Alene. - Tom.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

T: 22:00
S: Skoven.
O: Daniella i et træ. To forelskede mennesker løber rundt i skoven og har en sneboldkamp.
V: Sneen daler ned fra sky. Jorden er dækket af hvidt sne.
Å: Vinter.
D: 23 December.

Øjnene røde af tørst. Håret sort, og hang løst ned af ryggen. Tøjet var et par slidte jeans og en pink nedringet top. Sådan så Daniella ud på nuværende tidspunkt. Daniella sad på hug oppe i et træ, med den ene hånd yndefuldt placeret på en gren lidt højere oppe. Hendes øjne hvilede roligt på de to forelskede mennesker som løb nede i sneen. De både væltede hinanden, slåsede med sne, drillede hinanden, og snavede. På dette tidspunkt ville hun gøre alt for at være ligeså lykkelig. Hun havde en af de dårlige dage. Hun var bare muggen og irriteret uden grund. Og derfor havde hun foretrukket at være alene. Så hun ikke flippede ud på nogen, og sagde nogle ting som hun senere ville fortryde. Desuden skulle Bill heller ikke se hende være gnaven.Hendes øjne smilede kort lykkeligt ved tanken om Bill, men hendes øjne genfandt hurtigt sine sædvanlige kolde øjne igen. Hun tog en dyb indånding og indhalerede de utroligt lækre menneskers dejlige duft. Desværre kunne hun ikke bide dem nu da de var inde i forks område. Hun havde ikke lyst til at tage samme tur som Claire havde haft. Men hun kunne måske lokke dem med uden for forks område og derefter tage dem? Tanken blev ved med at strejfe hende.
Hun lod sit blik glide op i himlen og lod sine tanker passere forbi. Det var meget forvirrende at hun hele tiden fik nye tanker. Man blev ved med at høre sin stemme i hovedet. Og når man forsøgte at gøre sin hjerne tom, så kunne man ikke da man hele tiden tænkte på ikke at tænke.. Forvirrende..
Da hun lod sit blik glide tilbage på menneskene så hun hvordan de lå i sneen. Pigen oven på drengen. Drengens hånd hvilende mod hendes ansigt. Hendes hår som kildede mod hans ansigt. Hun længdes selv efter at være sammen med nogle.
Men hun ville først forlade stedet når hun ikke længere følte sig indebrændt.. Tænk hun sad alene lille juleaften..

Gæst

Tom løb rundt i skoven i den ene ende, hvor der ingen mennesker eller var vampyrer var, han hoppede af og til op på stammerne af de træer som han passerede på sin vej, hans øjne var røde, men ikke så røde igen at han ligefrem var så meget sulten at han havde lyst til at dræbe et menneske. Han var bare i gang med at teste på hvor hurtig han kunne løbe og hvor stærk han endelig var blevet efter at han var blevet til en omega vampyr. Han var så koncentreret at han ikke havde bemærket lugten af en anden vampyr, men han sørgede for at han ingen mennesker ville kunne få øje på ham. Så ville han gemme sig med det samme. Et skævt smil dukkede frem på hans læber, da han igen hoppede på mod en stamme, lavede han en salto og landede perfekt på benene. Han var kun iført bukser, sko og bandana. Hans trøje hang oppe på en gren på en af træerne, imens at han testede sine skills. Det kunne ses på ham at han var i godt humør, hvilket han virkelig også var, hans liv var blevet meget mere spændende end før, og han havde jo også fundet kærligheden igen, som han ikke troede ville ske igen.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun tog endnu en dyb indånding for at inhalere menneskets lækre duft. Men denne gang blev duften forstærket. Og hendes næsebor blev rummet af en sødlig duft af vampyr. Det tog ikke mange sekunder før hun kunne sætte ansigt på hvem duften tilhørte. Hvor mange gange havde hun ikke duftet ham? Hun vidste ikke helt om hun skulle blive opmuntret af at han var i nærheden, eller om hun skulle være irriteret. Hun vidste ikke rigtigt om hun havde et forhold til ham mere. De var vel hverken uvenner eller venner? Hun var ikke sikker på noget som helst. Der var et stort sort hul i hende angående ham. Hun besluttede sig for at ignorere ham indtil han kom til syne. Så kunne hun tage den derfra. Hun lod sit blik glide hen på menneskene, som nu virkelig lå tæt på hinanden. Det var til at kaste op over. Men på den måde ville de vel ikke ligge mærke til at hun lige flyttede sig. Så kunne hun jo møde Tom på vejen. Hun kastede et sidste blik på menneskene for at sikre sig at de stadig lå tæt og kyssede. Det gjorde de. De kyssede virkelig inderligt. De havde lukkede øjne og det hele. Hun tog chancen, og lod sig falde lidt tilbage inden hun sprang over til det nærmeste træ, og derefter hoppede ned på jorden. Satte lidt ekstra fart på, og hoppede op på en gren i skjul igen. Hun fortsat sprang fra gren til gren, indtil hun så en skikkelse lidt længere fremme. Var det bare hende, eller bevægede han sig en smule hurtigere end han plejede. Efter at han havde lavet en salto, og havde landet på benene, var hun nu nået helt hen til ham, og hun satte sig på en gren nærmest den stamme han havde lavet en salto fra. "Der er vidst en der har fået lidt flere kræfter." Sagde hun lavt. Hendes stemme var rolig, og blød. Der var ingen fjendtlig adfærd. Ikke endnu i hvert fald.

