La Push baby xD - Martina

S: La Push
T: Irl
V: Koldt
O: La Push
D: Idag xD

Lugten af saltvandet lå over straden, hvor Seth gik langs La Push, hans skridt var lange, men langsome. Han kiggede ud over vandet, hans blik var kedesomt. Han sukkede stille, men smilte stort som han plejede at gøre. Han havde kun et par shots på, også nogle sorte Converse sko på, da han var varm, han var jo også en varulve. Han satte sig på en store sten, ikke så langt væk fra en Strand hus. Han tog en sten op. Han katsede lidt med den, op og ned. Han kastede stenen ud over vandet. Den ramte fint. Han lænede sig lidt tilbage, men uden at falde ned. Han tænkte stille og kort. Han tænkte på sit nye liv, som man kunne kalde det efter at han var blevet til en varulve. Han smilte stort ved tanken om at være ulv, han havde ikke noget imod at være en, ligesom nogle havde. Han kune godt forstå dem. Han kiggede ud over vandet med et smil. Han satte begge sine albuer på kræene. Han satte hænder under hovedet. Han lukkede stille øjnene.

Martina havde et par gemacher på og en hvid tanktop der gik lidt ned over røven på hende, hun havde der udover en lysebrun læderjakke på, somvar lukkede op til hende kavaler gang, hun havde sit lange lyse hår hængende lyst, hun havde ikke gidet at gøre så meget ud af sig selv idag, det havde bare været en slappe afo g falde til dag, hun var lige flyttet til Forks, og boede i Reservatet, sammen med sin far, hendes mor var død, en måned før de var flyttet, hun dødede i en tragisk bil ulykke, dette tog stadigvæk hårdt på martina og hendes far, derfor havde de valgt at flytte her til og starte på en frisk, men martina kunne ikke, hun savnede sin mor, men hendes far havde allerede noget i gang med en anden kvinde, hun måtte ikke vide det, men martina var ikke dog, hvorfor skulel hendes far, være "længere" på arbejde idag end han plejede, hun vidste godt at han skulle møde denne her kvinde, hun havde set dem sammen før, men havde ikke sagt noget, de vidste heller ikke at hun havde set dem indei forks, på en cafe hvor hun var gået forbi.
Martina gik ned af stranden, hun savnede sine venner. Hun ville rigtigt gerne have fnogen nye, men hun var meget genert, og havde svært ved at møde nye mennesker.
hun satte sig på en af de store sten ikke så langt fra en anden dreng, der var kun nogen få meter, hun var faktisk for genert, til at kunne gå forbi ham.

Seth kiggede op, da han kunne hører noget komme mod ham. Han kiggede stille på hende. han smilte stille for sig selv. Han tænkte stadig, han rynkede panden og kiggede staidg på hende. Han kunne ikke lade være med at smile stort som han plejede at gøre, når han mødte nogen, eller var sammen med nogen. Han rejste sig lydløs op. Han gik stille over mod de store sten, hans skridt var lydløse. Et stort snedigt smil gled hen over hans læber. Han bukkede sig let sammen, klar til at hoppe på hende. Han kunne ikke lade være, han var så glad og drillende. Han tog nogle lydløse skridt mod hende. Han var næsten helt henne ved hende. Han bukkede sig mere sammen. Han knurrede svagt for sjov. "Bøøøh!" Han sprang over på hende, så de faldt begge ned fra stenen. Han grinte stille mod hendes øre, hun lå på ham. Hun kunne nemt mærke hans varme. "Seth her!" sagde han drillende og smilende. Hans smil var venlig og roligt. Han kunne ikke lade være med at grine stille imens han sagde noget.

hun kunne ikke høre ham, men havde ikke ligefrem regnet med at han v ille komme over til hende, da han gjorde hende forskrækket SKREG hun alt hvad hun kunne og væltede med ham ned, da hun landte oven på ham, så hun ham kort i øjne og rødmede temmeligt meget og rejste sig hurtigt op og sagde stille og en smule stammende " undskyld" sagde hun , hun kunne ikke glemme hvordan hans øjne var, de var søde og glade, hun ville gerne sige sit navn men der kom ingen ord ud af hendes mund, hun drejede sig så hun stod med siden til, og kiggede ned i gulvet og sagde stille " martina" man kunne godt se på hende at hun var genert og ikke rigtigt turde slappe af..

Han kunne ikke lade være med at grine stille. Han holdte den ene hånd for munden, han smilte helt glad. Han satte sig stille op og kiggede på hende. "Er det ikke mig, som skulle sige undskyld, jeg er ked af det at jeg sprang på dig? Det var da mig, som skulle sige det," sagde han smilende, venligt og glad. Han nikkede stille og kiggede på hende, men et roligt og venligt blik. Han smilte stadig, han kunne ikke lagde være med at smile, når han så på hende. "Flot navn Martina," sagde han smilende. Han smilte mere, da han så at hun rødmede. Han var holdt op med at grine stille, men han smilte selvfølgelig stadig stort og dejligt til hende. Han satte sig bedre til rette og kiggede smilende på ham.

hun vendte sig mod ham igen og fnes kort, hun var dog stadigvæk genert, hun følte sig dum lige nu og kunne ikke forklare hvorfor hun blev så genert. " det var det vel, men undskyld" sagde hun stille og lænede sig op af stenen og kiggede så ud på vandet, hun overvejede om hun skulle bade, men det var sikkert koldt, men faktisk elskede martina at bade når det var koldt og hadede at gøre det når det var varmt, hun var en underlig en, mente mange men sådan var hun bare og det var der intet at gøre ved. " tak" sagde hun og rødmede nu helt da han sagde hendes navn var flot, " der er dit os" sagde hun stille og genert,...

