af ham. Hun kom i tanke om at hun faktisk aldrig havde stået op sammentidig som Shin, hvilket virkede underligt når hun nu kendte ham så godt og han kendte hende så godt. Hun smilede lidt for sig selv da hun tænkte over at de faktisk aldrig havde set hinanden uden for den her café. Hun blev lidt bange for at det måske ville ændrer alt når de forlod stedet.
"Ja... hvis du kan klare dig imod sådan en farlig FBI agent" sagde hun og smilede et drillende smil.
Lily var glad for han accepterede og hun smilede snu af at hun fik sin vilje. "Det lover jeg" sagde hun og løftede sin hånd for at sværge på spejder ære. "Men jeg gider ikke lave noget, som du ikke gider" sagde hun og smilede.
Lily skulle lige til at protestere om at hun nok skulle betale, men han var allerede gået, så hun sukkede bare og ventede på at han kom tilbage. Det så ud som om han lagde ret mange drikkepenge hvis man skulle dømme ud fra pigens ansigtsudtryk. "Øhm tak?" sagde hun og smilede lidt kejtet, fordi hun ikke helt vidste hvad hun skulle gøre af sig selv; hun var ikke vant til at folk betalte for hende andre end hendes forældre.
"Ja" sagde hun med sådan en klar-til-det-hele stemme og kiggede hurtigt ud ad vinduet, hvor solen var gået ned og en vis ro havde sænket sig. Det var allerede aften. Hun havde ikke engang opdaget hvor tomt der var blevet i cafeen; sikke naiv hun var. Hun gik hen imod døren, åbnede den still og trådte udenfor, hvor hun blev overvældet af hvor koldt der var blevet.


// Wow, du har jo skrevet sygt meget! O_O xD//

Shin smilte til hende da hun åbnede døren op, og han slap hendes hånd for at bukke sig for hende. "Damerne først" sagde han og sendte hende et rigtig gentleman smil. Han tog igen hendes hånd, og håbede ikke hun havde noget i mod det, før hans hånd var ret kold og helt sikker ikke særlig behagelig at holde ved.
Shin holdt døren så den ikke lukkede i med det samme, og så hurtigt i mandens retning. Manden havde efterhånden opfattet de mange blikke de havde sendt ham og han sad og flyttede sig lidt nervøst på stolen. Shin vidste at det var hans skyld, selvfølgelig ville man blive lidt nervøs hvis nogle sendte en mange blikke, men Shinv ar jo vampyr og der var et eller andet ved ham, som fik nogle mennesker til at vøre nervøs, nærmest bange for en, hvis man ikke hurtigt charmerede sig ind hos dem.
"Jeg tror du er helt sikker sammen med mig, i hvert fald hvis du stoler på at jeg kan passe på dig, for der er ret mange klamme folk der har ret syge tanker" sagde han og undgik at sige mennesker. For det var ikke altid dem der gjorde den størrste fare.
Shin begyndte langsomt at gå ned af gaden, og regnede med at hun ville rette ham hvis han gik forkert. Hvis han ville kunne han bare lede efter hendes duft i nærheden af et hus, men det ville ikek være særlig menneskelig. Shin så på hende og lo lidt. "jeg har ikke noget i mod at shoppe, specielt ikke hvis det er med dig" sagde han og sendte hende et lille smil.
Shin havde lagt mærke til hvor koldt det virkede til at være for hende så han tog sin jakke og rakte den til hende. Den ville helt sikkert vær kold først, ligesom når man tog sin jakke på om morgen, men efter lidt ville hun havde varmet den op, så den var helt klart bedre end ingenting. "Du kommer til at fryse" sagde han med en tone der sagde at hun bare skulle tage jakke og være ligeglad med om han kom til at fryse, hvilket han ikke ville komme til. Men det lyd overhovedet ikke vredt.

//Og i ligemåde..xD //

Lily blev lidt overrasket over at han tog hendes hånd, men hun havde ikke noget imod det. Den var ekstremt kold og hendes første tanke og refleks var at give slip, men hun overvandt følelsen, gav hans hånd et lille klem, og smilede et lille smil for at vise at hun ikke havde noget imod det.
"Ja, det er godt jeg har en så modig ven som dig... min helt egen bodyguard" sagde hun i en overdrevet smigrende stemme og smilede et skævt smil. I virkeligheden var hun bare glad for at hun havde nogen form for ven her i Forks, at han var modig var bare en dejlig bonus.
Lily skævede til jakken som om den var en ny dyre- eller planteart hun skulle undersøge. "Du kommer da også til at fryse" sagde hun i en bestemt tone; klar til at diskutere med ham hvis hun skulle. Hun tog et skridt væk fra ham og rystede let på hovedet for at vise at han skulle beholde den. Der var ingen grund til at han skulle fryse, bare fordi han havde været praktisk og havde taget en jakke med, faktisk tværtimod. Hun fortjente at fryse når hun var dum nok til at glemme en jakke når hun gik udenfor i Forks.
Lily stod lidt og kiggede på Shin og prøvede at holde et grin tilbage, da han uden spørgsmål eller noget vendte sig om for at gå i den stik modsatte retning af hendes hus. Hun prøvede at rømme sig højlydt som en hentydning, men kunne ikke holde sit grin tilbage længere, så det endte med at hun bare grinede.
"Den her vej" sagde hun som en forklaring på sit grin. Hun prøvede at vende ham i den rigtige retning ved at hive sin arm til sig, men hun var overhovedet ikke stærk nok, så istedet røg hendes hånd ud af hans, så de ikke længere holdte hånd. Hun vendte ryggen til Shin, for at gå den rigtige vej, og begyndte at gå uden at se om han havde opdaget det, eller ej.
"Du er så charmerende" sagde hun og vidste stadig ikke om han kunne høre hende, "Men jeg er ikke sikker på om jeg vil shoppe med dig" fortsatte hun og håbede ikke at han misforstod hende på nogen måde. Hun var bare ikke så meget for at shoppe i det hele taget, ikke længere; det havde været hende og June's 'thing'.

