Stilhed er en dyd

Dato :: 7. september.
Årstid :: Efterår.
Dag :: Torsda
Vejr :: Natte himmel måne lys.
Sted :: Midt i skoven
Tid :: 22:25
Omgivelser ::Natten og skoven


Donnie sad oppe i et af træerne i skoven, måne lyset ramte han heldigvis ikke og han tænkte på den dog hvor han havde mødt en anderledes pige en pige der havde de samme tanker som ham, men som bare lavede dem mere åbnene, end han ville gøre, hans værk var ikke at vi sige hvem han var men vise det på en fysisk og ikke talene måde, for han var stilhed en dyd der var svar at holde.

Valencia kom gående gennem skoven med lette skridt og så tænkende på den mørktbelagte himmel, hun var lidt trist over der ikke var så mange stjerner som der plagede at være, men tog det ikke så tungt og nød bare stilheden i skoven, hun havde en halv lang mørkeblå let kjole der sad godt på hendes slanke figur, hun sukkede stille og følte sig en smule ensom, men hvem gjore ikke det når de lige var flyttet ind i en vildt fremmed by?.

Donnie duftede til luften og fik straks duften af menneske igemmen sig, det kom som en overraskelse for ham, da han duftede det så han var ved at falde ned af grenen.
Dog holde han fast til stammen så han ikke fald, da han havde fundet Balancen igen klatrede han hurtigt ned af træet, tildels for at så hvem det var tildels for at virke normal, *det ville så lidt underligt ud at side i et træ hvor der ikke var grene to meter op af* Han stilte sig ude på stien og duftede igen til Luften, "En´hun" sagde han lavt til sig selv.

Valencia kom stille nærmere, men helt ubevidst, hun var jo trosalt kun et sølle menneske med normal lugte sans, hun så sig lidt omkring og regnede ikke med at møde nogen på sin vej, det var både sent på aften og hun avr midt ude i skoven.

Donnie havde set hende på lang afstand, han betraktede hende lidt, enden han begyndte at gå for at virke normal som en der bare var ude at gå aften tur.
Han kiggede ned i jorden for at lade som om han ikke havde bemærked hendes tilstedeværelse.

Valencia bemærkede ham først da hun var kommet tættere på og så lidt forbavset på ham og stoppede en smule op i sin gang et stykke fra ham, hun så på hans blege hud og kom til at tænke på lewis der også havde den samme blege hud, var folk bare naturlig blege her i forks eller hvad, hun var stoppet helt op og stirrede bare ubedvidst på ham.

Han kiggede op da han mærkede hende stoppe og prøvede at virke forbavset over hende.
Han sagde intet og gjore intet men kiggede bare på hende med Hans grå øjne som hun ikke
ville kunne se her i mørket, dog hviste han at hans stirren ville få hende til at føle en besynderlig
følse.

Valencia så længe på hans blikket og kunne ikke rigtigt for sig selv til at se væk, hun knugede hænderne sammen og da hun opdagde hun bare stod og stirrede, slog hun hurtigt forlgent blikket ned og begyndte at gå med ikke nær så lette skridt lige forbi ham, hun så ikke på ham, hun ville ikke side fast i hans vlik igen, hun følte en besynderlig fornemmelse i kroppen *Det blik .. så hypnotiserende*

Han smilede da hun gik forbi han.
Han vendte sig og kiggede på hende, så lydløst som natten kunne gøre det.
Selvom det var hendes ryg han kiggede på hviste han at hun ville komme til
ham, på en eller anden måde.

Valencia så sig ikke tilbage, men stoppede brat op da hun var kommet til et sted på skovstien hvor den delede sig i tre, hun så usikkert ned af alle veje, hvorfor endte hun altid i disse situationer(staves), hun sukkede stille og vendte sig forsigtigt om og så hen på den fremmede, hun pillede kort ved en af sine krøller og gik så lidt flovt hen til ham "Ehm .. Ved du .. hvad vej der føre til byen ?" hun kunne ikke lade vær at se på hans øjne og hud og glippede kort med øjnene da han så så perfekt ud, hans hud var helt marmor agtigt og hans øjne var så hypnotiserende.

Han nikkede kort, imens han så på hendes hånd som havde fat i noget af hendes hår,
"Jeg kan gå med, hvis du tillader" sagde ham med sin Mørke Maskuline stemme som havde en agdang af Russisk.