Han klukkede kort og sødt på en måde. Han kiggede efter hendes blik, ud over vandet. Han rynkede let ved tanken om at nogle menneske kunne finde på at gå i vandet her nu, når det var så koldt. "Jeg håber ikke for dig at du har tænkte sig at gå i vandet, det er meget koldt," sagde han smilende og nikkede stille for sig selv. Det vidste han nu ikke noget om, da han ikke kunne mærke om det var varmt eller koldt, han var jo ca. de 40 grader. Han smilte stort til hende. "Takker, tror jeg," sagde han smilende til hende. Hun kunne sikkert stadig mærke hans varme. Han rejste sig op. Han gik hen til hende, han stod ved siden af hende. Han lænede tilbage mod stenen

Hun kunne godt mærke en varme komme fra ham, hun frys heller ikke rigtigt mere, faktisk fik det hende til at slappe lidt af, men os tænke mere over tingene, hendes far havde lovede hende ikke at skulle flytte til en by med en strand, for det havde hun minder med sin mor om, som aldrig ville gå væk, hun skubbede sig lidt væk fra stenen, og gik hen til vandkanten, hun havde kun klipklapper på og hun sagde stille " at være her ved stranden for mig til at mindes min mor, da jeg var mindre gik vi altid aften tur ved stranden, men det sker aldrig igen" hun sukkede og slog hoved ned i vandet, hun mærkede vandet på hendes tær det var ikke iskoldt, men det var nok forkoldt til at kunne bade i det.....

Han rynkede stille panden, og bukkede let sammen. Men ikke helt. Det fik ham til at tænke på sin mor og far, osm var døde. Han smil var væk med et. Han lænede sig mod klippen og lukkede øjnene hårdt i. Det var ikke så tit at tænke på dem, det kunne han ikke altid klar at gøre. Han havde boet ved sin søster siden han var ti også til at ham blev varulv. Han smilte lidt, men det vra ikke et rigtig smil. Han kiggede mod hende og hørte hun sagde. Han sukkede stille. Han gik hen til hende, lydløs som han nu var. Han lagde blidt armene om livet på hende. Han havde hovedet på hendes skulder. "Det gøre mig ked af det, med din mor," hviskede han stille mod hende øre. "Ja, det er ogsåp hyggelig at gå her ud om aften," sagde han stille og lidt smilende.

hun stod bare og kiggede, en enkelt, tåre trillede ned af hendes kind. hun huskede nu hvordan hun så hendes mor køre i sin bil tæt på hendes skole og en dum fart bølle fra skolen, kom små beruset kørende i høj fart og kørte lige ind i hende, de dødede begge to af det. da hun mærkede hans arme om livet om på hende og hans hoved på hende skulder, hun rødmede lidt, men mærkede en varme sprede sig i hendes krop, det var som om det kom fra ham, som om han var brændende varm, hun forstod det ikke, men lod være med at tænke yderlige over det lige nu, hun lukkede kort øjne og lyttede til hans ord, det var som om det var fortryllende ord han brugte, hendes generthed forsvagt stille og langtsom, " det gør ikke noget" sagde hun stille tilbage, med en lille skævelende stemme. hun prøvede dog at holde det tilbage det hele tårerne og minder... hun nikkede til det med at gå her om aftenen, hun havde gjort det hver aften alene, siden hun var flyttet her til..

Han kiggede ud over vandet, han kunne se solen, der gled hen ned nu. Klokken var vel også amnge så. Han smilte stille, han lod sin ene hånd op på hnede kind, han tog tåren væk, før han lagde hånden ned om livet på hende igen. "Ikke græde, det sker ike noget," hviskede han stille. Han vidste godt at det ikke var helt sandt, han kunne jo let komme til at såre hende. Han rystede kort ved tanken. Han kiggede ud over vandet. "Se," sagde han stille og sødt, mens han nikkede mod solen. Han var nu glad for at der ike var nogle af hans venner til sted lige nu, det ville han ikke kunne klar. Han var ved at grine, men holdte det inde. Han krammede hende let ind til sig, han vippede dem let fra siden til siden. Han var helt roligt, men ikke rigtig glad lige der, selvom han prøvede at finde gladheden igen.

hun mærkede hvordan han tørrede hendes tåre væk, han var varm, underlig varm, som om hna havde feber, dette fik hende til at vende sig rundt, og lagde sine hænder på hans brystkasse, og hun smilede usikkert til hende og det gik nu op for hende at han faktisk var højre end hende, og havde en pæn krop, men hvorfor havde han ingen jakke på? frys han ikke? en masse spørgsmål fløj igennem hende, men hun valgte ikke at sige noget, hvis der var en sygdom eller sådan noget ville hun ikke træde mere i det, det kunne jo være at han var ked af det eller sådan noget, og hun ville ikke såre ham. hun vendte sig rundt igen og lod ham holde om hende igen det var hyggeligt at stå sådan her, hun kunne godt lide det, da han fik sagde hun skulle kigge, kiggede hun, og sagde " ja det er smukt, skal vi ikke side ned" spurgete hun stille og trådte væk fra ham og smilede, hun var glad igen, det kunne man se. Hun gik over til den største klippe sten der var så der var glad til dem begge to, hun kravlede der op og da hun endelig kom op med lidt besvær tog hun sin jakke af og lagde den og satte sig på den, hun kiggede på ham og smilede og fik fanget hans blik, hun rødmede, og kiggede hurtigt ned i stenen frem for sig

Han smilte og kiggede på hende,da hun vendte sig om. Han tog fat i hendes hænder, han smilte stile og roligt, men som altid glad. Han lagde armene om han igen, da hun vendte sig om. Han kiggede mod solen. Han nussede hende let ind til isg. Han tænkte ikke over at han var meget varmere end et menneske. Han smilte stille. Han slap hende, da hun ville fri, han kiggede efter hende med et smil. "Joo," sagde han smilende og trak det ud. Han gik med lag og lydløse skridt hen til hende. Han smilte og satte sig ned.Han trak hende over til sig. Han nussede hende kind let og sødt, før han trak hende op på sit skød. HAn smilte og lo kort og stille mod hendes øre. Han lagde armene om livet på hende igen og kiggede mod solen. Han smilte glad og stort, hun kunne ikke lade være med der lige nu

hun kiggede på ham da han kom op til hende, hun smilede og drejede rødmende hoved væk da han nussede hende på kinden, lige nu hadede hun at være genert, men hun prøvede slet ikke at tænke på at være det, men det var svært for hende, hun lod sig blive trukket op på hans skød, hun satte sig godt til rette , hun var tynd så hun vejede ikke ligefrem det helt store, hun lagde stille sit hoved på hans skulder og kiggede så meget ud over vandet hun kunne, men hun kunne ikke lade være med at dufte til hans parfume, den var god, " du bruger en god parfume" sagde hun stille og lagde en hånd på hans bryst kasse og kyssede blidt hans hals, men hendes bløde og små læber, hvor efter hun kiggede helt ud over vandet og havde ikke længere sit hoved på hans skulder..