Gæst

Han kiggede lidt ned af sig selv da han stoppede op med at løbe sådan rundt og hoppe op på stammerne. Efter at han hørte en velkendt stemme og en lugt af en vampyr, han før havde lugtet sig frem til. Han trak svagt på skuldrene imens at han stod med ryggen til hende, inden at han svarede; "Mhm, der er sket noget siden sidst vi så hinanden", han løb hen til det træ, hvor hans trøje hang på en gren, han var ikke så vild med at hun så ham i bar overkrop, når der ikke var mere at komme efter der, Claire måtte kun se ham sådan også videre, han var også hendes, så altså. Han tog hurtigt fat i sin sorte T-shirt ned fra grenen og tog den på. "Såeh, hvad laver du her?" spurgte han køligt og lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin læbepiercing, da han vendte sig om og kiggede op i det træ hun sad i. Det undrede ham meget at hun havde nærmet sig ham. Tom troede at hun hyggede sig med Bill, og at hun overhovedet ikke ville se Tom mere inden for sit åsyn. Han gik ned i hug at sidde og studerede lidt jorden, han vidste ikke rigtig hvad han ellers skulle sige? Han var lidt usikker på om det ville gå lige så skidt igen med at snakke, som sidste gang, hvor det gik galt. Han smilede så skævt, rigtigt nok havde han løjet med at han ikke vidste hvem hans forvandler var, men fordi han gjorde det var at det var det bedste at gøre for dem begge, efter hans egen mening, og hvis Daniella også tænkte over det, så måtte hun også regne ud at det var den mest rigtige beslutning, som Tom havde taget angående om det med at lyve omkring det med hans forvandling.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun nikkede til ham, og lo lavmælt. Der var faktisk sket mange ting siden da. Så mange forskellige ting. Hun kunne næsten ikke finde rundt i alt det der var sket.. Alt forandrede sig nu. Selv de personer hun plejede at kunne kende. De opførte sig mærkeligt.. Bortset fra ulvene. De opførte sig stadig som nogle møgkøtere.. Hun lagde mærke til at Tom fortsat stod vendt om, og ikke fordi det irriterede hende. Men hun syntes da at det var en smule mærkeligt når de sådan set kendte hinanden. Men på den andenside havde hun jo hørt en lille fugl synge om at Tom og Claire var sammen igen.. Så han var vidst for alvor blevet mere moden i hovedet. Han prøvede at holde på Claire.. Hun havde åbenbart selv haft fast i ham dengang han ikke havde indset at player stilen var no fucking way.. Det gjorde hende ingenting nu. Hun var kommet videre. Hvis det ikke var fordi at hun var kommet videre, og nu var sammen med Bill, så ville hun sikkert blive gal i hovedet. Hun sendte ham kort elevator blikket inden hun svarede på hvad hun lavede her. Hun fugtede sine læber, og lod sit blik hvile på hans ansigt. "Jeg kom udelukkende fordi at jeg vidste at du savnede mig inderligt." svarede hun sarkastisk. "Nej, altså.. Jeg har en af de der dårlige dage, hvor alt bare ikke er godt.. En rigtig dårlig dag.. Og Bill skal helst ikke blive skræmt væk fordi jeg er sur. Så jeg valgte at tage ud i skoven indtil det var ovre." svarede hun oprigtigt og lod et lillet smil spille på hendes perfekte læber. "Men, hvad laver du selv her?" Spurgte hun ham, og lod en hånd glide op i sit hår, hvorefter hun kastede det tilbage så det ikke hang nede i ansigtet. Hun rejste sig lige op, og hoppede dernæst ned på jorden og lod sig lande med hånden på jorden, det ene ben bøjet som et frø ben, og det andet ben var strakt.
Med yndefulde, og rolige bevægelser rejste hun sig op uden besvær.

