Regnen..

*Tak for de søde ord* tænkte han lidt surt, men med et skævt smil.

"Faktisk synes jeg at ulve faktisk er ret facinerende, men varulve er det nu endnu mere." sagde Isabella og smilte. Hun kunne jo ikke høre, hvad han sagde. *Måske skulle jeg forvandle mig igen?* tænkte hun, men hun var jo ikke færdig med at overvinde Daniel.

Han rejste sig pludselig op, spændte hver en muskel i kroppen, hoppede op i luften, drejede lidt i luften og landede på ryggen.
Det gjorde nærmest slet ikke ondt, i hvert fald ikke i forhold til før.

Isabella kiggede ned på Daniel, da han landte på ryggen på jorden. Hun hang i armene i et træ, hun havde ikke været forberedt. "Heey! Snydepels." sagde Isabella og smilte. *Det er jo overraskelses momentet, der er bedst.* tænkte hun.

//Skal ud med hundene//


Han gøede bare drillesygt at hende.

"Vent, du bare til jeg kommer ned..." sagde Isabella og kravlede op i træet, hun fik en plan, men havde ikke rigtig lyst til at gennemføre den. Hun skulle jo gøre det i træet, og hvordan hun så komme ned bagefter, måske skulle hun prøve noget andet? Isabella satte sig på en gren og begyndte at tænke.


//ok.. men smutter alligevel nu, skal noget. cya.. fortsæt i morgen?//

//Ja klart^^//

Han løb lidt væk fra træet for at få mere fart på når han skulle løbe ind i træet.

Emily mærkede benene arbejde under hende..
Hun løb.
Emily's øjne gled søgende rundt i omgivelserne, og med et puf var hun oppe i et træ.
Hurtigheden fejlede stadig intet, bedømte hun i de sekunder det tog hende at bedømme et nyt sted at springe over i.
Hendes grønlige tøj virkede som camoflage mod træerne og hhun var derfor svær at se.
Emily opdagede hurtigt isabella og Daniel.
Hendes øjenbryn røj spørgende i vejret da hun så daniel løbe ind i træet xD

Han tænkte at han sikkert kunne gøre ligesom Emily og flække træet.
*Det sjkal jo nok virke* overbeviste han sig selv.
Hovedet smadrede ind i stammen, træet ryste og Daniel faldt sammen på jorden med dunrende hovedepine.
*Okay.... Det kunne jeg ikke* indrømmede han så.

Ubemærkeligt stirrede emily på træet.
Hendes øjne brændte og sveg, men pludselig flækkede træet langsomt..Det lignte at det var Daniel der havde flækket det.
Hvis han troede han var stærk..Så blev han stærk. (:
Emily sprang ned foran ham "Wohw?" Mumlede hun og betragtede det flækkede træ

Daniel hørte det, og kiggede på hende.
Han lagde begge hænder på hovedet og pev stille.
Det gjorde virkelig ondt.
*Det så ikke ud til at gøre ligeså ondt på dig, da du gjorde det* tænkte han lidt tvært.

Emily klukkede lavt og hoppede forover.
Der løs en splittende lyd og pluddselig stod en nuggabrun ulv foran ham.
*Sorry xD Du skal bare ramme rigtigt* Tænkte hun smilende og hostede et par gange.
Lige nu havde han egentlig frit adgang til hendes tanker..Uhyggeligt

//Hvorfor var du hvid frst... men nuggabrun nu?^^//


*Derfor gjorde stadig ondt* tænkte han stadig lidt tvært.

//Havde ikke lyst til at være hvid xD Så..Jeg besluttede mig at jeg blev nugga/lysebrun fordi at jeg mestre min evne nu xD//

Emily smilede og rystede på hovedet "*Har du lært at forvandle dig nu?* spurgte hun smilende

//Nååårh^^//

*Mener du tilbage?* spurgte han og rystede allerede på hovedet.

//HAha xD Jarh? Nåååårh q;//

Emily nikkede..*Vil du have hjælp?* sagde hun og skar en grimasse.
*Jeg var alene..Der gik 5 dage før jeg kunne forvandle mig, og jeg havde ikke fået noget mad i alle de dage* Tænkte hun smilende og rystede så på hovedet af sihg selv

*Ja... Det vil jeg meget meget MEGET gerne* sagde han stadig lidt surt.

Emily klukkede muntert og smilede.
*KOncentrer dig nu Daniel*
Begyndte hun med blid stemme..*Du tænker virkelig meget på din form som menneske! Derefter lukker du øjnene og ruller forover..Der lydder en sprættende lyd..Og så er du normal igen* smilede hun glad og demonstrerede..

(NU siger vi bare lige at vi har tøj på igen, ijk? xD)

(Jo... Eller du har været henne og stjæle noget tøj som er mit^^)

*Jeg prøver, men det virker som om jeg ikke kan huske hvordan jeg ser ud* tænkte han surt på hende.

*Du er blond og muskoløs...Men prøv at gøre det inde i busken der" sagde hun stille .. "Du har ikke noget tøj på."
Hun grinede svagt og lagde et par bukser foran ham "Det var det eneste jeg kunne finde hjemme ved dig" Grinede hun inden fra den busk hun selv sad i.
Hun gik igen ud og var iført et par løse shorts og en t-shirt. Selfølgelig havde hun bare tær ;D Det havde hun altid ^^

Daniel tænkte kort *Ja sikkert er jeg det... Jeg er jo en sort ulv* Men luntede ind i busken med bukserne i munden.
Han fik et svagt flimrede billede frem i hovedet at hvordan han så ud... Det lignede ham jo slet ikke, det kunne mååske være ham, men nej det var det ikke.
Han trak på sine ikke eksisterende skuldre og gjorde som hun havde fortalt ham.
Der lød en raslen fra busken og Daniels hovede dukede op. "Hvorfor er jeg nøgen?" spurgte han hende mens han trak i bukserne. Han havde jo allerede fået det forklaret at Isa, men han håbede at hun kunne forklare det for ham.