Han smilte stille, han nussede blidt hende ind til sig. Han rynkede på panden, da hun sagde noget om en parfume. Han vidste nu ikke at varulve lugte godt. ahn trak stille på skulderne, uden af hun kunne mærke det. "Tak, det gøre du nu også," sagde han stille og smilende, han snusede stille til hende. Han kunne godt li hendes lugte. Han kiggede udover solen, han blottede stille sin hals, da hun kyssede hans hals. Han kiggede på hende, han smilte til hende, hans smil var glad, roligt og på en måde kært. Han kyssede blidt hendes hår, det var nu lidt tøvende, at han gjorde det.
//Sorry er ikke så kreav oo

hun smilede til ham og sagde " tak" hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. og tøvede selv, hun smilede nu , men man kunne se på hende at hun frys, men hun ville faktisk ikke tage sin jakke på, måske han var en gentleman hvem vidste, hun lagde armene om sig selv og rystede stille, på en måde havde hun lyst til at tage hjem, og bare være der hjemme med et tæppe og varmt kakao og se en gyser men det var kedeligt og ikke sjovt når man var alene " er du alene hjemme?" spurgte hun stille og kiggede på ham, måske hun kunne invitere ham med hjem til hende?, eller hvad ville der ske, hun boede stadigvæk i flytte kasser på sit værelse, hun havde ikke haft overskud til at tage pakke helt ud..

Han smilte, han kiggede på hende. Han rynkede på panden. Han lagde armene tættere om hende, og krammede hendes tættere ind til sig. Han tænkte loitd over svaret på hende spørgsmål. "Ja, jeg bor alene," sagde han smilende. Han havde jo været alene siden han var blevet til en ulv, og det sket jo for nogle år siden. Han tænkte tilbage på den tid, hans storesøster vil ikke ha ham hjemme mere, både fordi han var varulve, og fordi hun selv havde fået en kærster. Han rynkede panden over sin søster sidst ord om den sag til ham. Han nussede hende mere ind til ham, så hun blev mere varm end før. Han kyssede blidt hendes hår igen.

hun kiggede på ham da hun fik varme for ham, det generede hende faktisk slet ikke at han var så varm, men hun ville heller ikke spørge indtil det. sådan var hun , hun accepterede folk for dem de varo g ville ikke lave om på dem, hun var faktisk en ret sød pige, og en lille uskyldig engel som hendes far altid sagde. " det er godt nok ved at være mørk" sagde hun stille, man kunne godt høre på hendes stemme at hu nikke kunne lide mørke, hun kendte dog godt vejen hjem her fra, hun havde gået den hverdag siden de flyttede, men hun nåede altid hjem inden det blev alt for mørkt. hun havde en gang været ved at blive voldtaget på vej hjem da det var mørkt i hendes gamle by, og det har gjort hende mørkerad. da han kyssede hende på håret igen, smilede hun og ventede ansigtede mod ham, og kyssede han blidt på kinden...

Han kiggede lidt på hende, han nikkede stille, det var ved at blive mørkt. Solen var helt væk, kun lidt lys kom der frem nu. Han smilte stille. Han smilte stort og glad, da hun kyssede hans kind. Han vidste ikke helt om han skulle spørge om hun ville med hjem, han blev lidt tøvende. Han sagde ikke noget, han tænkte bare på hvordan han skulle spørge hende. Han vidste godt hvad han ville gøre hvis hun ikke ville. Så vil han løbe rundt ved hendes hus, og søger for at det ikke skete hende noget overhovedet, han smilte ved den tanker. Han åbnede munden let op, han vidtse ikke helt hvordan ordene skulle komme ud. "Vil du med hjem til mig?" Hans stemme var lidt tøvende, han prøvede at holde den ved lige.

hun smilede til ham, men da han blev stille stoppede smilede, med at være på hendes mund, havde hun overtrådt hans grænser, " undskyld" røg det ud af hende, hvorfor hun sagde det vidste hun ikke helt, hun regnede med at han var blevet lidt såret over det med kyssede, men det var måske slet ikke det. hun stoppede med at tænke den tanke, hun ville ikke blive trist nu, men være glad, hun havde det lige så godt med sig selv, så hvorfor ikke lade det forsætte i stedet for at være trist og ked... hun blev selv stille og kiggede ned på hendes ben, og smilede stille, og da han talte kiggede hun over til ham og smilede stort, hun ville gerne med ham hjem, hun kunne ikke lide at være alene hjemme alligevel, hun blev helt varm om hjerte da han tilbyd hende at tage med hjem. hun nikkede stille og sagde " det vil jeg gerne, altså hvis det ikke er til for meget besvær, jeg vil altså ikke være til besvær, for så kan jeg nok godt selv finde hjem" hun smilede meget usikkert, og var slet ikke tryk ved at skulle finde hjem selv, hun kløede sig lidt i nakken og kiggede over mod den del af skoven hun var kommet fra, det var sikkert helt mørk nu, der inde, hun sank en klump.

"Undskyld? For hvad?" Han lagde hovedet på skrå, han kiggede undrende på hende. Han kunne ikke finde nogle grunde til hun skulle sige undskyld til ham. Havde han været helt væk eller noget siden, at han ikke havde set noget eller lignede. Han tænkte lidt over det, han kunne ikke huske noget, som hun skulle ha gjort. Han trak stille på skulder. "Hey, du vil ikke være tiil besvær," hviskede han i øret på hende. Hans løber lagde sig mod hendes hals kort. "Hvis du vil med?" Han nussede hendes ind til sig. Han kyssede hende ed af halsen, uden tøven denne gang, han var næsten sikkert at han måtte gøre det, eller ville hun sikkert sige fra med det sammen.

"jeg troede. altså det var . bare glem det" sagde hun da hun alligevel ikke kunne få det sagt, hun sukkede og hadede sig selv lige på det punkt, men altså selvfølgelig ville hun med, og lysten blev bare endnu styrre da han kyssede hende ned af halsen og hun smilede, mon hun var forelsket? hun ahvde aldrig haft en kæreste, hun havde faktisk aldrig kysset sådan rigtigt med en fyr før, endda var hun os jomfru,. " det vil jeg gerne" sagde hun stille med en charmende stemme. hun havde intet i mod at han gjorde, det tværti mod. hun nyd det faktisk. en kold brise ramte dem og det gav et lidt stort ryst i hele Martina's krop, hun frys stadigvæk men lagde hun forførste gang armene om Seth.