Gæst

En latter kom fra hans læber, da hun sagde at det var fordi han savnede hende inderligt?! Han rystede kort på hovedet, "Nå dada" sagde han så roligt og fugtede let sin læber, "Pas hellere på med det du siger, måske er det mere dig som savner mig?" smilede han skævt og rakte tunge, efter at han havde vendt sig ordentlig om og lod sine øjne hvile på hende, imens at hans pupiller begyndte at blive den naturlige farve igen som han havde, nemlig brun. "Ligesom du.. skramte mig for vid og sans med dit humør?" spurgte han så lavt, at hun knap nok kunne høre det, han sagde det bare for sjov og det var ikke for at komme op at skændes med hende, overhovedet ikke. For det orkede han ikke at det skulle ske igen. "Mhm.. jeg er glad for dig og Bills vegne.. pas godt på ham.. ellers for du mig på nakken.." mumlede han og førte sin ene hånd om bag sin nakke som han kløede let. Han vidste godt at han ikke havde nogen speciel chance for at vinde over hende, selvom han havde fået flere kræfter, men altså, så var hun jo blevet advaret, ikke? "Tja, vi har alle op og nedture" tilføjede han med et nik, inden at han kiggede op mod himlen og betragtede den lidt, imens at han bare ventede på at høre hvad det var hun havde at sige. Mystisk.
Aldrig i hans liv, troede han ikke at den sætning, som han hentydet til med Bill, at han ville sige den?!
Efter alt det som var sket.. men trods alt så var Bill jo hans tvillingebror også kaldt lillebror,
Tom var jo de 10 sekunder ældre end Bill, hvilket han fandt morsomt og som han elskede at drille Bill med.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

"Det kan godt være at jeg savner dig. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af det." sagde hun med en panderynken. Det hun sagde var sandt. Hun kunne ikke rigtigt finde ud af om hun savnede ham eller ej.. Savner og Savner.. Hun savnede ikke at kæreste med ham. Hun savnede slet ikke nogle flirterier imellem dem. Det var nok selve ham. Hans personlighed. Og hans venskab. Hun var lidt usikker omkring det. Men jo, hun savnede ham vel. "Skræmme dig væk med mit humør?" klukkede hun gentagende.. Hun tog det ikke som en fornærmelse, da det vidst heller ikke var ment sådan.. Hun nikkede let til det faktum at alle havde op og nedture. Man kunne ikke fungere uden de modsætninger. Hvis der ikke var noget skidt, var der ikke noget godt. Hvis man aldrig var trist, ville man heller aldrig være glad. Det samme med mørke, og lys. Lyd og stilhed. Verden var fuld af modsætninger. "Det skal jeg nok. Jeg giver ikke slip på ham. For det elsker jeg ham simpelhent for højt til. Forresten... Hvordan ved du at Bill og jeg er sammen nu? Jeg har ikke nævnt det med ét ord." Sagde hun med et hævet øjenbryn. Hun havde faktisk ikke nævnt det. Hun havde nævnt Bill i en sammenhæng. Og det var at hun ikke ville skræmme ham væk. Havde Bill fortalt ham det? Hun forstod det ikke helt. For Bill havde ikke snakket om ham overhovedet.
"Men hvad laver du selv her?" gentog hun da hun ikke havde fået svar på sit spørgsmål. "Det er lille jule aften og du er ikke sammen med nogen?"

