Regnen..

// Skal lige spise, men kommer så hurtigt jeg kan!//

Hán smilte lidt, "Tja..hm... 69 år yngre end mig" han sukkede og så lidt jagt agtigt på Daniel, da han kunne mærke hvad aura han begyndte at få.

*Intet at det jeg har fået at vide, det kan bare ikke være sandt* tænkte han langsomt mens en lille stemme der voksede i styrke inde i hovedet sagde *Men, du har lige forvandlet dig til en Varulv, mødt en Vampyr, snakkede med en gennem tankerne og så tror du stadig ikke på DET!!!*
Han tog sig kort til hovedet og kiggede op igen.

Emily der havde noget vigtigt at skulle var hurtigt løbet væk da den ene af vampyrerne var kommet.
Nu løb hun så hurtigt hun kunne, i ulveskiggelse, od Daniel
*DANIEL!..Slap af..Hvad har de sagt til dig..*
Emily løøøb og løøb
*Er du Okay`?* Hun stoppede op bag ved en af Vampyrerne og sprang over ham, hun landte foran Daniel og kiggede spørgende på Vampyrpigen og Vampydrengen

Elizabeth så på Emily med et køligt og varsomt blik. Hun stod klar hvis der var én som angreb.

Donnie kiggede lidt på Emily med et smil, "hvad sker der" hans smil var lidt vild og grinene.

Hun rystede svagt på hovedet "Ikk noget" mumlede hun og så tilbage på Donnie.

*Intet, men de stinker* tænkte han til hende.

Donnie begyndte at grine lidt, dog ville de andre ikke kunne forstå hvorfor han grinte.

Hun lagde hovedet let på skrå "Hvorfor griner du?" spurgte hun og så op på ham.

Han rystede på hoved imens han stadig grinte, vendte sig om og begyndte at løbe ind i skoven.

Elizabeth så efter Donnie og løb efter ham. Hun var blevet intereseret i hvor han skulle hen og hvad det egentlig var han grinte af.

Han kiggede sig tilbage og smilede imens han løb, han kiggede igen frem for at de hvor han løb.

Hun løb nogle meter fra ham, men holdt sig tæt nok til at se hvor han løb hen.

Han stoppede bradt op ved en lysning, og kiggede sig så tilbage, med et stort smil på sine læber.

Elizabeth kom til at løbe direkte ind i Donnie og så op på ham "Undskyld" mumlede hun.

Han flyttede sig ikke en tomme, men svejede bare lidt, han vendte sig derefter og så på Elisabeth, "Det gør ingen ting"

Hun så op på ham og rykkede nogle skridt væk fra ham.

Hans øjne lyste og hans smil var helt hvidt, "hvad er der" han kiggede hende i øjnene imens hans smil blev større større, og han sjevede lidt frem mod hende.

Hun så på ham "Ikk noget" sagde hun hurtigt og var ikke glad for hans svajen og vidste ikke om hun skulle gå lidt væk.

Han nikkede og hans smil blev så stort at han hviste tænder foran hende, "hvorfor fyldte du så med mig" han gik et skridt frem mod hende imens han lagde hoved skævt, og hans hænder vilede på hans hofter.

Hun opdagede ikk at han havde gået tættere på hende. Hun så op på ham og trak på skuldrene "Det ved jeg ikke helt" sagde hun.

Han begyndte at gå rundt om hende, "hm....det var en trang eller hvad" hans smil blev lidt mindre men det betød ikke at han var ved at falde ned.

Elizabeth blev stående helt stille og fulgte Donnie med øjnene "Jeg ved det ikke helt" sagde hun og så så direkte ud foran sig.

Han stoppede op bag hende, "Jeg tager det som en kombliment" sagde han med et grin og lagde armene over kors.

Hun vendte sig ikke om og så bare ud foran sig og trak på skuldrene "det kan du da bare" mumlede hun.

Han nikkede og begyndte at bakke tilbage.
*Så min lille ven legen er igang, stop det, nej det er jo sjovt, stop* han rystede på hoved og så sig om han smilte endnu mere, og gik om bag et af de træer der var bag ham.

Elizabeth så sig bag sin skulder og så så foran sig.

Han kiggede frem for sig og begyndte så at gå den vej de lige havde løbet, hans smil var forsvundet.

Elizabeth så sig omkring og så at Donnie var på vej væk. Hun gik langsomt efter ham.

Elizabeth gik og holdt godt øje med Donnie.

Donnie kiggede frem for sig og begyndte så at løbe.

Hun vidste ikke hvorfor, men hun fulgte hurtigt efter ham. Hun var blevet nysgerrig.

Donnie var nu forsvundet, kun hans duft var der dog kunne man ikke finde ud af hvor duften kom fra.

Hun stoppede op og så skuffet ned i jorden.

// Må logge, men skrive videre i morgen??//

//ja okay ses lige pluselig//

//hmm... havde først tid nu, var på tur ;D og skal det også i dag.. men har lidt tid.//

Isabella havde siddet og kigget fra træet, der var flækket. Hun sad på en gren på den ene halvdel af træet. Hun var nu glad for at træet ikke var væltet. Hun blev siddende i træet, da hun ikke lige havde lyst til at kravle ned. Hun tænkte lidt på derhjemme, mon de savnede hende? mon de overhovedet ledte efter hende? men det troede Isabella ikke, det plejede de ikke gøre. Hvis nogen ledte efter hende, var det hendes lillebror. *Gad vide om han nogensinde bliver varulv, han er jo en del af familien?* tænkte Isabella og så lidt ned på de andre.

Donnie sad ved siden af Isa-Bella og sagde stille "sshh" som tegn på hun skulle være stille.
Han iagtog Elisabeth fra træerne.

Isabella blev lidt overrasket, da Donnie pludselig var dukket op, hun havde ikke været opmærksom. Men hun forblev stille.

Han begyndte at kravle over på en anden gren da han ville kunne se lidt bedre der fra.
Unden han hviste det kunne man se hans mave og derved den ulve tattovering havde havde.

//Der er et billed af min tatto på min profil//

Hun sukkede og gik nogle skridt længere ind i skoven.

Donnie kravlede ned fra det træ hvor ham og Isa-Bella sad i, og kiggede efter Victoria.

Elizabeth satte tempoet op og begyndte at løbe.

Han smilte og hviste at hun havde duftet ham så hvorfor løbe, han stilte sig op af træet med armene over kors.

Elizabeth vidste godt hvor Donnie var, men han skulle ikke have den fornøjelse af at vide at hun var nysgerrig. Hun løb direkte forbi ham og løb længere ind i skoven.

Han nikkede og duftede til duften af hende der kom forbi ham, "Så vi på den igen" sagde han og begyndte at spænde efter hende.

Elizabeth kunne mærke at Donnie løb efter hende. Hun kunne lugte ham. Hun spænede af sted, hen af skovstierne.

Donnie smilede han kunne mærke at han kom tættere og tættere på hende, hvilket ville sige hun også kunne mærke ham.

Elizabeth drejede skarpt til højre og løb så hurtigt hun kunne.

Donnie stoppede op og duftede til luften, han kiggede lidt rundt med en undrende blik, var der ikke en anden duft end de to, han trak på skulder og begyndte at løbe, det første stykke kunne han ikke se Elizabeth men pluselig kunne han se hende og han satte tempoet endnu mere op.