Han nikkede stille og rejste sig op. Han holdte hende blidt, han smilte til hende. Han lavede et lille kast med hende, uden at kaste med hende, det vra bare så han bedre kunne ha om hende. Han gik stille og roligt med, hans smil vra også lidt drillende. Han holdt hende tæt ind til sig. Han kiggede på hende med et smil. Hvsi hun havde noget i mod det, måtte hun vel sige noget til ham? Eller hvad? Han gik af sted, lidt hurtigt.
Efter noget tid var de ved et lille gult hus. Han kiggede kort på det og smilte stå.

hun tog hurtigt sin jakke inden d e gik, det var hyggeligt og gå samme med ham, hun smilede og da de gik igennem skoven, gik hun tættede ind til ham og holdte lidt mere fast rundt om hans hofte, hun var bange og ville ikke blive væk fra ham. da de kom hjem til hans hus smilede hun og kiggede allerede godt lide det, " det er pænt" sagde hun stille og kiggede op på ham. hun stillede sig ind foran ham og lagde begge sine hænder på hans bryst kasse og sagde " nu er jeg ikke til besvær vel?" hun smilede til ham og lagde hoved på skrå, så noget af hendes hår faldt ned foran hendes øjne

Han lagde en hånd på hver af hende kinder. Han kiggede hende ind i øjnene. "Nej, overhovedet smukke," sagde han i en let tone. Han trak hende med ind. Han rynkede let på panden, da han kom i tanke om noget. Han smilte bare stille. Gangen var lille og hyggelig, men lang. Det var 2 døre næsten som man kom ind. Det ene var til køkkenet og den anden var til stue. Stuen var dejlig og hyggelig. Det stå en sofa, en stol, tv, og et spisebord og stole. Nede af gangen lå hans soveværelse og badeværelse. Han smilte stille. "Sulten?" Han kiggede på hende smilende. Han trak hende lidt tættere på sig. Han nussede hende kind blidt med et smil, hans smil var kærligt

hun kiggede på ham da han havde en hånd på hver af hendes kind og nikkede bare og smilede og fulgte med ind, da de kom ind . hængte hun sin jakke op og bukkede sig ned så hun stod med røven lige i vejret rettet mod Seth, og bandt sine sko op og tog dem af, og rejste sig så helt op og kiggede på ham og smilede " lidt, men jeg overlever smukke." sagde hun stille, men kunne tydeligt mærke på hende at hun ikke ville være til besvær, for hun var faktisk ret sulten, hun havde ikke fået aftensmad

Han kunne ikke lade være med af smil af hende, da hun stod med røven. Han trak hende med ud i køkkenet. Han løftede hende op på køkkenbordet. "Hvad skal du ha smukke? Jeg kan lave lige hvad du vil," sagde han smilende. Han stod helt tæt ved hende, han havde armene om livet på hende. Han smilte chammende til hende. Han lagde blidt sin panden mod hende. Han kiggede hende ind i øjnene med et smil. Det hvad vist færste gang, han havde følt på den måde, han tænkte lidt over det. Han vidste hvad det var, men det var ikke helt sikkert at det vra kærlighed. Han kunne godt li den tanke lidt. Det var jo hellere ikke så svær at vise hende det, eller var det?

hun kiggede på ham da hun blev løftede op på køkkenetbordet og han spurgte hende, hun var stille i et øjeblik og sagde " jeg ikke kræsen overrask mig smukke," hun viftede med håret, og kunne godt lide at de stod så tæt på hinanden, da han lagde sin pande mod hendes, slog hendes hjerte et slag over, hun var forelsket, eller var hun? en lille usikkerhed strøg over hende, men hun lod sig ikke tænke længere over det, hun ville se hvad tiden vidste hende om hu nvar det eller ej, dette måtte tiden vise, hun lukkede let sin øjne, og kyssede ham på munden, hendes allerførste rigtige kys.

Han nikkede stille. "Det er godt smukke, så bliver det nemmere at lave det," sagde ahn smilende og sødt. Han overvejrede hvad han skulle lave til hende. Han havde en idé, pizza. Han ville selv godt ha pizza lige nu. Han smilte ved tanken.Hans hjerte et slag over, da hun kyssede ham, det tog ikke noget tid næsten før det slog normalt igen. Han kyssede hende igen og hold hende tættere på sig. Han var næsten sikkert på at han var forelsket i hende, han havde ikke helt tænket over at han var varulv, ham smilte stille for sig selv.

kysset holdte hun i nogen få minuter, eller sekunder, hun vidste det ikke, men hun havde faktisk ikke lyst til at slippe det, men gjorde det dog for os at kunne få luft, hun smilede til ham og sagde stille " woow, det var godt, det er lidt pinligt, altså , du er den.. første" hun stoppede, hun turde ikke sige det til ham, tænkt hvis han u grinte af hende og ikke ville snakke med hende igen eller et eller andet i den dur, hun prøvede at slå tankerne væk. men hun kunne ikke, det fyldte det hele, hun rystede usikkert en smule på hænderne, hun var bange, men ikke for ham , men for de tanker hun havde, hvis de nu var sande, og han bare.... NEJ! STOP sagde hun hårdt til sig selv inden i sig selv, så han ikke kunne høre det, hun troede ikke på han var sådan, hvorfor havde han ikke bare været det fra starten så.. hun lagde armene om ham, og man kunne nu høre hendes mave rumle...

