tilbage til italien

Hun trak på skulderne og sagde "ved ikke, hun har bidt nogle før, det har jeg også af forskellige grunde!" hun så på ham og tænkte, hun havde ikke fortalt det hele, gad vide om han overhovedet vidste hvilken James hun talte om, for det var ikke bare en hvem som helst James, nej det var den selv samme James som familien Cullen havde dræbt.

"hmm hun spurgte selv om jeg ville havde et andet slags 'liv'" sagde han og sukkede lidt. Han så på hende og tænkte over hvilken James det var, han gav sig selv spørgsmålet om det kunne havde været ham James som familien Cullen havde dræbt, men han vidste det ikke.

Hun trak på skulderne og sagde "tja, det kunne minde om min søster, Dem jeg bed, den første han var ved at dø, så bed ham så han ikke skulle dø, og den anden bed jeg i hævn, lidt ondt men jeg ville se hende gå igennem smerte og den 3 bed jeg fordi hendes liv var i fare og fordi hun havde fundet ud af der var vampyrer til!" Hun sukkede og sagde "jeg fik aldrig et valg!"

Han så på hende og sukkede "sådan kan det gå, hvis folk kender til os, må de enten lide livet eller også så må de blive som os" sagde han og så på hende, han forstod ikke hvordan hun havde det med sådan noget. Han så lidt på hende "tit får folk slet intet valg, de må bare gøre det." sagde han stille.

"jeg gav sydney valget, hun havde ikke fundet helt ud af hvad vi var, men det var indlysende når jeg lige havde dræbt en vampyr der jagtede hende, jeg så intet valg!" sagde hun og trak på skulderne, hun så let på ham og sagde "men jeg har ikke fortalt alt hvad James gjorde ved mig, de møder efter forvandlingen, var næsten værre end selve forvandlingen!" hun gøs lidt

"Hvad gjorde James da ved dig??" spurgte han stille og så på hendxe igen, hun havde vækket hans interesse.



//sorry det korte svar /; //

Hun vendte blikket ned igen, mens hun mumlede "han.. emh, han misbrugte mig!" hun følte hvordan minderne kom tilbage, hvordan han gang efter gang havde krævet sin ret til at tag hende, hvordan hun var tvunget til det på grund af hendes løfte, og fordi han var så meget stærkere end hende, gang efter gang var hun blevet nedbrudt psykisk, og ingen vidste til det før nu, ikke engang hendes søster.

Han så på hende med store øjne og kunne mærke hvordan vreden boblede op i ham, ingen af hans artsfæller skulle blive behandlet sådan af andre af samme art.. det var virkelig modbydeligt! utroligt at sådanne vampyrer levede og havde levet, det kunne han bare ikke fatte!

"det er derfor, jeg har været som jeg har været, kold overfor dig, kold overfor alle mandelige vampyrer, jeg har altid taget afstand til mandelige vampyrer, du forstår vel godt nu hvorfor jeg var sådan?" forklarede hun og så på ham igen, hendes øjne blev igen rødlige

"ja det er jo en utrolig god grund til at gøre det, men ikke alle mandlige vampyrer ville gøre sådan noget imod sine artsfæller, som mig F .eks?" sagde han og så på hende, hendes grund var jo god, men ikke alle kunne hun bedømme fordi én vampyr havde gjort det imod hende.

Hun rystede på hovedet og sagde "nej det ved jeg!" hun trak knæene op til maven og sukkede "men jeg tror bare jeg altid har været bange efter, den sidste gang James var ved mig, efter der flygtede jeg til italien, jeg var lige så bange og fortvivlet som jeg er nu, måske værre, jeg mødte volturi familien og de tog sig af mig!"

"Kan ikke fatte at nogle vampyrer kan havde haft et så vildt og umådelig dårligt liv.." sagde han og sukkede. Han havde lagt sig på gulvet og tænkt over at der faktisk ikke var sket noget særlig dårligt i hans vampyrliv endnu, men det skulle nok komme sikkert..

