Nytår I Italien...

Claire så nogen gange på de flotte ting der fløj hen over himlen. Hun elskede at se på sådan nogle lys af en eller anden underlig grund. Sådan var det vel bare? Noget kønt skulle i hvert fald nydes at se på. Hun lod tungen glide hen over hendes underlæbe. Hun glædede sig nu at hun snart skulle tilbage til Forks. Nu var der snart gået en måned, også kunne de onde planer komme foran. Ikke fordi at hun kaldte sig selv for ond, hun kaldte sig nu mere retfærdig på en eller anden underlig måde? Ingen kunne bare rigtig se hvad det var hun syntes der var retfærdigt i hendes planer sammen med Raiden. Hun vidste at der ville komme mange der var imod dem, men sådan var det vel bare? Hun gik forbi en café og så ind af vinduet. Hun fugtede let sine læber og kunne godt lugte at der var en uldtot derinde. Hun grinte lidt og rystede på hovedet af det. Der var nogen der endnu ikke havde hørt om vareulve.. i hvert fald af vampyre. Men det var nu godt syntes hun selv, for de fleste skulle jo udryddes snart. Det ville i hvert fald være bedst hvis det var på den måde. For der skulle jo ikke være sådan nogle pestilenser der sådan rendte rundt heromkring? Hun savnede dog et eller andet slags spænding i hendes liv.. siden at hun havde forladt Forks havde der intet været undtagen da det var at hun havde mødt Raiden. Hun åbnede derfor døren ind til caféen og nikkede kort til bartenderen der godt kendte hende. Han lod til at være en smule bange for hende, men alligevel ikke? Hun satte sig op til baren og smilte skævt og så lidt over imod denne uldtot.

Hun kunne sagtens regne ud at denne Vareulv jo kom fra Forks af. Hun mødte dens blik og smilte en smule lumsk. Hun kom til at grine lidt ondt af ham og rystede på hovedet. Rummet var nærmest helt forladt og bartenderen gik derefter ud i baglokalet af en eller anden underlig grund. Claire kunne på en eller anden underlig måde regne ud at bartenderen indtil videre ikke rigtig ville komme tilbage. Hun lod tungen glide hen over overlæben og blinkede drilsk til Vareulven. Hun mente det selvfølgelig ikke som flirt.. men bare som at hun var frisk på at slås. Hun elskede helt seriøst bare at slås imod disse beskidte uldtotter. Bare det at føle adrenalinet i blodet og have godt gang i det!? Hun anede overhovedet ikke hvad det var at der kunne være bedre end det. Stanken kunne hun dog ikke helt udholde af en eller anden underlig grund. Selvfølgelig fordi at han lugtede af våd hund. Det var ikke særlig lækkert..

Hun grinte lidt af hans kommentar og rystede på hovedet af ham. ”Tja.. det siger I jo alle, I kan bare ikke indse at det rent faktisk er jer der stinker!” hendes stemme var lettere kold men alligevel ret drillende agtig. Hendes øjne glimtede let og hun vendte fronten imod ham så hun kunne se lige på ham. ”Jeg kan intet huske.. jeg har nok kvæstet så mange af jeres slags at min hukommelse fuldstændig har droppet at huske jer usle ting..” hun fugtede let sine læber imens at hun så lidt op og ned af ham. Hun syntes ikke rigtig at kunne huske ham overhovedet af en eller anden underlig grund. Ja, hun havde kvæstet så mange uldtotter, så der var en god grund til at hun overhovedet ikke kunne huske dem. Hun havde det mest med at kunne huske dem hun bed.. men aldrig dem hun rent faktisk slog i at slås i. Sådan nogle tabere ville hun i hvert fald overhovedet ikke huske. Nogen gange var hun jo nødt til at tænke på noget helt andet.

Hun grinte lidt af ham. ”Føler du dig truet?” spurgte hun blidt og kunne stadig overhovedet ikke huske ham. Men hun var også fuldstændig ligeglad nu. Han var bare en ussel hårbolle, og sådan var det bare? Godt nok var han ikke forvandlet endnu og det var også bedst at han nu ikke gjorde det. For hvis han nu fik opmærksomheden fra alle mulige steder, ville volturi familien komme og dræbe dem begge to. Hun havde den plan at komme tilbage til Forks i ét stykke om så det skulle være med eller uden denne hårbolle, var det nu lige meget. Godt nok ville hun helst uden, men han var selv udenom, hvis hun var nødt til at gøre et eller andet ved ham så det var at han var uskadeliggjort. Hun gjorde alt for at kunne væk fra dette her sted og oprette mere skade i Forks. De kunne sagtens fortsætte i Forks, bare ikke her.

"Tja.. om nogle dage.. så kan det være at vi kan mødes ved Lake Washington?" smilte hun skævt. Hun glædede sig allerede af en eller anden underlig grund. Hun glædede sig til at sætte sine lange negle ned i pelsen på ham og bare begynde at gå helt amok over ham. Desuden var de da nødt til at slås lidt? Nu hvor det var at hun overhovedet ikke kunne huske ham, kunne hun ligeså godt prøve at få noget godt ud af at de nu mødtes og han genkendte hende.

Hun smilte skævt af det han sagde og nikkede. "Jamen så er det en aftale.. køter!" hvæsede hun så hun var sikker på at det kun var ham der havde hørt det. Hun skulle jo være sikker på at der ikke var nogen mennesker overhovedet der hørte det. Hun skulle ikke blande sig ud med volturi familien. I hvert fald ikke lige nu mente hun selv. Hun lod tungen glide hen over hendes overlæbe igen og grinte lidt ondt af ham imens. Hun rystede på hovedet af ham og gik over imod udgangen imens.