skovens stille lyde

Dato :: 24 november
Årstid :: irl
Dag :: Søndag
Vejr :: mørkt
Sted :: skoven
Tid :: 22:30
Omgivelser :: ingen ud over sydney

Sydney løb alt det hun kunne hun nød når vinden legede med hendes hår hun stoppede til sidst ude i den lysing som hun holdte af hun begyndte at gå meget lagsomt ind midten hun hørte nogle små puslde lyde og hjort sparng ud fra skoven satte kursen over imod den anden ende af skoven bed svat læben da hjorten forsvandt hun satte sig til sidst ned lyttede til skovens lyde

Ay kom løbende ind i lysningen og stoppede op midt i
lysningen. Hun havde jaget hjorten. men var stoppet op,
da hun havde fået færten af en vampyr. Hun så sig omkring
og fik øje på hende. Det var sydney, en gammel ven, som hun
havde kendt før Syd var blevet vampyr. I det næste øjeblik stod hun ovre
ved hende og smilede venligt"hej"sagde hun med et smil

Sydney hvinede af glæde da hun så Arya dt va så langt tid siden de sidst havde set hianden hun var hurtigt oppe overfaldte hende i kram " hvor er det g lang tid siden" sagde hun trist hun havde drog ikke selv haft så meget tid selv hun smilede svagt " det er godt at se dig" sagd hun muntert

Ay grinede"Hey syd"Sagde hun med et smil og
gengældte krammet"Tja, i menneske tid er det
lang tid siden, i vampyr tid, ville det være som var
det i går vi sidst mødtes"Sgde hun med et grin
"og det er også godt at se dig igen"Sagde hun med
et glad smil

Hun lagde hovdet på skrå " hvor længehar du engtlig været vampy?" spurgte hun megt forsigtigt hun¨satte en flyvsk tot bag øret hun hade ikke rigtigt haft en chance for spørge hende smilede svagt

"159 år"Sagde hun med et smil,
og satte sig ned på græsset og kiggede
op på den mørke himmel imens hun stille
nynnede

" wow" mumlede hun lagd hovdt på skrå hun blev stående i et stykke tid før hun lod sig dumpe need siden af hede " så du vildt gammel" sagde hun uden at vide at sagde det højt

"Der er en her i byen der vidst nok er omkring de 800
år, så i forhold til ham er, jeg bare et lille barn, men 159,
det er rimlig meget, og alligevel har jeg ikke oplevet nok
i følge mig selv, endnu"sagde hun med et smil

"hvis du er lille barn så er jeg ingen gang født endnu" drillede hun en smule

"Tja, når der er så stor aldersforskel,
og det er så meget anderledes fra det
menneskelige alder, er det svært at..."
Hun ledte lidt efter ordet"Er det svært at
bedømme hvad hvor gammel man er i forhold
til en meget ældre vampyr"Sagde hun med et smil

" hmm jaer de hr du ret i men jeg må jo være den lile her" sagde hun lagde hovdet på skrå "jeg har ingngang været vampyr i et år endnu" sagde hun ærligt hun havde faktisk kun været vampyr i 5 måneder

"Så er du jo i dit stærkeste år! en vampyr
kan nemlig ikke være stærkere end de er i
deres første vampyr år"Sagde hun med et smil

Hun nikkede kort " hmm jaen jeg hr også svært ved styrre mig"sagde hun meget stille

"Det tror jeg alle vampyrer har haft,
eller jeg levede i skoven ved alperne,
de første 50 år af min tid som newborn
og der var bare nada mennesker, så jeg har
ikke haft de samme problemer"Sagde hun med
et smil

" jeaer men jeg nået så langt nu uden de store problemmer nu sagd hun og smilede svagt hun havde det drog meget svært når blev vred

"Det lyder da meget godt, for der
er jo nogen som slet ikke kan styre
sig"sagde hun med et smil

" ja jeg er også ret stolt" sagde hun meget stolt det var næsten
ved spærnges af glæde hun var virkelig glad for at snakkee nogen hun kendte
betragtede Arya