Emily grinede "Det VED du godt Daniel" smilede hun "Isabella fortalte dig det jo..^^"
HEndes roloige og muntre stemme virkede beroligne og hun kunne ikke lade være med at smile over ham
"Så..Prøv at se hvor meget du er vokset? xD "

"Derfor kan det stadig godt være underligt" sagde han og kiggede lidt ned af sig selv mens han gik ud af busken.
Han var vokset... Meget endda, det var da utroligt.
"Hvorfor skete det?" spurgte han hende lidt undrende.

Emily kiggede undskyldende på ham "Jeg bed dig" mumlede hun meeegate lavt og kiggede atter op på ham.
"Undskyld" tilføjede hun pivende og stirrede ned i jorden.
"Jeg redede dig bare fra iglerne!"

"Hvad mener du?" spurgte han hende.
Han kiggede lidt på hende med spørgende øjne.

"Altså..Uden du vidste det var nogle af dine venner..vampyrer" sagde hun og sukkede..
Isabella og mig synes ikke at disse vampyrer skulle bide dig( det var der MEGET stor sandsynlighed for at de ville gøre) derfor besluttede vi at gører dig til Varulv!" Forklarede hun undskylden

"Mener du mine venner i Toscana?" spurgte han hende undrende.
Han havde da spillet basket med dem ude i solen før, og de var da ikke blege.
"Så i mig der?" spurgte han stadig forvirret.

"Nej.:Nogle af dem du har mødt i forks..Bl.a. Kevin" Mumlede hun og trak på skuldrene.
"Jeg har ikke set dig i Toscana xD ^^"
HEndes smil blev størere og hendes øjne lyste glade

"Det er ellers lækkert" sagde han glad.
"Er Kevin virkelig vampyr?" spurgte han hende totalt forvirret.
"Men han er jo kun, hvad... 14?" spurgte han og kiggede stadig på hende.

"Jeg har set en Vampyr paa 3 aar" kommenterede hun med et smil.
Emilys ansigt smilede stort "JArh..Vi er faktisk vildt paene og muskuloese" grinede hun glad

//Engelskt keyboard?//


Daniel grinte lidt over hende.
Det kunne han godt se, dengang havde han troede at Varulve var muskelbundte med hår der stak ud af alle mulige huller.
Han kunne se at han tog helt fejl.

Elizabeth kom gående hen med nogle yndefulde skridt. Hun så op i himlen med et svagt smil og kunne med ét lugte varulve. Hun så sig omkring og gik nu med hurtige skridt hen mod lugten.

"Her stinker!" udbrød Daniel pludselig da han lagde mærke til lugten.

Elizabeth kunne høre en bekendt stemme og gik over og stoppede nogle meter væk fra Daniel. Hun så koldt over på ham, men havde så meget værdighed, at hun ikke begyndte at fornærme ham. Hun så over på Emily og lavede et lille koldt nik over til hende som hilsen.

Han snuste rundt i luften, det var underligt, han kiggede også rundt og endte med at kigge på Eli.
"Ooooh, det var dig?" Spurgte/Svarede han sig selv "Undskyld at jeg sagde sådan" sagde hans høffelighed for ham.

Hun så på Daniel og betragtede ham lidt "Det gør ikk noget" mumlede hun koldt og vidste ikke om hun skulle være overrasket over at han var endt som en køter.

"Jo... Selvom jeg har det som om jeg vil rive hovedet af dig" sagde han og holdt sig hurtigt for munden.

Hun stalte sig med fronten direkte mod ham "Så gør det" udfordrede hun. Hun troede ikke på at han turde at gøre hende noget. "I dare you" hun smilte skævt og så ventende på ham. Hun stod med rank ryg og et beslutsomt blik var rettet på ham.

"Jeg har det kun sådan" sagde han hurtigt og kiggede på hende.

Hun så på ham og smilte koldt "Fint" sagde hun og så så op i himlen.

Donnie sprang ned fra træet han havde siddet i efter han var gået, "Jeg tror lige vi slapper af" sagde han til dem begge to.

"Jeg er ked af at jeg sagde sådan" sagde han så og kiggede stadig på hende...

Hun så tilbage på Daniel og rystede på hovedet "Det gør ikke noget. Du er ikke den eneste der har det sådan" sagde hun og så så på Donnie "Vi slapper da oss af" sagde hun og lød kold. Hun have set ham før. På caféen.

Han smilede men rystede så derefter langsomt på hoved, "Jeg skulle lige sikre mig, men ved ikke helt hvad der forgår i unge vampyr og Varulves hoveder" han kiggede på dem begge to, med et ret roligt smil.

"Unge?!" sagde hun og vidste ikke om hun skulle være fornærmet eller smigret. "Såh ung er jeg dog heller ikk" hun gik over til Donnie og så op på ham med et skarpt blik.

Han smilte bare selv venligt, men fik igen det vanvigtige angrebsrus.
"Undskyld" mumlede han og kiggede ned i jorden.

Hun så op på Donnie og så så over på Daniel.

Han smilte, "hvor gammel er du da" sagde han med en glød i stemmen, imens han fyldte hendes blik fra ham selv til Daniel.

Elizabeth så tilbage på Donnie "208 år" sagde hun stolt og kunne godt mærke på Donnie at han var lidt ældre end hende.

Han kiggede rundt og tænkte lidt igennem alt hvad han lige havde fået at vide.