Regnen..

kevan hoppede ned på jorden men stod stadigvæk på afstand han ville ikke slås eller noget bare se hvordan de så ud han havde aldrig set en varulv før. han sagde stille " hej!"

Donnie stod nu bag Varulvene og kiggede roligt på dem, dog grinte han lidt af den stituation der var lige nu.

emily skubbede sine egne problemer fra sig uden tøven. Hun gik langsomt over imod isabella og bed hende stille i øret for at beroligne. hun prikkede - med snuden - til isabellas kind og smilede opmundrene
*Det kan godt være hårdt..Men prøv at tænk på hvis vi ikke var her? hvad vill der ske alle menneskerne?*
Emily nikkede til Daniel *det kalder vi Vampyrerne..De kalde os hvalpe eller stothvalpe og sådan..* tænkte hun med et skuldertræk og kiggede ned i jorden *jeg tænkte på min kæreste* smilede hun og kiggede på Kevan med hævet øjenbryn.
Noget i hendes faste, rolige øjne virkede skræmmende beslutsomme og hun gav et lille muntert hyl fra sig indne hun løb om bag ved en busk og trådte ud i formen af mennske.
"Så..I to" sagde hun roligt til de to vampyrer "hvad bringer jer hid?"

Isabella så taknemligt på Emily. *tak.* tænkte hun. Nu vidste hun, hvorfor hun var her.
Isabella rejste sig hurtigt op og knurrede, da hun opdagede, at der var en vampyr mere til stede, hun brød sig ikke om, at de blev flere vampyrer. Hun så over på den ukendte vampyr, men hun havde alligevel set ham før, hvor kunne hun ikke huske.
Isabellas stilling blev mere afslappet, men hun var på vagt. Hun på Kevan og tænkte, *Nåå, det var ham, der lugtede sådan.* Hun rynkede lidt på næsen. Hun nikkede kort en gang til ham, som hilsen. Hun gik hen ved siden af Daniel.

"jeg var bare ud på nattevandring !" sagde han
han kiggede på donnie og over på ulvene
" hvad laver i her ude!"

Han knurrede underligt nok af Kevan.
*Han kan ikke genkende mig... Jeg har bare lyst til at rive hovedet af ham* tænkte han og blev overrasket over hvordan han tænkte.

Donnie nikkede til dem alle sammen, og stilte sig op af et træ med siden imens han lagde armene over kors, "Jeg leder efter en men der ser ikke ud til hun vil have nærvær eller også er jeg bare dårlig til at lede i dag" sagde han med en mørk Maskulin stemme som havde en agsang fra Rusland.

Isabella så lidt overrasket på Daniel. *Hvad har han nu gjort dig?* spurgte Isabella. Hun var nu meget glad for, at Emily ikke var i ulveskikkelse. Så havde hun mere frihed, men alligevel ikke så meget igen, da hun ved siden af Daniel. Hun var jo blevet skør i bolden, *tænk på noget andet.* befalede Isabella sig selv, men lige meget, hvor meget hun prøvede, hjalp det ikke rigtig. Hun kunne ikke lade vær med at tænke på Daniel.
Isabella kom til knurre stille, da hun hørte Donnies russiske accent. *Ribanalon.* tænkte hun vredt. Ribanalon havde naret hende så mange gange, nu var hun seriøst træt af det.

kevan gik tæt på emily og smilte koldt og kiggede over på danni og grinte lidt og nys over stanken

Emily kiggede roligt på Kevan "Jah..nattevandring da, det lyder sørme hyggeligt" Svarede hun venligt og betragtee Isabella og daniel "Hvad vi laver? Vi indviger et nyt medlem overfor voret færdigheder" Svarede hun ærligt og betragtede den sorte ulv. "Er det ikke smukt?" spurgte hun smilende "Kærlighed er dejligt" Grinede hun og betragtede Donnie "Uhm. Jammen dog dog..Det lyder da lidt sørgmodigt!"

Isabella så på Emily og vidste godt, hvad hun mente. Hun havde næsten knurret, men hun vidste at inderste inde, havde hun ikke noget i mod det. Isabella så ned i jorden, men var opmærksom på lydene.
Isabella var jo også ny og havde intet fået at vide, hun havde jo gemt sig og havde været bange, hvilket hun stadig var. Hun var stadig bange for de ting der kunne ske. Hun ville jo ikke skade eller såre flere hun elskede.