//Sorry at jeg lige byttede om på noget af det, men det begyndte at blive ret indviklet ^_^//

Shin nikkede smilende, han havde faktisk lidt ondt af hende for hans hånd var ret så kold at røre ved, men hvis det blev for meget kunne hun bare give slip. Han lo lidt. "bodyguard" sagde han og så tænkende frem for sig. Han tyggede lidt på ordet, for man kunne vel kalde ham en slags bodyguard, men han va jo også en af hendes værreste fjender og det var ret svært at kæmpe mod sig selv, psykisk. Han skubbede tanken væk, for så længe at han hals hals ikke brændte voldsomt af tørst ville han slet ikke tænke på hvor stor en fare han egentlig var. Han smilte til hende igen. "Du er heldig, det er ikke mange der kan sige at de har deres egen bodyguard" sagde han med en munter stemme.
Shin rystede på hovedet. "Nej, tag den nu bare, det er ikke så koldt for mig" sagde han og sendte hende endnu et lille smil. "Sig ikke at jeg skal tvinge den på dig" sagde han med en drillende stemme. "Come on, jeg kan jo ikke sende dig hjem til dine forældre, med blå læber og jeg ved ikke hvad" sagde han og lo lidt. Han holdt stadig jakken frem mod hende.
Shin standsede op og vendte sig om mod hende, men hun var allerede begyndt at gå i den anden retning. Han lo lidt og løb hen til hende med et lille smil. "Okay, jeg lader dig bare vise vej" sagde han og lo kort.
han gik tæt på hende, men ikke så de rørte hinanden, han ville helst ikke have at hun skulle fryse mere end højst nødvendigt.
Shin så lidt på hende. Det var ret utroligt at de var belvet så gode venner på så kort tid, det var en af de ting han havde tænkt meget på, men det var dejligt at have en rigtigt ven.
Det var ikke fordi at han ikke havde venner, men de fleste var vampyr. Så det var ret dejligt at have nogle andre venner der var menneskelig.
"Helt i orden." sagde han og trak på skulderne. "vi kan bare lave noget andet. Hvad kan du da lide at lave så" spurgte han og så sig over skulderen. "jeg skal jo lige sikre mig at ham manden ikke følger efter os" sagde han og lo lidt.

// Endnu en gang undskyld længden.. xD //

"Nej, jeg er vildt speciel" sagde hun ironisk og smilede et lille smil. Hun fortrød hurtigt hun havde sagt det, for hun vidste at han sikkert ville se det som en mulighed til at sige at hun var smuk og alt det pladder. Hun fik lyst til at sukke, men undgik at gøre det, for ikke at virke for deprimerende.
"Jeg tror ikke jeg får blå læber," sagde hun lidt tvært som et lille barn der ikke fik sin vilje. En kuldegysning løb ned over hendes rygrad og hun rystede hurtigt. Hun kunne godt se at det var svært at argumentere mere så, imod sin egen vilje tog hun imod jakken. Hun stak sin ene arm ind i et af ærmerne, og mærkede hvor kold jakken var; hun tog hurtigt sin arm ud igen og rakte sin arm ud mod Shin for at give jakken tilbage til ham. "Den er jo iskold, hvilket må betyde at du fryser mere end mig" sagde hun i fast stemme.
Hun kastede jakken til ham, og håbede at han havde gode reflekser. Det måtte han jo have hvis han var hendes bodyguard, ellers blev hun nødt til at fyre ham. Hun smilede for sig selv; i det mindste var der ikke ændret noget ved at de forlod cafeen, men hun var stadig ikke sikker på om det her - den aflsappede følelse - ville vare forevigt.
"God ide... selvom vi nok ville finde mit hus på et eller andet tidspunkt i lille Forks" sagde hun og smilede et skævt smil.
Lily tænkte lidt længe over spørgsmålet, for hvis hun skulle være ærlig, anede hun ikke hvad hun skulle svare. Hun vidste jo ikke rigtig hvad 'man' lavede i Forks. "Øhh... Det ved jeg ikke" sagde hun len smule usikkert, og forklarede så hvorfor: "Altså jeg ved ikke rigtig hvad man kan lave i Forks, og ja, hvad der er normalt at lave." Hun kløede sig lidt på næsen, en normal reaktion når man var usikker og bange for at udtrykke sine meninger.