//Sorry der var stave fejl //

Valencia tøvede lidt og trak så på skuldern "Jaa .. hvorfor ikke .. " Hun var nu ikke meget for at følges med fremmede, men kunne ikke få sig selv til at sige nej, hun slap forsigtigt sit hår og så stadig på ham, hun vendte sig om og var parat til at gå.

Han kiggede frem og begyndte at gå til venstre, hans smil var fortsat det samme.
"Du har ikke været i Forks så længe vel" sagde han spørgerne.
Han tog hænderne med i lommer efter han havde sprugt hende.

Valencia gik forsigtigt med ham og holdte sig lidt bagved ham "Nej har ikke være her særlig længe .. er lige flyttet her til" hun så på hans ryg og tænkte "hvad hedder du .. "Spurgte hun forsigtigt, hun havde det bedst ved at kende folks navne når hun var sammen med dem.

Hán stoppede lidt op og begyndte at gå igen da han var på siden ad hende
"Donnie, hvad er deres navn" sagde han formelt med sin stemme.

Valencia så lidt på ham før hun slog blikket ned og præsenterede sig "Valencia .. " sagde hun så roligt hun kunne, hun gik med rolige skridt´og prøvede at virke rolig, med held, hun så fremad og pillede igen ved en af hendes krøller i håret.

"Smukt" han kiggede frem for sig, uden at kigge på Hende.
"er du nervøs" sagde han så.

Valencia så forbavset på ham og knugede nervøst hænderne, hvordan kunne han se det, hun havde prøvet på at ligge så meget skjul på det, hun så væk og sagde bestemt "Nej .. " hun ville ikke indrømme det, det ville være for pinligt, hun så fortsat væk for ikke at se ham i øjnene.

Han tog sig til munden som en tænkende stilling imens han gik, "hm...jeg troede man blegede at være det når man var et nyt sted" hans øjne blev mere rolig da han mærkede hendes nervøsitet.

Valencia så på ham og åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen, han havde taget ordne ud af hendes mund, hun vidste ikke hvad hun skulle svare, hun så væk og forholdte sig tavs, hun pillede igen nervøst ved sit hår.

//skal Spise .. kommer igen ^^'//

Hans smil forsvandt og han begyndte at skæve over mod hende, hans elskede det her tidspunk når han mødte menneske piger det var det tidspunk man skulle udnytte.

Valencia sagde ikke et ord og fulgte bare med ham og håbede de snart var i byen, hun følte sig usikker tilpas, hun så ned på sine sko med et tænkende blik.

Han begyndte at gå lidt væk fra hende så han bedre kunne se hendes krop, men stoppede så op midt i det hele, som om han havde tabt et eller andet, han kiggede rundt og så så tilsidst på hende igen.

Valencia så forsigtigt på ham "Hvad .. er der?" spurgte hun lidt usikkert og var ikke sikker på om hun ville vide det, hun pustede en lok hår væk fra ansigtet og tænkte sit.

"Vend dig om" sagde han roligt, "du er jo i byens udkant nu" han sukkede og gik over til hende, "det var rart at møde" han rakte hånden ud til hende.

Valencia vendte sig en smule om og så byen og lyste helt op i sit ansigt, hun smilede stille og tog hans hånd "Tak! .. jeg ville aldrig ha' fundet her hen uden dig" hun så på ham og virkede ikke nær så nervøs mere, for her fra kunne hun sagtens finde hjem.

Han smilede roligt til hende, "hvad var du hed" sagde han spørgerne.
Selv om han godt kunne huske det ville havde have en slags kontakt
til hende, *på en eller anden måde var hun modig hun gik med en fremmed
en skov hvem tørre det normalt,* tænkte han overrasked.

Valencia smilede lidt og slap hans hånd "Valencia .. men hvis det er svært at huske .. så kald mig Val eller cia" hun så på ham og tænkte lidt, hun mærkede vinden tage fat i hendes hår og gav hende kulde gys da hun havde bare arme, hun tog så en elastik fra sit håndled og satte sit hår i en hestehale så det ikke irriterede hende.