*Hvorfor er han så tæt på?* tænkte han og nyste igen kraftigt, bare ud på Kevan med lidt mere snot end før.
*Isa? Hvorfor er Emily i menneske?* spurgte han hende gennem tankerne.

"ja det er meget hyggeligt!" snerrede han.
han havde faktisk taget her ud for at få stillet tørsten og på vejen hjem opdagede han den fælde lugt
" hvem er så den snothvalp!" grinte han
"ADDDDDDDDDDDDDDRGHHHH klammo styr dig lige main!" vræssede han

*Fordi hun valgte det, men hun gør det sikkert, fordi hun lige ville snakke med vampyrerne. Vi kan nemlig ikke snakke til andre, når vi er ulv. Hvilket du måske har lagt mærke.* svarede Isabella og hentydede til hans møde med Emily, da hun var ulv og han stadig menneske.
Isabella så lidt på Kevan og så Donnie. Isabella så igen på Kevan og kom til at smile. *Ha.. vi kom bare før dig.* grinte hun og glemte helt, at Daniel kunne høre det. Hun grinte også af Kevans reaktion.

Han grinte stille, "Ulve er meget smukke dyr det vil jeg give dit ret i" sagde han og kiggede hen på Emily.

Emily smilede til de to vampyrer "Og jeg er meget ked af det.. men Daniel her er ny som Varulv, så han kan måske godt finde på at angribe, jeg har ingen forvæntning om at han ikke gør..Jeg ved hvor svært det er." Emily smilede undskyldennde "Så, måske ville det være en god idé at træde lidt væk, for hvis i sårer ham - Altså hvis han angriber - er jeg bange for at jeg blive nød til at dræbe jer" Svarede hun med unaturlig rolig stemme.
emily tog sig ikke af Kevans ord. de var alligevel ligegyldige og uden mening af betydning.

Han grinte lidt over det, men det lød igen som om han hvæssede over ham.
Han blev lidt overrasket da han endelig forstod hvad Emily havde sagt.
*Det sagde hun jo nok bare for at genere ham* tænkte han kort.


//Skal ud med hundende//

kevan trådte nogen skridt tilbage og var faktisk lidt bange han gik over til donnie og stod lidt bag ham

*Man ved aldrig med Emily... men du skal alligevel passe på, du kan nemlig let blive sur.* sagde Isabella til Daniel i tankerne, men hun havde næsten opgivet at sige noget til ham. Hun lagde sig ned og sukkede, det lod som et lille piv. Hun lagde igen sit hovede på poterne. Hun lagde faktisk mærke til, hvor skønt det var at være ulv. Man var mere smedig og havde bedre sanser og så var man ikke forpligtet til at gøre noget. Hun lukkede øjne og lyttede til lydene og kombinerede det med duftene.

Indeni Klukkede Emily over at Kevan tog hendes trussel til sig..
Hun havde aldrig prøvet at dræbe før, det var nok derfor hun kunne snakke så roligt om det ;D
Emily smilede undskyldende til Daniel og trak så på skuldrene.
Emily kiggede roligt op i himlen.
"Nå..." mumlede hun og rynkede sine øjenbryn ned i et dybt V i hendes pande. Overrasket stirrede hun igen op i himlen og lyttede..

Donnie kiggede på Kevan som gik om bag han, "så hvorfor er i så ude de damer og herre" sagde han et roligt blik.

Isabella himlede med øjne, det havde Emily da fortalt ham. Hun ville have givet ham en lussing for at glemme det, men hun gjorde det ikke, da hun ikke måtte gøre det. De måtte jo ikke angribe hinanden, hvilket ikke alle holdte sig til. Det sjove var, at alle vrissede, hvæssede eller knurrede af hinanden, men de slog aldrig hinanden. *Vi er nogle sære skabninger.* tænkte Isabella og åbnede øjne igen.

"jeg var sulten. og så trængte jeg til at være lidt alene det er hårdt for mig lige fortiden min far er tæt på at dø og jeg kan intet gøre!"
han kiggede ned i jorden og trådte et par skridt frem

Daniel vuffede kort som om det bare forklarede det hele.
*Han fatter nok ikke at jeg ikke selv ved hvorfor jeg er her* tænkte han kort.