Gæst

"Så må dit hjerte da også være healet.." mumlede han lavt for sig selv, så hun ikke kunne høre det, da han hørte at hun sagde med at hun elskede Bill højt. Han trak svagt på skuldrene, hvad skulle han sige til det hun sagde med at hun godt kunne savne ham, at hun ikke kunne finde ud af det? Kunne han ikke bruge noget til så han svarede ikke på det. Rynkede let sin næse. "Det er ikke så vigtigt, for det er jo ikke jule aften endnu så tager det ikke så tungt, jeg tester mine skills for at finde ud af hvor stærk jeg endelig er blevet" svarede han og kiggede lidt ned af sig selv, "Hm.. jeg fik det ikke at vide af nogen.. kunne bare tænke mig frem til at i havde fundet sammen.." mumlede han.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

"Men tja. Så har du regnet det rigtigt ud." sagde hun og smilte skævt. Hun tænkte lidt for sig selv om det virkelig var så nemt at regne ud? Var det virkelig så tydeligt? Hun kiggede forundret på ham med et hævet øjenbryn. Han mumlede et eller andet. Hun kunne se hans mund bevæge sig. Men han talte så lavt at hun næsten ikke kunne nå at høre det.. Men hun kunne godt fornemme på ham at han var blevet en smule muggen.. Mumlede, snakkede lavt, og ville ikke se på hende. Han opførte sig altid sådan hvis der var noget i vejen.. "Hvad er der galt?" spurgte hun spydigt, og så lidt mærkeligt på ham. Hun nikkede dernæst til hans svar omkring hvad han lavede her udenfor. Hun svarede ham ikke. Hun ville bare lige finde ud af hvad han blev så sur over lige pludselig. Hun brød sig ikke om at han pludselig blev irriteret på hende. Specielt ikke når hun i følge sig selv ikke havde sagt noget forkert.

//Krea røg sig en tur væk.. O_O//

Gæst

Han rystede på hovedet og havde allerede besluttet for sig selv at han ikke ville fortælle hende det, hvad skulle det også gøre godt for hvis at hun fik det at vide? Så ville de sikkert havne i endnu et skænderi, som måske var meget værre end det de har været i og det ville han ikke ende med. "Ikke noget?" svarede han hurtigt og smilede skævt da han kiggede op på hende, for at hun skulle være sikker på at der ikke var noget galt, selvom han løj, og hvis hun alligevel blev ved med at spørge ind til det, ville han ikke svare lige meget hvad. Intet kunne få det ud af ham. Intet. Han ville holde det for sig selv? Og hvis han ville det, havde han vel også lov til det, ikke? "Så" mumlede han og fugtede let sine læber. Skulle han spørge om at slutte fred med hende? At blive venner med hende igen? Han kunne ikke rigtig finde ud af det, og det var specielt svært for ham at han skulle gøre det.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun så muggent på ham. Han stod jo og løj hende direkte op i ansigtet. Hun kunne se det på ham. "Nejnej. Det er bare derfor at du mumler, snakker lavt, og ikke vil kigge på mig. Du er blevet vred over et eller andet. Og det kunne jeg faktisk godt tænke mig at vide hvad er. For hvis jeg har gjort noget forkert kan jeg rette det. Men fint." sagde hun og lød så fornærmet som overhovedet muligt. Så fornærmet var hun slet ikke. Men det tirrede hende da en smule at han ikke ville sige hvad der var galt. Okay hun overreagerede måske lidt. Det kunne jo også være at han pludselig kom i tanke om noget som faktisk gjorde han i dårligt humør. Det kunne jo også være. Det havde hun da selv oplevet op til flere gange.

