Nattens stilhed.

Dato :: 19. sep.
Årstid :: Efterår.
Dag :: Lørdag
Vejr :: Blæst og stjerne klar himmel.
Sted :: Omegnen udenfor forks.
Tid :: IRL.
Omgivelser :: Ingen..


Andrew gik med rolige skridt ned af en sti, han havde blikket vendt mod jorden med et tænkende blik, han havde stukket hænderne i lommerne på sin jakke og følte en sær fornemmelse i kroppen, tomhed eller var det ensomhed, han sukkede stille og stoppede op, han havde slet ikke lagt mærke til at han var endt ude for forks, han stod kort og tænkte lidt, prøvede ay få færsten på liv, men her var ingen, kun ham og skovens stilhed, han satte sig på en stor sten og lænte sig op af et egetræ bag ham, Han lod blikket hvile på himlen og avr helt rolig, han lyttede til træernes hvisken i natten og vindens susen, han lukkede stille øjnene og var helt tavs.

det var en flot aften, havde Madelaine tænkt da hun havde været på arbejde, selvom der stadig var godt gang i den endnu på hendes klub, så havde hun tilladt sig selv at tage en pause, hun havde også lyst til lige at komme hjem og få nået nyt tøj på da hun havde været så heldig at nogle havde spildt øl på hende, hun kunne ikke klare stanken af øl, den var næsten lige så slem som varulv, hun løb bare, det synes hun lige var lettest nu.

Andrew kunne meget svagt dufte artsfælle men reagerede ikke på det og sad fredeligt som han gjore før, dog blev han alligevel en smule nysgerrig og åbnede øjnene for at se sig omkring, han kunne dog intet se endnu og rejste sig op, det var nok ensomheden der havde tvunget ham op og stå for at se sig omkring, han kendte på ingen måde den fremmede duft.

Madelaine koncentrerede sig om at løbe, men kunne godt dufte en anden vampyr jo tættere hun enlig kom på ham, det var ikke planlagt hun løb imod ham, men nu hvor hun fik hans fært kunne hun lige så godt løbe forbi, så hun kunne se hvem det var. Hun havde en god fart, ikke alle kunne løbe som hende, hun fløj næsten, let og yndefuldt mens hun elegant løb. uden problemer.

Andrew tænkte lidt og kunne dufte hende tættere og tættere, han ventede blot på at hun kom så tæt på at han kunne se hende,´for han vidste det var en hende det kunne tydeligt duftes, han lod en hånd køre gennem håret og så op på den stjerne klare himmel, gid victoria havde været her, de havde egentlig aldrig set på stjerner sammen, men det måtte de jo gøre en dag.

Madelaine var nu efterhånden så tæt på hun kunne se en lyshåret fyr, hun tog noget af farten af mens hun holdte blikket på ham, hun så kold ud i sit blik, hendes ansigt var tomt, men hårdt, hun kom tættere på og tog sin fart ned til gå gang, hun fjernede ikke sit blik fra ham mens hun gik nærmere mod ham..

Andrew studerede kort den sort hårede pige der nærmede sig ham, han havde et roligt og mildt ansigts udtryk som ikke viste nogen tegn på fare eller frygt, han ventede endnu på at hun kom hen til ham og hvad grunden var til at hun var kommet hen til ham, han lyttede til stilheden der var omkring dem, da vinden ikke længere susede i træerne.

Men hun gik tættere og tættere på fjernede hun ikke øjnene fra ham, allerede klar til at forsvare sig, inden i, uden på kunne der kun ses et passiv ydre. End ikke da vinden tog fat i hendes hår, blafrede ind foran hovedet på hende, fjernede hun sit blik fra ham, hun stolede på ingen andre mandelige vampyrer, hun ikke kendte.

Andrew trak kort på smile båndet da hendes blik ikke fjernede sig "Godaften " sagde han og nikkede kort som hilsen med hovedet og smilte venligt, han havde på ingen måde planer om at slås i nat, han havde trosalt lige været oppe og slås med en varulve her igår og det var vist nok, han lod endnu en gang hånden køre gennem hans lyse hår.

Hun fnøs kort, stoppede op 2 meter fra ham og sagde "Goddag!" for hende var det dag, for hende var det altid dag, da natten var mere aktiv for hende end dagen var så byttede hun det tit om, hun ville ønske hun havde Duncan ved sig lige nu, hans dejlige duft der altid fangede hendes opmærksomhed, hans måde at være på, der var ikke noget hun ikke elskede ved ham, elske, en så stærk følelse, som selv vampyrer stadig kan føle.

Andrew trak kort på skuldern og så på hende "Så sir' vi det .. " han sukkede stille og droppede allerede sin venlige attitude da hun ikke lige frem virkede taknemlig eller glad for den sags skyld, han smilte ikke længere og havde et helt udtryksløs ansigts udtryk og stod bare og så på hende "laver du så overhovedt her ude ?" sagde han stille.

"åh jammen jeg nyder da bare den dejlige livlige verden!" sagde hun sarkastisk, hun så på ham med et hævet øjenbryn
"hvad ligner det jeg laver? ja jeg kravler ligefrem ikke, har du ikke øjne?" sagde hun koldt, hånligt og lettere provokerende. hun løftede begge øjenbryn i et hurtig ryk, hun smilede lettere hånligt.

