tilbage til italien

"tror du ik dine øjne kan have noget at gøre med en eller anden speciel ting, det er ikke normalt for en vampyr at have menneske øjne!" sagde hun og tog benene op i sengen og lænede sig let bagund og støttede med hænderne bag sig på sengen mens hun bevarede sit blik på ham

"Jo men.. har oplevet mange gange at det er som om min personlighed er delt op i to.. en der er neutral og sådan og en der er sindssyg og er en total galning.. Tror at jeg er sådan en speciel en af slagsen" sagde han og trak på skuldrene, han talte sandt om at han tit bare brød ud i latter og opførte sig som en gal.

Hun så undrende på ham og spurgte "hvor lang tid siden var det at du er blevet forvandlet? ikke lang tid vel?" hun så på ham, han havde jo sagt det var claire der havde forvandlet ham, så det kunne jo godt have været for nyelig.

"Det er ved at være lang tid siden.." sagde han og så på hende. Han forstod ikke hvorfor hun spurgte om dette lige nu? Hvad havde det mon med sagen at gøre eller var hun mon bare nysgerrig..

"hvordan har du det med mennesker, kan du holde tørsten nede eller kan du ikke?" spurgte hun, hun tænkte lidt på hendes hemmelige mission men ellers også bare i al almindelighed, det var godt at vide.

"nogle gange hvis jeg har fået noget at drikke, så kan jeg måske holde mig i 3-4 uger uden, men har jeg ikke fået kan jeg ikek holde mig tilbage.." sagde han og så på hende, han undrede sig over og troede at hun var som nogle forældre der udspurgte deres nye datters kæreste..

Hun nikkede og sagde "kan også selv holde mig længe, men det plejer faktisk ik være muligt for vampyrer der ikke er så gamle, de fleste siger at der går noget med 3 år eller mere for de kan styre sig selv blandt Mennesker, nogle endda 10, den eneste vampyr der har kunne klare det på få dage er Isabella Cullen!" hun trak på skulderne og sagde "da jeg var 'nyfødt' havde jeg ikke helt så svært med det, men jeg har også bare drukket når jeg var tørtig og havde lyst!"

"Jaé men jeg har det ikke altid med at holde mig så længe og så drikker jeg bare.." sagde han og så på hende. Han forstod ikke hans egen personlighed hvorfor han var sådan og anderledes nogle andre gange..

"Lige for tiden har jeg ikke drukket i lang tide, har ikke haft lysten siden.... ja!" sagde hu og stoppede på, hun havde ikke haft lyst til at jage siden Duncan forsvandt ud af hendes liv, lod hende bliver tilbage alene og knust. hun så ned i sengen, det var stadig hårdt for hende at snakke om.

Han så på hende og forstod at hun ikke havde drukket i lang tid betød det.. "Okay, nogle drikker jo ikke af sorg og andre vil bare ikke drikke" sagde han og så på hende, han kunne se at hun havde det hårdt med at snakke om noget..

Hun lagde sig ned og lagde hænderne på øjnene og sagde "jeg forstår det ikke, vi havde noget magisk sammen, og nu.. han er bare væk, jeg finder aldrig nogle igen, jeg tror ikke engang jeg vil kunne stole på nogle på den måde igen, jeg er dømt til at forblive alene!"

"Man skal aldrig sige aldrig, men håber at du alligevel finder en der måske er bedre end ham? Man ved aldrig hvad der kan ske" sagde han. Han ville prøve at opmuntre hende med det og håbede det ville virke..

"jeg gider ikke vente endnu 50 år inden at det er der sker noget, at jeg finder nogle der passer med mig, jeg tror kun der er 1 stor kærlighed i ens liv!" sagde hun sukkende, hun så ned med et trist udtryk

"hmm tjaaé du havde da utrolig god tålmodighed med ham, hvorfor så ikke prøve at vente i ikke så mange år, måske.. 5-10 år?" spurgte han stille go så på hende, han syntes det var ret rart at snakke med hende om dette her..

Hun trak på skulderne og sagde "ved ikke, jeg synes ikke jeg har mod på at prøve at finde en ny, og der er ikke rigtig nogle jeg finder værdige, måske. det er svært, du ved jeg ikke har det godt med Mandelige vampyrer på grund af det James gjorde mod mig!"

"hmm ja det er så et stort problem til hvis du ville finde en ny.. Men du kan også bare leve sammen med dine venner?" foreslog han hende, men vidste ikke om hun ville sige ja til at hun bare ville leve sådan eller om hun ville prøve at finde en der ville være værdig nok til hende.

Hun trak på skulderne og sagde "det er ikke det samme, jeg ville ønske jeg kunne få den eneste ene som ikke bare forlod mig igen, til at være sårbar, alene og uden håb for noget!" hun snakkede med en lav stemme.

"tja det er så rigtigt, men du må altid håbe på at du finder den eneste ene på et tidspunkt.." sagde han og ville lyde opmuntrende overfor hende.

Hun trak på skulderne "hvor længe kunne du tænke dig at blive her? tror jeg vil vente med at tage over til volturi familien til jeg har det nogen lunde ok, har også noget at tage mig for inden da!"

"hmm jeg kan sagtens blive her til du har det bedre" sagde han og trak på skuldrene. Han havde ikke andre steder at tage til udover Forks som han bare ikke gad ligenu..

"super!" sagde hun og smilede lidt, det var ikke mange hun accepterede, og slet ikke af mandelige vampyrer, men han var faktisk ok for hende, hun havde accepteret ham.

"Hehe" lo han let og så på hende. Han kunne forstå på hende at hun havde accepteret ham selvom han var en mandelig vampyr havde hun alligevel accepteret ham.