//Uuuuuuuuundskyld. Krea'en mangler stadig fra min side af.//

Gæst

Han tøvede let, men et skævt smil dukkede frem på hans læber. Idet at han gik tæt hen til hende, men ikke for tæt så det føltes akavet, han førte sin ene hånd ind under hendes hage, og løftede hendes ansigt op med sin pegefinger, lod deres øjne mødes, "Hør Dani.. det er lige meget nu.. vores liv er forandret.. forandret så meget.. at selv hvis jeg siger det.. kan du ikke gøre noget ved det.. okay?" sagde han roligt med et varmt smil, "Jeg.. vil gerne være venner med dig igen.. gode venner.." smilede han skævt, inden at han fjernede sin hånd. Lænede han sig lidt hen mod hende og kyssede hende venligt og hurtigt, men blidt på kinden, "Det er alt hvad jeg ønsker.. at vi kan blive venner igen" tilføjede han. Måske var det dumt af ham at give hende det kys. Men det var bare et venligt kys, der lå intet i det som sådan. Hvorefter at han rakte sin ene hånd imod hende, lagde samtidig sit hoved en smule på skrå imens at han kiggede på hende og ventede spændt på hvad hun ville sige, og om hun hovedet ville tage imod hans hånd? Det vidste han jo ikke om hun ville. Men fordi han også rakte hånden frem var for at vise at han virkelig mente at han gerne ville være venner med hende igen. Han savnede at have en god veninde at snakke med, hvor de kunne snakke om stort set alt og vide at man stadig havde dem og støtte en når man kom i problemer. Han havde kvajet sig i sit liv, men det ville han lave om på så meget han kunne. Han smilede endnu skævt, imens at han betragtede hende, var lidt nervøs for hendes reaktion, men det var hvad han havde at sige. "Hvis jeg ikke havde mødt dig.. også videre.. havde jeg måske ikke fået Claire tilbage.." mumlede han og bed sig let i underlæben. Lukkede sine øjne lidt, og kiggede på hende ud af øjenkrogen.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun kiggede en smule surt på ham mens han kom tættere på hende.. Hun så straks ned i jorden, men mærkede to sekunder efter Tom's hånd under hendes hage, og lod dernæst sine øjne glide ind i hans. Hun lyttede til det han sagde, og ville faktisk også gerne være hans ven igen. Hun var ikke meget for at hans læber kom nærmere og nærmere hendes kind. Men noget af det sure forsvandt ved det. Og hun mærkede kysset kort på hendes kind. Det gik så hurtigt. Det var hurtigt ovre.
Det var rart at hun ikke begyndte at føle nogle kæreste følelser for ham igen. Hun følte at hun kunne stole på ham denne her gang. Og nu hvor de begge to havde kærester ville ingen af dem få følelser for hinanden. Sikke en lettelse. De elskede jo begge to deres kærester helt op til månen. Daniella ville fx. slet ikke vide hvad hun skulle gøre af sig selv hvis hun mistede Bill nu. Hun ville dø indvendigt. Hun ville rent ud sagt dø af sorg..
Tom var faktisk virkelig blevet mere moden oven i hovedet. Før var han helt utilregnelig. Hun kunne vidst godt blive venner med Tom igen. "Jeg vil gerne være venner med dig igen." svarede hun med et skævt smil og nikkede.
"Ja du skylder mig faktisk en ret stor tjeneste. Det er jo sådan set min skyld at i er sammen igen." lo hun. Teoretisk set var det ikke. Men på den anden side, jo.. For hvis Claire ikke havde set Daniella, havde Claire ikke fået sin hukommelse igen. Og.. Tja. Daniella vidste ikke mere end det. Hun nåede jo ikke at kende Claire med hukommelsestab. Hun så Claire den dag og i næste øjeblik blev hun omfavnet i råb omkring en undskyldning.

