Regnen..

Elizabeth så sig over skulderen og så at Donnie stadig var efter hende. Han halede ind på hende. Hun prøvede at sætte tempoet mer op, men hun kunne ikke. Hun blev ved med at løbe.

Donnie var nu 6 meter fra hende hans blik havde et skær i sig et legesygt skær og et vildskabs skær, "Bare blev ved Elizabeth" sagde han med en grinene stemme.

Elizabeth ignorerede ham og løb så hurtigt hendes ben tillod.

Han var så tæt på hende nu så han rørte hendes skulder, "game over" sagde han men blev ved med at løbe indtil hun stoppede.

Elizabeth prøvede stædigt at få hans hånd væk og prøvede på at løbe væk fra ham.

Han løb op på siden af hende, han kunne mærke at hun havde sænked sin fart lidt, han smilede legende til hende.

Elizabeth så over på Donnie og stoppede brat op.

Donnie gav et hop imens han løb og vendte sig i luften, da han satte hælene i jorden stoppede han op, og kiggede på Elizabeth.

Hun så over på Donnie og skulle til at løbe væk fra ham igen.

Han rystede på hoved til hende, "du bestemmer selv" han kiggede sig omkring, og smilte så et dyrrisk smil til Elizabeth.

Hun kunne ikke li hans smil og gik forbi ham.

Han skævede til hende da hun gik forbi ham, "så legen stopper eller hvad" sagde han lavt men smilet var uændret.

*Leg?!* tænkte hun arrigt. Hun gik med hurtige skridt væk fra ham og ville have haft slået ham.

Han vendte sig mod hende, imens han tog sine hænder i lommerne, "Okay da, hvis du syns" han trak på skulderne.

Hun så ned i jorden og gik væk.

Han sukkede og kiggede op i luften, "Kan du holde det ud" sagde spørgernde til hende, imens han slikkede sig på sin fortand.

Elizabeth stoppede op og så tilbage på Donnie "Holde hvad ud?" spurgte hun.

Han vendte sig om og begyndte at gå, væk fra hende.

Hun tog nogle skridt efter ham "Holde hvad ud?" spurgte hun igen.

Han grinte, "din nyssgerighed" han vendte sig med hende, hans hjørne tænder var blottede så man kunne se dem.

Elizabeth så på Donnies hjørnetænder og gik nogle skridt tættere på, men stoppede så op. Hun stod nogle meter fra ham og rev så sit blik væk fra ham.

Han smilede "du kan jo ikke lade være med det" sagde han,
Smilede forsvandt og blev til et slik over underlæben.

"Og.." mumlede hun og blev ved med at se væk.

Han kiggede på hende og vendte sig om, "hvis jeg begynder at gå hvad sker der så" sagde han og ligne en der lyttede godt efter til det der snart skulle siges.

Hun sukkede "så ville jeg følge efter" mumlede hun og så på Donnie.

Han vendte sig mod hende igen, "og hvorfor ville du det" sagde han og drejede hoved imens han løftede øjenbrynene.
Han krop stod helt skæv.

"Fordi jeg er nysgerrig" mumlede hun og så ned i jorden med et irriteret blik.

"Det urtoligt" sagde han og kiggede overrasked på hende, dog varede det ikke længe før han vendte sig og begyndte at løbe ud fra skovens midte.

Elizabeth så efter ham og tvang sig selv til at blive hvor hun var.

Donnie blev ved med at løbe han skulle bare ud af den skov og det skulle være nu!
Han kiggede ikke tilbage, ville ikke kigge tilbage bare løbe ud af den her skov.

Elizabeth rystede svagt på hovedet *Hva så hvis jeg er nysgerrig? Det er der ikk noget galt med* tænkte hun og ville egentlig godt se hvad der gik af Donnie. Hun begyndte at løbe og fandt ham hurtigt.

Han stod ude foran skoven og ventede på Elizabeth, "Kommer du" sagde han drilsk dog var der en eller anden stemning i luften der sagde at Donnie ville væk.

Elizabeth stoppede op nogle meter bag ham og så på ham.

Han hang lidt med armene, "vil du med eller ej Elizabeth" sagde han og kiggede lige direkte over på der hvor hun stod.

Elizabeth gik op på siden af Donnie og trak på skuldrene "Det vil jeg vel gerne" mumlede hun og så op på ham.

Han nikkede og begyndte at gå ind mod byen imens han tom sine hænder i sine lommer igen.

Elizabeth fulgte langsomt med ham og fjernede ikke blikket fra ham.

"Fortæl mig en ting Elizabeth, hvem ned kommer du fra" sagde han med et undrnde blik som hun ikke kunne se.

Hun lagde hovedet let på skrå "Hvad?" sagde hun og gik bag ham.

Han sukkede, "hvem er din mor og far" sage han og vendte øjnene.

Hun stoppede op og så ned i jorden. Hun tænkte så det knagede. "Hmm.." mumlede hun og prøvede at huske sine forældre.

Han se ventende på hende imens hun stod og tænkte så det knagede bogstaveligt talt .
Han betrakede hende imens hun stod og ventede på svar.

Hun rystede på hovedet "Jeg.. Jeg kan ikk huske det" mumlede hun og bed sig i underlæben. Hun lød trist og ville egentlig oss have grædt. Hun kunne ikke huske sine egne forældre.

Han nikkede og tog sig efter tænktsom til sin hage imens han stod og tænkte kiggede han en enkelt gang på hende og så op i himlen igen som om han stod og snakkede med nogen om et eller andet.
Lidt efter sagde han, "Trist" og trak langsomt på sine skulder, han begyndte at gå igen men dog med tunge skridt denne her gang.

Hun nikkede og gik ikke med ham længere. Hun blev stående og så ned i jorden med et trist blik og holdt om sig selv.

Han stoppede op og gik med lette skridt over til hende og rakte sin hånd fram mod hende så håndryggen lå nederst, hans øjne var rolige og harmoniske da han kiggede på hende.

Hun så op på ham. Hendes smukke gyldne øjne var fyldt med sorg. Hun vidste ikke om hun ville tage hans hånd og vendte blikket ned på den.

Han rykkede sig ikke ud af stedet, han smilte bare roligt til hende imens hans hånd hvor givet ud til hende.

Hun så ind i Donnies øjne og tog tøvende fat i hans fremstrakte hånd.

"Du skal ikke bære sorg hvor det med dine forældre, det så mange år siden nu" sagde sagde han og følte den smerte hun havde da han rørte hendes hånd.