//Det gør ikke noget.. endnu engang xD//

Shin vidste at hun ikke var vild med at han sage at hun var smuk og alt det. Det kunne man allerede se inde på caféen, selvom hun rødmede lidt en gang i mellem, men hvem ville ikke det når en vampyr gav en komplimenter. Derfor besluttede han sig for at lade som ingenting og nikkede bare smilende, som om han fulgte med på joken.
"Man har hørt om det for" sagde han og lo lidt. Du får blå læber, sagde han hver gang der var nogle piger der ikke ville tage i mod hans jakke. Det var total omvendt end i filmene, for der venter pigerne bare på at drengen vil tilbyde hende jakken, men nu levede han jo heller ikke i en film, selvom at han egentlig burde høre til i en film, taget i betragting at han var vampyr.
"Det er fordi jeg ikke nåede at varme den op" prøvede han at sige hende imod. "Se på mig, ligner jeg måske en der fryser, altså hvis du ser bortfra at jeg er bleg" sagde han med et smil. "Ryster jeg måske" tilføjede han tilfreds. Han greb jakken, så let som ingenting og rakte den frem mod hende igen. Han ville ikke ligefrem tvinge den på hende, i hvert fald ikke på åben gade. (xD)
"Helt sikkert, det havde sikkert været ligeså hurtigt at bare gå byen rundt, for der er jo ikke særlig meget" lo han og så sig hurtigt over skulderen, stadig ingen der fulgte efter dem. "jeg bliver lige nødt til at tjekke, ellers ville jeg ikke være nogen særlig god bodyguard, hvis de nu blev overfaldet.
Shin så igen på den vej de gik. Han så ikke på hende mens hun tænkte, det ville bare få ham til at virke så pressende, som om hun skulle skynde sig at finde på noget, for han ikke havde tiden til at vente. Han tænkte også lidt selv over hvad de kunne lave. "Hvis du har lyst kan vi jo bare tage til Seattle og se en film eller tage til stranden" sagde han, for så længe solen ikek skinnede eller det var La Push strand, kunne de jo nemt tage på stranden. Men der var nok ikke så meget ved det hvis det skulle være overskyet for at Shin kunne tage med, men det vidste hun jo selvfølgelig ikke at det var et krav. Efter lidt kiggede han på hende for at se om hvad hun syntes om idéen.

// Hehe.. xD //

Hun lo lidt af at han troede at hun ville tro han frøs fordi han var bleg, for det gav jo ingen mening. "Man kan godt fryse selvom man ikke ryster," argumentrede hun, men hun var begyndt at skælve en smule selv, og hun kunne mærke hendes kæbe gjorde alt for at hun ikke ville klapre tænder. Hun tog imod jakken og tog den langsomt på, i en slags protest. Den var stadig iskold men hun regnede med at den snart ville blive dejlig varm. "Tak," mumlede hun og bed sig i underlæben mens hun kigede ned i jorden; hun var en smule forlegen over at hun havde gjort så stort et nummer ud af det og så bare havde taget imod den.
"Jeg kunne ikke være mere enig" sagde hun med et smil. I det mindste vidste alle da at det her ikke var en storby; hvis ikke, havde hun nok været noget bekymret.
Hun kiggede sig også over skulderen af refleks da han sagde at han blev nødt til at holde øje. "Ja kig heller godt efter, ellers er det ikke sikkert du opdager hvis jeg bliver overfaldet" sagde hun og grinede.
"Hvis du ikke gør dit job godt nok, bliver jeg jo nok desværre nødt til at fyre dig" sagde hun i en trist stemme før hun smilede et drillende smil.
Lily kunne ikke lade være med at grine ved tanken om at tage til stranden her i Forks. Hun var vant til at tage til stranden for at bade med sol og varmt vand, men måske var det bare en mærkelig vane man havde varmere steder. Hun fik en stærk lyst til at se hvordan Forks' strand var, for jo mere hun tænkte over det, jo smukkere blev billedet i hendes hoved.
"Jeg har allerede lovet at se en film med dig," mindede hun ham om. "og jeg vil rigtig gerne se stranden" sagde hun i en entusiastisk stemme og kiggede på ham med et smil, "men helst ikke når det er sådan helt solrigt, for det har jeg set så mange gange... Jeg tror det er flottere når der er overskyet eller regner," fortsatte hun og kiggede ned på sine fremadgående fødder. "måske næsten fortrylende" tilføjede hun mest til sig selv, for hun sagde det i en meget lav stemme. Han syntes sikkert at hun var mærkelig, og hun prøvede at bilde sig selv ind at det var hans problem, men det var hun ikke så god til.