" og jeg må være dummere?" svarede han roligt.. han afsluttede sætningen i hovedet * siden jeg bliver ved med at håbe.. og du bare lukker af* Han stod, Ret og lukket
"vi kommer ingen vegne!" mumlede hun, siden han ikke forstod hvad hun mente hun havde det dårligt, hun kunne ikke få sig selv til at sige det.. han havde jo sagt han ville være sammen med Claire, ikke sammen sammen , men gå sammen med hende snakke med hende, i stedet for at gå ind til hende, det var Claire der fin ham overtalt til at gå ind til det, var hende søster den eneste der forstod hun havde brug for ham nu.
"Vi har været meeeget igennem.." sagde hun med en rolig stemme og sukkede. Hun bed sig let i læben og så ind i stearinlysene, før hun så sig lidt rundt i værelset. "Lige siden at den vampyr kom og bed os" smilte hun let. "Vil du være med til at hænge mine tegninger op igen?" spurgte hun langsomt med et lille smil. Hun ville gerne prøve at tænke på noget andet end det der skete nedenunder og bare snakke med Roselinn, da det også var meget hyggeligt.
Duncan stod stille.. HAn brød sig ikke om hendes kulde.. Hvorfor fortalte hun ham det ikke? HAn havde prøvet og hun havde bare lukket af.. helt af.. Han kunne ikke forsætte, Som snakkede han til en væg, til et spejl? .. " hmm" mumlede han
"ja du ville hellere være ude ved din livsglæde engel end at snakke med mig.!" fnøs hun. hun begyndte at tage glas ud igen, inden hendes hud healede om glasset. hun tog dem hurtigt ud og begyde og fjerne dem ved fødderne.
Duncan kunne ikke lade være med at smile.. lille og næsten usynligt. Tænk at hun kunne være så... Barnlig? På en mærkelig måde fandt han det sjovt.. " Hmm.. Og til hvilken grund? " han så på hende.. " det er jo ikke hende jeg elsker.. " han sagde det lavt.. som en hviskende stemme, der kun lige var i luften
"det kan godt være jeg ikke er glad og kan være så ligeglad med de ting der trykker som hende være positiv hele tiden, men det kan jeg ikke altid.. jeg kan ikke gøre for jeg er som jeg er.. det burde du vide.. jeg er ikke altid glad.. og jeg gider ikke spille det når jeg ikke er det.!" sagde hun grødet og så bare på sine fødder. hun havde næsten fjernet alle..
Duncan tvang sig selv, til ikke at grine, til ikke at ødelægge det hele, ved at grine.. men det var svært. " det ved jeg, og det er jeg glad for.. Jeg ville ikke kunne holde ud hvis du var sådan,," han så på hende, " Ja.. jeg holder af Claire.. men det er ikke på den måde, slet ikke! " Duncan lagde hovedet på skrå, holdt stadig masken.. Hvordan kunne han synes dette var sjovt? når hun var ved at bukke under? Han gik over til hende..
Hun rystede på hovedet og sagde "folk tror jeg er så selvsikker, ved alt, ikke er bange for noget.. men det er ikke altid såden, folk tror jeg er den stærkeste, men det er bare en maske, det kun dig jeg har sagt det her til.. nogle gange er jeg slet ikke som den alle tror jeg er. Den modige pige der ikke lader sig gå på af noget som helst som er stærk uanset hvad, selv den stærkeste pige kan havde en svag side!"
Duncan så roligt på hende.. Det hun beskrev, beskrev også en anden.. Duncan. Dog kunne han i modsætning til hende ikke sige det, ikke som hende.. " du er stærk Melly, Meget.. bare det du siger her, viser at du er.." han forsatte med at se på hende. " Men folk, ser bare ikke sådan på folk, de ser det ydre, og bedømmer personen ud fra det!"
Hun så op og smilede, hun klappede på sædet ved siden af sig og sagde "føler jeg kan sige alt til dig kun dig!" hun børstede resten af glassene væk så der ikke var mere. hun burde få det fjernet og få sat et nyt vindue i snart.