Han smilte da hun slap hans læber. Han lod en hånd gled op til hende kind. Han nussede ned stile. "Sammen her," mumlede han, han rødmede meget lidt, for engangs skyld. Han kiggede ind i hende øjnene. "Og du har ret, det var godt," sagde han i en let tone og lidt drillende. Han slap hende stille. "Jeg tror vist at jeg må lave noget mad til dig," sagde han smilende. Han fik sig fri af hende armene. Han kyssede hende kort, før han startede med at lave mad. En halv time senere, var han færdig. Han havde lavet 2 pizzaer. Han gik hen til hende igen. Han lagde armene om hende igen. Han lagde hovedet let på skrå, og kyssede hende på kinden med et stort smil

//Nat nat xD Kommer på igen imorgen xD

hun smilede til ham og blev ikke længere usikkert om at han ikke kunne lide det, eller syntes hun var dårlig, det var os hans første kys, det sagde han i hvertfald. hun troede selvfølgelig os på ham når han sagde det. " ja det vil nok være en god ide, min mave larmer" sagde hun og smilede, hun blev siddende på bordet, hun ville gerne hjælpe, men hun vidste at når hun skulle lave noget i et køkkenet, ville det går galt, hendes far havde faktisk forbudt hende at lave mad, og havde derfor altid givet hende penge til at købe mad, når han ikke var hjemme om aftenen.... da maden var færdig, kunne hun dufte det, det duftede godt. han var god til at lave mad, måtte hun indrømme, det så ud lækkert ud. hun lagde armene om ham igen og smilede da hun fik et kys på kinden.. hun hoppede ned fra bordet, og gik rundt og ledte efter tallekener og bestik, da hun havde fundet det, dækkede hun bordet inde i stuen, ved spisebordet, " sådan, smukke, så er der dækket bord, skal jeg tage noget mere med ind?" spurgte hun stille og stod i dørkammen med hoved hvilende på kammen..

Han nikkede kort, før han startede på det.. Han kiggede efter hende, da hun dækkede bord. Han kiggede kort ind i stuen, mens hun gjorde det. Han kunne ikke lade være med at smil til hende, ham smil var varmt og roligt. "Hvad vil du ha og drikke smukke? Der er næsten alt," sagde han smilende. Pizzaerne, stod på bordet. Han smilte, da hun kom tilbage. "Nej, det behøver du ikke," sagde han smilende. Han lagde blidt armene om hende, da han var henne vedhende igen. "Bare gå ind, så kommer jeg med dem," sagde han smilende og stille. Han kastede et blik på maden. Han nussede hende kind blidt. Han lagde hovedet på skrå og kiggede hende ind i øjnene med et stort smil på læberne. Han kom til at tænke på den dag som var gået. Han smilte lidt drillende, da han kom i tanke om at han spang på hende. Han vra ved at komme til at grine, men lod dog være med det.

hun stod og nynnede lidt for sig s elv, martina elskede at synge, og mange der fra hvor hun kom, havde flere gange sagt til hende at hun kunne få en karriere som sanger, men det ville martina ikke, hun ville ikke synge for at få penge, hun ville hellere bare synge for sjov, og når hun havde lyst, " sodervand?" spurgte hun og ville ikke have han skulle lave det hele, hun ville hjælpe ham. hun kunne ikke lide at blive serviceret i hoved og røv, som hun selv kaldte det. da han kom over til hende igen, og lagde armene om hende sagde hun stille " jeg vil gerne hjælp, jeg insistere ( staves) på at hjælpe " sagde hun smilene og trampede for sjov blidt i gulvet, og grinte lidt af det, hun blev stuende i dyren og kiggede på ham, " nej for jeg vil hjælpe" sagde hun og prikkede ham stille på næsen med en finger, hun kunne godt huske hvordan han havde "overfaldet" hende nede på stranden, hvilket fik hende til at fnise kort over det...

Da de endelig sad inde i stuen og spiste, kiggede hun på ham og spiste lidt afgangen, hun spiste aldrig med fingerne, det havde hun aldrig gjort og var blevet opdraget til at spise med kniv og gaffel, hun kunne sikkert ikke engang finde ud af bruge fingerne, selvom hendes forældre ikke lige frem var rige, havde de altid været "fine" på det punkt. hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, hun åbnede munden flere gange for at sige noget, men der kom ingen ord ud. " jeg kan godt lide at bo her, jeg skal faktisk gå på skolen, her i den her del" sagde hun stille, hun skulle starte imorgen, men hun var usikker på hvordan det ville komme til at gå, på hendes gamle skole, havde hun få venner men mange fjender, mange drillede hende og mobbede hende, det varo s dette der gjorde hende usikker på at skulle starte på en ny skole.. men hun ville ikke fortælle seth det...

Han kiggede på hende og rynkede panden. "Nej, det skal du ikke. Jeg skla da nok bære dig id i stuen hvis det er dte," sagde han drillende. Han løftede let i hende. Han kyssede hende, for ikke at skulle hører på at hun ville hjølpe ham med noget. Han holdte hende tæt på sig, og så holdt hun jo mund. Han lo kort ud lyd over den tanke. Han slap blidt hende læber og kiggede på hende. Han slap hende blidt og tog en store sodvand. "Her," sagde han smilte. Han gik med ind, han havde pizzaerne i hånden.

Han sad og smilte til hende. Han spiste selv, han spiste bare lidt hutigt som altid. Han var jo selv sulten, det var han nu altid, så det vra ikke noget nyt. Han smilte stille. Han lagde hovedet på skrå, da hun snakke om reservatets skolen. Han rynkede på panden, han havde ikke været i skole, i lang tid. Måske skulle han starte på det? "Skolen her er god, de flest er søde og gode ved en," sagde ahn smilende. Han tanke kort på nogle af sine venner, også sig selv. Han havde jo altid været glad, og var det stadigvæk jo den dag idag.

hun grinte da han løftede hende let og sagde " heey det onfair" men nåede ikke at sige mere før han kyssede hende, hun kyssede ham igen og ville ikke slippe kyssede ,han lod hende slippe det og hun krammede ham. hun var glad for at han slap hende, " tak" sagde hun da hun fik sodervanden, og hun gik ind og satte sig...
" jeg ved ikke om jeg glæder mig til det" sagde hun stille og sukkede, minderne fra hendes gamle skole, fyldte meget i hendes hoved, hvordan de andre havde drillede hende, og været onde ved hende, hvorfor skulle sådanne ting altid komme op i hendes hoved, når hun havde det lige så godt, det var som om de hjem søgte hende. Men Martina rystede kort på hoved, men hendes smil forsvandt, og hun blev færdig med at spise " tak for mad" sagde hun stille og havde dog alligevel spist en del mere end hun plejede at gøre når hun var alene, hun var ikke god til at spise, det havde nok os skylden idag i at hun var så tynd som hun var, men alligevel var hendes krop, pæn, og tynd. ..
Martina rejste sig fra stolen da de begge var færdige med at spise " tak for mad" sagde hun og begyndte at bære, hun til vasken, hun tændte for vandet for at vaske op, hos hende selv havde de aldrgi haft en op vaskemaskine...

