Alene og fortabt!

Dato :: ??
Årstid :: Sommer
Dag :: En gang i ugen
Vejr :: det regner som aldrig før
Sted :: I vejkanten lidt udenfor Forks
Tid :: Midnat
Omgivelser :: Ingen

Shin havde trasket ud af Forks og stod i vejkanten.. Det regnede meget og han var helt gemmentblød af regnen.. Han stod og kiggede på vejen, men det tordende i det fjerne.. han sad helt stille uden at sige så meget som en lyd.. Han stod der bare..

Uden at han havde vidst det, havde Amira fuglt efter ham.
Hun var lige kommet hjem, og som det første var hun taget ud for at finde ham.
Nu var han her, hvor hun kunne holde øje med ham... Bare holde øje med ham, det var det.
Hun kom lidt nærmere, skjulte sig bag det nærmeste træ, tænk engang, nu kunne hun virkelig se ham, og dufte ham.

Shin vidste ikke at han ikke var alene.. Han stod bare og så på de få biler der kom kørene forbi.. Hvorfor han var der viste han ikke.. Han havde brug for at være alene, men allevel ville han ønske at der var nogen at snakke med..

Amira holdte så hårdt fast om en tyk gren, at den knækkede over med et smæld.
"Shit!" hviskede hun og gemte sig helt væk, så hun ikke kunne se ham.
Hun lukkede øjnene og håbede på det bedste.

Shin vendte sig om og stod og kiggede der hvor lyden kom fra.. Han syntes han kunne se Amira, men hun var jo i Frankrig.. Han rystede på hovedet af sig selv og vendte sig om igen og tog et skridt ud på vejen.. En bil kom kørende.. Persone i bilen nåede lige at dreje over i den anden vejbaane og dyttede efter ham.. det havde været tæt på, men Shin havde ikke lagt mærke til noget han var helt tom inden i.. Hvad skulle han gøre tage et skridt til.. han stod og overvejede det lidt..

Amira var blevet ekspert i at læse hvad folk tænkte på, efter at have levet et halvandet år som ulv og kunnet læse andres tanker.
"Det gør du ikke!" hvæsede hun, måske lidt for højt.

Shin vendte endnu en gang sig om.. Hørte han nu også hendes stemme.. Det sidste skridt fristede endnu mere.. Han var ved at blive sindsyg, han måtte gøre det han ikke gjorde i Frankrig.. Han vendte sig om og lukkede øjene og tog endnu et skridt....

Amira stod med et bag ham, tog hans håndled "Nej." sagde hun fast med hårde øjne "Spar dig det der selvmedlidenheds trip"
Hun bed sig i læben. Der var knapt gået en tíme... Hvor havde hun dog en lausy viljestyrke.

Shin mærkede hendes varme hud og vendte sig langsomt om. Han havde stadigt lukket øjene.. Han så hendes ansigt for sig.. Han vendte sig helt om og åbnede øjene langsomt op og så på hende.. Han sagde ikk noget.. Han kune ikke bevæge sig han stod bare og så på hende..

Hun stirrede lidt på ham og slap så hans hånd "og hold dig væk fra de hvide!" hvislede hun faretruende.

Først nu gik det op for Shin at de stod på vejen.. han sprang ud i vejkanten.. Han forstod ikke hvad han sagde.. "De hvide" fremstammede han og så på hende.. Han havde lyst til at kramme hende og aldrig give slip.. Men han ture ikke..

Hun hævede et tyndt øjenbryn "Kate og Daniel fortæller mig at du har... været sammen med dem i mit fravær" sagde hun koldt.
Det skar hende dybt ind i sjælen, at behandle ham sådan, hun ville holde ham tæt ind til sig, sige at hun havde savnet ham, at hun elskede ham, og at hun ikke ønskede at være sammen med andre end ham.
Men det var bedst sådan her for ham.

Shin forstod hvad m´hun mente og blev rasende.. "Ja, men de er de eneste der gider være sammen med mig" sagde højt.. Hvad gik der af ham.. han havde lyst til at trakke det hele tilbage, men han kunne ikke for han var bange for at hun bare ville rejse igen..

"Hold. Dig. Væk. Fra. Dem." sagde Amira sammenbidt, med lynene øjne.
Jalouxien og raseriet år hende op indefra.
Shins ord om at hun ikke ville være sammen med ham, havde såret hende, og i et kort øjeblik, sås det i hendes øjne.

"Hvad har du tænkt dig jeg skal gøre når du tager væk igen" spurgte han.. han vidste han havde såret hende, men han måtte bare sige det nu så hun kunne se hvor meget han savnede hende..

"hvem siger at jeg tager afsted igen?" spurgte Amira køligt og lagde armene over kors.
Det her virkede forkert og omvendt på hovedet, for hun havde sommerfugle i maven over at være tæt på ham, og mærkede varme stige op i kinderne når han så på hende.

Shin så lidt på hende.. Han ville ikke falde i den samme fælde igen.. "Du ved ikke hvordan jeg har haft det.. Du tog afsted til Franikrig selvom du ved hvad jeg syntes om det.. " råbte han.. "Og nu er jeg sammen med nogle af de hvide" tilføjede han og begyndte at gå væk fra hende, men skridtene blev meget korte og meget langsom.. han havde ikke lyst til at gå fra hende, derfor standsede han en meter fra hende og stod med ryggen til hende..

"sammen... Hvad mener du?" AMira så på ham med et sårbart blik, nu hvor han havde ryggen til, og for første gange var hendes stemme lille og skrøbelig.

"Sammen.. Jeg er venner med dem" sagde han stille.. "Troede du jeg havde fundet en anden" spurgte han såret..

Amira skyndte sig at bygge sin facade op igen "Det kunne da ligne dig" hvæsede hun, uden at mene det overhovedet, hun ville bare såre ham så meget at han ikke havde føleser for hende mere...

"tak for tilidt" sagde han begyndte at gå igen..

"I lige måde" hvislede hun "Men til din orintering fortalte Kate mig at du troede at jeg havde fundet en fyr i Frankrig, og du var begyndt at flirte med piger bare for at få din opmærksomhed væk fra det!" Hun trådte et skridt tættere på ham da han begyndte at gå, hun ville på en måde være tættere på ham.

Shin vendte sig om og gik tilabge til hende.. "Hvad" sagde han forvirret.. "Det ville jeg aldrig kunne gøre i mod dig.. tror du jeg er født uden hjerte" sagde han stadig meget højt..

Hun gik tæt på ham, sendte ham et forførende blik og et lille smil "Forestil dig at jeg ikke var mig, men en fremmed pige som du egentlig syntes var ret lækker" hviskede hun hurtigt og lagde hænderne på hans talje "Ville du så have noget imod det her?"
Hun så ham dybt i øjnene, med et varmt glimt, bare for at prøve ham.

"Amira hold nu op" sagde han og rynkede på næsen af hendes prøvelse.. Derefter skubbe han hende væk, selvom han havde allermest lyst til at lægge armene om hende..

"Du svarede ikke på mit spørgsmål" sagde hun stædigt med rynkede bryn "Ville du være fuldstændig uberørt af det?"

"Amria stop nu.. kan du ikk se hvor barnelige vi ser ud" spurgte han og kiggede kort på nogle af de biler der kørte forbi, og så derefter på hende igen..

"jeg er ligeglad" svarede hun lavt og en smule hidsigt "Skal jeg tage det som et ja??" spurgte hun med hævet øjenbryn.

"Det var anderledes med dig.." sagde han og så væk..

"hvorfor?" røg det nysgerrigt ud af hende før hun kunne stoppe sigselv. Hun bandede indvendigt over sin nysgerrighed.

"Har du ikke fattet det endnu.." sagde han vredt.. "jeg elsker dig" tilføjede han..

Af en eller anden grund, gav det hende stadig kuldegysninger, selvom hun godt vidste det.
"Det må vi jo ha gjort noget ved" Mumlede hun irriteret. Hvorfor var den dreng så stædig når det kom til føleser?

"Siger du at du ikke elsker mig.. For hvis du kan síge det skal du aldrig mere se mig igen" sagde han alvorligt.. "og du skal mene det"

Amira rynkede brynene. Hun kunne sige det ja, men hun kunne ikke lyde overbevisende sammentidig.
Hun stirrede lidt på Shin og sukkede så "Det kan jeg ikke.." hviskede hun

"Hvad er så problemet.." spurgte han lettet.. "Hvorfor står vi her i regnen og råber"

"Fordi at du ikke skal elske mig..." mumlede Amira med hovedet vendt mod jorden... Hvad kunne hun sige der ville få ham til at vende ryggen til hende?

"hvorfor ikk.. er jeg ikke god nok eller hjvad" spurgte han forvirret og begyndte endnu en gang at hæve stemmen..

Amira sukkede "Det her har ikke noget med dig at gøre, hvis du ikke var god nok, ville jeg jo nok ikke elske dig vel?" sagde hun opgivende "Det er mig, jeg er ikke god for dig..."

Shin rystede forvirret på hovedet.. "Kan du forklare hvorfor" spurgte han stille..

//Hvor er det depi at vide Kate sidder og læser det her.. XD//

"Så ville jeg blive nød til at slå dig ihjel bagefter" sagde Amira helt alvorligt.
"Sagen er at jeg bliver nød til at tilside se mine egne personlige behov for dig, og sådan er det" hun rynkede panden, imens hun betragtede ham.



//Synes Kate ligner mig på det punkt, læser også altid alles emner xD///

"Er det her en joke" spurgte han.. "Sig ikke at du er James Bonds lille hjælper" sagde han sarkastisk

//Depri//

"Nej så ville jeg være en bond babe med lårkort skørt, rullekrave og gå i seng med hvem som helst der havde et våben" Svarede Amira ham tørt.

Shin rystede på hovedet.. Det regnede mere, selvom det næsten var umuligt.. Han stod bare og så på hende..

Amira trak noget vådt hår væk fra sine øjne "Har du savnet mig?" hviskede hun stille og gik lidt tættere på ham med et lille smil

"Nej det hele har været som en badeferie" sagde han ironisk.. "Self har jeg savnet dig"

Hun mærkede varmen sprede sig inden i hende, og hun lagde forsigtigt armene og hans nakke "Jeg har også savnet dig" mumlede hun stille, uden at tage blikket fra hans øjne.

Shin lagde sin arme om hende og smilte kort.. Det var hvad han havde ventet på.. "hmm" mumlede han..

Hun trak vejret hurtigere "Så hvordan har du tænkt på mig de seneste par dage?" hviskede hun

"Sådan her" sagde han og kyssede hende blidt på munden.. han trak sig dog hurtigt væk igen for at bedømme hendes ansigtsudtryk..

Hun smilede varmt "Jeg tror vi har haft den samme tanke" mumlede hun hæst og strøg en hånd over hans kind.
Så kyssede hun ham blidt og forsigtigt.