"du den eneste der ved hvad der er sket med mig, men heldigvis er James her ikke mere, jeg har ikke set ham dø selv, men jeg fik af vide at Cullen familien dræbte ham, da han var efter en ny pige, Isabella Swan, det var da han var gået på jagt efter hende jeg flygtede til Italien, men nogle gange tager jeg mig selv i at være bange for han kommer tilbage igen!" sagde hun og mens hun så på ham.

"Jeg hørte også at han var død, men jeg ved ikke om han virkelig er død, men der er store chancer for at han er utrolig meget død" sagde han og så på hende. Han ville ønske at hun ville havde været lidt.. blødere da han mødte hende første gang, men folk er jo anderledes, meget anderledes.

Hun så på ham med et bekymret blik og sagde "jeg håber ikke jeg skal se ham igen, jeg tror ikke jeg er stærk nok til at stå imod, slet ikke nu, det har jeg aldrig været, jeg har altid været svag!" hun så ned igen. mens hun havde bange anelser

"Bare rolig, hvis han ville komme nu skulle jeg nok hjælpe dig imod ham" sagde han og så på hende. Han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre, men han skulle nok hjælpe hende uanset hvad for han ville ikke havde at en artsfælle skulle komme tilskade, men ikke alle kunne han hjælpe.

"sikker,? den sidste der sagde der ikke ville ske mig noget ondt, forlod mig, alene!" sagde hun, hendes stemme knækkede over.

//sorry lidt ukrea//

"Bare rolig, jeg lover det og jeg holder hvad jeg holder.." sagde han og sendte hende et køligt smil, men han mente det skam og ville ikke lyve for hende.


//er ogs ukrea xD//

"hmmh okay. det må jeg se om jeg kan stole på!" mumlede hun og så lidt på ham, hun vidste ikke om hun kunne stole helt på ham endnu, hun var jo først begyndt at kende ham, men hun havde alligevel en god nok fornemmelse om ham.

"Bare rolig, vil ikke lade en artsfælle komme til skade hvis jeg kan forhindre det.." sagde han og sendte hende et roligt blik der fortalte hende at han ville hjælpe hende ligemeget hvad. Han havde set hende en gang før, men han stolede allerede lidt på hende og følte virkelig at han kunen blive venner med hende.

Hun lagde sig ned i sengen, på siden og let krøllet sammen, hun sukkede lidt og sagde "tak!" hun følte sig mere kold end hun plejede at være, men alligevel lidt varm,

Han satte sig i en stol der var ved siden af sengen. han vidste ikke hvad han skulle snakke om nu.



//sorry men er ukrea//

Hun tænkte lidt og vendte så blikket mod Dominic og spurgte undrende "nå men, enlig hvad laver du her i Italien?" hun så stadig på ham mens hun ventede hans svar

"En lille ferie, kunne ikke klare byen ligenu.." sagde han sukkende og kløede sig i nakken med en tænkende mine.

Hun lagde hovedet på skå og satte sig op ved siden af ham og spurgte "hvad var det ved byen du ikke kunne klare?" hun synes de havde snakket meget om hende og det nu var hans tur til at være emnet.

Kunne bare ikke klare Forks ligenu, var ved at blive sindssyg af alle de mennesker og i Italien er der ikke altid så mange som der.." sagde han og så på hende.

Hun sukkede lidt "du ved, vampyrer kan ikke sove, eller vi behøves ikke søvn, jeg har en evne der kan kontrollere sind og krop, jeg kan få folk til at sove, nogle gange får min evne også lov til at styre over mig, jeg lader min evne gøre at jeg sover, har drømme, savner du ikke hvordan det føles som at sove, drømme?" spurgte hun og så i hans øjne,

"Nogle gange gør jeg.." sagde han og så på hende. Han savnewde det faktisk utrolig tit, men fik altid slået det ud af hovedet og måtte undvære alt det som han gerne ville kunne gøre, men ikke kunne mere desværre.. Men han elskede jo stadig sit nye 'liv' men det gjort jo nok ikke alle..