Hendes menneske duft blev stærkere og Donnie smilede endnu mere, "Jamen hvis du tillader det"
sagde han roligt, "Så hvad skal du så lave her i Forks" sagde han med en slags glød i stemmen.

Valencia smilede lidt og så på ham "Jeg var på vej hjem .. mit hus ligger lige ned af den der vej" hun pegede hen på en lille sidevej og strammede så hestehalen lidt, Selvom hun var på vej hjem, havde hun af en mærkelig grund ikke lyst til at tage hjem.

Han nikkede, "er du i familie med en eller anden her i Forks" hun duftede af en eller anden der var af samme art som ham selv.

Valencia tænkte lidt og så på ham "ikke så vidt jeg ved ... Bor kun sammen med min store bror .. men han arbejder altid så er for det meste alene hjemme " hun tænkte sig så lidt om og spekulerede over om det havde været klog at sige hun tit var alene hjemme, smilede alligevel svagt "Hvorfor da?"

Han trak på skulderne, "kunne jo godt være at det var derfor du var flyttet her ude i lille Forks, men har du så mødt nogen nye mennesker" han ville finde ud af hvorfor hun duftede så meget af en artsfælle.

Valencia trak kort på skuldern og så på ham "Jeg har mødt en .. han hedder lewis .. ellers ingen " hun kørte en tot hår der var røget ud af elastikken om bag øret og så igen på hans blege hud.

Det gav et hurtigt ryk i hans krop, men ikke noget et menneske ville kunne se, "okay" svarede han bare og så på hendes røde hår, "er det enlig din rigtige hår farve sagde han og kiggede hende i øjnene.

Valencia blinkede kort lidt over hans spørgsmål og så på ham "Ja .. ja Selvfølgelig er det det .. " hun smilede lidt og strammede endnu en gang elastikken, hun forstod ikke helt hvordan han kunne have sådan en bleg og perfekt hud, ligsom lewis , hun tøvede lidt og så på ham "Hvorfor er din hud så bleg ? .. " hun kunne ikke holde spørgsmålet tilbage.

Han slikkede sig på sin overlæbe, "mener du lige som din, jamen det er fordi når det er nat laver månen nogen stråler der gør at det reflektere lyse og mørke farver meget kraftigere end normalt" han holdte en kort pause og sagde så, "hvorfor da"

Valencia rørte kort ved sit eget ansigt da han sagde det og så lidt væk "Ikke for noget .. bare .. Nysgerig" Hun tænkte lidt og synes det var ondsvagt at hun havde tænkt så meget over det og ikke selv kommet på den tanke, hun havde haft idéer om sygdomme eller sådan noget.

//im back//


Han kiggede på hendes hånd, Og sagde så diskret, "hvordan kan det være du går ude i skoven så sent"

Valencia smilede skævt og tænkte lidt "Jeg ville se om der var .. stjerner på himlen i nat" hun så lidt flovt ned, da det var en smule skørt, men hun elskede stjerner, men der var ikke så mange i nat, så hun ville hjem igen.

Han nikkede, "det giver en ro at se stjerner, det er som at kiggede på fremtiden" han kiggede op i luften dog var der meget få af dem.

Valencia så små overaskende på ham og smilede "Lige præcis .. " hun så op på himlen og tænkte.

Han sukkede og kiggede på hendes hals imens hun så op.
Men rettede det så op på hendes ansigt, "jeg ved jeg er fremmed men vil du love mig en ting" sagde han roligt.

Valencia så hen på ham og mødte hans blik, Og ventede på hvad han ville sige, hun tænkte lidt og følte endnu ingen trang til at gå hjem.

"At du ikke går ind i skoven uden mig heller ikke vis nogen spørg okay" han kiggede med et lidt mere alvorligt blik end normalt.

Valencia så lidt forbavset på ham og blinkede kort med øjnene, det var hun meget imod, hun holdte allerede meget af skoven og ville ikke kunne holde sig fra den hvis han nu ikke var til stede "Men det kan jeg da ikke .. jeg .."

Han kiggede på hende med sine grå øjne, "jeg forstår godt at du ikke kan holde dig væk, men bare pas på dig selv, tænk hvis jeg havde været en stodder der ville gøre dig ondt" hans stemme blev fuld med en slags vrede, men det ville hun ikke kunne høre for mennesker ville det lyde som bekymring.