Isabella overvejede at svare Daniel, men gjorde det ikke. Hun så bare på Kevan, der havde bevæget sig. Hun overvejede, om han mon havde været på udkig efter et uskyldigt offer, som tilfældig var gået gennem skoven. Og så haps... Isabella klappede kæberne hårdt sammen og det gav genlyd i skoven.

Donnie rystede på hoved og begyndte at gå væk fra alle de andre, de måtte gå med hvis de ville, men han ville skulle løbe og ordne nogen ting.

kevan begyndte at gå med donnie

Daniel lod øjne glide lidt rundt i hovedet uden at bevæge selve hovedet.
*Isa? Hvad mener du med 'Haps'? Jeg forstår ikke hvad du mener* spurgte han gennem tankerne.
Daniel kiggede hurtigt hen mod hende med øjne.

Isabella rejste sig op, hun havde lyst til at lave noget, hun havde tænkt på noget, men Daniel havde afbrudt hende, så hun havde glemt det. Hun satte sig ned og så alvorligt på Daniel. *Vampyrer suger blod fra et levende væsen.* svarede Isabella, hun havde ikke lyst til at sige mennesker, *Det gør dem stærkere og mætte. Væsnet dør selvfølgelig af blodmangel. De kan også vælge bare at bide væsnet, som Emily gjorde ved dig, så de bliver forvandlet. Ved vampyr bid, så bliver det jo til vampyre... og ved varulve, så bliver det jo til varulve, men jeg har hørt, at der er ikke mange der overlever et ulvebid. De fleste af os varulve er varulve fra starten, men forvandler os først, når vi når en hvis alder og er i nærheden af vampyrer. Det er ligesom mig, min familie nedstammer fra varulve, men det blev glemt med tiden.. men da eg flyttede hertil skete det med mig.* Isabella pustede ud og sukkede.

Han slugte en klump.
*Så jeg kunne ha været død?* spurgte han lidt skræmt til hende og rejste sig selv helt op.
Han ville birkelig gerne prøve den her ulvekrop.

*Tja.. men det er du ikke, du overlevede, fordi du lyttede. Jeg havde det sværer, jeg vidste nemlig ikke, hvad der skete.* sagde Isabella. Hun smilte, hun havde lige fået en ny idé. Hun gik roligt hen til Daniel og stod nu ved siden af ham. Hun smilte stadig. Det skal nok blive sjovt. Isabella skubbede til Daniel, så han skulle vælte.

Han sukkede, "Kevan gå aldrig så tæt på en varulv når du er så ung eller bare i det hele taget" sagde han med en alvorlig og bestemt stemme.

Daniel væltede om på siden og kiggede først undrende på hende og smilte så bare.
Han sparkede hendes ben så hun også skulle vælte.

Isabella nåede kun lige at løfte den ene pote, før Daniel ramte rasten. Hun rejste sig op og rystede pelsen, en masse støv fløj fra den, men pelsen var ikke blevet beskidt. Isabella smilte bare til ham. Hun overvejede at springe på ham, så han ikke kunne rejse sig igen, men hun fik en ny, men inden hun tænkte på den. Slog hun tankerne over i noget andet, hun så op og beundrede stjerne med et smil. *Gud, hvor er jeg fræk.* tænkte hun kort.

//skal lige spise.. ;D//

Daniel himlede drillende med øjne.
*Ja, super fræk, du burde få eftersidning* tænkte han stadig drillende.
Han rejste sig op og rystede sig i bedste hundestil så støv og jord fløj alle vegne.
*Hvor føltes det faktisk underligt at have... fire... ben...... Isa? Hvor er egentlig mit tøj?* spurgte han så og kiggede på hende med et undrende blik.

Isabella ville have hævet øjenbryne, hvis hun kunne det. Hun var da ikke super fræk..
*Det er faktisk sjovt at have fire ben, men mega upraktisk at man ingen arme har.* sagde Isabella og viftede lidt med halen.
Isabella så lidt på Daniel efter hans sidste spørgsmål, hun kunne ikke stoppe sig selv. Det startede som en ryngen i maven og så bjæffede hun lidt. Hun faldte om. Hun havde fået grineflip.