"Det skal da nok gå, hvornår starter du på skolen?" spurgte han stilleog smilende. Han lagde hovedet på skrå. Han kiggede smilende på hende. Han kunne ikke lagde være med at smil til hende, hans smil var varmt og sødt på en måde. "Jamen selv tak for mad," sagde han smilende. Han rejste sig op, og hjalp hende med at bære tingene ud. "Du behøver ikke at vask det op," mumlede han stille. Han kiggede dog smilende på hende, indtil at han vendte sit blik ned igen. Han gik om bag hende. "Lade mig hjælpe," sagde ahn smilende og stille til hende. Han tog et viskstykke og tørte det an, som hun vaskede op. Han smilte stille og satte tingene på plads. Han smilte mere, da de var færdig med at vask op. Han gik om bag hende igen, men denne gang lagde han armen om livet på hende med et smil.

hun startede ikke med at svare ham, for hun skulle lige tænke, hvor efter hun sagde " jeg skal starte imorgen " hun smilede stort til ham, hendes smil kom igen, når hun så ham smile, der var noget fortryllende ved ham, hvad det vidste hun ikke, hun kunne ikke forklare det hvis nogen spurgte ham, det havde været underligt det hele, hun syntes ikke deth avde gået så hurtigt, hun ahvde før hørt sine veninder hvor de kun havde taget 4 timer så kom de sammen men dette her ,var noget andet, det var ikke bare at komme sammen for at have en kæreste, hvem vidste os om de overhoved ville blive kærester, hun havde aldrig haft en og det var nok derfor hun tog det så stille og roligt og ikke ligefrem stressede afsted for at få ham, tja hvis han nu ville have en anden, skulle han have lov til det, måske ville hun blive såreto g måske ikke, det var svært at svare på når hun ikke havde prøvet det før. " jo jeg, gør jeg hader når sådan noget bare står," sagde hun stille da han stod omme bag hende.. " det bestemmer du selv" sagde hun stille og kiggede smilende på ham, hun havde sådan en lyst til at kysse ham lige nu, men hun turde ikke rigtigt. da de var færdige, ryddede hun op efter opvasken og stillede sig op af bordet, hun overvejede om hun ikke skulle gå hjem og sove, hun skulle jo i skole imorgen, men det var mørkt uden for. Man kunne tydeligt se på hende at hun tænkte...

Han smilte stort til hende. Han gik over til hende igen. Han kiggede roligt og sødt på hende. Han kunne ikke lagde være med at smile til hende. Men så kan han lige i tanke om noget, han slog med ét blikket ned. Hvis de blev kærster som han selv ville, så kunne de vel ikke være sammen? Han kunne jo ikke bare lade sig ingen ting. Han var jo en varulv, måske kunne han godt fortælle hende det, selvom at det måtte man ikke. Han kiggede på hende, han smilte roligt og gald til hende. Han lagde hovedet på skrå, mens han tænkte på det. "Vil du blive her og sov?" sprugte han stille og roligt, men et varmt smil på læberne. Han nussede hendes ene kind, og tog om hende med den anden arm. Han kyssede hendes panden. Han vidste ikke om det lød rigtig, det var jo første gang at han spurgte en pige om dét. Han kunne ikke lade være med at smil, da han fik tanke om at hun måske sagde ja til ham. "Du skal nok nå i skole til tiden," sagde han med et let drillende tone. Han krammede hen let ind til sig. Han smilte stort til hende, og håbede på et ja. Han kunne virkelig godt li hende nu. Han var vel godt og grundt forelsket lige nu.

hun ville med garanti ikke fortælle nogen om hvad han var hvis han fortalte hende det, det han rigtigt var. men lige nu var hun uviden og vidste intet, andet end at han var meget varmt, hvilket hun godt kunne lide, hun kunne godt lide drenge der var varme og ikke kolde, altså hun havde mødt mange drenge der var kolde, altså havde kolde hænder osv (hentyder ikke til vampyr) og de fleste af dem havde os et koldt hjerte, men Seth var varm, og hun vidste allerede nu at hans hjerte og var varmt, og sikkert ikke kunne finde på at såre en pige på nogen som helst måde. men nu måtte tiden vise sig, hun var selv godt og grundig forelsket, hun stod bare og kiggede på ham, med ddrømmende øjne, man kunne se på hende at hun kunne lide ham, det ville i hvertfald ikke være svært for nogen at se hun var forelsket i ham.. ." om jeg vil sove her, hvis du kan overtale mig" sagde hun med en drillende smil på læben, hun havde ligen u lyst til at ddrille lige, og udfordre ham. hun smilede og holdte om ham, lige nu hadede hun at han var højre end hende, for hun kunne ikke kysse ham på panden. hun var ikke højre en 165. " det skal du jo sige," sagde hun og grinte og slap ham, hun gik ind i stuen og gik over til han anlæg og satte noget musik på. radioen, hendes ynglings sang , hun kiggede på ham og sagde " celindion( staves) elsker den sang" da sangen startede, begyndte hun at synge, med hende stemme var drømmende og blid, og hun sang godt, næsten lige så godt som Celin dion.... hun kiggede over på seth men hun sange, hun gik over til ham, og lagde en hånd på hans maven mens hun gik rundt om ham..

"Som om det bliver svært smukke," sagde han drillende og kiggede på hende. an kunne nemt se på hende at hun vra forelsket. Hendes blik sagde jo for meget. Han synes nu det var sødt og smilte mere end før. Han holdte hende tæt ind til sig. Han skulle til at løftede hende blidt op, da hun ville ind i stuen. Han slap hende blidt, og kiggede efter hende. Han kunne nemt hører musik starte, han smilte stille for sg selv. Han gik ind i stuen, han lænede sig op af døren med et smil hen over læber, det var stort og varm. Han nikkede stille, han vidste for en gangs skyld godt hvem hun var. Han havde hørte så meget om hende. Hans søster var hel vild med hende. Han rullede for sjov med øjnene. Han kunne knu en af hendes sang. Me heart will go on. Han lyttede til hendes stemmen, da hun sang med. Den var smuk, han smilte og kiggede på hende. Han kunne vildt godt at hører synge. "Du er god," sagde han og tog fat om hende. Han kyssede blidt på hendes læber. Han holdte hende tæt ind til sig. Han tænkte stadig over om han kunne fortælle det til hende. Måske... Han ville ikke holde det hele tid, og det vidste han med det sammen.