Gæst

"Mhm.. du satte mig på plads.." sagde han roligt og smilede skævt, imens at han kiggede på hende, gik dog nogle få skridt tilbage dernæst så de ikke stod tæt. Han fugtede let sine læber, inden at han fortsatte; "Da du gik fra mig.. var jeg blevet knust selvfølgelig.. men efterhånden gik det op for mig at.. jeg kunne ikke være trist hele tiden.. og undgå dig og Bill", han bed sig så i underlæben, "På en måde er jeg glad for det som er sket imellem os.. jae.." mumlede han så og nikkede. Han lagde sin ene hånd på sin kind som han kløede lidt, hvis det ikke var for hans sunde fornuft.. ville han sikkert have rejst fra Forks igen, igen..

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun smilede skævt da Tom sagde at hun faktisk havde fået ham sat på plads. Det håbede hun på var sandt. For hvis hun havde fået sat ham på plads var der måske en chance for at han kunne holde på Claire.. Når hun tænkte over det.. Havde han haft noget kørende med temmelig mange. Nogle af dem havde han flere følelser for end andre. Men han havde haft lidt svært ved at holde sig til én i lang tid. Tom og Hende var da sammen i pænt lang tid. Men det holdte jo så ikke ved. Men så havde han jo også haft lidt kortere forhold til bla. Victoria og Melanie.. Og så havde han jo også kommet til at kysse en pige ved navn Reydon mens han og hende var sammen. Så hun håbede lidt på at Claire nu kunne rive ham i ørene, og holde styr på ham. Hun rystede dernæst på hovedet af det næste han sagde efter han var færdig. "Niks. DU gik. Og så var jeg vred og ked af det. Og så fik jeg følelser for Bill... Mmh. Men jeg kan godt se hvordan du havde det med det. Det må også være tungt at se sin eks kæreste med ens bror." Sagde hun. "På den ene side er du glad for det. Du har jo selv fået noget ud af det. Du har faktisk fået en af de dejligste piger på planeten. Men på den anden side kan du vel ikke lide at se Bill og mig sammen?" fortsatte hun på hans sætning, da han kun havde taget den side med at han var glad for det. Hvis hun skulle sætte sig i hans sted, ville hun ikke selv kunne lide at se sin bror med sin eks kæreste, om hun så selv havde en kæreste selv eller ej.

Gæst

Han prikkede hende bare i siden uden at svare hende, eftersom han ikke rigtig gad at snakke om det. Når hun vidste hvordan han havde det med det? Et skævt smil plantede på hans læber, imens at han ikke vidste hvad han generelt skulle sige, han var blevet lidt mundlam, ordløs? Han begyndte at prikke flere gange til hende. Fniste så lidt, mere moden var han blevet ja. Men nogen gange måtte man også godt lege lidt ikke? Tom var blevet lidt legesyg.. Han prikkede også til hende for mest at komme til at tænke på noget andet.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun kiggede en smule mærkeligt på ham på grund af alt hans prikkeri? Hvad fanden? Det mindede hende lidt om noget Kayli altid gjorde ved hende. "Hvorfor er det at alle altid går og prikker til mig?" spurgte hun med et hævet øjenbryn, og tog fast om hans finger, og lod som om at hun ville brække den. "Du er da klar over hvad der sker med den finger hvis du ikke stopper det prikkeri, ikke?" sagde hun og lo, inden hun puffede til ham, og lagde ham ned på jorden, hvorefter at hun fandt sig til rette på hans mave. Hun trommede let på hans mave med sine hænder.. "Skammekrog." mumlede hun og smilede skævt. Så kunne han da ligge der i stedet for at prikke hende.