Duncan satte sig.. " Hm.. sådan burde det helst også være," svarede han med et let smil og rørte hendes kind.. Lugten var så sød om hende.. så bedøvende!
Hun satte sig tæt ind til ham, "undskyld!" sagde hun og lagde sit hoved hans skulder og lukkede øjnene hun tog hans hånd og flettede hans fingre ind i hendes.
" jeg er glad for du siger det.. istedet for bare at gå.." han aede hende på håret, og så ned på deres hænder.. Den anden arm, lagde han om hendes ryg..
"hvorfor skulle jeg gå?" spurgte hun og så på ham. med sine store, flotte blå øjne hun ville aldrig gå fra ham, hun havde allerede et for stærkt bånd med ham
Hun lukkede øjnene og nød han var hos hende igen, hun havde følt sig tom, alene uden ham nær hende. der var allerede et stærkt bånd mellem dem, hvert fald for hende. hun sukkede og sagde "hvis jeg nogen sinde er sådan igen. så ved du hvorfor!"
Duncan Så bare på hende.. Stadig med den ene hånd flettet ind i hendes.. Tænk at han havde savnet hende, der var kun gået 30 min højst. Og han havde ikke tænkt på andet.. " Så skal jeg nok være der!" svarede han .. og lænede sig lidt mod hende.. " og nej, jeg er heller ikke perfekt!"
Hun smilede og kyssede ham på kinden og tog sin mund op til hans øre og hviskede "for mig der er du vigtig!" hun kyssede ham på halsen og lagde hovedet ned på hans skulder igen.
Hun smilede lidt over ordvalget, hun kunne sidde sådan her hele dagen, der var sket så meget på denne dag hun helt havde glemt "fuck, malerne!" sagde hun da hun kom i tanke om hvad for en dag det var, der var jo ikke gået en hel dag endnu, selvom det føltes sådan.
"ellers tak.." svarede han med et lille smil, i øjnene.. HAn strøj hende forsat over håret, det var blødt! " hmm.. lad dem bare klare sig.." svarede han så
"haha ik på den måde!" sagde hun og daskede blidt til ham "jeg havde total glemt dem, se hvad du gør ved mig !" brokkede hun sig for sjov og bed ham for sjov i halsen.
"pyhha.." han smilede drillende til hende. " ja det er slemt, tror ikke de dør af det, ikke forløbig i hvertfald! HAn lagde sit hovede på skrå, blottede sin hals, og havde tillid til hende, om at hun ikke ville bide.
Hun pressede læberne mod hans hals, i noget tid, hans kolde, duftende hud var vidunderlig. hun så op på ham og sagde "tja, de skal nok klare sig!" hun smilede og kyssede ham på kinden igen..
" jaa.. for i modsætning til dem, ville jeg nok ikke!" han kyssede hende blidt tilbage, tog den hånd, som ikke var i hendes, under hendes hår, og på hendes hals.. han kyssede hende igen
Hun havde fået alle tegningerne op på væggen igen, og straks kom alle minder tilbage. Hun smilte skævt og gik derefter ned af trapperne ned til sin søster. Hun tittede langsomt frem og så på de to. "Ehm.." hun vidste ikke helt om hun måtte afbryde, da de stod der og så virkelig søde ud foran hinanden xD Hun sukkede, da hun lige pludselig også savnede en at kærtegne. Hun kløede sig let på armen, før hun langsomt afbrød, "er du kølet af..?"
Hun gengældte kysset med et smil og sagde "ville du ikke? dig der er så stærk, ingen søvn behøver!" hun grinede lidt og spurgte "et sted dur du da!" sagde hun drillende og kyssede ham igen. Hun opdagede Claire kom ind og sagde "er du?" hun var selv helt afslappet når hun havde Duncan i nærheden
"Tja.. jeg snakkede lige lidt med Roselinn ovenpå og så på mine tegninger da jeg bestemte mig for at komme herned.. men jeg afbryder vidst..?" sagde hun langsomt med et skævt smil, men stilte sig alligevel ved dørkammen og lænede sig op af den, imens at hun lod til at være helt stille og rolig. Hun havde tænkt det hele igennem og ville gerne blive i et stykke tid endnu. Måske nogle år.
