Godt humør

Hayley hoppede frem da han rørte hende,
hun stirrede op på ham med et skræmt blik

Han veg forskrækket tilbage, "Hvad sker der?", spurgte han forvirret.

//Logger nu^^//

Hayley kiggede ned og bed sig lidt i læben
"Flash back" sagde hun stillet og kiggede hen på stedet igen inden hun så op på ham

Han tog ved hendes skulder, og kiggede hende i øjnene, "Om hvad?", spurgte han bekymret.

Hun rystede kort på hovedet og trak hurtigt på skulderne
"Det...Øhm. da mig og en der hedder Demetri kom hjem fra freie" sagde hun og bed sig i læben
"Jeg lider af flash back..har haft dem sidden af blev voltaget" sagde hun og kiggede ham i øjnene

"Er du blevet voldtaget?!", spurgte han forfærdet. Og kiggede på hende. Han kunne mærke en vrede blusse op i ham.

//Jeg kan ikke huske om du har sagt det før?^^//

Hayley bed sig kort i læben og nikkede kort
"Har jeg ikke sagt det" spugerte hun forvirret da hun synes hun havde sagt det

//Det kan jeg heller ikke huske ^^//

Han rystede svagt på hovedet, og rystede. Han var rasende. Han bed tænderne sammen og kiggede på hende med et rasende blik, fyldt med sorgmodighed.

Hayley kiggede undskyldene på ham
og bed sig i læben og lukkede kort øjene men så så undskyldene på ham igen

Han fjernede hans hænder fra hendes skuldre.
Han lukkede øjnene og prøvede at køre ned.
"H-hvem var det?", spurgte han, og prøvede virkelig at beherske sin vrede, men det lød mere som om han var parat til at dræbe personen, hvilket han også var.

Hun kiggede lidt ned og trak på skulderne "Theo, det ved jeg ikke" sagde hun trist og tog fat i hans hænder
da hun lagde mærke til hvor vred han var "Hey rolig, sket er sket, ja jeg har det ikke godt begrund af ham, men vi kan ikke lave om på det, jeg lider af de her flash back, og de handler om alle dårlige ting, om ham og om alt muligt andet" hun sukkede "Men det har gud som jeg ikke tror på valgt at det er mig det skal gå ud over" hun gav hans hænder et blidt klem

Han rystede stadig, "Var det her i Forks?"; væsede han. Han vidste at det var et ømt punkt, men han ville virkelig gerne smadre denne her ulidelige, hadefulde person!

Hayley rystede på hovedet og sagde så
"Nej, Det skete chicago" sagde hun og sukkede trist
hun havde stadig hans hænder, hun stirrede trist på dem

"Hvorhenne i Chicago, og hvornår?", spurgte han i samme tone.
Han vidste allerede nu, at han ville tage til Chicago.

Hun sukkede "Det er lige meget, du kan ikke gøre noget, han er vampyr, og det er over 106 år siden"
sagde hun lavt og gav hans hænder et blidt klem "Du skal ikke tænke på det, det sker ikke igen" sagde hun og
bed sig lidt i læben, selvfølig kunne hun ikke vide det, men det regnede hun med at det ikke ville ske

Han tog hurtigt sine hænder til sig og vendte sig om i en flydende bevægelse og udgjorde en væsende hadefuld-lyd. Han skar tænder, "Typisk, VAMPYR!", mumlede han surt og tog sig til hovedet.
Han vidste udmærket godt at det ikke var muligt for ham at gøre noget.

Hayley sukkede og bed sig i læben, hun gik hen til ham
og lagde sin hovedet på hans ryg så hendes pande lå på hans ryg
"Undskyld" sagde hun stillet, og bed sig lidt i læben

Han vendte sig om og tog om hende, "Det er ikke din skyld.."; sagde han og sukkede trist, "Jeg er bare ked af at jeg ikke kan gøre noget ved.."; han afbrød sig selv, for han ville bare komme til at råbe en masse pis, som sikkert ville gøre hende ked af det.

Hayley lagde sin pande på hans bryst og lukkede øjene, hun lagde armene om ham, og sukkede
"Jeg har vel gjort et eller andet for at det skulle være mig, jeg er noget af det grimmeste på den her jord"
hun holdte en pause "Men han valgt og voltage mig" hun sukkede og havde stadig armene om ham og nussede ham lidt ned af sidden hun lod sin pande hvile på hans bryst, og havde det ikke for godt

"DU er noget af det kønneste på denne jord..", sagde han hudløst ærligt, og lagde armene om hende.

Hayley rystede svagt på hovedet og lød stadig panden hvile på hans bryst,"Det ved du godt ikke passer" sagde hun trist
hun havde stadig lukket øjene og hun mærkede hvor spændt hendes muskler var, det var de altid efter et flasch back "Det siger i alle sammen sikkert til alle mulige piger, det er vel sådan drenge er, sådan var de i Chicago" sagde hun lavt

"Jeg siger det kun hvis jeg mener det!", han sukkede, "Og efter min mening er alle piger smukke, på deres egen måde!", sagde han igen hudløst ærligt.

Hun smilede kort men det forsvandt hurtigt, "Men jeg giver dig ikke ret" sagde hun og bed sig kort i læben
"Jeg synes ikke der var nogle grund til og være smuk, inden jeg kom her, nu kan jeg se hvor grim jeg er" sagde hun lavt
og sukkede hendes pande lå stadig på hans bryst, men nu lagde hun hele hovedet på hans bryst

Hayley kunne sikkert mærke at han trak vejret og høre at hans hjerte bankede, for det gjorde det.
Han sukkede, "Så megen skøndhed, men intet syn", sagde han en lille smule fraværende.