Hun så på ham lidt og spurgte da "kunne du tænke dig at prøve det? jeg kan lade det gøre!" hun så alvorligt på ham mens hun afventede hans svar. Hun havde ofte gjort det ved Claire og sig selv, men det var ikke altid det var lige let.

"Fristende, men jeg springer over denne gang .." sagde han og så på hende, han ville ikke være ond og sige nej, men han ville ikke sove igen lige på det tidspunkt..

Hun så væk og sagde "nå men fint!" hun var lidt skuffet følte sig lettere afvist, hun rejste sig fra sengen og gik ud på badeværelset, hun kiggede sig i spejlet lidt, de røde øjne glødede, af synet kom hun til at huske på sin tørst. Hun huskede hvad hendes formål enlig var mens de var i Italien, eller hun. Hun gik ud igen og sagde "skrider!" hendes tone var koldt og hendes blik var ikke på ham.

"det var ikke min mening at du skulle føle dig afvist..!" sagde han og sukkede. Han fik et chok da hun kom ud igen "skrider du?" spurgte han forvirret og så på hende, han fattede det ikke hvis hun skred igen nu, men det var sikekrt det at han havde sagt nej tak til det hun havde spurgt om..

"sikkert!" mumlede hun køligt, hun tog i sine tasker og sagde "jeg skal over til Volturi familien, de er bedre selvskab, de afviser ikke en når man tilbyder dem sin evne, Aros han er meget betaget af min evne, meget mere end mange andre, og så våger du at afvise mig!"

"jeg mente nej tak til lige nu!" sagde han og sukkede dybt. Han havde rejst sig og taget fat i hendes håndled "bliv nu lidt.." hviskede han og så på hende, han ville ikke allerede ha' hun skulle hade ham igen..

"hvorfor?" bed hun af ham, enlig burde allerde snat være i Volterra allerede, men han havde enlig sænkte hende, på en måde, havde han ikke været der, havde hun nok bare forsat selvom hun iik havde det godt. Hun så i hans øjne, uden rigtig nogen form for udtryk. hun var tom.

"Fordi vil ikke allerede ha' at du hader mig igen, vil gerne havde en chance for at lære dig bedre at kende og måske blive din ven?" sagde han og så på hende. Han ville stadig gerne med hende til Volturri familien for ville utrolig gerne møde denne kongelige vampyr familie, han havde hørt om dem før og ville gerne havde mødt dem..

Hun så stadig på ham og sagde "jeg har ikke brug for venner, de ender alligevel med at svigte en!" hun vendte blikket ned, hun havde følt stro svigt for tiden, hun følte sig alene, hun vidste hvor hun virkelig var ønsket og hun var så tæt på. Hun ville bare over til volturi familien, men han sænkede hende stadig.

"Så du tør ikke tage chancen hos en der altid har været loyal hos sine venner dengang han var menneske, og er loyal over for sine vampyr venner?" spurgte han stille og ventede på et svar fra hende. han så på hende og satte sig i en stol "men bare smut til Volturi familien hvis du ikke vil være her mere.." sagde han stille og ville lade hende gå..

"jeg kender dig alligevel ikke selvom du påstår du er loyal, mange har påstået det, mange har påstået de elskede mig, mange har altid sagt så meget, men hvor det var tomme ord!" sagde hun, hun fulgte ham med sit blik da han gik over i stolen "men jeg holder altid mit ord, du må stadig gerne følge med, det må du selv om!" sagde hun lidt efter. "men i morgen skal noget først!" sagde hun og gik ud af døren og så tilbage "kommer igen om nogle timer!" sagde hun

"Hmm du må jo selv om det.." sagde han og sukkede lidt inden han lagde hænderne bag nakken for at støtte om nakken. "vil stadig gerne med tak.. Okay ses så om nogle timer igen.." sagde han stille og sukkede inden han fandt en anden trøje, en hvad T-shirt som han lige hurtigt skiftede til..