//Sorry at det er så ukreativt. skal nok komme igen.//

Gæst

En latter slap fra hans mund, "Fordi.. det er sjovt at prikke til dig?" sagde han roligt med et nik, inden at han lagde sit hoved en smule på skrå og så lidt forvirret på hende, da hun tog fat i hans finger, "Uhm.. Dani.. husk lige på at jeg har fået flere kræfter.. så det er ikke så nemt igen at brække mine fingre, som du tror, men.. altså tror ikke at du kunne finde på at gøre det imod mig.. din elskedes storebror?" svarede han med et varmt smil og blinkede med det ene øje. Hvor han så blev noget overrasket over det at hun væltede ham ned at ligge på jorden. "Skammekrog?.. En meget fin skammekrog" smilede han skævt og rakte tunge, idet at han prøvede at løfte sin mave op imens at hun sad på den. Hvis ikke han fik lov til at prikke til hende, kunne han vel finde på så meget andet at lave?

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

"Right, men det er ikke sjovt at blive prikket." sagde hun og smilede skævt, og lod sit blik hvile på sin hånd der holdte rundt om Toms finger. "Det kan godt være at det bliver en smule svære.. Men jeg kan altså stadig nemt brække den." smilede hun, og bøjede ligeså stille hans finger en smule tilbage, inden hun igen forsigtigt slap den. Hun klukkede lavmælt. "Selvfølgelig kunne jeg finde på det. Du kender mig. En brækket finger er ingenting, hvis der var en ordenlig grund til at gøre det. Men du har ikke givet mig en undskyldning for at gøre det. Og det kommer du nok heller ikke til at give mig." sagde hun med et skævt smil. Hun kunne jo ikke bare finde på at brække hans finger for sjov. Men hvis han sårede hende dybt kunne hun sikkert godt finde på at gøre det. Men hun ville da i den grad fortryde det senere.. Både fordi at hun ville have gjort ham ondt, og fordi at Bill garanteret ville blive rasende. Og hun ønskede ingen af delene. Men det var sådan at hun tit kom til at handle uden at tænke på konsekvenserne.
Hun smilede da han løftede sin mave. "Hvad laver du, Tom? Du får altså intet ud af det der." sagde hun med et smil og lo. Hun lod blidt en hånd trykke ham på maven.

Gæst

Et grin undslap fra hans læber, "Det er da sjovt.. især fordi det for nogen til at grine.. altså" konstaterede han og skød sin underlæbe frem, for at vise at han havde ret i det med at prikke til andre. "Måske kommer du ikke til at grine så meget af det, men det er altid noget, hvis der bare kommer et grin fra dig mindst, når jeg prikker til dig" sagde han roligt og smilede skævt, imens at han kiggede på hende, inden at han kiggede ned på deres hænder, hvor hun prøvede lidt på at vise noget over for ham, men han fniste så, "Selvom du nok nemt kan gøre det.. så ved jeg at du ikke tør gøre det" svarede han og rakte tunge. Hvorefter at han udstødte nogle lyde for sjov, da hun trykkede ned på hans mave, det gjorde jo ikke ondt, men han ville bare lige lege med?.. "Årh.. vær du glad for at jeg ikke længere er et menneske" sagde han og fugtede let sine læber, inden at han så stoppede med at løfte sin mave. "Jo.. jeg får noget morskab ud af det" grinte han.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun klukkede lavmælt over ham. "Du vil altså se mig grine? . Så er det en helt forkert måde... Du griber det forkert an." lo hun og rystede på hovedet, som var det helt indlysende. Hun bed sig let i læben og betragtede hans ansigt. Ih guder hvor han mindede hende om Bill... Det tog lidt tid før hun genvandt fatningen.. "Hva? jaer." svarede hun ham bare uden rigtigt vide hvad hun svarede på. "Nej. vent. Selvfølgelig tør jeg! Men Tom du skal ikke udfordre skæbnen. Jeg gør det hvis du giver mig en god grund." svarede hun. Selvfølgelig ville hun ikke gøre det. Men hun truede ham bare lidt?
"Hvorfor det? Du havde lugtet meget bedre som menneske." mumlede hun. Hun savnede lidt hans dejlige duft. "Du får andet end morskab ud af det. Du får en brækket ryg. Pas nu lidt på. Jeg vejer altså en del." lo hun ironisk. Hun vidste jo godt at Tom ikke ville brække ryggen.

