Mørkets stilhed

Dato :: 24. December
Årstid :: Vinter
Dag :: mandag
Vejr :: Snevejr
Sted :: Skoven O.O
Tid :: 00.01
Omgivelser :: Træer og andre skovting? xD.. Ellers ingen!

Elizabeth gik hen af en skovsti. Hun holdt omkring sig selv og håbede på lidt varme. Hun var kommet ud uden sin jakke og have først opdaget det da sneen var begyndt at falde tungt. Det blæste meget, og det var næsten værre end sneen. Hendes blik var retten mod sneen som havde lagt sig på jorden rundt omkring hende. Hun ventede på en eller anden som kunne få hendes tanker væk fra kulden.

"Jaså man er ude at gå" lød en stemme foran hende.

Hun gispede forskrækket og stoppede hurtigt op. Hun så op og fik hurtigt sne i øjnene og kunne ikke se særlig meget. Hver gang at hun trak vejret kunne hun mærke hvordan kulden fik det til at gøre ondt, men hun ignorerede smerten og prøvede på at se hvem det var som var foran hende.

Ribanalom gik lidt tættere på, "Godaften" sagde hun roligt.

Hun blinkede nogle gange for se hvem det var bedre, og for at få sneen ud af øjnene "G-godaften" stammede hun med klaprende tænder. Hun var stadig påvirket af chokket.

Der kom en pige frem fra skyggerne,"forskrækkede jeg" sagde hun blidt.

Elizabeth så over på pigen og rystede på hovedet "Nejh" løj hun og så hurtigt ned i jorden.

Et skævt men lidt alvorligt som kom frem.
"Hvad laver du her ude på denne her tid" sagde hun så blidt som om hendes stemme var vinden.

Hun så på pigen og ville helst ikke sige det. Hun var ikke glad for fremmede. Hun bed sig blidt i underlæben og fastholdt et blik på pigen.

"Hmm.....du behøver ikke sige det" hun vendte sig om "man møder mange Underlige mennesker" og så begyndte hun at gå lidt.
Hendes hendes sorte hår virvlede i den vind der kom.

Elizabeth så lidt efter pigen og begyndte at gå med hende. Hun vidste ikk rigtig hvorfor, men hun fulgte bare med. Hun holdt lidt afstand på hende. Nogle meter fra hende, men hun fjernede ikke blikket fra hende.

Hun stoppede op.

Elizabeth opdagede først at pigen havde stoppet op, da hun selv stod en armslængde fra hende. Hun fastholdt blikket og blinkede næsten ikke.

[Hun bøjede sig ned og tog noget sne, hun vendte sig om og kiggede på pigen.

Hun så fra pigen og hen på sneen som pigen havde i hånden.

HUn havde sorte hansker ¨på der passede til hendes pels jakke.
Hun rakte den fri hånd til pigen, "Ribanalon" sagde hun roligt.

Hun så længe på hånden uden rigtig at gøre noget. "Elizabeth" mumlede hun og rakte sin hånd tøvende hen og gav Riballons hånd et tøvende klem.

Ribanalon smilede, Og vendte sig om og gik lidt, "så du er født i Forks eller" agde hun imens hun gik.

Hun fulgte langsomt med Riballon "..Nejh.. Er født i Frankrig" sagde hun efter lidt tavshed.

"Hm....så det din agsang var lidt anderledes" sagde hun køligt, Så du går på Highschool her i Forks?

Hun så lidt på Ribanalon "Jaah.. går på den skole" sagde hun og holdt stadig lidt afstand på hende. Hun følte sig stadig utryg, men det var mest fordi at hun ikke var så glad for nye personer.

2Hehe, jeg stoppede skolen her sidste år" Hendes egen agsang kom nu til syne.

Hun nikkede "Okai. Kan godt høre at du ikk er fra Amerika" sagde hun og holdt stadig afstand på Ribanalon.

Hun stoppede op og vendte sig med Pigen, hun kiggede på hende og lange så hoved på skrå.

Elizabeth stoppede langsomt op og stod en armslængde fra Ribanalon. Hun så længe på hende uden at hverken sige eller gøre noget.

"Min agsang er hvis kommet op til overfladen" sagde hun blidt.
"hvornår kom du her til Amerika"

Hun så længe på Ribanalon ".... 3 år siden" sagde hun lidt tøvende og kunne mærke kulden igen.

"Ja vel ja" hun nikkede anerkendene, "men havd lavede du så her ude"

Hun så lidt på Ribanalon "..Ikk noget" løj hun og ville ikke begynde at snakke over sig.

Hun kiggede på hende lange og vendte sig om og gik endnu engang.

Hun fulgte langsomt med, og sørgede for at hun stadig havde en afstand til hende.

En bænk kom til syne, og Ribanalon gik over imod den og satte sig.
"Kan du forklare mig en ting" sagde hun køligt.

Hun så over på Ribanalon og lagde hovedet let på skrå "Hvad?" sagde hun og var ikke særlig vild med den kolde tone.

"Fortæl mig, hvad er det der gør at du er så intresseret i at følge efter mig, men ikke nævner et ord"
Et skummelt smil kom over hendes men forsvandt med det samme igen og blev til et elver agtigt ansigt igen.

Hun trak langsomt på skuldrene "Jeg ved det ikke" sagde hun og så ned i jorden og ville helst ikke snakke over sig med sine problemer.

Hendes stemme blev blid igen, "Kom og sæt dig, du bliver ikke varmere af at stå op" hun gjore tegn på bænken.

Hun så lidt på bænken og satte sig tøvende ned, men holdt sig så langt væk som bænken tillod hende.

"Er du bange" sagde hun pluselig.
Hun kiggede på at sneen dalede ned.

Hun rystede på hovedet "Nejh" løj hun, men hun vidste godt at hun var fyldt med frygt. Hun havde altid været bange for fremmede eller bare nye personer. Det var oss derfor at hun aldrig havde fået nogen venner. Hun var bange, hele tiden.

Hun vendte sig mod hende, "hvordan var det at bo i Frankrig."
Hun kiggede lidt lidt spændte øjne.

Hun så ned på sneen "...Det var..okay" sagde hun og kløede sig i sit kolde hår.

"Det siges at de køre sindsygt rundt" sagde hun med et smil.

Hun trak på skuldrene "Det gør de vel. Min far beklagede sig ikk særlig meget" mumlede hun og undlod at se på Ribanalon. Hun syntes at det var lidt irriteret at hun følte frygten snige ind på hende hele tiden, så hun undlod bare at se for meget på hende.

"Frygt er en sindstilstand ved du det" hun kiggede direkte på Pigen.

Hun rystede på hovedet "Nejh, det vidste jeg ikk" mumlede hun og holdt stadig blikket væk fra Ribanalon.

"Og styrke er for mig, f.eks når man kan se på en person", "Men folk blegere at frygte, det er det der gør mennesker menneskelige."

Hun fulgte med i hvad det var Ribanalon sagde "Måske" mumlede hun stadig med sit blik væk.

"Lad være med at frygte" sagde hun pluselig.

Hun så længe ned på sneen "...Det er svært" mumlede hun og bed sig hårdt i underlæben.

"hmm.....det virker ikke så svært for dig, du tør svarer det en stor ting" hun lukkede øjenene og mærkede sneen falde på hende.