Hayley sukkede og lyttede til hans hjerte hun og bed sig lidt i læben, og lyttede kort til hvad han sagde
men rystede bare svagt på hovedet Hayley havde altid fåret af vide, at da hun var lille, til nu at hun var grim
og derfor tro hun ikke på hvad de siger, hun nød og mærke hans hjerte,og sukkede svagt, hun nussede ham vider

Han sukkede. Han havde ikke lyst til at gøre stemningen værre, men var alt for nysgerrig, "Hvad ser du.. i disse flash backs?"; spurgte han stille.

"Jeg ser, hvad der er sket i mit liv, og det jeg fortryder jeg har gjort" hun sukkede og tænkte lidt
"Jeg ser det som om det skete igen, så tydeligt er det" sagde hun stillet og havde stadig lukket øjene lidt efter
åbnede hun øjene og kiggede ind i hans bluse inden hun lukkede dem igen, og lyttede vider til hans hjerte

Han trak vejret tungt, "Det må være skrækkeligt.."; sagde han stille, ned i hendes hår.

Hayley bed sig i læben og nikkede svagt, og bed sig kort igen i læben inden hun sagde
"Ja, det er ikke særlig rart,Men sådan har næsten hele mit liv vært, jeg er van til og lide" sagde hun svagt
og åbnede kort øjene og lyttede kort til hans hjerte inden hun lukkede øjene igen, "Men jeg får jo også ander til og lide"

"hvad mener du? det gør du da ikke...", sagde han blidt og kyssede hende i håret.

Hayley nød hans kys "Jo når jeg skal, du ved spise" sagde hun lavt og sukkede svagt
"Jeg bider dem jo," hun sukkede igen inden hun bed sig lidt i læben "Jeg er jo på en måde et monster" sagde hun og sukkede

"Jeg kan ikke forestille mig en som dig, være et monster", sagde han bestemt.

Hun trak kort på skulderne "Det er ikke så svært" sagde hun og bed sig lidt i læben
inden hun slap den og trak igen på skulderne hun havde stadig lukket øjene, og lyttede stadig lidt til hans hjerte

Han rynkede panden, "Hvordan blev du egentlig vampyr?"

Hun sukkede og tænkte lidt "Jeg var på et børnehjem efter alt det med voltagt,som ingen ander end mine venner ved," hun holdte en pause "Min lære kunne ikke lide mig, det kunne børnene heller ikke, der var en dag, hvor jeg fik så mange tæv
at jeg var på vej i døden, jeg lå på et hospital, og vågnede som vampyr, kort foklaring" sagde hun og nussede ham lidt på ryggen

"Jamen..", han rynkede stadig panden, "Hvordan det?"

"Der var vampyre på børnehjemmet, to drenge tror jeg" sagde hun og sukkede
"De var også pæner end alle ander og der var altid to der døde hver dag" sagde hun og bed sig lidt i læben

"Men .. hvordan bliver man egentlig vampyr?"; spurgte han stille. Han vidste hvordan de blev forvandlet i Dracula.. men de her vampyrer var ikke helt lige sådan..

Hun kiggede på hans bluse og tænkte lidt inden hun sagde "Altså du sprøjter gift ind i dem" sagde hun lavt
"Smerten er grusfuld, jeg kan kun huske lidt af den da jeg var ved og dø, men det er" hun rystede lidt i kroppede

"Det er hvad?"; spurgte han undrende, og kiggede på hendes hår.

Hun sukkede og kiggede ind i hans trøje "Det er vel en god ting, Eller det var det for mig" hun smilede lidt
og bed sig bag efter i læben, hun slap igen læben og lukkede øjene og lyttede til hans hjerte

"Hvorfor er det en god ting? Og hvordan kommer giften ind?"; spurgte han undrende og kiggede stadig ned i hendes hår.

Hayley sukkede og trak på skulderne "Det kan jeg ikke forklare" sagde hun og sukkede "Det var en god ting for mig, jeg over levede, begrund af det jeg er nu" sagde hun og smilede kort

Han nikkeden svagt, men ville virkelig gerne vide hvordan giften kom ind. For i alle de gamle Dracula-film kom det ind ved bid - hvor giften kom ind igennem hug-tænderne.

Hun sukkede "Du bider, du ved det godt vis du tænker dig om," sagde hun og smilede
"Jeg bider ikke folk til vampyre, jeg gør det kun vis de lider, men jeg har aldrig i hele mit liv prøvede det"
sagde hun stillet "Jeg spiser dem kun" hvidskede hun "Og på den måde er jeg vel et monster" hun sukkede

"Har du haft lyst til at spise mig?", spurgte han nysgerrigt. Han var på ingen måde bange for hende, men synes det kunne være lidt sjovt at vide alligevel.

Hun snak en klumb og duftede til ham hun bed sig kort i læben, og lukkede øjene hårdt i
"Du dufter dejligt, men fordig jeg ved du er min ven, så nej" sagde hun og mente det

Han rynkede panden og duftede sig selv under sin bare arm. "Hmmm, jeg lugter af klor", han smilte.

Hayley grinede lidt "Ja nu mnte sig fordi du er min ven har jeg ikke lyst til og bide dig" hun sukkede
og kiggede smilene op på ham "Men dit blod dufter rigtig godt" sagde hun og trak på skulderne, og smilede vider
hun havde selvfølig ikke lys til og bide ham, hun havde heller ikke nogle planer om det, for han var en af hendes bedste venner

Han smilte skævt, "Det tager jeg som en kompliment", sagde han og gnubbede hendes hovedbund.

//Logger nu, godnat^^//