Der gik nogle timer, Amber var ude for at får noget ordnet, hun havde været træt af sit gamle udseende i noget tid, hendes sorte hår mindede hende nemlig også om Duncan, hun kunne ikke tage ret meget af det der mindede hende om ham mere, så hun havde planlagt at tage til frisøren, hun fik farvet sit hår blond, som sin smukke mor havde. Claire havde også haft blond hår, men havde som Amber også selv farvet det sort. Hende selv havde haft Rødblond hår efter sin far, men farvede det sort for noget tid tilbage, men hun blev træt af det.
Hun mødte en kvinde, en smuk blond kvinde, en kvinde kaldet Vanessa, hun snakkede med kvinden men vendte tilbage til Dominic senere på aftenen igen, hvor hendes planer allerede var igang.
Hun gik ind af døren og så på Dominic, og afventede hans reaktion på hendes nye udseende.

Han måbede da hun trådte ind af døren. Hold da kæft tænkte han da han så hendes udseende, han havde ikke troet at det ville ske at hun ville blive lyshåret. Han havde kun set hende som sorthåret, men hun så utrolig godt ud som lyshåret syntes han "det ser godt ud!" sagde han og nikkede til hende, han mente seriøst at hun så godt ud som lyshåret, bedre end sorthåret efter hans egen mening.

Hun smilede let, havde hun været et menneske havde hun nok også rødmet. Hun lukkede døren bag sig og gik over mod sengen, hun vidste hun nok ville se godt ud, men altså hun havde ikke forventet han ville rose hende på den måde. mange mente hun så mere uhyggelig ud som sorthåret, det kunne nok være rigtig nok. Hun så meget mere blid og menneskelig ud med sit blonde hår, hendes røde øjne var det eneste der virkelig gjorde hende uhyggelig, men der var nu mange der havde røde øjne af vampyrer,

Han så på hende og forstod ikke helt. Han roste aldrig, men med Amber her havde han bare lyst til at rose hende og være sød imod hende.. Han så på hende, jep hun var en af de vampyrer der havde røde øjne, men han var anderledes for han havde smaragdgrønne øjne som ikke mange havde hvilket han var utrolig glad for..

Hun så på ham i stilhed i noget tid og spurgte så "har du altid haft grønne øjne eller er det kontaktlinser?" hun så ham i øjnene mens hun ventede hans svar, normalt var vampyres øjne, kun røde, sorte og så var vegetarenes øjne ravfarvet. så det ville være meget underligt hvis det ikke var kontaktlinser

Han fik et chok efter den stilhed at det spørgsmål kom frem "de har altid været grønne, jeg har altid været anderledes som vampyr folk har mange gange spurgt mig om min øjenfarve.." sagde han og så på hende, han var ikke stolt over farven, men på samme tid var han lidt fordi så var han anderledes end alle de andre vampyrer..

Hun satte sig på sengen og så stadig på ham, "meget mærkværdigt, det vil volturierne sikkert være meget interessant i, det er jeg sikker på!" sagde hun og smilede let

"He det håber jeg, vil ikke være en kedelig type for dem og håber også de er bare en smule interesseret i min emne" sagde han med et lille grin og så på hende. "tjaa vi m å håbe det ikke bare er midlertidigt det med mine grønne øjne, vil gerne blive ved med at havde dem" sagde han og så på hende

Hun lagde hovedet undrende på skrå, han havde aldrig sagt han havde en speciel evne "hvad er det du har som evne?" spurgte hun undrende, hun så forsat på ham mens hun ventede hans svar.

"At jeg kan forsvinde og dukke op et andet sted altså jeg bare kan forsvinde, gå over til et andet sted for at forvirre modstanderen" sagde han og så på hende.