" nu må vi se" sagde hun og smilede lige inden hun begyndte at synge, man kunne os godt se en smule på Seth at han var forelsket eller kunne man? hun var lidt i tvivl for hun havde aldrig set en fyr var forelsket, men hun vidste skam godt at han ville kunne se på hende at hun var forelsket, det var svært for hende at skjule det, det var anden gangi hendes liv hun var forelsket, men den første gang var ikke gået sræligt godt, hun havde været for elsket i en af de andre elever på hendes skole den gang hun ikke var mere end 15, hun vidste os godt at hun aldrig ville få den fyr, men sådan blev det os, for det var skolens mest poplære dreng, og han ville selvfølgelig kun have skolens mest populære pige. da sangen sluttede og han tog fat om hende og sagde hun var god smilede hun og rødmede som en hel tomat, og kysset, han kyssede hende, Martina holdte kyssede, hun lagde forsigtigt sin tunge mod hans læber, hun havde set flere af hendes veninder kysse sådan med tungen, men dette var nu hendes første forsøg, det måtte bare ikke kikse for så ville hun løbe hele vejen hjem og være ked af det, og sikkert ikke turde gå ud af sin dør igen. hun holdte ham ind til sig og efter nogen minutter slap hun kyssede og sagde " jeg er stærkere end dig" grinte lidt , og tog sin arm op og bukkede den og spændte, det var ikke fordi hun havde muskler det ville være synd at sige, hendes arme var spinkle og små, og ikke særlig stærk. Martina stod lige overvejede om hun ikke skulle begynde at træne, hun havde sat sig for det flere gang før hen, men det var aldrig rigtigt blevet til noget, fordi hun ikke turde, tænk nu hvis hun ikke kunne finde ud af det, og alle de andre i fitness centeret ikke kunne lade være at grine af hende, det ville bare være så pinligt for hende, at hun aldrig ville kunne bevæge sig der ned igen. Hendes far havde dog fortalt hende at man kunne få fitness instruktør på, og få hjælp til at starte og gøre d et rigtigt. tanken forsvandt stille og roligt igen, da hun kiggede Seth lige i øjne, det var som om hun var frosset fast til hans øjne, de var så smukke at hun blev helt slap i kroppen, hans øjne virkede så beroligende og dejlige.

Han vidste næsten at hun ville blive ved ham, han vidste ikke hvorfor, men noget sagde ham bare det. Han smilte stille til hende. Han blev lige, meget lidt chokket over at mærke hendes tunge mod hans læber. Han åbnede munden lidt op, han var dog lidt tøvende. Han havde hørte sine venner snakke om det, de alle sammen det var dejlig også videre. Han kendte det også fra film. Han blev gladere lige der. Han holdte helt tættere på sig. Kunne det være så svært at sige hvad han var? Nej, men han ville ikke rigtig, kun hvis hun spurgte om det. Han var ikke sikkert på hvordan hun ville tag det. Han var jo farligt, hvis han blev alt for sur på en. Han rystede tænker om at blive sur væk. Han tænkte kun på hende lige kort, han nussede hendes ryg blidt og kært. Han smilte stort, varmt og kært, da hun slap hans læber. Han kiggede på hende. Han rystede på hoveet. "Det tror jeg nu ikke smukke," sagde ahn smilende. Han tog om hende og løftede hen et op. Han grinte stille i mod ehndes øre. "Hvad sagde jeg?" Han satte hende ned .Han kiggede hende ind i øjnene. Han kunne ikke lade være med at smil stort til hende, når deres øjnene mødte hinanden. Det var sku sket, han var helt forelsket. Han lagde hovedet på let på skrå. Han nussede hende ind til sig. Han kyssede hende på panden med et smil på læberne.

hun kunne godt mærke på ham at det kom som en overraskelse for ham at hun gjorde det med tungen, det var nok os derfor at hun nu holdte sig lidt tilbage, hun rykkede sig lidt væk og kiggede på ham men smilede til ham. Da han løftede hende op grinte hun og skreg lidt. " okay okay du er stærkere end mig, jeg er bare en lille slap pige, der sleeeet ikke kan klare sig selv, tænk nu hvis der kom en stor styk dreng og ville voldtage mig, og så har jeg slet ikke en kæreste til at beskytte mig" sagde hun og stod på gulvet og kiggede på ham og vidste ikke helt hvordan han ville reager, på det hun sagde, eller om han overhoved vidste hvad hun mente, hun lagde lidt op til at han og hende skulle haven oget sammen, men hun turde ikke sige det med lige ud, det kunne man godt høre. da hun blev kysset på panden, var der noget hun kom i tanke om, hun trækt væk fra ham og sagde stille " undskyld, kan jeg ikke låne din mobil jeg har glemt min der hjemme, og jeg skal ringe til min far og sige jeg ikke sover hjemme, han bliver hurtigt urolig. " , man kunne godt mærke på hende at hun var en smule rolig selv, hvis hendes far nu var sur og sådan noget? eller ville komme her over og se hvem han var? hun vidste hendes far var meget overbeskyttende. hun gik over til vinduet , og da hun så en stor skikkelse lunte forbi, en slags kæmpe hund, skreg hun og sagde " SEEETHH!! der er noget der ude" det var mærkt det var nok derfor det skærmte hende, hun trådte tilbage og gik nærmest i panik, over at have set denne skikkelse, hvad mon det var?

Hun gik over til ham og sagde " jeg er bange" hun gik ud i gangen igen og ville gemme sig et sted, hun vidste slet ikke hvordan hans hus var hun løb op af trappen og ind på det første værelse der var, dette måtte være et soveværelse for der stod i hvertfald en seng, hun gik hen til den og havde slet ikke tændt noget lys, hun gemte sig under den ene dyne, måske hun overdrev en lille smule, men hvad skulle hun gøre, hun kunne ikke lide når det var mørkt uden for...