Andrew fnøs kort og ignorerrede hendes latterlige provokerende snak og lagde hovedet en smule på skrå "Du er da vist lidt knotten i dag?" sagde han stille og var ikke helt sikker på hvorfor hun var så uforskammed uhøflig over for ham, han havde intet gjort hende, han valgte ikke at hidse sig op elle prøve på at virke provokerende og tage det stille og roligt, folk havde jo sine dårlige dage, selv han kunne af og til have en dårlig dag.

"knotten, nej jeg kan bare se den andenrangs du er!" igen provokerende, hun testede tit folk af, hvordan de reagerede, men hun var også meget kold, provokerende overfor folk, mest mandelig vampyrer hun ikke kendte, med mindre hun ville bruge dem til noget,

Andrew smilede stille og nikkede intresant "Aha .. Jamen hvorfor kunne du så ikke prøve at være lidt høflig overfor fremmede .. Det er ikke ligefrem fordi du gør indtryk på folk ved at virke provokerende .. " sagde han og så på hende med et roligt blik og et lille smil i mundvigen.

"og hvorfor, skulle jeg være høflig overfor dig?" spurgte hun kort og stilfærdigt, hun lagde armene overkors mens hun så koldt på hende, uden smilet på hendes ansigt mere, hun var afvisende overfor ham, hun ville kun teste ham af se om han duede til noget, eller om han bare var et pjok.

Andrew smilede stille og lagde selv armende overkors " Jeg er fremmed, Man tager hensyn til fremmede mennesker .. ´Ligsom du heller ikke bare hader en person uden grund .. har du heller ikke en grund til at være uhøflig over for mig, da du ikke kender mig ikke .. og tænk hvis jeg nu lagde et dårligt rygte ud om dig? .. Som jeg selvfølgelig ikke gør, da jeg ikke kender dig og er høflig over for dig og man giver et rigtigt dårligt indtryk og det gør at jeg ikke for lyst til at snakke med dig igen" sagde han og hævede et øjnbryn, han var vokset op i en fin familie og kendte godt alle reglerne og hvad man gjore og ikke gjore, han var opdraget ordentligt.

"jeg behøves ikke at være venlig overfor folk, jeg hader ingen, det er spild af følelser,
jeg er ligeglad med hvad du siger og ikke siger om mig, og hvorfor skulle jeg overhovedet bekymre mig om dig
en eller 2 dage kan det tage mig for at hele verdenen elsker mig, uden de selv ved det, så hvorfor skulle jeg bekymre mig?
jeg har ikke brug for venner, jeg har ikke brug for en grund til ikke at kunne lide en, sådan er jeg!" sagde hun køligt.

Andrew så på hende og sagde kort og bestemt "Alle har brug for venner" han vidste udmærket godt at hun ikke mente det seriøst det med venner, for alle har brug for selskab en gang i mellem, ellers bliver man sindsyg eller for deprationer(Staves), Han sukkede så stille og så på hende "Men hvis du ikke vil have venner så lad dog vær at snakke til mig .. " Sagde han stille og hævede et øjnbryn.

"men, der overser du en ting, jeg har venner, men jeg vælger dem med omhu, jeg kan ikke have svage personer som venner!" sagde hun olmt mens hun så koldt på ham
"og for din information, så var det dig der snakkede til mig, jeg svarer bare,
er jeg da ikke høflig!" sagde hun sarkastisk.

Andrew sukkede stille og så på hende "så du tror altså jeg er venner med gud og vær mand?" han rystede svagt på hovedet og så på hende igen"Jo, du er vel høflig .. men du havde ikke behøvet at virke så provokerende og hånlig .. " sagde han i et lille smil og hvilede kort sit blik på himlen før han igen så på hende.

"jeg er vel som jeg er, så må folk tage mig som jeg er, hvis de kan!" sagde hun og lænede sig på det ene ben, mens hun afmålte ham med blikket, hun så køligt i hans øjne igen, mens hun var udtryksløs

Andrew nikkede kort og så ind i hendes øjne med et stift blik "Nej vi kan ikke lave om på dig .. det er heller ikke det jeg prøver på" Sagde han bestemt og fjernede så blikket fra hende og så endnu en gang op på himlen som funklede med stjerner, ikke en eneste sky, blæsten havde nok ført dem bort.

"nåh, ja vel!" sagde hun og begyndte at gå igen, blikket forsvandt ikke fra ham da hun gik forbi, hun holdte nøje øje med ham, sådan var hun, hun stolede virkelig ikke på fremmede,

Andrew holdte blikket på hende mens hun gik forbi og havde stadig et lille smil spillende på læberne, tænk at hun virkelig var så mistroisk som var han en varulv, han sukkede så stille og stak hænderne i lommerne og tænkte lidt.

Hun så mistroisk på ham og spurgte "hvorfor smiler du sådan af mig?" hun vendte sin front mod ham, hun tænkte lidt, men var tom, en anelse spørgende i sit udtryk

//Logger ><' ! orker ikke at skrive mere og har brug for søvn .. Natte//

//kay, ses //