Gæst

"Griber det forkert an?" Spurgte han en anelse forvirret og rynkede sin næse, imens at han kiggede på hende, idet at han rystede kort på hovedet, "Selvfølgelig jeg vil se dig grine, det er som et mirakel at se andre grine.. prøver også at få Claire til at grine, og samtidig med er det sjovt at få andre til at grine" smilede han skævt og bed sig let i underlæben, han forstod ikke rigtig det hun sagde, måtte han indrømme. Han var lidt i tvivl om det, så hun måtte forklare det en ekstra gang for ham, hvis det var. "Jeg skal nok stoppe med at udfordre skæbnen" fniste han og rakte tunge, "Det var jo bare for sjov.. kan du ikke tage en joke?" Spurgte han lidt trist og sendte hunde hvalpe blikket, hvor han blinkede lidt med sine øjenvipper, som om at han var en lille prinsesse. Han hævede dernæst det ene bryn, "Nue.. savner Dani tidspunktet med at bide mig?" spurgte han på en lidt drilsk måde, men alligevel også lidt seriøst. Hvorefter at han undslap et lille grin, han fandt det morsomt med at Dani kunne skifte så hurtigt med at være sukker sød også en ondskabsfuld pige. "Hvis du så meget tænkte på det.. ville du nok få problemer med Bill.. lille ven" sagde han roligt og lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin læbe. "Naaah.. du vejer intet" tilføjede han så med et grin. Det var virkelig underholdende at være sammen med Daniella. Selvom de også stadig var venner, var det stadig morsomt. Et suk undslap fra hans strube, "Ej.. skal nok være en rigtig sød og flink dreng nu.." svarede han med et glimt i øjet og sendte et uskyldigt smil. Han håbede ikke på at Dani blev sur over noget af det han havde fyret af fra sin mund.

Bruger Erfaring : 2726 Respekt : 30 Antal indlæg : 1628

Hun kunne godt se på ham at han ikke helt var med på hvad hun sagde. Hun sukkede.. Så måtte hun vel bare forklare ham det. "Ja altså. folk griner af forskellige ting.. Jeg griner ikke overting som bla. at blive prikket til. Jeg griner heller ikke af komikere. jeg syntes komik er plat. Jeg syntes det sjoveste er når forskellige ting sker ved uheld, og direkte.. Eller når nogen spontant siger noget morsomt." sagde hun og smilede skævt. Hun klukkede lavmælt. "Ja." svarede hun bare til at det var et mirakel og se andre griner. Det var det bestemt. Man blev så glad, og lykkelig. Og når andre var glade smittede det af på en, og så blev man endnu mere glad. "Kalder du det en joke!? Pas på dine jokes så, dreng. Nogle kunne måske tro at du mente det alvorligt." sagde hun med et smil og lo dernæst over hans lille prinsesse ansigt. Hun lo lidt over hans næste spørgsmål. "Mmmh. Jeg savner ikke tidspunktet. Det var et ret ubehageligt tidspunkt for mig." mumlede hun dernæst og trak vejret dybt. Unødvendigt. "Men hvorfor skulle jeg få problemer med Bill? Tror du ikke han er ligeglad med hvad jeg tænker?" spurgte hun med et skævt smil. "HA! som om du kan være en flink og sød dreng. Du er skide drilsk, er du." grinede hun. Og rejste sig op fra hans mave. Hun stillede sig over ham med en fod på hver side, og dernæst kiggede hun bare på ham. "Vil du blive liggende der, eller vil du med ud og gå tur, inden jeg smutter hjem." Spurgte hun, da hun kom i tanke om årsagen til hun egentlig var her. Hun var ikke sur mere, og ville sådan set bare gå en sidste tur, inden hun ville smutte hjem. Hun ville gerne tilbringe lille juleaften med Bill, hvis hun kunne få fat på ham.

» Alene, or what?
» For meget alene?
» Alene
» Alene
» Helt ny og alene

Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke! Smile

A

Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …

[ Fuld læsning ]