Han grinte og smilte til hende. "Ligefrem at voldtager dig?" Han rystede grinende på hovedet. Han kunne ikke lade være med at grine af hende. Det var lmeget hun kunne finde på. "Det sker dig ikke noget, og en eller ande tør ikke at voldtag dig, stol på det," sagde han med en let drillende tone. Han vidste at hun skulle vide det snart.. Han vidste dog ikke hvordan han skulle sige det til hende, uden af gøre hende bange. Det gik han virkelig på lige der. Han nussede hende ind til sig. Han trak sin mobil op. "Her smukke," sagde han smilende til hende. Han gav hende hans mobil. Han smilte og kiggede rundt. Han chokket over på hende, da hun skreg. "Ja?" Han kiggede rundt, han kiggede du af vinduet. Han blev med et rolig igen. Han sukkede stille. Han tog om hende og holdte hende der. "Du skal ikke være bange, ingen kan rør dig her," hviskede han stille i ehndes øre. Han lød helt roligt. Han holdteh nede tæt ind til sig. Han holdte lidt øje med vinduet. Han slap hende, da hun gik igen. Han gik efter. Han smilte over hende. Han gik med op. Han tog hende op på sit skød. Han vuggede hende blidt. Han nussede hnde på ryggen. "Roligt, det sker ikke noget," hviskede han helt roligt og håbede på at hun blev roligere, så han kunne fortælle hende hvad der var hun så. Han tænkte lidt over hvad han skulle sige til hende. Han vidste det ikke, men han ville præve det, ligeså snart som hun spugte han om det.

//Svare langsomt, skal lige hjælpe med mad --'

De sad oppe på hans værelse, hun sad oven på ham og havde nu fået det meget bedre, hun var ikke rigtigt bange for noget mere, nu vidste hun at der ikke skete noget, eller det lovede han hende jo og så måtte hun bare håbe at det var rigtigt. det med at blive voldtaget, var nok mere sjov at hun sagde det og det hele. " det er iorden, så længe du beskytter mig" sagde hun stille og kiggede på ham, og holdte stadigvæk fast i hans mobil, hun trykkede sin fars nummer og ringede op til ham mens hun sad sammen med ham. " heey far, det martina" sagde hun og ventede svar før hun forsatte, " far, jeg er sammen med Seth, jeg sover hjemme hos ham i nat, han skal nok følge mig i skole imorgen og sådan noget, og det er alt for mørkt til jeg tør gå hjem" hun stoppede og lyttede ham, han sagde til hende at hun ikke skulle sove ude hos nogen, han ikke kendte eller havde set. " Rolig nu far. jeg er altså 18 og kan godt passe på mig selv. " hun stoppede da hun blev afbrudt af sin far som sagde han ville se ham. " Far, lad nu være jeg er stor nok til at klare mig selv og der sker ikke noget, for han gør mig ikke noget, han er sød nok,............ Ja, det et gult hus.............farvel" samtalen sluttede og hun lagde på og rakte ham sin mobil, og sagde stille " min far vil se dig" hun sukkede og nussede ham i huset, men han er inde i forks så der går lidt tid før han kommer... hun vidste intet om at han ville fortælle hende noget, hvad var det han ville sige, hun kunne nemlig godt, se på ham at der var noget han gerne ville sige. " smukke, hvad er det du gerne vil sige til mig ?, du kan sige alt til mig, jeg siger ikke noget videre til nogen, du kan stole på mig" sagde hun stille til ham og nussede ham på kinden, og kyssede ham blidt på panden.
hun lagde sig ned i sengen og hev ham ned til sig, hun ville gerne snart sove, hun var træt, men hendes far, ville jo så gerne se hvem denne seth var. hvorfor kunne han ikke bare lade hende, blive voksen og gøre hvad hun ville. selvom han bare prøvede at beskytte hende, for "dumme" drenge....

"Det gøre jeg," hviskede ham stille i hendes øre. Han nussede hendes ryg. Han kyssede hende ned af hendes hals, mens hun snakke med sin far. Han lyttede med, han rullede med øjne. Han tog roligt mobilen md et roligt smil på læberne. "Okaaay, det bliver da hyggelig," mumlede han stille og smilende. Han nussede hende ind til ham. "Bare roligt jeg skal nok være sød, så du må være her hos mig, smukke," sagde han blidt og kært. "Når din far er kommet... Kan jeg måske fortælle det," mumlede han og lød ikke særlig glad ved den tanke. Men han smilte glad til hende. "Det skal nok gå," hviskede han i hendes øre. Han kiggede kort ud af vinduet. Han rynkede kort panden ved den tanke. Han tænkte kort på hende far. Han lo stille, det skulle gå nok gå godt. Hendes far ville sikkert godt kunne li Seth. Han smilte stort ved den tanke. "Noget du kan kan få afvide med det sammen, noget som du sikkert ved... Jeg er forelsket i dig," mumlede han stille og smilende. Han kyssede hende, han vidtse jo ikke hvornår han fik lov til det igen. Han nussede hende ind til sig.

"godt " sagde hun stille, og smilede til ham og lå næsten helt op af ham mens de lå i sengen, " min far er god nok, han er bare meget beskyttende " sagde hun stille og kiggede kærligt ham i øjne. " vil du ikke fortælle mig det? min far behøver ikke vide det skat? han bliver sikkert bare mere beskyttende, hvis du forstår" sagde hun stille og lagde sit hoved på hans bryst, hun blev ekstra varm inden i, da han fortalte hende at han var for elsket ihende, hun lagde en hånd på sengen og satte sig op, hun smilede drillende til ham og sagde " årgh det var synd var, hvad nu hvis jeg ikke er det i dig. " man kunne høre på hende at det kun var for sjovt at hun sagde det. da de havde kysset kort, kravlede hun ned i den anden ende af sengen, og sad med ryggen til ham, hun prøvede at skjule at hun grinte, men det var svært , hun var ikke særlig god til det.

Han nikkede stille. "Når du far er taget af sted," sagde han roligt og bestem. Han tænkte med det sammen på hvordan han skulle sige det 'Jeg er en varulv?' Det´var ikke så godt synes han selv. Han viidste ikke hvordan hun vil tag det, at han vra en varulv. Han rystede kort ved tanken. Han kiggede efter hende, da hun kralvede ned i enden af sengen. Han kralvede efter ehnde lidt efter. Han lagde armene om hende bag fra. Han løftede hende op og trak hende hen til sig igen, men et drillende. "Så er det bare ærligt smuke," hviskede han leende i hendes øre. Han grinte stille i øret på ehnde. "Hvornår kommer han?" Han smilte stort, og var klar til at møde ham. Han tænkte kort på om han skulle tag en trøje på eller ikke? Han holdte hende tæt ind til isg med et smil.