Sted: Skoven. Tid: Aften, før solnedgang. Vejr: Lidt vind, men ikke blæst. Omkring: Ikke andre end os og de skov-agtige omgivelser. Humør: Glad, rolig. Grund: Har det godt? xP Påklædning: En rød kjole. (Den i starten af min profil. x3)
Kristen gik stille rundt i skoven, det var selvfølgelig ret langt inde i skoven. Hun elskede at være der, det var ligesom det sted hun kunne slappe af og bare være.. sig selv. Hun gik og dansede lidt rundt til sidst, hun vill bare ønske at hun kunne snakke med nogen. Hun havde ikke været her så længe endda og derfor kendte hun heller ikke så mange. Hun ville gerne have flere venner, så hun havde nogen at snakke med i denne by. Helst nogen ligesom hende selv, for hun kendte ikke nogen som var hybrid som hende selv. Det kunne være rart at se og snakke med nogen der stod i det samme. Disse tanker gik gennem hendes hovede mens hun stadig vik videre. Hun stoppede så op og vendte sig rundt. Hun ville sætte sig her lidt, bare så hun kunne slappe lidt af, i de omgivelser som hun elskede.
Vinden legede med bladene, fik dem til at flyve rundt og danse med hinanden. Vinden fik de mindre træer til at svaje i takt, fik det til at bukke under for dens kræfter. Et smilte bredte sig over hans læber, øjnene var lukket som han sad der, på den bløde og kølige skovbund, lænet op af et af de største træer i skoven. Drengen der sad der hed Mason, han var ikke som andre mennesker, han var en hybrid, men det havde han det fint med. Selvom han mente at tiden gik for stærkt. Han havde det tit som om at han tog livet forgivet fordi han ikke brugte nok tid til at stoppe op og stå og se sig omkring. Livet gik så hurtigt for hans slags og snart ville han være tilfrosset i en tilstand. Halvandet år tilbage til at udvikle sig. Halvandet år til at opleve ting som teenager. Halvandet år tilbage til at nyde den barndom, som var så kort. Alle de ting tænkte han over, imens han sad der, stille og rolig, og lyttede til vindens susen. Lyttede til smådyrene i skovbunden. Lyttede til lyden af liv.
//Håber det er okay det jeg har skrevet, har ikke skrevet emner i 1000 år nærmest ^^'
Lita gik roligt videre igen, med blikket rettet op mod træernes kroner. un smilte skævt som hun gik, og gav sig et par gange til at snurre rundt. Hun fik hurtigt færten af en anden, hun kunne ikke helt bedømme hvordan det skete, det skete bare. Endnu en af de ting hun bare levde med uden at forstå det helt. Hun sukkede lidt lettet og gik mod færten. Hun ville så gerne tale med nogen og den nogen kunne meget vel, være af samme "art" som hende selv. Hun smilte skævt og fik så lidt efter øje på den person som hun havde fulgt. Hun lagde hovedet lidt på skrå mens hun stille og roligt betragtede ham. Det var en dreng, og han var faktisk ret smuk. Ikke at hun havde noget i tankerne, hun kunne bare ikke undgå at bemærke det. Hun bed sig kort i læben og gik så roligt med ham, indtil hun stod lige foran ham. "Heys" sagde hun halv tøvende og lod blikket glide over ham et par gange. Det var ikke meningen at hun bare ville kaste sig ud i et hej.
Lyden af skridt kom pludselig, men blev ikke modtaget som et chok. Han havde jo siddet og lyttet til livet i skoven, så han havde god tid inden at nogen ville opsøge ham hvis de fik færten af ham og kom hen til ham. Hvilket han ikke havde regnet med at personen ville gøre. Lyden af skridt stoppede, og han kunne mærke blikket. Men han så ikke op. Han orkede ikke at se op, han havde det jo så godt som han sad, og forhåbentlig ville personen snart gå igen. Men det var vist ikke tilfældet, for få sekunder senere stod personen foran ham og snakkede til ham. Han lavede en irriteret grimasse og åbnede øjne. Han mumlede vredt, men stoppede så da han så kjolen. Han slappede af i ansigtet og kiggede op af personen, som han fandt ud af var en pige, og hele vejen op til hendes ansigt. Et smil bredte sig over hans læber og han rettede sig lidt op. "Hej..." Sagde han venligt og lettere charmerende. Pigen hans sad og så på, havde ikke mindst en køn krop, men også et flot ansigt. Han rejste sig op og børstede skidtet af sit tøj. Der stod han så, overfor en fremmed pige og smilte til hende. Han rakte hende hånden, af ren og skær venlighed. "Mit navn er Mason, rart at møde dig..."
Lita, så forvirret på drengen da hun hørte en underlig lyd komme fra ham. Det lød som om han var vred, men havde hun gjort ham vred? Hun bed sig lidt i læben og betragtede ham med et blidt og sødt smil mens hun fandt hendes ord frem igen. "Heys.. Je.. Lita" svarede hun så med en lille rødmen over at hun ikke helt kunne reagere fra starten. Hun kørke en hånd gennem håret og så kort ned mod hendes sko. Hun havde først troet at han ikke ville tale med hende og at han muligvis var sur. Men derefter synes hun nu at han var venlig og i mødekommende. Hun så på på ham igen og rømmede sig lidt. Endnu en gang vidste hun ikke hvad hun skulle sige. Hun havde ikke tænkt samtalen igennem inden hun var gået over til ham. Hvilket hun nu stod og kræftigt overvejde at hun burde have gjort. Hun lod igen blikket glide ned over ham, hun kunne godt lide hans stil og ham var der heller ikke noget galt med. Han så rigtig sød og venlig ud, så hun håbede lidt på at han mådke kunne holde hende ved selvskab og på den måde dræbe hendes kedsomhed. "Hvad laver du herude?" spurgte hun så efter lidt igen, hun var ret nysgerrig. Det var nok den største grund til at hun spurgte, men hun ville også bare gerne have noget at tale om med ham.
Flest brugere online på samme tid var 385, Tors Sep 19, 2024 7:14 pm
Evner
Tors Aug 09, 2012 12:56 pm af Arya
Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke!
A
Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …