Godt humør

Hun rynkede panden, "Skal vi ikke snakke?", hans øjne var stadig lukket.

Hayley smilede og åbnede øjene "Hvad vil du snakke om"Spugerte hun smilene

Han trak på skuldrene, "Det ved jeg ikke..", han åbnede øjnene.

Hayley stoppede me og smile og sukkede, hun kiggede ned i sengen
"Hvorfor, flyttede du her til" spugerte hun, fordi han ikke havde sagt hvorfor og fordi så havde de noget og snakke om

Han sukkede tungt, "Fordi jeg har været på ferie her, siden jeg var lille. Og Engang da jeg var på ferie her, havde jeg en sommerkæreste - et menneske. Og en aften, var hende og hendes forældre ude at spise, og dagen efter ringede hendes forældre til mig, og fortalte at hun var væk", han blev trist, "Og om aftenen fandt de hende i en gyde - helt malplateret - hun var blevet dræbt", han rynkede panden, og satte sig på kanten af sengen, med ryggen til Hayley, men med hovedet drejet halvt over mod hende, "Jeg ville ikke herhen flere år efter, men det var sådan et fantastisk sted, så jeg er kommet tilbage hertil - dog også fordi jeg mangler inspiration, og det kan man ikke få i New york..", han sukkede igen tungt. Hun var den første han havde fortalt hele sandheden til.

Hayley lyttede godt efter hun satte sig op da han vendte ryggen til hende
hun satte sig ved siden af ham og nussede ham lidt på ryggen, "Det er jeg ked af og hører" sagde hun og sukkede svagt
hun kiggede på ham, med et blik som var hjælpsomt, hun bed sig lidt i læben, inden hun slap den og kiggede lidt ned i gulvet

Han blev meget trist og havde egentlig lyst til at græde, da det pludseligt gik op for ham. Han fór op, og kiggede nu direkte på Hayley, "Vampyrer", væsede han.

Hayley stivnede og kiggede på ham, "Øhøøø" hun vidste ikke hvad hun skulle sig
hun kiggede bare på ham, og selv den mindste muskel i hendes krop var spændt, hun blev siddene

"Det var vampyrer der dræbte hende", væsede han. Hans blik var fyldt med had.

Hayley rystede på hovede og kiggede hurtigt ned "Hvordan skulle du vide det" sagde hun stillet
hun prøvede og slappe af men kunne ikke, hun knyttede hænderne. og lagde sig længer ind på sengen, i frøgt for at gører ham noget

"Det ved jeg det er!", væsede han, "Jeg så hende, jeg får flashbacks fra det.. Hun var bleg, og havde mistet alt sit blod", hans øjne lynede, "De konstaterede at intet menneske kunne forvolde denne slags skade... Sagen blev lukket og glemt".

Hun rystede på hovedet, og lukkede kort øjene hårdt i inden hun sagde "Og nu hader du vampyre" hun sukkede "Fint" sagde hun hårt og rejste sig og stod op foran ham "Så kan du fucke det her venskab op, alle lorte vampyre er ikke ens" sagde hun meget hårdt og stirrede på ham, med meget forvirret øjene

Hans øjne stirrede olmt på hendes, men de var direkte tomme. Han vidste ikke hvad han skulle sige. Hayley var hans bedste ven, men han elskede også Joanne. Hvad skulle han gøre? Måske skulle han bare gå, før det udviklede sig til noget værre? Han vidste det virkelig ikke.

Hayley' s øjene bliv hurtigt triste hun kiggede hurtigt ned og tog sig kort til hovedet, før hun kiggede op på ham igen
og bed sig kort i læben inden hun slap den og sagde "Det er jo ikke noget venskab for dig heller hvd" hun rystede på hovede
"Nej, dine øjene er tomme og jeg er bare en dukke, jeg vidste det, mit liv ville aldrig blive ligesom anders, jeg lever det her sindsyge liv. men snart er der bare ingen hayley" hun vendte ryggen til ham og begyndte og gå hen til hendes skab "Det ville sikkert gører dig glad ikke" sagde hun og vendte sig om mod ham

Hans øjne fyldtes med sordmodighed, og han kiggede sørgende på Hayley, som om hun allerede var død.
"Hayley.. mit venskab til dig er alt..", hviskede han. Han var ikke sikker på hun hørte ham.

Hayley valgt og lade være med og hører hvad han sagde hun satte sig ned og stirrede ned i gulvet "Jeg giver op" hun rystede på hovedet "Alt er som det gammle, jeg er kun noget her til fordi jeg kæmpede, det kan jeg godt hører at, det var lige meget" hun tog sig igen til hovedet, og stirrede bare ned i gulvet

Han sukkede tungt, "Hayley, jeg elsker dig stadig..", han tog prøvende et skridt hen imod hende, men stoppede så igen, "Jeg overreagerede.."

Hun rystede på hovedet "Nej du har ret.. jeg er for farlig for menneker, og for dig" hun sukkede
"Elsker er ikke en leg, jeg forstår godt vis du hader mig" sagde hun lavt "Selvom det ikke var mig der slog hende ihjel"hun lukkede øjene og bed sig i læben

Han indåndede tungt luften inde i rummet, "Jeg elsker dig lige meget hvad du siger!", sagde han stædigt, men dog blidt.

Hun rejste sig og kiggede stadig i gulvet inden hun vendte sig stillet om og kiggede stadig ned i gulvet
"Og hvorfor, jeg er bare noget uheldigt noget der er blevet samlet op fra gaden, der slår folk ihjel, er blevet voltæget og har fåret så mage tæv,men jeg føler ikke at det er ders skyld, og det er det heller ikke, nej det er min egen skyld, jeg kan jo have gjort et heller ande, men jeg valgt og lukke mig inden i min egen lille verden, fuld af had, til mig selv" hu sukkede og kiggede stadig på ham

Han kunne ikke lide hun talte sådan om sig selv, "Hayley.. Hvad skal jeg sige? Jeg kunne modsige dig, men lige meget hvad jeg siger, så tror du jeg lyver..", han sukkede.

//Smutter nu^^//

Hayley nikkede "Og det er fordi, jeg ikke stoler på nogle, kun en person lig hele verden" hun sukkede "Men jeg er blevet beder til det, men jeg ved jo godt at du ikke lyver, men det er svært for mig, at give ander skylden" hun sukkede og kiggede ned "Jeg er bare for svag til denne her verden, og nogle gang ved jeg seriøst ikke hvad jeg laver her, for jeg gør dig trit, glad også sur, kan du ikke se det jeg er ikke god for dig" hun kiggede nu op på ham

"Hayley..", han tog fat om hendes skuldre, og kiggede hende i øjnene, "Jeg er ligeglad med hvad der er skidt, og hvad der er dårligt for mig.. Jeg vælger selv mine valg, og det her er mit valg!"

Hun sank en klumb og da han rørte hende trådte hun et skridt tilbage
og kiggede ned "Men, jeg er skabt til og slå, folk som dig ihjel," hun bed sig i læben inden hun slap den og kiggede op på ham

"Men du vil jo ikke..", sagde han stille.

"Nej, men jeg ved jo ikke om jeg altid ville kunne styrer mig, Theo vis jeg først bliver sur, og jeg ikke har spist, hvad kan der så ikke ske" hun kiggede på ham og bed sig i læben

"Jeg er ligeglad", sagde han blidt, men dog stædigt.

Hun sukkede "Men det er jeg ikke" sagde hun også blidt men lige så stædigt som ham

"Og hvad foreslår du så?", spurgte han og lagde armene over kors.

Hayley sank en klumb "Jeg tror folk, alle ander end mig, ville være glad vis vi ikke så hinanden mere"
hun rystede og så grædene ned i gulvet, der kom ingen tårer da hun ikke kunne græde

Han kiggede måbende på hende, og lod hans hænder falde slapt ned, langs siden, "Er det det du vil?", spurgte han lidt efter da han havde taget sig sammen. Han snakkede med en neutral tone.

Hayley rystede på hovedet, hun havde på ingen måde lydt til han skulle gå, og at de aldrig så hinanden, for han var en stor del af hendes liv, "Nej, det er det ander vil have" Sagde hun trist og tog ikke blikket væk fra gulvet

Han nikkede svagt, og kiggede så på hende, "Men hvad vil du?"

Hun sukkede "Jeg vil" hun rystede kort på hovedet og kiggede op på ham
"Hvad tror du selv?" spugerte hun

Han trak på skuldrene, "Det ved jeg ikke?"

Hun sukkede "Hvad håber du" spugerte hun stillet

"At du stadig vil ses med mig.. Og være.. min ven.."; sagde han stille og kiggede ned i jorden, men kiggede så op på hende igen.

Hayley nikkede og bed sig lidt i læben, "Okay, det er også det jeg ville" sagde hun lavt
og bed sig lidt i læben igen hun kiggede på ham, med et undskyldene blik

"Er det det vi gør, så?", spurgte han afventende,

Hayley tænkte lidt og béd sig lidt i læben "Det er op til dig" hun gik et skridt frem imod ham og stoppede så op

"Det er det!", sagde han uden tøven.

Hayley blev ståene hvor hun var og bed sig lidt i læben, inden hun nikkede
"Du kunne også vælge, at slå mig ihjl, og alle ander ville blive glade, måske ikke Shin" sagde hun stillet

"OVERHOVEDET IKKE!", halvråbte han.. Han kølede hurtigt ned, "Nej.. undskyld Hay.. Men jeg ville på ingen måde kunne få mig selv til at slå dig ihjel.. og desuden tror jeg heller ikke jeg kan.."

Hayley veg et stridt tilbage da han halvråbte hun kiggede på ham og kiggede så ned
"Nå" var det eneste hun sagde,hun vidste ikke hvad hun skulle sige

han tog fat om hendes hage, så hun var tvunget til at se på ham, "Er du okay?.. undskyld"

Hayley lukkede kort øjene i hun åbnede dem så igen
"Stop..med og sige undskyld" sagde hun lavt, "Hvad er det jeg gør, mod folk" hun tog sin ene
hånd til hovedet og rystede svagt på hovedet, "Undskyld" sagde hun alvt

Han omfavnede hende. Han sagde ikke noget, han holdte bare om hende.

Hayley lagde sit hovede på hans bryst og knep øjene sammen,
hun lagde sine arme om ham

Han sukkede tungt.

Hayley sagde ikke noget, hun rystede svagt i kroppen, og var ked af det hun havde sagdt til ham