Duncan smilede.. Han tog hånden væk fra hendes hals, Men forsatte med at holde hende hånden.. Indflettet! Han kvalte et grin og så mod Claire.. til Melly
"nej det er okay.. !" sagde hun og satte sig lidt mere normalt op men bevarede sine fingre flættet i hans mens hun så på Claire og sagde "vil du stadig flytte?"
Hun rystede på hovedet, "jeg tror ikke lige at det er det jeg vil alligevel" sagde hun med en rolig stemme og så på de to. "Desuden skal jeg også lige tænke på Kevin og jer to.. I kan overhovedet ikke leve uden mig" smilte hun drilsk. Denne gang var det ikke for at være selvisk, det var bare lige for sjov. Hun ville gerne have det hele tilbage som før, måske det at Maddie og hende selv ikke længere skulle dele værelse, kunne hun da godt lige overleve.
"det siger du bare fordi du ikke kan 'leve' uden mig lille søster!" sagde hun og rakte tunge. hun nussede Duncan i nakken med den anden hånd som hun havde fri, "men værelserne, vil du beholde værelset? for så flytter jeg bare overfor, det er vidst samme størrelse!" sagde hun til Claire.
Roselinn så kort mod stearinlysene, og derefter lidt rundt. Det var et hyggeligt sted her, eller ihvertfald pænere og hyggeligere end der, hvor hun selv boede. Roselinn med sig svagt i læben, og havde blot set på stearinlysene, og havde gledet ud i en 'tåge' for sig selv.
"Jamen det er bare iorden.. jeg kan godt lide det værelse jeg har nu" smilte hun skævt og så på sin søster. Hun så lidt på Duncan, før hun førte sit blik over på hendes søster igen. Hun pillede sig let ved fingrene, "var der ellers mere..?" spurgte hun langsomt. "Ellers ville jeg da gerne lige smutte op igen så Roselinn ikke føler sig helt fortabt deroppe.. også kan I lige få noget ro"
Duncan tav forsat.. Da claire nævnte Rosie, tænkte han let på hende.. Hun var også fra London.. De mindede om hinanden.. Men hun havde en bror, og han havde ingen..
Hun nikkede med et lille smil, "vi ses.." sagde hun langsomt og forsvandt så op i sit værelse. Hun gjorde alle sine tegninger ordentlige, hun overvejede at tegne dem hen over på en anden tegning, da de jo nu var krøllede. Men droppede det, hun kunne godt lide at der var en smule historie i hendes tegninger.
Hun smilede "ses søs!!" hun så på duncan igen og smilede glad til ham. hun lænede sig ind til ham og kyssede ham på kinden igen og spurgte "med op på mit 'nye' værelse?"
"mmh.." svarede han. og kyssede hende igen. han havde ikke set de andre rum .. " så endte det alligevel med, at du var den første til at vise dit værelse!" Duncan rejste sig, men slap ikke hendes hånd.
Hun grinede og rejste sig og dansede let forbi glas skårene så hun ikke fik dem op i fødderne igen. hun smilede til ham og kyssede ham på kinden igen mens hun gik over mod gangen
"det er sådan set samme størrelse, har ikke gjort så meget ved det, men det er klart til man kan sove der, og sådan!" sagde hun med et smil, værelset var meget fint, næsten modent med de farver møblerne var i, hun kunne godt lide værelset.
Duncan kunne ikke lade være med at smile, over den måde hun sagde det på.. var det kun ham, som så en anden betydning? HAn nikkede og fulgte med.. spændt på at se rummet!
Hun gik mere normalt da de nåede ud i gangen og var fri fra glas skårene. hun havde dog stadig et smil på læben hun kunne ikke lade vær med at vende sig om og kysse Duncan blidt på munden, inden hun gik videre.
Flest brugere online på samme tid var 385, Tors Sep 19, 2024 7:14 pm
Evner
Tors Aug 09, 2012 12:56 pm af Arya
Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke!
A
Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …
Søn Sep 06, 2009 10:32 pm