Han trådte på hendes ribben med et lille grin.
*Så må du gerne stoppe... Har jeg noget som helst tøj på når jeg er tilbage i menneske?* tænkte han til hende og grinte selv lidt.

Isabella kunne næsten ikke holde op med at grine igen, men hun tog sig sammen. Hun kunne næsten se hans reaktion for sig, men lod i ikke tanken komme for vidt. Hun skubbede Daniel væk med potterne og rejste sig op. Hun så bare på med et grinende blik. Hun rystede på sit ulve hoved og svarede, *Nope... det gik i stykker, da du forvandlede dig.*


//skulle lige sende en ansøgning..//

*Så jeg skal hele vejen hjem for at forvandle mig uden at være nøgen?* spurgte han hende.
Han var glad for at han var i ulveskikkelse så hans hovede ikke var blevet knaldrødt.

*Ja.. medmindre du har været så genial, som mig at tage tøj med.* sagde Isabella inde i hovedet, hun smilte, hun var ved næsten ved at knække sammen igen af grin, hun syntes det var sjovt.. men hun kom i tanke om, dengang hun blev forvandlet første gang. Hun var kommet hjem uden tøj og skulle til at forklare sig. Hun havde endt med at sige, at hun havde smedt tøjet i skoven og ladet det ligge, fordi noget havde fulgt hendes fært og jagtede hende, hvilket lød ret skørt, derfor havde Isabella også set til en physkolog i en hel uge. Det havde føltes som en uge i helvede.
Isabella hår rejste sig op, men lagde sig ned med det samme igen. Hun smilte til Daniel og skubbede igen til ham.

*Jamen, det er jo første gang. Og da jeg gik ind i skoven tænkte jeg jo ikke ligefrem 'nu skal jeg blie forvandlet til en ulv, så lad mig tage ekstra tøj med' Vel?* spurgte han og kiggede sigende på hende.
Han skubbede også til hende med et lille smil.

*næ, så klog var du vel heller ikke.* grinte Isabella og skubbede lidt hårde til Daniel, så han skulle vælte. Hun hoppede sådan lidt frem og tilbage. Hun tænkte på et træ, et bestemt træ, der ikke lå så langt væk igen. Hun smilte skummelt, hun havde bare sådan en genial plan nu. *Prøv at se om du kan fange mig.* grinte Isabella og begyndte at løbe, hun nu ikke så hurtig, som hun gjorde, da hun løb herhen. Hun gemte sig bag et træ.

//Sorry tiden//


Han løb efter hende.
Det var virkelig en underlig fornemmelse at løbe på fire ben.

*Du fanger mig ikke.* tænkte Isabella og smilte.
Hun gjorde noget, der var måske var dumt, hun forvandlede sig 'hurtigt'. Hun trak i det tøj, hun havde efterladt ved træet. Hun vendtede til Daniel kom forbi træet. Da han kom, hoppede hun op på ryggen af ham og holdte fast.

//det er ok.//

Han blev lidt overrasket, men smilte bare. Han hoppede bare rundt med hende på ryggen med et smil.

Isabella grinte bare og holdte sig rigtig godt fast, hun vidste jo sådan, hvad en varulv kunne holde til, men nu kunne hun også holde sine tanker for sig selv. Hun klemte sine ben omkring Daniel, så hun ikke så let faldte af. Hun lagde mærke til, hvor blød hans pels den var.

Han prøvede drilagtigt at få hende af, men slappede langsomt mere af, for til sidst og lagde sig på jorden med et dæmpet dump.
*Det der er snyd, jeg kan jo ikke sige noget* tænkte han og gøede dovent til hende.

"Gir du op?" spurgte Isabella og satte sig op, hun sad og smilte. Hun syntes det var sjovt.

Han lod en negl fra poten komme frem og skrev et ord i jorden. "Pause"
Han knurrede lidt igen og løftede overlæben som et smil igen.

Isabella lagde sig ned på ham, hun nussede hendes hovede ned i hans pels. Hun lod sin hånd glide gennem hans hår. Hun smilte. "Du er faktisk flot som ulv.. det gør dig.." Isabella ledte efter ordet, men kunne ikke rigtig finde det, "sejere?" Hun grinte lidt af det sidste ord.