"Det er også helt okay at være, især når
man har holdt stangen ved noget der er
så vanskeligt som dette"Sagde hun med
et smil og strøg noget hår om bag øret

hun vendte tænksomt blikket imod et træ hun sukkede svag imens hendes ene hånd gled op tl en flyvsk tot og satte de op bag øret hun betragtede det træ som nu kiggde det pil råndet

"Så hvad har du så lavet i al den tid hvor jeg
ikke har set dig?"spurgte hun med et smil

" ikke det store har haft travlt med lektier du ved konsivertoriet" sagde hun smiled kort
hendes blik va stadig rettet imod træet det så trist ud
hun bd svagt læben " hvad med dig?" spurgte hun

"fundet min lillesøster efter 159 år,
så har jeg fået rimlig mange venner
siden sidst, lige i øjeblikket er jeg ved
at redde en ven fra claire og Daniellas
kæber"Sagde hun med et smil"Ellers så er
jeg igang med mit sidste år på forks' high school"
Sagde hun og sukkede muntert imens hun kiggede
ind mellem træerne

" hvem er din ven?" spurgte hun vendte blikket imod hende hun betragtede kort hendes ansig vendte ned jorden

"En der hedder Lucas, han er mennske,
og, ja man kan vel godt sige at jeg kæmper
for menneskers rettigheder, på en måde"sagde hun
med et slævt smil og kiggede op på himlen igen

Sydney sagd ikke nogt hun lagde bar hovdet på skrå " jaer det e vel okay" sagde hun bed sig svgt læben

"Nogen skal jo gøre det"Sagde hun med
et svagt smil

" ja og det kan lige så god være dig men det er bare clair" sagde hun og bed sig svagt i læben " lov mig at passe på" sagd hun stille

"Det skal jeg nok, jeg har mødt en varulv som
også er venner med ham! da jeg fortalte hende
om hvad der foregik, havde hun intet imod at
kæmpe mod dem med en vampyr ved sin side."
Sagde hun og sukkede"Men jeg er ikke alene om
det længere"Sagde hun med et svagt smil"Men hvis
jeg nu skulle dø, vil du så ikke sende min lillesøster
tilbage til Australien? du kan finde hende ved mit hus"
spurgte hun bedende og bed sig let i læben

hun gispede en smule anstrenge da hun sagde det men hun nikkede stille hun "det skal jeg nok" var det enest hun kunne sigehun bed svagt læben da nogle fugle larmede i de fjerne hun sukkede trist hun kunne da ikke mene at skulle død hun fjerende en irreternde tot un lukkede kort øjene

"Tak"sagde hun med et trist smil,
og pillede ved græsset

Hun åbende øjene kiggede på betragtede Arya hun smilede svagt
hun fumlede lidt efter Aryashånd ga de kort klem
" jeg håbe da ikke" sagde hun kunne ikkefå sætningn færdig

"Nej, men jeg er heller ikke alene om det"sagde
hun med et smil"Desuden, jeg har haft et langt liv,
et godt liv, så at jeg døde for nogen jeg holdt af, ville
jo være en god måde at dø på, sådan tænker jeg på det"
Sagde hun med et smil

" det er det vel" sade hun stille me hun skulle nok holde sin aftale men vidste ikke rigtig hvordan hun skulle finde ud af hvis Arya døde hun smilede kort hun lagde hovdet på skrå " det er jeg glad for" sagde hun hentydende til at hun ikke var alene om kæmpe imod Clair for Clair var alfa det havde Madelaine fortalt hende og det samme var madelaine også

"Også mig! jeg tror jeg ville have rimlig
svært ved at slå claire! men hende den anden!
hun er bare en newborn dem har jeg drabt mange af
og jeg kender taktikken, så hun ville være det samme
som en flue i den kamp"sagde hun med et smil

Sydny smilede " godt jeg ikke er unvenner md dig"sagde hun muntrt hun bed svag læben før hun ovrfaldte Arya i et kæmpe kram